URU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm., om ministeren vil oversende de statusbeskrivelser, der er lavet på de enkelte ressortområder i forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanerne for implementering af FN-verdensmålene, til ministeren for udviklingssamarbejde

Udenrigsudvalget 2016-17
URU Alm.del
Offentligt

Kortlægning af Danmarks politikker og tiltag i forhold til 2030-dagsordenens 17 mål og 169 delmål

FN’s verdensmål

Mål og delmål.

Danske politikker og tiltag.

Goal 1. End poverty in all its forms everywhere

1.1

By 2030, eradicate extreme poverty for all people

everywhere, currently measured as people living on less than

$1.25 a day

BSM

Danmark har et veludviklet socialt sikkerhedsnet, der sikrer, at ingen danskere lever i ekstrem

fattigdom. De danske overførselsindkomster har således et niveau langt over grænsen for

ekstrem fattigdom.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Danmark har med den nye udviklingspolitiske og humanitære strategi fortsat bekæmpelse og

udryddelse af ekstrem fattigdom som en tværgående hovedprioritet i den danske

udviklingspolitik. Fattigdom vil som ét af fire kriterier indgå i vurderingen af Danmarks indsatser

på udviklingsområdet.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

BSM

Regeringen opererer ikke med en official fattigdomsgrænse. Regeringen anser fattigdom som

værende et bredere fænomen end den relative mangel på økonomiske ressourcer, og ønsker at

arbejde for, at alle med sociale og økonomiske problemer får den hjælp, de har brug for.

Derfor har regeringen sat ti mål for social mobilitet, som skal sætte retning for og skabe større

fremdrift i socialpolitikken: Flere skal være en del af arbejdsfællesskabet, og færre skal være

socialt udsatte. Den sociale indsats skal gøre en reel forskel for børn, unge og voksne. Det gør

den bedst, hvis indsatserne bygger på faktuel viden om, hvad der virker.

Samtidigt prioriteres de økonomiske incitamenter til at være i job og uddannelse. Den danske

regering har med flere reformer, herunder indførelse af loftet over kontanthjælp, styrket de

økonomiske incitamenter til at være i uddannelse eller job frem for at modtage

overførselsindkomst. Samtidigt stilles der fra samfundets side en række indsatser (gratis) til

rådighed for den enkelte, fx beskæftigelsesrettet støtte, sundhedsfremme, misbrugsbehandling

1.2

By 2030, reduce at least by half the proportion of men,

women and children of all ages living in poverty in all its

dimensions according to national definitions

I forhold til politikker og tiltag indenfor Danmarks udviklingspolitik henvises der til de i finansloven og den udviklingspolitiske og humanitære strategi beskrevne prioriteter og indsatser, og

deres bidrag til at opnå verdensmålene.

URU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm., om ministeren vil oversende de statusbeskrivelser, der er lavet på de enkelte ressortområder i forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanerne for implementering af FN-verdensmålene, til ministeren for udviklingssamarbejde

og efteruddannelse, som alle skal støtte den enkelte i at løse konkrete problemer og opnå

uddannelse og beskæftigelse.

Fremadrettet

Regeringen vil arbejde for, at der i socialpolitikken fokuseres på løsninger og redskaber, der gør

en reel forskel. Der er behov for mere faktuel viden om, hvad der virker. Derfor skal arbejdet

med at indsamle og systematisere data styrkes. Og en langt større del af hjælpen til socialt

udsatte børn og voksne skal organiseres, så aktørerne kan lære af hinanden og udbrede effektive

metoder.

BSM

Danmark har et veludviklet, dækkende socialt sikkerhedsnet. Det består dels af et

overførselsindkomstsystem, der sikrer alle et forsørgelsesgrundlag, og dels af en række

serviceydelser.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

MFVM

Jævnfør retsvirkningsloven: Ved afhændelse af stuehus, eller bygninger hvori ægtefælle driver

erhvervsvirksomhed, ejet af anden ægtefælle uden særeje skal ægtefælle samtykke.

UM/LIGE

I forhold til dette delmål bemærkes, at der i Danmark er lige adgang til økonomiske ressourcer

for både kvinder og mænd.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

MFVM – NST

Der blev i 2012 udarbejdet en national handlingsplan for klimasikring af Danmark. Endvidere har

kommunerne, med afsæt i aftale om kommunernes økonomi for 2013, udarbejdet

klimatilpasningsplaner med risikokortlægning af oversvømmelsesrisici fra nedbør, havvand og

grundvand. Endelig har Danmark implementeret EU’s oversvømmelsesdirektiv, som har til hensigt

at fastlægge en ramme for vurdering og styring af oversvømmelsesrisici med henblik på at

reducere negative følger for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomisk aktivitet. I

henhold til direktivet er 10 områder omfattende 22 kommuner udpeget som områder, der er i

særlig risiko for oversvømmelser.

Fremadrettet

I fremtiden forventes hyppigere og kraftigere skybrud, der vil medføre oversvømmelser.

Endvidere forventes der flere og mere voldsomme oversvømmelser fra hav, i takt med den

vandstandsstigning som følger af de globale temperaturstigninger. Grundet Danmarks lange

kystlinje er oversvømmelser fra kyst en særlig udfordring. Samtidig kan der iagttages stigende

grundvandsspejl, som på udsatte områder forårsager decideret forsumpning på værdifuld

landbrugsjord og oversvømmelser og skader på materielle værdier i byerne.

Kommunernes indsats har primært været fokuseret på oversvømmelser i byerne, men den

fremadrettede indsats skal i højere grad også håndtere vandet på landet.Kommunerne er aktuelt

ikke forpligtet til at revidere og opdatere klimatilpasningsplanerne. Risikostyrings-planerne skal

revideres hvert 6. år.

TRM

1.3

Implement nationally appropriate social protection systems

and measures for all, including floors, and by 2030 achieve

substantial coverage of the poor and the vulnerable

1.4

By 2030, ensure that all men and women, in particular the

poor and the vulnerable, have equal rights to economic

resources, as well as access to basic services, ownership and

control over land and other forms of property, inheritance,

natural resources, appropriate new technology and financial

services, including microfinance

1.5

By 2030, build the resilience of the poor and those in

vulnerable situations and reduce their exposure and

vulnerability to climate-related extreme events and other

economic, social and environmental shocks and disasters

Boligafdelingen har ikke indsatser, som sigter på at opbygge modstandskraft hos fattige og

sårbare grupper overfor klimaforandringer og andre katastrofer.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Danmark har siden 1978 levet op til FN’s målsætning om at yde 0,7 procent af BNP i

udviklingsbistand.

Denmark arbejder, med udgangspunkt i den udviklingspolitiske og humanitære strategi fra 2017,

for en stigende mobilisering af privat finansiering og investeringer på den ene side og mobilisering

af udviklingslandenes egne ressourcer gennem en styrket indsats via skattesystemer,

bekæmpelse af skattely etc. på den anden side.

Danmark medvirker aktivt i internationale initiativer, der kan bidrage til at realisere Addis Ababa-

aftalen om udviklingsfinansiering, verdensmålene og udviklingslandenes egne indsatser. Danmark

lægger vægt på tiltag til at styrke og effektivisere udviklingslandenes nationale og lokale

skattesystemer med henblik på, at landene i stigende grad selv kan mobilisere egne ressourcer til

at indfri verdensmålene og skabe lige muligheder for alle.

Danmark støtter aktivt styrkelsen af skattesystemer i vores partnerlande. Vi samarbejder med

finansministerier mhp. at styrke de offentlige økonomistyringssystemer. Vi samarbejder ligeledes

med skattemyndigheder mhp. at forbedre opkrævning og forvaltning af skatter.

Danmark støtter aktivt mobilisering af privat kapital til udvikling. Den danske investeringsfond for

udviklingslande (IFU) har en additionel og katalytisk effekt ved at samarbejde med co-investorer

og støtte andre private investorer i at engagere sig inden for de områder som tilbyder

bæredygtige investeringsmuligheder. Der er tale om ekstra ressourcer i den forstand at der bliver

investeret i regioner, sektorer og segmenter, som ellers ikke ville have adgang til finansiering.

Den danske klimainvesteringsfond (DCIF) er ligeledes en innovativ offentlig-privat partnerskab

som generer investeringer til udviklingslande. DCIF, som administreres af IFU, er etableret af

udenrigsministeriet, IFU og danske pensionsfonde, og bidrager til store investeringer særligt i

vind og solarenergi såvel som energieffektivitet i Afrika. De samlede investeringer genereret

gennem DCIF forventes at være omkring 1,5-2 milliarder dollars.

Fremadrettet

Danmark vil fortsat fokusere på mobilisering af ressourcer til bæredygtig udvikling og styrkelse af

skattesystemer, som det fremgår af den udviklingspolitiske og humanitære strategi fra 2017.

BSM

Der er en udbredt anerkendelse af behovet for og vigtigheden af sociale indsatser som investering

i fremtiden. Der er et klart national og lokal fokus at bekæmpe nogle af de problematikker, der på

lang sigt risikerer at skabe fattigdom og social eksklusion.

På alle myndighedsniveauer er rammerne for at gennemføre den politik til stede, og flere centrale

initiativer bidrager yderligere hertil, fx det løbende arbejde med udvikling, afprøvning og

udrulning af virksomme metoder samt centralt forankrede projekter om anvendelige metoder som

benchmarking og økonomiske modeller til beregning af konsekvenser af indsatsen.

1.a

Ensure significant mobilization of resources from a variety of

sources, including through enhanced development

cooperation, in order to provide adequate and predictable

means for developing countries, in particular least developed

countries, to implement programmes and policies to end

poverty in all its dimensions

1.b

Create sound policy frameworks at the national, regional and

international levels, based on pro-poor and gender-sensitive

development strategies, to support accelerated investment in

poverty eradication actions

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Danmark bidrager til at skabe rammer for udvikling som understøtter ligestilling og fattiges behov

gennem udviklingssamarbejdet, jf. den udviklingspolitiske og humanitære strategi fra 2017.

På internationalt niveau yder Danmark et stærkt bidrag til fattigdomsbekæmpelse ved, som et af

de få lande, at leve op til FN’s målsætning om at yde 0,7 procent af BNP i udviklingsbistand

(siden 1978).

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Danmark arbejder derudover for en revision af EU’s udviklingspolitiske strategi, European

Consensus, som skal være fattigdomsorienteret og integrere kønsaspektet.

Goal 2. End hunger, achieve food security and improved nutrition, and promote sustainable agriculture

2.1

By 2030, end hunger and ensure access by all people, in

particular the poor and people in vulnerable situations,

including infants, to safe, nutritious and sufficient food all

year round

Verdensmål 2 - at udrydde sult- er hovedformålet med FN Fødevareprograms (WFP) virke. Alle

skal have adgang til nok sikker og sund mad. Danmark støtter WFP med ubundne bidrag til dette

formål gennem en strategisk partnerskabsaftale underskrevet i 2016. Det danske bidrag er

særligt rettet mod de mest sårbare; de fordrevne og mennesker ramt af krig og katastrofer. Det

danske bidrag bruges også til at opbygge modstandskraft for de, der er mest udsat for sult,

ligesom der lægges vægt på innovative tilgange til løsning af humanitære udfordringer ift. sult og

fødevaresikkerhed. Danmark støtter WFP’s indsats for at anvende kort og kontanter til

modtagerne fremfor direkte fødevarehjælp, hvor forholdene tillader det.

Danmark har en politik om fødevaresikkerhed, ligesom Danmark i 2012 tilsluttede sig

Fødevareassistancekonventionen om fødevareassistance i humanitære situationer. Danmarks

bidrag til WFP rapporteres også som et bidrag til konventionens implementering.

I særlige humanitære situationer med livstruende sult, yder Danmark målrettede bidrag gennem

WFP.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

SUM

Der er tale om et meget ambitiøst niveau, hvis “malnutrition” også omfatter overvægt/svær

overvægt. Ca. 14 pct. af den voksne befolkning i Danmark (16 år eller derover) er svært

overvægtige (BMI > 30), mens ca. 10 pct. af danske førskolebørn anslås at være overvægtige.

“Stunting” og “wasting” vurderes imidlertid ikke at være et problem i en dansk kontekst. Behov

for ernæring til unge kvinder, gravide og ammende er adresseret i nationale retningslinjer for

sundhedsprofesionelle, ligesom der er udarbejdet en lang række borgerrettede

informationsmaterialer. Der er udarbejdet særlige planer for særligt udsatte grupper f.eks.

overvægtige børn.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte denne tilgang f.eks. med gennemførelsen af den nationale handlingsplan

for den ældre medicinske patient, der bl.a. skal forebygge underernæring blandt ældre

2.2

By 2030, end all forms of malnutrition, including achieving,

by 2025, the internationally agreed targets on stunting and

wasting in children under 5 years of age, and address the

nutritional needs of adolescent girls, pregnant and lactating

women and older persons

2.3

By 2030, double the agricultural productivity and incomes of

small-scale food producers, in particular women, indigenous

peoples, family farmers, pastoralists and fishers, including

through secure and equal access to land, other productive

resources and inputs, knowledge, financial services, markets

and opportunities for value addition and non-farm

employment

MFVM - NAER

I december 2015 blev der vedtaget en Fødevare- og Landbrugspakke, der de kommende år vil

forbedre landbrugets rammevilkår. Fødevare- og Landbrugspakken indeholder en lang række

initiativer vedrørende bæredygtighed, øget råvaregrundlag, styrket konkurrenceevne samt

udvikling af fremtidens fødevareproduktion, der samlet skal bidrage til styrkelse af landbrugets

produktivitet og indtjening. Med Fødevare- og Landbrugspakken gennemføres et paradigmeskift i

miljøreguleringen af landbruget, således indsatsen målrettes og baseres på en vurdering af lokale

behov. Samtidig skal en markant og fremsynet forsknings- og udviklingsindsats understøtte og

videreudvikle fødevareproduktionen, herunder økologisk jordbrug.

