UDENRIGSMINISTERIET
Dato: 1. februar 2017
Spørgsmål fra
Udenrigsudvalget til
ministeren for nordisk
samarbejde af 20. januar
2017.
URU alm. del spm. 71
stillet af Henrik Dam
Kristensen (S).
Spørgsmål 71:
Tilknytningen til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og muligheden for at bruge
det nordiske svanelogo er af stor betydning for Nordisk Informationskontor i
Flensborg. Muligheden for at bruge dette logo virker ofte som døråbner for nye
samarbejdsflader med andre aktører. Kan ministeren oplyse, hvorfor Nordisk
Informationskontor i Flensborg tilsyneladende ikke længere må bruge Nordens
svanelogo m.v., når Nordisk Ministerråd samtidig har som mål at skabe større
synlighed, viden om og interesse for Norden?
Svar:
I forbindelse med moderniseringen af Nordisk Ministerråd og Nordisk Råds visuelle
identitet i oktober 2016 – herunder indførelsen af det nye svanelogo – blev der
fastlagt en ny designmanual for brugen af det nordiske brand. Ifølge denne kan
Svanelogoet anvendes af Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd, af de fællesnordiske
institutioner, Nordisk Ministerråds kontorer i Baltikum og Nordvestrusland samt af
Hallo Norden og Norden i Fokus i landene. Logoet signalerer, at en virksomhed
eller institution er en integreret del af det officielle nordiske samarbejde.
Nordisk Ministerråds sekretariat har oplyst, at kontoret i Flensborg – på linje med
de øvrige nordiske informationskontorer – kan anvende svanelogoet med teksten
”Finansieret af Nordisk Ministerråd” i forbindelse med aktiviteter, som
gennemføres med støtte fra Nordisk Ministerråd. Kontoret kan også anvende dette
logo generelt på deres hjemmeside og i andet materiale.
Nordisk Informationskontor i Flensborg kan således også fremadrettet anvende
svanelogoet, men betingelserne herfor er ændret som følge af moderniseringen af
Nordisk Ministerråd og Nordisk Råds visuelle identitet. Ændringerne i brugen af
svanelogoet gælder alle otte nordiske informationskontorer, der nu som modtagere
af støtte fra Nordisk Ministerråd i stedet skal anvende en variant af logoet, f.eks.