URU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet den 12. januar 2017 om gældsslaveri og børnearbejde, til erhvervsministeren

Udenrigsudvalget 2016-17
URU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[Kun det talte ord gælder]

12. januar 2017

Talepapir – URU alm. del – samrådsspørgsmål N, vedr.

børnearbejde og gældsslaveri i produktion af vanilje samt

sikring

danske

virksomheders

overholdelse

internationale konventioner, stillet den 9. december 2016

efter ønske fra Christian Juhl (EL).

[Det er aftalt med UM, at begge ministre kort indleder med at

sige tak for invitationen til at komme i udvalget.]



Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

[Herefter besvarer erhvervsministeren de to første spørgsmål

og udviklingsministeren besvarer det tredje og sidste.]

[Indledning]



Jeg har aftalt med udviklingsministeren, at jeg svarer på

de to første samrådsspørgsmål, som drejer sig om

danske virksomheders import af produkter, der kan være

produceret ved brug af børnearbejde og gældsslaveri og

om virksomhedernes overholdelse af internationale

konventioner. Udviklingsministeren svarer på det tredje

spørgsmål.



I har jo ved tidligere lejligheder drøftet

ansvarlig

leverandørstyring

her i udvalget, og da min holdning

URU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet den 12. januar 2017 om gældsslaveri og børnearbejde, til erhvervsministeren

2/10

grundlæggende ikke afviger fra den tidligere erhvervs-

og vækstministers, vil der være en vis gentagelse i

forhold til de svar, I tidligere har fået. Som ny

erhvervsminister vil jeg imidlertid også gerne benytte

lejligheden til at understrege en række pointer.



Da jeg var økonomi- og erhvervsminister i 2010-2011

var jeg med til at tage en række vigtige initiativer på

CSR-området – blandt andet bad jeg Rådet for

Samfundsansvars om at udarbejde et kodeks for netop

ansvarlig leverandørstyring. Formålet var at skabe større

klarhed om, hvad ansvarlig leverandørstyring indebærer

for både virksomheden og dens interessenter.



Jeg har siden fulgt den positive udvikling, som

involverer stadig flere virksomheder og interessenter.



Jeg mener helt grundlæggende, at virksomheder har et

ansvar gennem hele leverandørkæden for de produkter,

de sælger, og for at adressere de negative indvirkninger,

de forårsager, i overensstemmelse med internationale

principper, retningslinjer og konventioner på området.



Der

imidlertid

ofte

tale

komplekse

problemstillinger, hvor en lang række aktører ud over

virksomheden selv bør være involveret for at forholdene

kan forbedres. Vejen frem må derfor fortsat være at sikre

gode

rammer

for,

virksomhederne

kan

tage

URU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet den 12. januar 2017 om gældsslaveri og børnearbejde, til erhvervsministeren

3/10

samfundsansvar på en måde, der giver mening i forhold

til deres produktion og deres leverandørkæde.



Derfor mener jeg, at vi skal fokusere på udbredelse af

viden om internationale retningslinjer, vejledning og

værktøjer

samtidig

fremme

dialogen

tværgående partnerskaber.

Ad. Spørgsmål A

Mener ministrene, at det er acceptabelt, at danske

virksomheder tjener penge på børnearbejde og gældsslaveri,

som det er beskrevet i Danwatch’s rapport?



Først til spørgsmålet om, hvorvidt jeg mener, at det er

acceptabelt, at danske virksomheder tjener penge på

børnearbejde og gældsslaveri, som det er beskrevet i

Danwatch’s rapport.



Det er naturligvis dybt beklageligt, at en del af vanilje-

produktionen i Madagaskar tilsyneladende foregår under

de forhold, som Danwatch har beskrevet.



Jeg mener helt grundlæggende, at virksomheder – også

de danske - har et ansvar for at adressere de negative

indvirkninger, som deres forretningsdrift skaber.



Derfor er det også vigtigt at anerkende, at rigtig mange

danske

virksomheder

tager

arbejdet

med

URU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet den 12. januar 2017 om gældsslaveri og børnearbejde, til erhvervsministeren

4/10

samfundsansvar alvorligt og reelt ønsker at gøre en

positiv forskel og undgå negative indvirkninger.