Fremadrettet

Dansk landbrugs produktivitet og indtjening ligger i et globalt perspektiv blandt de højeste i

verden samtidig med, at der ikke er mulighed for at udvide det dyrkede areal.

Med reformen af EU's fælles fiskeri i 2013 er der vedtaget et mål om mest bæredygtig udbytte.

På sigt skal dette bl.a. resultere i højere indkomst for fiskeriet. Fiskeriets økonomi er dog fuldt ud

afhængig af biologien i form af kvotefastsættelsen ud fra en videnskabelig biologisk rådgivning,

hvorfor et mål om at fordoble indkomsten vil være svær at håndtere.

Danmark støtter fødevareproduktion, agroindustriel udvikling og relaterede indkomst genererende

aktiviteter i udviklingslande gennem vækstprogrammer, Myndighedssamarbejdet, Danida

erhvervsinstrumenter, IFU/Landbrugsinvesteringsfonden mv.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

MFVM - NAER

I december 2015 blev der vedtaget en Fødevare- og Landbrugspakke, der de kommende år skal

forbedre bæredygtighed og råvaregrundlanget for dansk landbrug. Endvidere er der i 2016

indgået en aftale om en naturpakke. Fødevare- og Landbrugspakken indeholder en lang række

initiativer, der samlet skal bidrage til styrkelse af landbrugets bæredygtighed, samt fremmer

robuste produktionsformer m.v., herunder økologisk jordbrug. Landdistriktsprogrammet 2017 –

2020, der er en del af EU’s fælles landbrugspolitik, udmønter initiativer, som fremmer

landbrugets konkurrenceevne, økologi (i gennemsnit 416,1 mio. kr. årligt i perioden 2017 – 2020)

samt bæredygtig forvaltning af naturressourcer, miljø og klimaindsats (i gennemsnit 799,2 mio.

kr. årligt i perioden 2017 – 2020) samt landdistriktsudvikling (i gennemsnit 63 mio. kr. årligt i

perioden 2017-2020).

Produktionssystemernes tilpasningsevne og resiliens underbygges af at dansk landbrug trods en

relativ stram miljøregulering, som sikrer den miljømæssige bæredygtighed, i 2015 præsterede en

bruttofaktorindkomst på mere end 24 mia. kr. Niveauet for bruttofaktorindkomsten har med

årlige udsving ligget stabilt de seneste 15 år mellem 18 og 34 mia. kr.

Fremadrettet

Med Fødevare- og Landbrugspakken forventes Danmark ikke at have udfordringer i forhold til at

opfylde delmålet.

Danmark støtter bæredygtig fødevareproduktion i udviklingslande gennem vækstprogrammer,

Danida erhvervsinstrumenter, Myndighedssamarbejdet, IFU/Landbrugsinvesteringsfonden og

klimarelaterede indsatser.

2.4

By 2030, ensure sustainable food production systems and

implement resilient agricultural practices that increase

productivity and production, that help maintain ecosystems,

that strengthen capacity for adaptation to climate change,

extreme weather, drought, flooding and other disasters and

that progressively improve land and soil quality

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

2.5

By 2020, maintain the genetic diversity of seeds, cultivated

plants and farmed and domesticated animals and their

related wild species, including through soundly managed and

diversified seed and plant banks at the national, regional and

international levels, and promote access to and fair and

equitable sharing of benefits arising from the utilization of

genetic resources and associated traditional knowledge, as

internationally agreed

MFVM - NAER

Danmark er tilsluttet både FAO’s International Treaty on Plant Genetic Ressources for Food and

Agriculture samt Handlingsplan for husdyrgenetiske ressourcer og Interlaken declarationen og har

i forbindelse hermed bl.a. løbende udarbejdet nationale handlingsplaner og strategier for plante-

og husdyrgenetiske ressourcer. Bevaringsarbejdet gennemføres bl.a. i regi af den fælles nordiske

genbank, NordGen for planter, skov og husdyr. Der gennemføres i Danmark særskilt

bevaringsindsats i forhold til plantegenetiske ressourcer, husdyrgenetiske ressourcer samt

vedrørende den brune bi.

De overordnede mål er anført i den internationale traktat for plantegenetiske ressourcer til

fødevarer og jordbrug, samt den globale handlingsplan for husdyrgenetiske ressourcer. Derudover

har NaturErhvervstyrelsen sammen med de rådgivende udvalg for husdyrgenetiske ressourcer

udarbejdet enenen ny flerårig national strategi, som forventes klar i foråretforåretforåret 2017.

Disse strategierstrategierstrategier bygger ovenpå tidligere handleplaner og strategier med

udgangspunkt i følgende tre landsigtede mål: Bevaring, Anvendelse og Formidling og information.

Området er reguleret i henhold til Lovbekendtgørelse nr. 466 af 15. maj 2014 om hold af dyr, §

24 (avler- og foreningstilskud til avlere af gamle danske husdyr) samt de årlige finanslove med

tekstanmærkning nr. 148 (avler- og foreningstilskud til bevarelse af Brun Læsøbi) og nr. 165

(projekttilskud til bevaringsarbejdet inden for jordbrugets genetiske ressourcer).

Fremadrettet

Danmark forventes ikke at have problemer med opfyldelse af målet inden for jordbrugets

genetiske ressourcer. Dog er opretholdensen af de husdyrgenetiske ressourcer udfordret af et lavt

antal in situ bevarede dyr, samt begrænset erfaring med, eller manglende teknikker inden for

opsamling og kryokonservering af genmateriale fra visse arter.

MFVM - NAER

MFVM spiller jf. nedenstående ikke nogen rolle udover eks. vækstrådgivene og tilknyttede

projekter, der er finansieret af Danida. (Kun af marginal relevans for MFVM - der foreligger ikke

politikker og programmer på MFVM’s område, der sigter på investering i udviklingslande på de

pågældende områder.

Styrket internationalt samarbejde med henblik på øget investering i landbrugsforskning,

rådgivningstjenester og teknologiudvikling fremmes også gennem bl.a. statskonsulenttjenesten

samt vækstrådgivere, der knytter kontakt mellem danske kompetencer på de pågældende

områder.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Der refereres til 2.3 og 2.4

2.b

Correct and prevent trade restrictions and distortions in world

agricultural markets, including through the parallel

elimination of all forms of agricultural export subsidies and all

export measures with equivalent effect, in accordance with

the mandate of the Doha Development Round

Adopt measures to ensure the proper functioning of food

MFVM – NAER

Handelspolitikken er fuldt harmoniseret i Den Europæiske Union og EU har den fulde kompetence

på området. Tilsvarende er EU ansvarlig for at korrigere og forhindre handelsrestriktioner og

fordrejninger i verdens landbrugsmarkeder, herunder opfølgning på Doha mandatet.

MFVM – NAER:

2.a

Increase investment, including through enhanced

international cooperation, in rural infrastructure, agricultural

research and extension services, technology development

and plant and livestock gene banks in order to enhance

agricultural productive capacity in developing countries, in

particular least developed countries

2.c

commodity markets and their derivatives and facilitate timely

access to market information, including on food reserves, in

order to help limit extreme food price volatility

Foranstaltninger til sikring af velfungerende fødevare- og råvaremarkeder med henblik på at

begrænse ekstreme udsving i fødevarepriser falder inden for ram-men af EU’s fælles

Landbrugspolitik og EU har den fulde kompetence på området. Foranstaltninger på området

gennemføres således i regi af den fælles landbrugspolitik og Danmark har ikke kompetence til

gennemførelse af individuelle foranstaltninger.

Fremadrettet

Der vil komme en større opgave i forbindelse med revisionen og fortsatte reformer af den fælles

landbrugspolitik i 2021.

Goal 3. Ensure healthy lives and promote well-being for all at all ages

3.1

By 2030, reduce the global maternal mortality ratio to less

than 70 per 100,000 live births

SUM

Danmark har en lav mødredødelighed på 0,008 pct. svarende til 5 ud af 58.828 fødsler i 2014.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Danmark forsvarer aktivt og vedholdende piger og kvinders ret til universel adgang til livsvigtige

sundhedsydelser. Danmark har en strategi for hvordan dansk udviklingssamarbejde skal bidrage

til at fremme seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder der udgør den overordnede ramme

for indsatser både i den bilaterale bistand og for støtten til internationale organisationer.

Indsatser omfatter bl.a. adgang til prævention, seksualundervisning, sundhedsydelser inkl.

fødselshjælp, adgang til sikker abort m.m. Blandt de vigtigste internationale samarbejdspartnere

er FN’s befolkningsfond UNFPA, den internationale sammenslutning af

familieplanlægningsorganisationer, IPPF og multi-donor civilsamfundsfonden, AmplifyChange.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

SUM

Danmark har en lav børnedødelighed af nyfødte på 0,35 pct. i 2015 svarende til 207 ud af

58.828. Dødeligheden blandt 0-4 årige er 0,5 pct. af samtlige dødsflad i Danmark i 2014.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Se 3.1

SUM

Udbredelsen af HIV i Danmark er ikke generaliseret, men har i mange år inden for de velkendte

risikogrupper været under kontrol på et stabiliseret niveau. Det anslåede antal nye infektioner er

ikke stigende. Dækningen med livreddende antiretroviral behandling er høj. Tilgangen er at

behandle alle, og Danmark har allerede nået bl.a. WHO’s 2017-2022 målsætning om testning og

behandling. Der fødes stort set ingen HIV-positive børn i Danmark. Sundhedsvæsenets HIV-

testning er organiseret, så risikogrupper prioriteres og testningen er integreret og innovativ.

Næsten alle HIV-positive er knyttet til behandling/pleje. Sundhedsvæsenet samarbejder med og

involverer aktivt private organisationer i indsatsen, herunder med bidrag til finansiering.

3.2

By 2030, end preventable deaths of newborns and children

under 5 years of age, with all countries aiming to reduce

neonatal mortality to at least as low as 12 per 1,000 live

births and under-5 mortality to at least as low as 25 per

1,000 live births

3.3

By 2030, end the epidemics of AIDS, tuberculosis, malaria

and neglected tropical diseases and combat hepatitis, water-

borne diseases and other communicable diseases

Det er fortsat en udfordring at nå alle i risikogrupperne. Op mod halvdelen af alle, som for nyligt

er testet HIV-positive, er først blevet testet sent i forløbet. I den henseende - og generelt - følger

Danmark WHO’s 2017-2022 handlingsplan meget nøje, og overvejer løbende mulighederne for at

forbedre indsatsen, som WHO strategi og handlingsplan lægger op til. Nye forebyggende

interventioner som PREP er under overvejelse.

Ligeledes anses hepatitis ikke som en generel trussel mod folkesundheden i Danmark. Incidensen

og prævalensen af hepatitis B er så lav, at Danmark ikke har fundet behov for at vaccinere mod

hepatitis B som en del af børnevaccinationsprogrammet. For at kontrollere spredning af hepatitis

vaccineres i stedet alle grupper med høj risiko for at blive smittet. Det gælder bl.a. risiko for

smitte gennem fødsel fra inficerede mødre, via sex, via blodtransfusion og via nålestik.

Forebyggelse af smitte gennem fødevare- og vand og fødevare- og vandsikkerheden og kontrollen

af udbrud er på plads.

Hepatitis B og C er meget udbredt blandt personer, der injicerer stoffer (PWID), og Danmark er

ikke i mål med at diagnosticere hepatitis C i denne gruppe, knytte smittede til behandling/pleje

og tilbyde behandling med direkte aktive antivirale lægemidler (DAA). Gennem årtiers politisk

engagement er der dog etableret integrerede og varierede reducerende programmer og indsatser.

Siden 2007 er en national plan for bekæmpelse af hepatitis C ved forebyggelse, testning,

henvisning og behandling blevet gennemført. Effekten af programmet overvåges og evalueres.

Der gøres fortsatte nye bestræbelser for at opspore smittede. For nylig er nationale faglige

retningslinjer for håndtering af hepatitis blevet opdateret.

Danmark har tilsluttet sig WHO’s post-2015 globale tuberkulose strategi om eradikation af

tuberkulose inden 2035. Danmark har overordnet en lav forekomst af tuberkulose på omkring 6

tilfælde per 100.000 personer. I 2014 blev der anmeldt det laveste antal tuberkulosetilfælde i de

sidste 15 år. Danmark har dog fortsat en udfordring med tuberkulose blandt grupper af udsatte

og sårbare borgere. Det er blandt denne gruppe af borgere, at der fremadrettet skal lægges en

ekstra aktivt opsporende indsats overfor tuberkulosesmitte, hvis Danmark skal kunne opnå målet

om eradikation af tuberkulose.

Den nuværende indenlandske indsats over for malaria og tropesygdomme vurderes at være

tilstrækkelig, da disse sygdomme ikke udgør udfordringer i Danmark. På globalt plan gør

Danmark en indsats bl.a. ved at bidrage med vigtig forskning.

