Udenrigsudvalget 2016-17
URU Alm.del
Offentligt
1717828_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Dato: 1. februar 2017
Spørgsmål fra
Udenrigsudvalget til
ministeren for nordisk
samarbejde af 20. januar
2017.
URU alm. del spm. 72
stillet af Henrik Dam
Kristensen (S).
Spørgsmål 72:
Hvordan vil ministeren arbejde for, at Nordisk Informationskontor i Flensborg
bliver en aktiv del af Nordisk Ministerråds ”Strategi for International Profilering og
Positionering af Norden”, hvori det hedder, at profileringsindsatser i Norden bør
fokuseres på Nordens regionale naboer, hvor eksisterende samarbejde er værd at
værne om ”(…) frem for alt i Østersø-området og de øvrige medlemslande i EU”?
Svar:
Nordisk Ministerråd har i perioden 2016-18 afsat 10 mio. kr. årligt til satsningen
”International profilering og positionering af Norden”,
hvor et konsortium bestående af
MENSCH / BIG / AREA 9 & OL CREATIVE (DK/US) skal udvikle en
”værktøjskasse” til brug for de kommende profileringsaktiviteter. Denne
værktøjskasse vil komme til at bestå af bl.a. film, billeder, apps og andet grafisk
materiale, som stilles frit til rådighed for alle, der ønsker at profilere Norden.
Derudover er der introduceret såkaldte ”open calls”, hvor nordiske aktører kan
bevilges midler til profileringsprojekter og -aktiviteter efter ansøgning. Nordisk
Informationskontor i Flensborg vil kunne søge om økonomisk støtte i forbindelse
med ”open calls”, ligesom de selvfølgelig vil kunne anvende materialet fra
værktøjskassen i kontorets profilering af Norden.