Udenrigsudvalget 2016-17
URU Alm.del
Offentligt
1717834_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Dato: 1. februar 2017
Spørgsmål fra
Udenrigsudvalget til
ministeren for nordisk
samarbejde af 20. januar
2017.
URU alm. del spm. 73
stillet af Henrik Dam
Kristensen (S).
Spørgsmål 73:
Hvad vil ministeren gøre for, at Nordisk Informationskontor i Flensborg har en
fornuftig økonomi til drift, løn og nye aktiviteter, således at Nordisk
informationskontor kan fortsætte med at udvikle profilerede og effektive aktiviteter
for det nordiske samarbejde, som også er et fokuspunkt i Nordisk Ministerråds
strategi for 2015-2018?
Svar:
Nordisk Ministerråds bidrag til informationskontoret i Flensborg udgør i 2017
211.000 kr., hvilket er på niveau med støtten til informationsarbejde i 2016. Bidraget
gives gennem Foreningerne Nordens Forbund (FNF) og svarer til godt 10 pct. af
informationskontorets årlige budget.
Dertil skal lægges muligheder for informationskontoret for løbende at søge om
projektstøtte. I kompromisteksten indgået mellem Nordisk Råd og Nordisk
Ministerråd vedrørende 2016-budgettet indgår således følgende tekst:
”At NMR tar
det skritt å prioritere arbeidet med å markere Norden i nabo- og grenseregioner, herunder å se
positivt på mulighetene for å støtte flerårige prosjekter ved informasjonskontoret i Flensburg og de
nordiske ambassader i Berlin, samt utreder forslaget om et Nordens hus ytterligere, herunder
bruken av begrepet”.
Som følge heraf modtog Informationskontoret i Flensborg i 2016
0,8 mio. kr. til det flerårige projekt ”Nordspor på sporet af Nordens ungdomsliv”.