På tværs af relevante myndigheder er der etableret en fælles indsats til bekæmpelse af

vandbårne sygdomme beskrevet i vejledning i opklaring af fødevare- og vandbårne

sygdomsudbrud. Der pågår løbende overvejelser for at sikre indsatsen.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang

Danmark arbejder internationalt for fremme af særligt sårbare og udsatte gruppers, herunder

kvinder og piger, rettigheder i relation til hiv/aids og seksuel og reproduktiv sundhed og

rettigheder, bl.a. gennem FN og internationale organisationer inkl. WHO, UNAIDS, UNFPA, IPPF

og multi-donor civilsamfundsfonden, AmplifyChange. Indsatsen omfatter adgang til information,

prævention og sundhedsydelser samt at nedbryde stigma og diskrimination.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

3.4

By 2030, reduce by one third premature mortality from non-

communicable diseases through prevention and treatment

and promote mental health and wellbeing

SUM

Danmark har fokus på borgerrettet og patientrettet forebyggelse og behandling vedr. kroniske

sygdomme, og delmålet passer godt til Danmarks egne målsætninger. Det er dog endnu

vanskeligt at vurdere, om Danmark nationalt kan nå den relative målsætning om globalt at

nedbringe for tidlig dødelighed fra kroniske sygdomme med 1/3. Dette skyldes blandt andet, at

danske initiativer har været i gang igennem en længere årrække, og at Danmark derfor begynder

fra et i forvejen lavt niveau.

De danske initiativer omfatter blandt andet forløbsprogrammer for specifikke kroniske sygdomme,

hvor programmer for KOL, type 2-diabetes, lænderygsmerter og hjertekar er udviklet i alle

regioner. Endvidere er der udarbejdet 11 forebyggelsespakker til kommunernes

forebyggelsesarbejde, der blandt andet omhandler alkohol, tobak, fysisk aktivitet samt mad og

måltider. I Danmark findes der ligeledes standardiserede pakkeforløb på hjerte- og kræftområdet.

Danmark har også fokus på forebyggelse af mentale helbredsproblemer og fremme af mental

sundhed blandt befolkningen. Der er igangsat en række initiativer på dette område, og det

vurderes løbende, om der er behov for yderligere tiltag.

De danske initiativer omfatter blandt andet en forebyggelsespakke fra 2012 om mental sundhed

til kommunerne. En evaluering af denne har vist, at kommunerne i stigende grad har

implementeret anbefalingerne i pakken, herunder at mental sundhed i stor udstrækning indgår

som en integreret del af indsatsen inden for fx sundhedsplejen, skoleområdet og i kommunens

dagtilbud. Sundhedsstyrelsen har gennemført et litteraturstudie med henblik på at identificere

effektive indsatser til fremme af mental sundhed blandt befolkningen med henblik på yderligere

rådgivning af kommunerne.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte arbejdet med at reducere for tidlig dødelighed fra kroniske sygdomme. I

juni 2016 udkom Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. kommunale forebyggelsestilbud til

borgere med kronisk sygdom. Anbefalingerne bygger ovenpå forebyggelsespakkerne og

skalmedvirke til, at borgere kan få et tilbud af høj kvalitet, der er ens på tværs af landet. I 2016-

2019 er der endvidere afsat midler til en ny handlingsplan for den ældre medicinske patient med

initiativer ift. tidlig opsporing, øgede kompetencer og kvalitet i akutfunktioner. Der er også

vedtaget en ”Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi” 2016-2020. Et led i dette arbejde er, at

telemedicin skal udbredes nationalt til alle relevante borgere med KOL. Endvidere skal en ny

demenshandlingsplan sikre en højere og mere ensartet kvalitet i behandlingen og plejen af

mennesker med demens og i hjælpen til de pårørende, så demensramte kan leve et værdigt og

trygt liv.

Danmark vil fortsætte med at fokusere på forebyggelse af mentale helbredsproblemer og fremme

af mental sundhed blandt befolkningen. I 2014 er der indgået syv partnerskaber med henblik på

at styrke den mentale sundhed blandt børn og voksne. I satspuljeaftaler på sundhedsområdet er

der endvidere i perioden fra 2014 til 2020 blandt andet afsat penge til følgende:



etablering og drift af et partnerskab om mental sundhed på arbejdspladser,



projekter til børn og unge, hvis forældre eller søskende har psykiske lidelser eller alvorlig

somatisk sygdom med henblik på at forebygge mistrivsel,



tidlig sundhedsplejeindsats over for udsatte og sårbare børn og familier, og

projekter, der kan øge livskvaliteten på plejehjem og i plejeboliger.

Internationalt arbejder Danmark i normativ og policy sammenhæng, særligt gennem

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, for fokus på den stigende forekomst af ikke smitsomme

sygdomme i lav- og mellemindkomstlande.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

SUM

En af grundpillerne i den danske narkotikapolitik er en helhedsorienteret og flerstrenget indsats

for at forebygge stofbrug og sætte tidligt ind over for et begyndende stofforbrug. På baggrund af

stoffernes udbredelse i befolkningen er unge den primære målgruppe. Den sekundære målgruppe

er forældre samt professionelle, der arbejder med unge. Indsatsen baserer sig på

en tværsektoriel tilgang på tværs af myndighedsområder, kommunale forvaltningsområder,

grundskole- og ungdomsuddannelsesområder, SSP, festmiljøer, udsatte boligmiljøer mv.

Endvidere er der gennem en årrække kommet flere og bedre behandlingstilbud samt indført nye

rettigheder i form af ret til behandling inden for 14 dage og ret til frit valg af behandlingssted.

Hertil kommer en række skadesreducerende foranstaltninger.

Forebyggelsespakken om stoffer, der kommer med faglige anbefalinger til den kommunale

stofforebyggende indsats, skal ses i tæt sammenhæng med Sundhedsstyrelsens

forebyggelsespakker om mental sundhed, alkohol og tobak, som alle er faktorer, der har et

stofforebyggende sigte. Informations- og holdningsmarkerende forebyggelseskampagner på

narkotikaområdet begrænses til risikoarenaer, hvor der er viden om, at en større andel af unge

eksperimenterer med stoffer. Sundhedsstyrelsen samarbejder fx med interesseorganisationen

Dansk Live om en holdningsmarkerende kampagne mod stoffer, ”Music Against Drugs”, på

musikfestivaler og spillesteder over hele landet.

Danmarks arbejde med forebyggelse og behandling af alkoholmisbrug bygger blandt andet på

forebyggelsespakken om alkohol. Formålet med pakken er at understøtte kommunernes

systematiske arbejde med at reducere alkoholforbruget blandt borgerne til lavrisikogrænsen, at

udskyde alkoholdebuten og at reducere unges alkoholforbrug. Forebyggelsespakken bygger på

erfaringer fra forskellige strategiske projekter, der udspringer af et samarbejde på nationalt og

kommunalt niveau. En årlig national alkoholkampagne støtter dette arbejde og formidler via

myter og fakta om alkohol viden om helbredsmæssige konsekvenser. Derudover sætter to

nationale kliniske retningslinjer for henholdsvis behandling af alkoholafhængighed og for

behandling af samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse fokus på god praksis for behandling

af alkoholafhængighed.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

3.5

Strengthen the prevention and treatment of substance

abuse, including narcotic drug abuse and harmful use of

alcohol

BSM

Det er kommunerne, der har ansvaret for både den lægelige og sociale stofmisbrugsbehandling i

Danmark. Behandlingen er baseret på en helhedsorienteret og flerstrenget indsats, der har til

formål at nå de meget forskellige målgrupper, der adskiller sig fra hinanden med hensyn til

misbrugets hyppighed og art såvel som med hensyn til graden af social udsathed samt fysisk og

psykisk belastning. For nogen er stoffrihed en realistisk målsætning, men for andre vil misbruget

være en livslang udfordring.

Hovedmålsætningen for stofmisbrugsindsatsen er, at personer, der afslutter et behandlingsforløb,

skal være stoffrie eller have et reduceret eller et stabiliseret forbrug af stoffer.

Misbrugsbehandlingen har i en årrække derfor også arbejdet ud fra målsætningen om

skadesreduktion eller skadesminimering for de grupper af personer med et stofmisbrug, hvor

stoffrihed ikke er et realistisk mål på kortere eller længere sigt. Arbejdet ud fra disse

målsætninger afspejler sig også i delmålene for indsatsen for den enkelte person med et

misbrugog i de varierede målsætninger for de forskellige hovedgrupper af personer med

stofmisbrug. Det er dog generelt kendetegnende for arbejdet med personer med stofmisbrug, at

den egentlige behandling, det være sig substitutionsbehandling eller stoffri behandling, må følges

tæt op over tid med en række sociale og andre støttende tilbud, således at en helhed for

indsatserne fastholdes.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

TRM

Svar eftersendes.

SUM

Danmark lever op til målet. Seksualundervisning er obligatorisk i Folkeskolen og

Sundhedsstyrelsen har udgivet en Forebyggelsespakke om seksuel sundhed, der skal understøtte

kommunernes arbejde med at øge seksuel sundhed og trivsel. Sundhedsstyrelsen har ligeledes

udarbejdet en model til kvalitetssikring af seksualundervisningen, som er implementeret i en

række kommuner.

Alle har desuden adgang til rådgivning og information om seksuel og reproduktiv sundhed hos

egen læge, eller anden læge, ligesom der er adgang til familieplanlægning. En række sygehuse

tilbyder mulighed for at blive testet for kønssygdomme uden henvisning. En række kommuner (fx

Halsnæs og Frederiksberg) har etableret Ungdomsmodtagelser, hvor unge mellem 12 – 25 kan få

gratis og anonym rådgivning om bl.a. prævention. Der ydes støtte til rådgivning og information

om seksualitet og sexsygdomme på nettet og telefonisk, målrettet unge.

Ifølge lovgivningen har alle kvinder ret til at få foretaget en abort gratis inden for 12

graviditetsuger. Efter 12 graviditetsuger kan der kun gives tilladelse til abort, hvis der er særlige

grunde af helbredsmæssig eller social art, der taler for abort, eller hvis der er mistanke om

misdannelser hos fosteret.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet anbefalinger for svangreomsorgen, der beskriver spektret fra

lovbundne krav til rådgivning om hensigtsmæssige tiltag i sundhedsvæsenets indsats i forbindelse

med graviditet, fødsel og barsel.

Fremadrettet

3.6

3.7

By 2020, halve the number of global deaths and injuries from

road traffic accidents

By 2030, ensure universal access to sexual and reproductive

health-care

services, including

for

family planning,

information and education, and the integration of

reproductive health into national strategies and programmes

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Se under 3.1

SUM

Fri og lige adgang til sundhedsvæsenet er en essentiel del af det danske velfærdssamfund.

Danmark lever således i høj grad op til målet om universel adgang til sundhed.

I Danmark har alle borgere, der er henvist til udredning på et sygehus, ret til at blive udredt

inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Hvis ikke sygehuset eller et sygehus regionen

samarbejder med, kan udrede borgeren inden for 30 dage, har borgeren ret til at vælge at blive

udredt på et privathospital efter reglerne om det udvidede frie sygehusvalg. Endvidere sikrer det

udvidede frie sygehusvalg at en borgere, der er henvist til behandling på et sygehus, maksimalt

skal vente i en måned. Overstiger ventetiden på de offentlige hospitaler en måned, kan borgeren

vælge at blive behandlet på et privathospital.

Patientrettighederne er eksempler på policy-tiltag, der skal sikre fri og lige afgang til sundhed i

Danmark.

Fremadrettet

I april 2016 blev der indgået en aftale om 8 nationale mål for sundhedsvæsenet, som skal sikre,

at alle aktører i sundhedsvæsenet arbejder i en tydelig og fælles retning mod højere kvalitet i

hele landet.

Endvidere udarbejder Sundhedsstyrelsen i disse år 47 nationale kliniske retningslinjer, der skal

medvirke til at sikre ensartede behandlingstilbud af høj faglig kvalitet på tværs af landet.

Retningslinjerne er baseret på videnskabelig evidens og den bedste praksis, og formålet er at

understøtte en ensartet indsats på tværs af kommuner, regioner og praksissektoren – uanset

hvor i landet patienten bor.

Regeringen har ligeledes nedsat et lægedækningsudvalg, der i januar 2017 kom med

løsningsforslag til, hvordan man kan sikre en bedre lægedækning i hele landet.

Gennem det bilaterale og multilaterale samarbejde styrkes sundhedssystemer til at varetage

befolkningens sundhedsbehov.

På arbejdsmiljøområdet prioriterer regeringen reduktion af udsættelse for farlige stoffer og

materialer højt. Igennem en årrække har fokus i reguleringen på arbejdsmiljøområdet stadigt

mere rettet sig mod målene om at begrænse farlige stoffer og materialer ved substitution, når det

er teknisk og økonomisk muligt og ved konkrete foranstaltninger for at reducere udsættelsen ved

arbejdet. Målet er at hindre eller reducere antallet af arbejdsbetingede erhvervssygdomme såsom

kræft, allergi og luftvejslidelser.

Fremadrettet

Danmark støtter arbejdet i EU med at opdatere direktiverne om kemisk agenser og

kræftfremkaldende stoffer, ved at medtage stadigt flere farlige stoffer og materialer i

grænseværdilisterne. Dette betyder, at der stadig sker en højere grad af tilnærmelse af

medlemsstaternes lovgivninger og at der etableres den nødvendige beskyttelse for, at arbejdet

kan foregå forsvarligt.