Der kan imidlertid være tale om meget komplekse

udfordringer, som den enkelte virksomhed ikke kan løse

alene, og som det tager tid at forandre.



Derfor er der brug for at skabe gode rammer, der

motiverer virksomhederne til - ad frivillighedens vej - at

samarbejde med leverandører, NGO’er, regeringer og

andre

virksomheder

branchen

løse

udfordringerne.



Jeg synes, at de internationale principper, retningslinjer

og konventioner, der på en række punkter formaliserer

virksomheders samfundsansvar, er et rigtig godt

udgangspunkt.



Det

gælder

især

FN’s

retningslinjer

for

menneskerettigheder

erhvervsliv

OECD’s

retningslinjer for multinationale virksomheder.



Her er grundtanken, at virksomheder bør arbejde på at

mindske deres negative indflydelse ved at udarbejde

konkrete handlingsplaner og strategier og ved at

indarbejde, det, der kaldes

due diligence

– eller på dansk

nødvendig omhu

- i virksomhedens ledelses- og

risikovurderingssystemer.

URU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet den 12. januar 2017 om gældsslaveri og børnearbejde, til erhvervsministeren

5/10



Nødvendig omhu, når det gælder en virksomheds

leverandørkæde, handler om, at virksomhederne stiller

krav om, at deres leverandører forebygger negative

indvirkninger, og følger op på, at dette rent faktisk sker.



Det kan fx ske ved at stille krav om CSR-politikker hos

leverandørerne og ved at beslutte, hvilke forhold hos

leverandørerne, der skal kontrolleres.



Kravene til virksomhedernes arbejde med nødvendig

omhu er så sent som i oktober 2016 blevet fremhævet i

en udtalelse fra

Mæglings- og klageinstitutionen for

ansvarlig virksomhedsadfærd,

der kan behandle sager

vedrørende

danske

virksomheders

efterlevelse

internationale retningsliner både i Danmark og i

udlandet.



I denne sag udtalte institutionen kritik af en dansk

virksomhed, der ikke i tilstrækkeligt omfang arbejdede

med

nødvendig

omhu

med

leverandør

tekstilsektoren i Bangladesh. Virksomheden havde ikke

stillet de nødvendige krav til - og fulgt op på - at

leverandøren respekterede de ansattes grundlæggende

menneske- og arbejdstagerrettigheder, herunder sundhed

og sikkerhed på arbejdspladsen.



For mig understreger det, at også danske virksomheder

skal tage ansvar og arbejde både strategisk og

URU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet den 12. januar 2017 om gældsslaveri og børnearbejde, til erhvervsministeren

6/10

systematisk med samfundsansvar. Både fordi det er

rigtigt og fordi det giver konkurrencefordele.

Ad. Spørgsmål B

Hvad vil ministrene gøre for at sikre, at danske virksomheder

med handel og import af f.eks. vanilje ikke overtræder

internationale konventioner?



Det bringer mig til spørgsmålet om, hvad der kan gøres

for at sikre, at danske virksomheder ikke overtræder

internationale

konventioner,

eksempelvis

når

importerer vanilje.



Det handler nemlig om, hvordan vi skaber de bedste

rammer for, at den enkelte virksomhed eller den enkelte

branche kan tage ansvar. Hvordan vi kan understøtte

udbredelse af viden om de internationale retningslinjer,

yde vejledning, stille værktøjer til rådighed, skabe dialog

og partnerskaber og tage hånd om virksomheder, der

ikke lever op til deres ansvar.



Mit svar på spørgsmålet har en global og en national

dimension.



På globalt plan skal vi udbrede viden om de

internationale

retningslinjer.

internationale

retningslinjer er med til at skabe en

level playing field,

så danske virksomheder, der tager deres arbejde med

URU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet den 12. januar 2017 om gældsslaveri og børnearbejde, til erhvervsministeren

7/10

samfundsansvar alvorligt, ikke stilles ringere i den

globale konkurrence. Gode internationale rammer for

virksomheders samfundsansvar vil samtidig gøre det

nemmere at samarbejde på tværs af landegrænser om de

ofte grænseoverskridende problemer.