MFVM – MST

3.8

Achieve universal health coverage, including financial risk

protection, access to quality essential health-care services

and access to safe, effective, quality and affordable essential

medicines and vaccines for all

3.9

By 2030, substantially reduce the number of deaths and

illnesses from hazardous chemicals and air, water and soil

pollution and contamination

Ift. helbredseffekter af luftforurening: Den regulatoriske ramme og tilhørende målsætninger i

Danmark er i meget høj grad afhængig af fælles reduktioner i EU, herunder særligt direktiv om

nationale emissionslofter for visse forurenende stoffer (NEC direktivet), som indeholder

reduktionsforpligtelser for 2020 og 2030 . EU’s 7.miljøhandlingsplan har som overordnet mål, at

reducere luftforurening, så det ikke har betydelig effekt på mennesker og natur.

Bortset fra NO2 på en enkelt målestation, så overholder DK EU’s grænseværdier. Det nye NEC-

direktiv og en fremtidig revision af luftkvalitetsdirektivet forventes at bidrage til fortsat

reduktioner af helbredsomkostningerne.

Regeringen har løbende lanceret indsatser til nedbringelse af luftforureningen fra de vigtigste

danske kilder; vejtrafik, brændeovne og skibsfart. Indsatserne omfatter en ordning med tilskud til

skrotning af gamle brændeovne og montering af rensesystemer på busser i København og på

Frederiksberg. Derudover kan nævnes indsats for mindsket forurening fra skibsfart.

Miljølovgivningen indeholder krav til udledninger fra forurenende virksomheder, vejtrafik,

brændeovne mv. Reduktioner nu og i fremtiden gennemføres således af både virksomheder og

private.

MFVM-MST

Ift. kemikalier arbejder MFVM- MST generelt for at mindske forbrugernes udsættelse for

problematiske kemikalier af alle typer, herunder også kemikalier der er mistænkt for at have

uacceptable effekter. Danmark har i mange år gennemført en målrettet indsats for at reducere

befolkningens udsættelse for problematiske kemikalier af alle typer, inklusive industrielle

kemikalier og pesticider/biocider. Det er blandt andet sket gennem flerårige handlingsplaner og

indsatser vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. Indsatserne har omfattet tilvejebringelse afafaf

viden omom kemiske stoffer, herunder om deres effekter og omfanget af udsættelse af miljø og

mennesker. Danmark har også været meget aktiv i forhold til at påvirke kemikalielovgivningen i

EU og i de globale kemikaliekonventioner og –fora, ofte i samarbejde med andre nordiske lande.

Danmark vurderes at ligge i toppen globalt set i forhold til forbrugerbeskyttelse...... Indsatsen er i

stigende grad blevet international, med indsatser også i nordisk, arktisk, EU og globalt regi. Der

er derfor ikke det samme potentiale som i andre lande for nationalt at ”substantially reduce the

number of deaths and illnesses. Danmark benytter sig af: Lovgivning, herunder national, men

overvejende i EU-regi; information af forbrugere og særligt sårbare befolkningsgrupper, herunder

børn og gravide, også gennem kampagner; interessent-inddragelse, dialog med erhvervslivet og

værktøjer til at støtte deres overholdelse af lovgivning; kontrol af overholdelse af

lovgivning.Indsatsen er i stigende grad blevet international med indsatser i nordisk, arktisk, EU

og FN/globalt regi, hvilket beskrives nærmere i relation til målt 12.4.

Fremadrettet

Indsatsen for beskyttelsen af forbrugerne vil blive styrket, blandt andet ved at fortsætte og styrke

den hidtidige nationale tilgang, ikke mindst i forhold til interessentinddragelse, videndeling og

dialog. Regeringen vil de kommende år styrke indsatsen i forhold til international indflydelse med

mere fokus på produkter fri for problematiske stoffer og cirkulær økonomi. I EU vil Danmark

fortsætte sin indsats for styrkelsestyrkelsestyrkelse af EU-lovgivningen REACH (REACH-up

initiativet) og produkt relaterede reguleringer, støtte til en god implementering af EU-

Kommissionens handlingsplan for cirkulær økonomi samt i forhold til målsætningerne i det 7.

Miljøhandlingsprogram om et ikke giftfrit miljø og udvalgte problematiske stoffer. På globalt plan

vil regeringen fortsat arbejde for at styrke og videreudvikle de globale kemikalie-konventioner og

sikre et bedre og mere sammenhængende regime for sikker kemikalie- og affaldshåndtering på

langt sigt, herunder gennem FN’s miljøprogram UNEP og den globale kemikaliestrategi SAICM og i

relation til den globale dimension af EU Kommissionens handlingsplan for cirkulær økonomi. Dette

vil ske i samarbejde med blandt andet EU og de nordiske lande.

Der henvises også til baseline for delmål 12.4.

MFVM-MST

I fht. at reducere antallet af sygdomstilfælde og dødsfald i forbindelse med drikkevand har

Danmark implementeret drikkevandsdirektivet, som har til formål at beskytte menneskers

sundhed mod skadelige virkninger af enhver forurening af drikkevand ved at sikre, at

drikkevandet er sundt og rent. For at fastholde sin globalt set unikke vandforsyning, som er

baseret på grundvand, der er så rent at det som udgangspunkt kan drikkes uden videregående

vandbehandling, gennemføres som supplement til den generelle grundvandsbeskyttelse, gennem

f.eks. godkendelsesordningen for pesticider og landbrugets gødskningsregler, en målrettet

beskyttelse af drikkevandet. Denne er fokuseret inden for særlige beskyttelsesområder inden for

områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger.

Inden for disse områder fastlægger kommunerne de beskyttelsesforanstaltninger, som på

baggrund af en konkret, lokal vurdering er nødvendige for at sikre grundvandet mod forurening.

Herunder med stoffer, som kan have sundhedsskadelige effekter.

MFVM-MST

Ift. jordforurening har Danmark siden 1980’erne gjort en omfattende indsats for at kortlægge alle

gamle jordforureninger og sørge for, at de ikke udgør en risiko for omgivelserne, samt forebygge

nye jordforureninger.

Indsatsen mod gamle jordforureninger varetages af de 5 regioner, som bruger ca. 450 mio. kr.

om året på indsatsen. Der er i dag kortlagt godt 30.000 forurenede og muligt forurenede grunde,

og der forventes at være ca. 4.500 grunde, der skal oprenses på grund af den risiko, de udgør for

menneskelig sundhed, grundvand eller overfladevand. Det forventes at tage ca. 40-50 år, før

regionerne har afsluttet denne opgave. Miljøstyrelsen er i samarbejde med regionerne ved at

udvikle et IT-værktøj, der kan gøre regionerne i stand til at fokusere ressourcerne på de

jordforureninger, der reelt udgør en trussel mod grundvandet og få frasorteret de uproblematiske

grunde. Miljøstyrelsen har allerede udviklet et lignende IT-værktøj til regionernes prioritering af

de jordforureninger, der truer overfladevand.

Forebyggelsen af nye jordforureninger sker i høj grad via miljøgodkendelsesordningen for

virksomheder, der kan forårsage forurening. Når der på trods af den forebyggende indsats

alligevel sker jordforureninger fra virksomheder, er der via jordforureningsloven fra 1999

mulighed for at give forureneren påbud om at oprense forureningen. Visse typer virksomheder

skal endvidere udarbejde basistilstandsrapport i henhold til IE-direktivet og kan ved driftsophør

blive pålagt at fjerne eventuel jordforurening, der måtte være opstået siden udarbejdelsen af

basistilstandsrapporten.

På den baggrund vurderes det, at omfanget af skadevirkninger fra jordforurening i Danmark i dag

er af et beskedent omfang set i en global sammenhæng.

SUM

Danmark følger generelt FCTC, idet, Danmark har et højt afgiftsniveau på tobaksvarer (FCTC art.

6), en lov om røgfri miljøer (FCTC art. 8), forbud mod tobaksreklame m.v. (FCTC art. 13) samt

forbud mod salg af tobak til personer under 18 år (FCTC art. 16). Der er også lovgivning vedr.

indberetning af indholdsstoffer (FCTC art. 10) og mærkning og markedsføring af tobaksprodukter

(FCTC art. 11). Hertil kommer, at Danmark senest i august 2014 har afsat midler (ca. 42 mio.

kr.) til at nedbringe særligt andelen af storrygere (relateret til FCTC art. 12 og 14).

3.a

Strengthen the implementation of the World Health

Organization Framework Convention on Tobacco Control in all

countries, as appropriate

Det bemærkes, at Danmark har implementeret de dele af EU’s Tobaksvaredirektiv (2014/40/EU),

der skal implementeres pr. 20. maj 2016. Direktivet lægger sig op ad FCTC-retningslinjerne,

herunder regulering af elektroniske cigaretter.

Andelen af rygere i Danmark er faldet fra 28 % i 2008 til 22 % i 2015. Andelen af daglige rygere

er faldet fra 23 % i 2008 til 17 % i 2015. Andelen af rygere i Danmark har været uændret i de

seneste fire år.

Danmark har underskrevet, men endnu ikke ratificeret, protokollen om illegal handel. Danmark er

dog det land i Europa, hvor illegal handel med tobaksvarer er lavest.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

SUM

I Danmark støttes forskning og udvikling af lægemidler overordnet set ved at skabe gode

rammevilkår for lægemiddelindustrien i form af bl.a. regelsanering og byrdelettelser. Desuden

råder Uddannelses- og Forskningsministeriet over økonomiske midler til forskning, herunder til

konkret sundhedsforskning. De statslige midler til sundhedsforskning uddeles primært gennem

Det Frie Forskningsråd (herunder især gennem Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom),

Danmarks Grundforskningsfond og Innovationsfonden.

Danmark støtter også arbejdet i multilaterale organisationer som eksempelvis WHO, der blandt

andet har fokus på forskning og udvikling gennem arbejdet i ’Consultative Expert Working Group

on Research and Development: Financing and Coordination’ (CEWG).

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Danmark fremhæver i den danske bilaterale og multilaterale støtte til sundhedssektoren behovet

for styrkelse af sundhedssystemer, herunder forbedring af kapacitet og fastholdelse af

arbejdskraft. Danmarks støtte til sundhedssektoren bliver i stigende grad ydet gennem

multilaterale partnere fremfor bilateralt. Danmark sætter fokus på at rekruttering, udvikling,

uddannelse og fastholdelse af sundhedspersonale i udviklingslandene adresseres i multilaterale

organisationers arbejde og strategier.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

SUM

Danmark har en velfungerende national krisestyringsorganisation, som er tværsektorielt forankret

og arbejder på alle samfundsniveauer; lokalt, regional og nationalt. Systemet omfatter arbejde

med risikovurdering, risikoreduktion, afhjælpning, beredskabsplanlægning, varsling og respons,

samt evaluering og læring.

Mere specifikt med hensyn til sundhed, har Danmark fuldt implementeret Det Internationale

Sundhedsregulativ (IHR) og arbejder i WHO-regi for, at samtlige medlemslande implementerer

regulativet. Som medlem af EU er Danmark også medlem af the Health Security Committee, og

har i den forbindelse også implementeret EU afgørelse nr. 1082/2013, der ligesom IHR omhandler

grænseoverskridende sundhedstrusler.

3.b

Support the research and development of vaccines and

medicines for the communicable and non-communicable

diseases that primarily affect developing countries, provide

access to affordable essential medicines and vaccines, in

accordance with the Doha Declaration on the TRIPS

Agreement and Public Health, which affirms the right of

developing countries to use to the full the provisions in the

Agreement on Trade-Related Aspects of Intellectual Property

Rights regarding flexibilities to protect public health, and, in

particular, provide access to medicines for all

3.c

Substantially increase health financing and the recruitment,

development, training and retention of the health workforce

in developing countries, especially in least developed

countries and small island developing States

3.d

Strengthen the capacity of all countries, in particular

developing countries, for early warning, risk reduction and

management of national and global health risks

Fremadrettet

Det fremtidige arbejde i Danmark på området vil tage sigte på at vedligeholde og videreudvikle

systemet.

Goal 4. Ensure inclusive and equitable quality education and promote life-long learning opportunities for all

4.1

By 2030, ensure that all girls and boys complete free,

equitable and quality primary and secondary education

leading to relevant and effective learning outcomes

UVM

I Danmark er undervisning i grundskolen, på ungdomsuddannelser, universitet og andre

videregående uddannelser gratis for alle uden hensyn til den studerendes økonomiske, sociale og

etniske status eller køn.

Lovgivning og tiltag i forhold til grundskolen

I 2014 trådte en omfattende folkeskolereform i kraft, der stadig er ved at blive implementeret.

Reformens mål er at give et fagligt løft til folkeskolen, og der er opstillet tre nationale mål: 1)

Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, 2) Folkeskolen skal mindske

betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater, og 3) Tilliden og trivslen i

folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. I

forbindelse med reformen introduceredes en længere og mere varieret skoledag med mere og

forbedret undervisning, der har til hensigt at adressere udfordringen med at løfte alle elevers

basiskompetencer inden for blandt andet dansk, matematik, naturvidenskab og sprog. Resultatet

fra skoleåret 2014-15 viser en overordnet fremgang i forhold til elevernes faglige niveau, og 69-

77 procent af eleverne kan klassificeres som ”gode” i læsning og matematik. På længere sigt er

målet, at 80 procent skal klassificeres som ”gode” i læsning og matematik.

På hvert klassetrin er der formuleret læringsmål for hvert fag, så de kan fungere som et

praksisnært arbejdsredskab for lærerne – for at fremme et ensartet udfald i høj kvalitet på tværs

af landets skoler.]

Lovgivning og tiltag i forhold til gymnasiale ungdomsuddannelser

De gymnasiale uddannelser har en central placering i det danske uddannelsessystem, da de

forbereder eleverne til at tage en videregående uddannelse. ]

Målsætningen er, at 95 % af en given ungdomsårgang skal gennemføre en gymnasial eller faglig

ungdomsuddannelse. Det seneste estimat fra 2013 viser, at 93 % forventes at gennemføre en

ungdomsuddannelse. Danmark er således tæt på egen målsætning. Andelen af unge, der

gennemfører en ungdomsuddannelse fordeler sig med 68 % på de gymnasiale uddannelser (75 %

for piger og 61 for % drenge) og 32% på erhvervsuddannelserne (27% for piger og 36 for %

drenge). 12 pct. opnår begge kompetencer og indgår derfor i begge grupper. Yderligere 2 % får

en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. ( 1 % for piger og 2 for % drenge).

Regeringen har indgået aftale om gymnasiereform juni 2016. Aftalen styrker elevernes faglighed,

den almene dannelse og øger de unges muligheder for videre uddannelse. De unge skal tidligere

og i højere grad udfordres på deres uddannelsesvalg. Flere unge skal tage en erhvervsuddannelse

eller erhvervsfaglig studentereksamen (eux). Den enkelte elevs valgfrihed i gymnasiet styrkes

med reformen.

Ændringen af de gymnasiale uddannelser sker inden for den nuværende økonomiske ramme, og

implementeres fra skoleåret 2017/18.

Fremadrettet

Ved den fulde implementering af folkeskolereformen fra 2014 forventes eleverne fremadrettet at

komme med styrkede indgangsforudsætninger for at gennemføre en gymnasial

ungdomsuddannelse, hvorved eleverne bedre kan leve op til de faglige krav, der stilles i de

gymnasiale uddannelser og dermed forberedelse til videregående uddannelse.

De unge skal med gymnasiereformen have et bedre grundlag for at træffe en velovervejet

beslutning, om de ønsker at tage en studentereksamen, hf eller en erhvervsuddannelse, samt øge

de unges mulighed for videre uddannelse efter endt eksamen.

Danmark støtter fremme af uddannelse gennem globale initiativer som Global Partnership for

Education, der samarbejder med 65 af verdens fattigste lande, og Education Cannot Wait-Fund,

som er specialiseret i at sikre uddannelse til børn og unge i krisesituationer. Derudover støtter

Danmark uddannelsessektoren i Myanmar og Afghanistan, som er to af Danmarks

prioritetssamarbejdslande. FN organisation som bl.a. UNICEF og UNHCR, samt flere danske

NGOer modtager ligeledes støtte til uddannelsesaktiviteter i Afrika, Mellemøsten og Asien.

4.2

By 2030, ensure that all girls and boys have access to quality

early childhood development, care and pre-primary education

so that they are ready for primary education

BSM

Lovgivning og tiltag i forhold til dagtilbud

I Danmark er næsten alle børn indskrevet i dagtilbud – 89 % af 1-2 årige og 98 % af 3-5 årige

børn i 2014. Alle børn indtil skolestart har ret til at blive optaget i et dagtilbud.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældrene pasningsgaranti. Pasningsgarantien betyder, at

kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune har pligt til at anvise en plads i et alderssvarende

dagtilbud til alle børn i alderen fra 26 uger og indtil barnets skolestart. Forældrenes betaling for

en plads må højst udgøre 25 procent af bruttodriftsudgifterne, og kommunalbestyrelsen skal

således yde et tilskud på minimum 75 procent af bruttodriftsudgifterne.

Forældre med en indtægt under en vis grænse, kan ved siden af det almindelige tilskud til en

plads i dagtilbud, få et ekstra tilskud fra kommunen kaldet økonomisk fripladstilskud, som kan

udgøre op til 100 procent af forældrebetalingen. Med økonomisk fripladstilskud sikres det, at alle

børn har lige adgang til dagtilbud.

Dagtilbud skal bl.a. bidrage til at understøtte børns trivsel, læring og udvikling samt bidrage til at

bryde den negative sociale arv. Alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan, som skal

give rum for leg, læring og udvikling af et godt børnemiljø. Det er op til det enkelte dagtilbud,

hvordan det vil gribe arbejdet an, men det er et krav, at læreplanen skal indeholde mål for børns

læring inden for seks centralt fastsatte temaer: Barnets alsidige personlige udvikling, sociale

kompetencer, sproglig udvikling, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener samt kulturelle

udtryksformer og værdier. Yderligere skal dagtilbuddene forebygge eksklusion. Tilbuddene skal

medvirke til, at børn, herunder børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, får den

nødvendige støtte, omsorg og læring i tilbuddene.

Alle børn i alderen omkring 3 år i dagtilbud skal modtage en sprogvurdering, hvis der er

sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have

behov for sprogstimulering. Alle børn i alderen omkring 3 år, der ikke er optaget i dagtilbud, skal

have foretaget en sprogvurdering. Formålet med sprogvurdering og sprogstimulering til børn er at

sikre, at børn fra en tidlig alder får den nødvendige støtte til deres dansksproglige udvikling.

Børnene skal støttes, så de kan opnå et alderssvarende sprog med henblik på at trives og

udvikles her og nu og at få en god overgang til skolen.

Fremadrettet

Regeringen er optaget af at iværksætte initiativer, som skal sikre den fortsatte kvalitetsudvikling

af dagtilbud, herunder bl.a. for at sikre et godt samarbejde mellem dagtilbud og forældre,

understøtte en god overgang til skolen og sikre at alle børn trives, lærer og udvikler sig i

dagtilbud. Således er der igangsat et større udviklingsarbejde med at styrke den nuværende

pædagogiske læreplan. Derudover har regeringen og aftalepartierne bag FL17 afsat 580 mio. kr.

over de næste fire år til at udvikle de danske dagtilbud. Regeringen vil præsentere et samlet

dagtilbudsudspil i 2017.

Se 4.1

4.3

By 2030, ensure equal access for all women and men to

affordable and quality technical, vocational and tertiary

education, including university

UVM

Lovgivning og tiltag i forhold til erhvervsuddannelser

Danmarks reform af erhvervsuddannelserne, som blev vedtaget i juni 2014, er som planlagt trådt

i kraft den 1. august 2015. Med reformen introduceres blandt andet nye grundforløb, klare

adgangskrav, bedre og mere undervisning, nye muligheder for fag på højere niveau og adgang til

videregående uddannelse. I tilknytning til reformen er der opstillet fire overordnede politisk

fastsatte kvalitetsmål:

Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse.

Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse.

Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Tilliden og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes.

Implementeringen forløber som planlagt i forhold til blandt andet indførelse af ny

grundforløbsstruktur og understøtning af reformen på erhvervsskolerne. En foreløbig opgørelse

fra erhvervsskolernes egen organisation indikerer, at langt færre elever falder fra efter de første

tre måneder, men der foreligger endnu ikke en samlet officiel opgørelse. Der er endvidere

gennemført målrettet kompetenceudvikling af både lærere og ledere samt etableret et korps af

læringskonsulenter, som skal bidrage til skoleudvikling på alle erhvervsskoler.

Fremadrettet

Som led i opfølgning på reformens kvalitetsmål og tilhørende konkrete resultatmål er der udviklet

indikatorer, der gør det muligt at følge reformen tæt både på landsplan og på den enkelte

erhvervsskole, som årligt skal udarbejde en kvalitetshandlingsplan, der indeholder resultater og

opfølgning på reformmålene. Der udarbejdes på denne baggrund en samlet årlig status til

Folketinget, som er planlagt første gang i 2016.

UFM

I Danmark er der fri og lige adgang til videregående uddannelser pba. gratis uddannelse til alle

danske statsborgere samt studerende fra EØS-landene. Danmark har derudover også et generøst

SU system, der giver studerende et forsørgelsesgrundlag, mens de læser.

I forhold til EU 2020-målene om, at min. 40 pct. af de 30-34-årige skal have en videregående

uddannelse, så ligger Danmark på ca. 47 pct. i 2015, og fremskrivninger peger på, at dette tal vil

stige i årene fremover.

Der er desuden et fokus på frafaldsproblematikken, da mange danske studerende afslutter deres

uddannelse, men det er ikke nødvendigvis den, de startede på.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Derudover bedre vejledning, optag og studietilrettelæggelse er nogle af de aspekter, der arbejdes

med på uddannelsesinstitutionerne.

UVM

Erhvervsuddannelsesreformen trådte i kraft i august 2015 med bl.a. det formål, at flere unge skal

vælge en erhvervsuddannelse, og at uddannelseskvaliteten skal forbedres.

Andelen af unge, der efter grundskolen vælger en erhvervsuddannelse, skal forøges til 25 % i

2020 og 30 % i 2025 som et resultat af erhvervsuddannelsesreformen 2015.

For perioden 2014-20 er der afsat 1 mia. kr. til mere og bedre voksen- og efteruddannelse for

ufaglærte og faglærte. Målet er, at flere ufaglærte og faglærte opkvalificeres, og at flere faglærte

skal løftes til videregående niveau, samt at kvalitet og udbud styrkes blandt andet med hensyn til

mere fleksible afholdelsesformer. Det er målet, at indsatsen skal bidrage til et løft i aktiviteten på

op til 180.000 flere kursister inden for især arbejdsmarkedsuddannelser og akademiuddannelser,

herunder 20.000 studerende på videregående uddannelsesniveau. Implementeringen af den

4.4

By 2030, substantially increase the number of youth and

adults who have relevant skills, including technical and

vocational skills, for employment, decent jobs and

entrepreneurship

forstærkede voksen- og efteruddannelsesindsats er iværksat.

I forhold til entreprenørskab har Danmark siden 2010 gennemført en national, koordineret og

målrettet indsats for uddannelse i entreprenørskab på alle niveauer i det danske

uddannelsessystem ved at etablere Fonden for Entreprenørskab. Gennem denne indsats er det

lykkedes at øge antallet af elever til en tredjedel af en årgang, der deltager i

entreprenørskabsundervisning på de gymnasiale uddannelser. (FFE for skoleåret 2013/14) og en

femtedel af eleverne på erhvervsuddannelserne.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Derudover er der i forhold til ICT en national strategi for digital læring under udarbejdelse i STIL.

Den færdige strategi forventes at have følgende fire fokusområder: 1. Elevernes kompetencer 2.

lærernes kompetencer 3. dataunderstøttede læringsmidler og 4. forskning.

UFM

Regeringen har et stærkt fokus på at styrke de videregående uddannelser, så der er et bedre

match mellem uddannelser, nyuddannede og arbejdsmarkedets behov.

Fremadrettet

Den centrale ambition på det uddannelsespolitiske område er, at færre uddannes til ledighed, og

flere får en relevant uddannelse. Der arbejdes med flere initiativer, f.eks.:



Øget brug af dimensionering af uddannelsesområder pba. ledighedstal



Bedre studievejledningsværktøjer, f.eks. Uddannelseszoom



Fokus på praksiselementer i uddannelser, herunder undersøgelse af projektorienterede forløb

i universitetsuddannelser



Reform af tilskudssystemet



Eftersyn af styringsinstrumenter



Større brug af nøgletal, f.eks. ved tilsyn

UVM + UFM

En af hjørnestenene i den danske velfærdsmodel er gratis og lige adgang til skole og uddannelse

på tværs af køn, etnicitet og fysisk handicap. Det gælder lige fra dagtilbud til

voksenuddannelsesniveau og videregående uddannelser.

Både

dagtilbuds-

og uddannelsessystemet er præget af ligestilling mellem kønnene, men der er

en række udfordringer i forhold til at sikre lige muligheder for drenge og piger. Det ses blandt

andet ved kønsforskelle i trivselsmålinger, karakterer, frafald og uddannelsesvalg. Et udvalg er

nedsat til at udarbejde anbefalinger på området, og det er hensigten, at den skal spille ind i

regeringens Perspektiv- og Handlingsplan på ligestillingsområdet for 2017.

I forhold til

grundskolen

har regeringen iværksat en række initiativer og projekter for at sikre, at

kommuner, lærere og pædagoger får den nødvendige støtte til at håndtere en øget inddragelse af

alle elever – herunder elever med handicap og børn i sårbare situationer. I 2016 foretages et

omfattende inklusionseftersyn, der er kommet med anbefalinger til at styrke arbejdet med

inkluderende læringsmiljøer i folkeskolen. Regeringen arbejder pt. på at realisere en række af

disse anbefalinger.

I forhold til

ungdomsuddannelse

er alle institutioner forpligtet til at yde specialundervisning og

anden specialpædagogisk bistand for elever og studerende med behov for støtte jf. BEK nr. 1377

af 09/12/2013. For at understøtte anerkendelse af ordblindhed er der udarbejdet en ordblinde-

4.5

By 2030, eliminate gender disparities in education and

ensure equal access to all levels of education and vocational

training for the vulnerable, including persons with disabilities,

indigenous peoples and children in vulnerable situations

strategi. tilbage i 20xx. Strategiens fokus opleves som værende for smalt, hvilket også har en vis

politisk opmærksomhed. Danmark har i 2015 permanentgjort muligheden for oprettelse af

særlige Asperger -klasser på de gymnasiale uddannelser. Erfaringer med disse særlige klasser er

gode, hvilket betyder øget efterspørgsel, dels i forhold til at øge volumen, dels i forhold til at

omfatte beslægtede diagnoser.