På den nationale bane er det en væsentlig opgave at

sikre, at der er gode rammer for dialog og samarbejde

om de komplekse udfordringer. I Danmark har vi

allerede mange værktøjer og fora, der understøtter dette.



For det første er en lang række interessenter,

organisationer og fora aktive med hensyn til at

understøtte

virksomhederne

arbejdet

med

samfundsansvar og med at finde praktiske løsninger på

udfordringerne.



Jeg vil i denne sammenhæng nævne Dansk Initiativ for

Etisk Handel, der som multi-stakeholder initiativ er et

eksempel

på

tværsektorielt

samarbejde,

hvor

virksomheder og interessenter mødes, drøfter og finder

vigtig

vejledning

blandt

andet

leverandørkædespørgsmål.



For det andet vil jeg nævne CSR-Kompasset, som er et

gratis online-værktøj udarbejdet af Erhvervsministeriet,

Dansk Industri og Nordisk Ministerråd i 2005 og som

løbende revideres.

URU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet den 12. januar 2017 om gældsslaveri og børnearbejde, til erhvervsministeren

8/10



Endelig

vil

jeg

fremhæve

Dialogforum

for

Samfundsansvar og Vækst, der blev lanceret af

regeringen i februar 2016. Dialogforum består af en

række af feltets kerneinteressenter, og har til formål at

styrke dialogen på området, afvikle rundbordssamtaler

og bidrage til regeringens politikudvikling.



Også kravene i lovgivningen er baseret på et

frivillighedsprincip, hvor de omfattede virksomheder

frivilligt bestemmer, om de vil have en politik for

samfundsansvar, men alene har pligt til at være åbne om

deres valg.



Lovgivningen

omfatter

mere

end

1000

danske

virksomheder, og jeg synes, at det er værd at bemærke,

at eksperter og undersøgelser peger på, at virksomheder

i markant stigende grad påvirkes af udviklingen i

reglerne om CSR-rapportering.



I løbet af de første tre år lovkravet om CSR-rapportering

har eksisteret, er det med denne fleksible tilgang

lykkedes at mobilisere ca. 50 pct. af virksomhederne til

at rapportere om deres samfundsansvar for første gang.



Såfremt der alligevel er virksomheder, der ikke lever op

til de internationale retningslinjer, har vi i Danmark et

OECD-kontaktpunkt – ”Mæglings-

og klageinstitutionen

URU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet den 12. januar 2017 om gældsslaveri og børnearbejde, til erhvervsministeren

9/10

for ansvarlig virksomhedsadfærd”,

som jeg også nævnte

tidligere.



Institutionen har til opgave både at udbrede kendskabet

til

OECD’s

retningslinjer

for

multinationale

virksomheder og behandle eventuelle klager over mulige

overtrædelser.



Institutionen deltager endvidere i samarbejdet i OECD-

regi, hvor vi er med til at påvirke den videre udvikling af

retningslinjerne.

[Afrunding:

Rammerne

til

stede

for

fremme

vidensspredning, vejledning, dialog og partnerskaber]



Afslutningsvist synes jeg godt det kan konkluderes, at vi

allerede i dag har en række velfungerende fora og

værktøjer, der understøtter danske virksomheder i deres

arbejde med ansvar i leverandørkæden.



Internationalt mener jeg, at vi fortsat bør arbejde for at

udbrede kendskabet til og arbejdet med de internationale

CSR-retningslinjer samt fremme en level playing field,

således at konkurrencebetingelserne er så lige som

muligt. Nationalt bør fokus være på at fremme videns-

erfaringsspredning,

værktøjer,

dialog

partnerskaber.

URU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet den 12. januar 2017 om gældsslaveri og børnearbejde, til erhvervsministeren

10/10



Det er min opfattelse, at de nødvendige rammer er til

stede for, at virksomhederne kan fortsætte med i

stigende grad at tage ansvar både nationalt og

internationalt.



Tak for ordet.



Jeg vil nu give ordet videre til udviklingsministeren,

som vil besvare den tredje og sidste del af

spørgsmålet.