På

erhvervsuddannelsesområdet

opstiller reformen fra 2015 klare mål for at øge antallet af elever

og for at forbedre gennemførelsesprocenten på erhvervsuddannelsesområdet i 2020 og 2025

samt nationale mål for bedre uddannelsesmiljø.

Endvidere forbedres de forberedende tilbud til unge, der ikke opfylder adgangskravene til

erhvervsuddannelserne. Det omfatter nye forberedende tilbud og indgange til

erhvervsuddannelserne, herunder en ny 2 år kombineret ungdomsuddannelse,

erhvervsuddannelses-orienteret 10. klasse i grundskolen og mere målrettede tilbud til

produktioner skoler. I forhold til ligestilling, så fordeler søgningen til erhvervsuddannelserne sig

ligeligt mellem kønnene, men der er forskel på søgningen blandt kvinder og mænd til den enkelte

erhvervsuddannelse. Dette forsøger ministeriet at sætte fokus ved at afholde tre

ligestillingsworkshops for aktuelle aktører, hvor ministeren indledte på den første workshop.

De fleste

videregående uddannelser

i Danmark er skattefinansierede, der opkræves generelt ikke

brugerbetaling og der ydes SU til understøttelse af de studerendes leveomkostninger. Målet er, at

alle med de rette faglige forudsætninger skal kunne opnå en passende uddannelse uanset

økonomiske begrænsninger. Derudover har de videregående uddannelsesinstitutioner en række

indsatser for at tiltrække og fastholde børn fra uddannelsesfremmede hjem gennem blandt andet

brobygningsforløb, særlige frafaldsindsatser eller tiltrækningsinitiativer målrettet områder, hvor

færre normalt tager en videregående uddannelse. Endelig er der via SU systemet mulighed for at

opnå et handicaptillæg til studerende med varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse samt

hjælp til diverse hjælpemidler.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

UVM

Den danske folkeskole er gratis for alle, og der er undervisningspligt til og med 9. klassetrin,

hvilket betyder, at det er et krav, at børn og unge undervises i læsning og matematik efter de

gældende regler.

I forhold til uddannelse af alle unge er ”Brug for alle unge” og ”FastholdelsesTaskforce” to

forskellige indsatser, der på hver sin måde understøtter, at unge påbegynder og gennemfører en

ungdomsuddannelse. Brug for alle unge arbejder for at udvikle vejledningen for ikke-

uddannelsesparate unge. I samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) fokuseres

på at give alle unge lyst til og mod på uddannelse. FastholdelsesTaskforce samarbejder med

erhvervsskoler om pædagogiske metoder og værktøjer til fastholdelse af unge.

Voksnes læse- og regnefærdigheder har gennem de senere år haft et politisk fokus. Både

kontanthjælps- og beskæftigelsesreformen indeholder en forpligtelse til at teste, om

utilstrækkelige læse- og regnefærdigheder kan være en medvirkende årsag til ledighed med et

særligt fokus på de unge. Voksen- og efteruddannelsesrådet har fokus på grundlæggende

færdigheder, både hvad angår etnisk danske og to-sprogede borgere.

Unge over 18 år og voksne kan gratis modtage undervisning i læsning og matematik gennem

tilbuddet om Forberedende Voksenundervisning (FVU). FVU er korte intense færdighedskurser,

4.6

By 2030, ensure that all youth and a substantial proportion

of adults, both men and women, achieve literacy and

numeracy

der tilbydes på forskellige niveauer. FVU er et fleksibelt tilbud man kan modtage på sin

arbejdsplads eller på en voksenuddannelsesinstitution. Hvert FVU-forløb kan afsluttes med en

prøve.

En lille del af personerne med læsevanskeligheder har ordblindeproblemer. Ordblinde voksne kan

gratis modtage kompenserende undervisning på en voksenuddannelsesinstitution og i et vist

omfang modtage støtte i form af it-hjælpemidler.

OECD’s PIAAC rapport fra 2013 viser at 16,1 % eller cirka 583.000 personer mellem 16 og 65 har

læsefærdigheder på et meget lavt niveau – lavere end OECD’s anbefalinger. Tilsvarende er tallene

for matematikfærdigheder: 14,6 % eller cirka 531.000.

Udfordringen ovenfor sættes i perspektiv af deltagerantallet på FVU. I kursusåret 2013/14 deltog

højst 31.000 personer i FVU-læsning og højst 9000 i FVU-matematik. Deltagerantallet svarer

højst til 5,3 % af målgruppen i læsning og 1,7 % af målgruppen i matematik.

Udfordringen sættes også i perspektiv, når PIAAC-resultaterne sammenlignes med den

tilsvarende OECD undersøgelse – SIALS fra 1999. Faktisk er læsefærdighederne i den voksne del

af befolkningen faldet fra 1999 til 2013.

Målgruppen er vanskelig at motivere, derfor har der været en række tiltag, der skal gøre

opmærksom på problematikken. Dels i form af kampagner som BM og UVM har stået bag og

temaudsendelser på DR.

Der er en opsøgende indsats overfor virksomhederne. I den opsøgende indsats indgår et tilbud

om testning af medarbejderne i grundlæggende færdigheder ved anvendelse af standardiseret

testmateriale.

Fremadrettet

I Danmark har vi således rammer og undervisningstilbud, der matcher målsætningen i delmål

4.6. Udfordringerne ligger i forhold til styrkelse og systematisering af den opsøgende indsats.

UFM

Der henvises til svar angivet til 4.3

UVM

Danske dagtilbud har en vigtig rolle i forhold til integrationen af børn i det danske samfund. Dette

indebærer, at dagtilbuddene har fokus på behovet for sproglig stimulering, udvikling af forståelse

for dansk kultur, værdier og demokratiske principper.

Det fremgår af dagtilbudsloven, at dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og

forståelse for demokrati. Medbestemmelse og medansvar er afgørende elementer i forhold til at

udvikle børns selvstændighed, at lære børn at tage ansvar og udvikle deres evne til at

samarbejde og indgå i forpligtende fællesskaber. Børn i dagtilbud skal have mulighed for at få

medbestemmelse og indflydelse på deres dagligdag afhængig af alder og modenhed.

I forhold til de frie grundskoler fremgår det af Lov om friskoler og private grundskoler m.v., at

”Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund

som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og

respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem

kønnene.”

Af folkeskolens formålsparagraf fremgår, at ”Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse,

medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor

være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”

Flere af fagene i folkeskolen indeholder forpligtende mål, der henviser til menneskerettigheder og

4.7

By 2030, ensure that all learners acquire the knowledge and

skills needed to promote sustainable development, including,

among

others,

through

education

for

sustainable

development and sustainable lifestyles, human rights, gender

equality, promotion of a culture of peace and non-violence,

global citizenship and appreciation of cultural diversity and of

culture’s contribution to sustainable development

uddannelse til medborgerskab:



Menneskerettigheder er et obligatorisk tema i samfundsfag. Studieordningen angiver, at

de studerende skal tilegne sig viden om, hvordan internationale

menneskerettighedskonventioner har indflydelse i Danmark – både for Danmark som en

stat, der er styret af retsstatsprincippet, og for den enkelte.



Faget historie skal indeholde fokus på rettigheder for forskellige grupper i samfundet, og

skal også introducere eleverne til FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder.

Desuden er det i faget historie centralt at oparbejde kritisk brug af kilder og evne til at

reflektere kritisk over den måde, historien bliver fremstillet og anvendt i det moderne

samfund.



Det obligatoriske tema om uddannelse i sundhed, sex og familie skal omfatte børns

rettigheder – herunder beskyttelse mod misbrug og om seksuelle rettigheder.

Med folkeskolereformen er fokus på klima og bæredygtig udvikling endvidere blevet styrket i

undervisningens læringsmål.

Parallelt hermed fremgår det af formålsparagraffen for de gymnasiale ungdomsuddannelser at

”Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse,

medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele

skolens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Eleverne skal

derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for

mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse

af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv.” (§1 Stk. 5.)

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

MFVM – MST

Miljøstyrelsen har i flere tilfælde ydet finansiel støtte til og på andre måder bidraget til

udarbejdelsen af undervisningsmateriale relateret til bæredygtighed. Eksempelvis er Mind the

Trash; en online læringsportal om affald og ressourcer for 4.-6. klassetrin i den danske

grundskole - udviklet for Miljøstyrelsen (http://mindthetrash.dk/). Derudover er der, som en del

af undervisningskampagnen Hele verden i Skole, der har udviklet og samlet

undervisningsmateriale om Verdensmålene, udviklet særskilt undervisningsmateriale om mål 12

om ansvarlig forbrug og produktion (http://heleverdeniskole.dk/verdensmalene/ansvarligt-

forbrug-og-produktion/). Danmark havde for perioden 2005-2014 en strategi for uddannelse for

bæredygtig udvikling (UBU) (http://pub.uvm.dk/2008/ubustrategi/). Danmarks nationale

friluftspolitik har som et af sine pejlemærker, at ”Vi skal lære i naturen” og fremhæver at både

børn og voksne skal have naturen ind under huden. Alle skal opdage den, glæde sig over den og

lære at passe på den. Det er de seneste år bl.a. understøttet af et stort tværministerielt projekt

”Udvikling af Udeskole. Projektet har resulteret i at 63 skoler nu på landsplan er

demonstrationsskoler, som andre skoler kan søge inspiration og sparring fra. Et andet eksempel

er at Danmark har over 300 naturvejledere, der årligt er i dialog med mange tusinde børn, unge

og voksne gennem vejledernes arbejde i kommuner, på museer, i organisationer, ministerier mv.

med bl.a. det formål, at styrke befolkningens forståelse for natur, herunder biologisk

mangfoldighed, samt miljø og kulturmiljø. Et sidste eksempel er hjemmesiden ”Skoven i skolen”,

der er et tilbud til landets skoleelever og lærere med undervisningsforløb der skaber viden om

naturen.

Fremadrettet (Udfordringer)

Der findes i Danmark en bred vifte af undervisningsmateriale relateret til bæredygtighed.

Undervisningsmateriale for bæredygtighed vil fortsat prioriteres.

I forlængelse af en evaluering af naturvejlederordningen i Danmark (2016-17) vil parter og

interessenter bag ordningen fortsat videreudvikle naturvejledning, så det sikres at børn, unge og

voksne også fremover har viden om naturen og erfaring med at passe på den.også fremover har

viden om naturen og erfaring med at passe på den.

Adgang til seksualundervisning indgår i Danmarks internationale indsats for at sikre adgang til

seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.

Og se 3.1. og 4.1

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

UVM

Det fremgår af Undervisningsmiljøloven, at studerende og andre deltagere i offentlig og privat

undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå

sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Desuden er uddannelsessteder forpligtede til

mindst hvert tredje år at udarbejde og offentliggøre en undervisningsmiljøvurdering, der ser på

både det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø – med en beskrivelse af

undervisningsmiljø og eventuelle udfordringer.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Danmark yder stipendier til partnere i udviklingslandene til træning ved Danida Fellowship Center

og andre institutioner.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Som en af de største donorer til Global Partnership for Education (GPE) støtter Danmark GPE-

udviklingspartnerlande gennem GPE-bevillinger til omfattende uddannelsessektorplaner. Hvis et

udviklingspartnerland definerer behovet for forbedret læreruddannelse som en prioritet, kan

bevillingen bruges til finansiering af dette. I 2016 forventes op til 16 udviklingspartnerlande at

ansøge om GPE bevillinger.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Goal 5. Achieve gender equality and empower all women and girls

4.a

Build and upgrade education facilities that are child, disability

and gender sensitive and provide safe, non-violent, inclusive

and effective learning environments for all

4.b

4.c

By 2020, substantially expand globally the number of

scholarships available to developing countries, in particular

least developed countries, small island developing States and

African countries, for enrolment in higher education,

including

vocational

training

and

information

and

communications technology, technical, engineering and

scientific programmes, in developed countries and other

developing countries

By 2030, substantially increase the supply of qualified

teachers, including through international cooperation for

teacher training in developing countries, especially least

developed countries and small island developing States

5.1

end all forms of discrimination against all women and girls

everywhere

UM/LIGE

Danmark har etableret en række tiltag for at fremme ligestilling og bekæmpe diskrimination i

samfundet.

Ifølge ligestillingsloven skal indsatsen i Danmark fremme ligestilling mellem kvinder og mænd,

herunder lige integration, lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner med

udgangspunkt i kvinders og mænds lige værd. Lovens formål er desuden at modvirke direkte og

indirekte forskelsbehandling på grund af køn samt at modvirke chikane og sexchikane.

Minister for ligestilling har til opgave at udvikle og koordinere regeringens ligestillingspolitik,

herunder tage initiativer for at fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd. Ministeren har det

overordnede ansvar for koordinering og udvikling af regeringens ligestillingsarbejde, mens de

enkelte ressortministre har ansvaret for ligestillingsarbejdet på hvert deres område. Derudover er

ministeren ansvarlig for Danmarks internationale ligestillingsarbejde i bl.a. FN, EU samt Nordisk

Ministerråd.

Ministeren er ressortansvarlig for ligestillingsloven, og i loven er der opført en række opgaver for

ministeren:



At udarbejde en redegørelse og en perspektiv- og handlingsplan for ligestilling til

Folketinget årligt. Redegørelsen og perspektiv- og handlingsplanen vedtages i K-udvalget

og fungerer som den samlede regerings ligestillingspolitik, hvor prioriteringerne vedtages

år for år.



Indsamle redegørelser fra ministerier, statslige institutioner, statslige virksomheder,

kommuner og regioners arbejde med ligestilling hvert andet år. Redegørelserne er en

opfølgning på den forpligtelse der følger af ligestillingsloven om, at alle offentlige

myndigheder inden for deres område skal arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling

i al planlægning og forvaltning.



Overvåge kønssammensætningen i råd, nævn og udvalg, samt bestyrelser i statslige

selskaber.

Dertil kommer at lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.,

barselloven, lov om lige løn til mænd og kvinder og lov om ligebehandling af mænd og kvinder

inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger anvendes på de områder, der er omfattet af

disse love. Der er således grundlæggende lovbeskyttelse mod diskrimination såvel som

lovbestemt ansvar for at fremme ligestilling i Danmark.

Der er etableret et Ligestillingsudvalg i Folketinget.

Der er endvidere etableret en uafhængig klageadgang gennem Ligebehandlingsnævnet, foruden

de almindelige muligheder for at benytte retsvæsnet. Udover er der etableret et særligt

ligebehandlingsorgan, der har til opgave at bl.a. overvåge området, udarbejde redegørelser og

komme med henstillinger. Organet ligger i Institut for Menneskerettigheder.

Dertil kommer at der er etableret en række institutioner og videnscentre som i vid udstrækning

finansieres af staten, herunder bl.a. en monitoreringsfunktion i regi af Institut for

Menneskerettigheder, KVINFO samt årlig driftsstøtte til Kvinderådet.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

UFM

UFM har en ligestillingspolitik for ydelse, servicer og politikker, som ligger på ministeriets intranet

http://koncernintranet.fivu.dk/sagsbehandling/ligestillingspolitik-som-aspekt-i-ydelser-servicer-

og-politikker?searchterm=ligestillingspolitik

UFM og institutioner under ministeriets ressort indgår i og bidrager til ligestillingsarbejdet, som er

beskrevet under UM/LIGE. Derudover offentliggør UFM årligt nøgletal om mandlige og kvindelige

forskere på universiteterne i Danmark.

Universiteterne vil frem mod 2020 fortsætte deres arbejde med at udvikle og implementere deres

ligestillingshandlingsplaner og fortsat igangsætte konkrete initiativer tilpasset den enkelte

institutions udgangspunkt. Universiteterne skal en gang årligt indberette kønsfordelingen i

bestyrelser og ledelse til Uddannelses- og Forskningsministeriet (jf. ligestillingsloven).

To af de danske universiteter har i deres 3-årige udviklingskontakter med Uddannelses- og

Forskningsministeriet fastsat konkrete mål for at øge andelen af kvinder i videnskabelige stillinger

(SDU) eller andelen af kvindelige ansøgere til professorstillingerne (CBS).

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Danmark er en stærk international fortaler for ligestilling. Den overordnede ramme for Danmarks

indsats for fremme af ligestilling i udviklingssamarbejdet er ”Strategic Framework to Promote

Gender Equality, Rights and Diversity” fra 2014. Den strategiske ramme fremhæver bl.a. støtte til

bekæmpelse af alle former for diskrimination, bekæmpelse af kønsbaseret og seksuel vold, fuld

og lige adgang til alle menneskerettigheder, herunder retten til at eje og arve, retten til at deltage

i det økonomiske, politiske, sociale og kulturelle liv på alle niveauer. Den strategiske ramme

lægger op til en bred inddragelse af kønsaspektet i dansk udviklingssamarbejde med særlig vægt

på hvor der er muligheder for at drive transformative forandringsprocesser.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Alle ministerier sikrer i deres løbende arbejde hver især opnåelse af dette delmål inden for eget

ressort.

BSM

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der er det tilstrækkelige antal pladser til midlertidigt

ophold i kvindekrisecentre til kvinder, der har været udsat for vold, trusler om vold eller

tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinden har mulighed for at blive

optaget på et krisecenter ved personlig henvendelse og har samtidig mulighed for at blive optaget

anonymt.

Kvinderne kan have deres børn med på krisecenteret. Kommunalbestyrelsen skal under opholdet

tilbyde kvinden indledende og koordinerende rådgivning. Den koordinerende rådgivning skal være

individuelt og konkret målrettet i forhold den enkelte kvinde og hendes eventuelle børns situation

og behov. I rådgivningen skal der tages højde for alle de forhold, der er relevante for den enkelte

kvindes muligheder for at skabe sig en tilværelse uden vold. Rådgivningen kan f.eks. vedrøre

adgang til bolig, økonomisk uafhængighed af den voldelige partner, adgang til arbejdsmarkedet,

børnenes dagtilbud og skole, behov for eventuel psykologbehandling, varetagelse af

forældrerollen, forældremyndighed mv.

5.2

eliminate all forms of violence against all women and girls in

public and private spheres, including trafficking and sexual

and other types of exploitation

Børn og unge under 18 år, der følger med deres mor på krisecenter har ret til

psykologbehandling. Barnet eller den unge er berettiget til at modtage behandlingen i kraft af at

være flyttet på krisecenter med sin mor. Omfanget af behandlingen kan strække sig fra mellem

fire og ti timer alt efter det enkelte barns behov. Formålet med psykologbehandlingen er at give

barnet eller den unge en professionel og hurtig hjælp til at håndtere deres situation.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

UM/LIGE

I Danmark er der inden for sundheds-, social- og retssystemet en lang række forebyggende,

behandlende og støttende indsatser, der er rettet mod forskellige typer af vold: vold i familien, på

gaden, på arbejdspladsen, seksuel vold og æresrelateret vold.

Siden 2002 har Danmark endvidere haft nationale handlingsplaner til bekæmpelse af vold i

familien og i nære relationer, som supplerer og videreudvikler den eksisterende indsats i regi af

kommunale krisecentre, sociale myndigheder, sundhedsvæsenet og retsforfølgelse.

Handlingsplanerne har gennem årene imødekommet behovet for at sætte ind i forhold til fx

særligt sårbare grupper. Erfaringerne fra handlingsplanerne danner udgangspunkt for den

løbende udvikling af indsatserne, ligesom relevante myndigheder og frivillige aktører samarbejder

om initiativerne i planen. Den seneste handlingsplan (2014-2017) bygger videre på og

understøtter de tidligere planer, men sætter samtidig fokus på, at voldens mønstre og

målgrupper ændrer sig over tid, og dens fokusområder er; 1. Styrket håndtering og opbygning af

viden om forskellige voldsformer i familien og i nære relationer, 2. Styrket indsats og mere viden

om voldsudsatte mænd, 3. Tidlig indsats i relation til unge, der udsættes for kærestevold, 4. Øget

debat og viden om følgerne af vold i nære relationer. Handlingsplanens langsigtede mål er, at

vold i familien og i nære relationer skal reduceres yderligere, så der opnås et bedre og mere

ligestillet samfund.

Regeringen kom endvidere i 2016 med en pakke med initiativer vedr. stalking, der styrker

politiets indsats, forbedrer hjælpen og rådgivningen til de stalkingudsatte og styrker både fagfolks

og den generelle befolknings viden om problemet.

Regeringen har lanceret den 4. nationale handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2015-

2018. I handlingsplanen er der både fokus på kvinder, mænd og børn. Derudover er alle former

for udnyttelse inkluderet, som fx handel til prostitution, kriminalitet og tvangsarbejde m.v.

Fokusområderne er forebyggelse, identificering af ofre, individuelt tilpasset hjælp, retsforfølgelse

af bagmænd og koordination mellem relevante myndigheder og aktører. Der er etableret et

Center Mod Menneskehandel (CMM), som forestår indsatsen mod menneskehandel, herunder

opsøgende og støttende arbejde for ofre for handel, koordination mellem myndighederne,

internationalt samarbejde, videns indsamling mv. CMM samarbejder med relevante NGO’er på

området.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Vold mod kvinder og børn er strafbart efter straffeloven. Det samme gælder menneskehandel og

seksuel udnyttelse. Danmark har endvidere tiltrådt flere internationale konventioner om kvinders

rettigheder, herunder Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod

kvinder og vold i hjemmet og FN’s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination

imod kvinder.

Den samlede danske indsats mod vold mod kvinder er koordineret i handlingsplanen ”Indsats

mod vold i familien og i nære relationer”, der er forankret under ministeren for ligestilling, og den

nationale strategi mod æresrelaterede konflikter, der er forankret i Ministeriet for Udlændinge og

Integration. Indsatsen mod menneskehandel er koordineret i handlingsplanen til bekæmpelse af

menneskehandel, der er forankret under ministeren for ligestilling.

For så vidt angår politiets behandling af sådanne sager har Rigspolitiet udarbejdet retningslinjer

for politiets behandling af sager om vold i nære relationer.

Rigspolitiet vil fortsætte de uddannelsesmæssige tiltag i forhold til politiets anvendelse af

evidensbaserede risikovurderingsredskaber. Det vil forbedre politiets muligheder for på et tidligt

tidspunkt at kunne vurdere trusselsniveauet for ofre for personfarlig kriminalitet samt behovet for

iværksættelse af nødvendige hjælpeforanstaltninger til en udsat person.

Indsatsen mod menneskehandel er lokalt forankret i politikredsene, hvor der er udpeget særlige

ressourcepersoner. Ressourcepersonerne deltager en gang årligt i en træningsdag med henblik på

at udveksle viden om nye tendenser og bedste praksis, og som sådan holde den samlede viden

relevant og aktuel. Endvidere indgår indsatsen mod menneskehandel som en del af

undervisningen af eleverne på Politiskolen med henblik på at sikre, at de opnår det fornødne

kendskab til og forståelse for, hvad menneskehandel er.

Derudover tilbyder Rigspolitiet uddannelse på ad hoc-basis til andre myndigheder såsom SKAT,

Arbejdstilsynet og Udlændingestyrelsen. Uddannelsen tilbydes f.eks, når der ses nye tendenser og

er behov for en fælles indsats inden for menneskehandelsområdet.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

UIM

I Danmark er en lang række forebyggende, holdningsbearbejdende og støttende tiltag iværksat

med henblik på at mindske omfanget af æresrelaterede konflikter og støtte unge kvinder og

mænd, der oplever æresrelaterede konflikter med familien, herunder tvangsægteskaber,

genopdragelsesrejser, negativ social kontrol og tvang, æresrelateret vold eller trusler herom.

Rådgivningsindsatsen Etnisk Ung blev i 2002. Etnisk Ung rådgiver unge, forældre og fagfolk om

æresrelaterede familiekonflikter og tilbyder bl.a. telefonisk, skriftlig og personlig rådgivning samt

konfliktmægling og psykologsamtaler. Etnisk Ung afholder desuden temadage, oplæg,

konferencer mv. for fagfolk.

RED-Safehouse blev etableret i 2004 som et sikkert botilbud til unge kvinder med anden etnisk

baggrund end dansk, der var flygtet fra deres familie på grund af æresrelaterede konflikter. I dag

er RED-Safehouse målrettet både unge kvinder, unge mænd og par.

I 2012 blev der iværksat et initiativ om skræddersyede kurser om æresrelaterede konflikter

målrettet kommunale medarbejdere.

I 2012 blev National strategi mod æresrelaterede konflikter lanceret indeholdende 32 initiativer.

Strategien danner fortsat rammen om indsatsen målrettet social kontrol og æresrelaterede

konflikter. Strategien har til formål, at færre unge udsættes for æresrelaterede konflikter, at flere

unge, der oplever æresrelaterede konflikter, får hjælp, at flere forældre får rådgivning, og at flere

fagfolk kan håndtere sager om æresrelaterede konflikter.

Der er med satspuljeaftalen for 2017 afsat i alt 73,4 mio. kr. til forebyggelse af æresrelaterede

konflikter og negativ social kontrol i perioden 2017 – 2020. Rammen for indsatsen er regeringens

handlingsplan mod æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, som blev lanceret i

oktober 2016. Med handlingsplanen sættes der tidligt og markant ind med nye indsatser for at

forhindre, at unge kvinder og mænd i Danmark trues til at indgå ægteskaber, at børn sendes på

genopdragelsesrejser, og at negativ social kontrol begrænser børn, unge og voksnes mulighed for

at være en del af det danske samfund. Handlingsplanen indeholder 14 initiativer fordelt på

følgende fire temaer:



Bedre hjælp til ofre for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

Styrket forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

Mobilisering af opgør med undertrykkelse og negativ social kontrol

Systematisk videns- og dokumentationsindsats

5.3

Eliminate all harmful practices, such as child, early and

forced marriage and female genital mutilation

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang og fortsat udvikle nye initiativer til bekæmpelse af

social kontrol og andre æresrelaterede konflikter og vold.

se under 5.1

UIM

I juni 2002 indførte Danmark en række lovgivningsinitiativer for at forebygge tvangsægteskaber.

Bl.a. blev udlændingeloven og ægteskabsloven ændret, så alderskravet for

ægteskabssammenføringer blev hævet fra 18 til 24 år, således at det som udgangspunkt er en

betingelse for ægteskabssammenføringen, at både den herboende ægtefælle og den udenlandske

ægtefælle er mindst 24 år. Det blev desuden vedtaget, at der som altovervejende udgangspunkt

ikke kunne gives tilladelse til familiesammenføring, hvis det var tvivlsomt, om ægteskabet er

indgået efter begge parters ønske.

Herudover har en række initiativer (jf. 5.2) bl.a. til formål at forebygge og modvirke

tvangsægteskaber samt støtte og hjælpe ofre herfor, herunder b.la. i form af rådgivning til børn,

unge og forældre, opkvalificering af fagfolk samt sikre botilbud.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Tvangsægteskab er kriminaliseret i straffelovens § 260, stk. 2.

Kvindelig omskæring er kriminaliseret i straffelovens § 245 a. For at modvirke, at kvindelig

omskæring i stedet foretages i andre lande, hvor handlingen er lovlig, kan den der foretager eller

medvirker til kvindelig omskæring foretaget i et andet land end Danmark straffes efter

straffelovens § 7, stk. 1, nr. 2, såfremt pågældende på tidspunktet for den strafbare handling og

tidspunktet for sigtelsen har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast

ophold her i landet.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

BSM

Danske myndigheder må ikke medvirke til, at der bliver indgået ægteskab under tvang, dvs. vold,

trusler og andre former for utilbørligt pres. Hvis prøvelsesmyndigheden(kommunen) eller

vielsesmyndigheden har mistanke om, at et ægteskab søges indgået under tvang skal de

overveje at foretage en nærmere undersøgelse af sagen. Myndighederne skal herved være

opmærksom på en eventuel risiko for, at en af parterne udsættes for overgreb eller lignende.

Fremadrettet

Den 1. februar 2017 træder en ændring af ægteskabsloven i kraft. Lovændringen medfører, at

aldersgrænsen for indgåelse af ægteskab i Danmark er 18 år, og at det ikke længere er muligt at

dispensere herfra, uanset baggrunden for den mindreåriges ønske om at ville indgå ægteskab.

Samtidig medfører lovændringen at ægteskaber, der er indgået i udlandet af mindreårige, ikke

anerkendes i Danmark, medmindre der foreligger tvingende grunde herfor, og parterne ellers vil

blive stillet i en urimelig situation.

Indsatser på disse områder indgår bade i den danske strategi for fremme af SRSR og ovennævnte

strategiske ramme for ligestilling.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Danmark har generelt fokus på, at den førte politik, der understøtter familie- og

arbejdslivsbalancen for børnefamilier, og som giver forældrene mulighed for at dele ansvaret for

familiens trivsel.

Således har hver forældre ret til 32 ugers forældreorlov, og forældrene har i samme periode

tilsammen ret til 32 ugers barselsdagpenge, som de frit kan fordele. Retten til barselsdagpenge er

dog betinget af, at forældrene opfylder barselslovens beskæftigelseskrav.

Derudover har landets kommuner en pasningsgaranti for alle børn fra de er 6 måneder gamle.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

TRM

Svar eftersendes.

5.5

Ensure women’s full and effective participation and equal

opportunities for leadership at all levels of decision-making in

political, economic and public life

UM/LIGE

Minister for Ligestilling skal hver andet år indsamle redegørelser fra ministerier, statslige

institutioner, statslige virksomheder, kommuner og regioners arbejde med ligestilling, herunder

også om kønsfordelingen blandt ledere. Dertil kommer, at ministeren har pligt til at overvåge

kønssammensætningen i råd, nævn og udvalg, samt bestyrelser i statslige selskaber. Dette

skaber både synlighed om og basis for at fremme en eventuel skæv kønsfordeling.

I 2012 fik Danmark lovgivning om måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning af

ledelsen i de største danske virksomheder og alle statslige virksomheder og institutioner. Med

lovgivningen forpligtes de ca. 850 største virksomheder og alle statslige virksomheder og

institutioner til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i deres øverste

5.4

Recognize and value unpaid care and domestic work through

the provision of public services, infrastructure and social

protection policies and the promotion of shared responsibility

within the household and the family as nationally appropriate

ledelsesorgan og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i

ledelsen generelt. Lovgivningen trådte i kraft den 1. april 2013.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Der er i 2013 indført regler om måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning af

ledelsen af de største virksomheder i Danmark. Formålet med reglerne er at få en mere ligelig

fordeling af mænd og kvinder i ledelsen af de største danske virksomheder ved at stille krav om

et måltal for bestyrelsen og politikker for den øvrige ledelse. Virksomhederne skal afrapportere

om måltal og politikker i årsrapporten. Reglerne er fleksible, og virksomhederne er således frie til

at fastsætte de måltal, der findes ambitiøse og realistiske for den enkelte virksomhed.

Der foretages årligt opfølgninger på reglerne, som viser, at der er gang i en udvikling men også

en række udfordringer i relation til ambitionsniveau og efterlevelse.

Fremadrettet

I 2017 vil der blive foretaget en evaluering af reglerne om den kønsmæssige sammensætning af

ledelsen i de største virksomheder i Danmark. Den vil blive foretaget med henblik på at se, om

der er sket fremskridt i udviklingen af andelen af kvinder i bestyrelserne, herunder om der er

behov for en revision af loven.

ØIM

I Danmark indsamles og opgøres der data om kønsfordelingen af valgte kandidater ved lokal- og

parlamentsvalg. Dette foretages af Danmarks Statistik på vegne af Økonomi- og

Indenrigsministeriet. Ved folketingsvalget i Danmark i 2015 var 65 ud af 175 valgte kandidater

kvinder (37,1 pct.). Ved kommunalvalget i 2013 var 727 ud af de 2.444 valgte kandidater kvinder

(29,7 pct.), mens kvinder ved regionsråds-valget i 2013 udgjorde 81 ud af de 205 valgte

kandidater (39,5 pct.).

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

SUM

Ref ovenstående 3.7 (universel adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, heriblandt

familieplanlægning, oplysning og uddannelse)

Fremadrettet:

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Ref ovenstående 5.1 (SRSR-strategi og strategisk ramme for ligestilling)

De arveretlige regler i dansk ret finder anvendelse uanset køn.

5.6

Ensure universal access to sexual and reproductive health

and reproductive rights as agreed in accordance with the

Programme of Action of the International Conference on

Population and Development and the Beijing Platform for

Action and the outcome documents of their review

conferences

Undertake reforms to give women equal rights to economic

resources, as well as access to ownership and control over

land and other forms of property, financial services,

inheritance and natural resources, in accordance with

national laws

Enhance the use of enabling technology, in particular

information and communications technology, to promote the

empowerment of women

5.a

5.b

EM’s indsats for så vidt angår mål 5 fokuserer på andre områder, herunder det, der er angivet i

pkt. 5.5.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

5.c

Adopt and strengthen sound policies and enforceable

legislation for the promotion of gender equality and the

empowerment of all women and girls at all levels

UM/LIGE

Ligestilling i Danmark anses som en forudsætning for demokrati, økonomisk vækst og velfærd.

Der er således løbende fokus på ligestillingsindsatsen fra både politisk hold, herunder

Ligestillingsudvalget i Folketinget samt fra organisationer på området.

Det fremgår af ligestillingslovens § 4, at ”offentlige myndigheder skal inden for deres område

arbejde for ligestilling i al planlægning og forvaltning. Alle offentlige myndigheder er således

forpligtet til, at mainstreame/ ligestillingsvurdere deres tiltag med henblik på at fremme

ligestilling mellem kvinder og mænd. For ministerierne indbefatter dette også en vurdering af

hvorvidt lovforslag skal ligestillingsvurderes. Der igangsættes således løbende initiativer blandt

alle ministerier, der enten har et direkte ligestillingssigte eller ligestilling indgår som et element i

aktiviteterne.

Minister for Ligestillings årlige Redegørelse og Perspektiv og handlingsplan til Folketinget skaber

synlighed og mulighed for debat om regeringens indsats. Der er endvidere implementeret

lovgivning om ligestilling, som dækker både offentlige- og arbejdsmarkedsforhold.

Indsatserne i 2016 fokuserer således på:

• RETTIGHEDER OG FRIHED FOR DEN ENKELTE; Fremme ligestilling blandt flygtninge og

etniske minoriteter - Bekæmpe menneskehandel - Bekæmpe vold i nære relationer og

stalking - Bekæmpe sexisme og hadytringer.

• BEDRE UDNYTTELSE AF RESSOURCER OG TALENTER; Fremme ligestilling for børn og

unge i skole og uddannelse - Fremme ligestilling på arbejdsmarkedet og i ledelse - Styrke

ligestillingsvurdering i offentlige myndigheder

• GLOBAL LIGESTILLINGSINDSATS; Aktiv dansk indsats i bekæmpelse af den globale vold

mod kvinder - Aktiv dansk indsats i kvinders deltagelse i samfundet globalt - Aktiv dansk

indsats i Europa for LGBTI-personers deltagelse i samfundet

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

UFM

Det er overordnet UFM’s politik at arbejde for, at mænd og kvinder har samme muligheder for at

udnytte de muligheder, ministeriet stiller til rådighed. UFM har en ligestillingspolitik for ydelse,

servicer og politikker. Med politikken sættes fokus på, hvordan køn og ligestilling tænkes ind i

ministeriets arbejde, hvor det er relevant.

UFM og institutioner under ministeriets ressort indgår i og bidrager til ligestillingsarbejdet, som er

beskrevet under UVM. Derudover offentliggør UFM årligt nøgletal om mandlige og kvindelige

forskere på universiteterne i Danmark.

Universiteterne vil frem mod 2020 fortsætte deres arbejde med at udvikle og implementere deres

ligestillingshandlingsplaner og fortsat igangsætte konkrete initiativer tilpasset den enkelte

institutions udgangspunkt. Universiteterne skal en gang årligt indberette kønsfordelingen i

bestyrelser og ledelse til Uddannelses- og Forskningsministeriet (jf. ligestillingsloven).

To af de danske universiteter har i deres 3-årige udviklingskontakter med Uddannelses- og

Forskningsministeriet fastsat konkrete mål for at øge andelen af kvinder i videnskabelige stillinger

(SDU) eller andelen af kvindelige ansøgere til professorstillingerne (CBS).

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Alle ministerier sikrer i deres løbende arbejde hver især opnåelse af dette delmål inden for eget

ressort.

Goal 6. Ensure availability and sustainable management of water and sanitation for all

6.1

By 2030, achieve universal and equitable access to safe and

affordable drinking water for all

MFVM – SVANA

Drikkevandet i Danmark er udelukkende baseret på grundvand. Der har igennem en lang årrække

været bred politisk opbakning til, at drikkevandet skal baseres på rent grundvand med en

minimal vandbehandling, inden det kan anvendes til drikkevand. Det har bl.a. betydet, at

Danmark har gennemført en årelang indsats for kortlægning og beskyttelse af grundvandet.

Beskyttelsen af grundvandet sker dels ved en generel beskyttelse, gennem bl.a.

godkendelsesordningen for sprøjtemidler og gødningsreglerne for landbruget, dels ved en

målrettet grundvandsbeskyttelse inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og

indvindingsoplande til almene vandforsyninger.

Fremadrettet

Danmark har ingen særlige udfordringer ift. at sikre universel og lige adgang til sikkert og billigt

drikkevand. For at sikre god og sikker drikkevandsforsyning på langt sigt arbejdes med

bæredygtig anvendelse og langsigtet beskyttelse af grundvandet. Desuden er der en vedvarende

indsats for at mindske vandforbrug og vandspild, f.eks. via økonomisk incitament for

vandselskaberne til at minimere vandspild. Ligeså giver krav om målere og en vandpris, der

afspejler realomkostninger til vandhåndtering, øget bevidsthed blandt borgere og virksomheder

om forbrug med omtanke, så drikkevandet udnyttes optimalt. Der er konstant fokus på

forsyningssikkerhed og effektiviseringer i form af strammere krav og regler, herunder

kvalitetsledelse og ISO-standarder.

Fremadrettet skal der fortsat arbejdes på, at drikkevandsressourcen i form af rent grundvand

beskyttes og udnyttes bæredygtigt, så fremtidige generationer også har adgang til rent

drikkevand uden videregående behandling. Herudover skal der arbejdes på, at håndtering af

drikkevandet foregår med mindst muligt CO2-aftryk – energiforbruget kan og skal nedsættes,

hvilket også vil kunne medføre lavere priser til forbrugerne.

Danmark har i mange år både bilateralt og multilateralt støttet vand- og sanitetsprojekter i

udviklingslandene.

Fremadrettet

Indsatser der bidrager til at sikre adgang til rent drikkevand er fortsat en prioritet for dansk

udviklingssamarbejde.

MFVM – SVANA

Danmark har regulering om adgang til ordentlige sanitære forhold i offentlige og private

bygninger, herunder kønsopdelte toiletter og særlig forhold for handicappede. Kommuner og

statsinstitutioner tilstræber ligeledes adgang til ordentlige toiletter i det offentlige rum. Området

reguleres bl.a. i byggeloven, herunder det afledte bygningsreglement og i arbejdsmiljøloven,

mens tilslutning til kloak reguleres i miljøbeskyttelsesloven. Udbygningen af kloaksystemet styres

af de kommunale spildevandsplaner.

Fremadrettet

Danmark har ingen særlige udfordringer ift. sanitet, idet den nødvendige infrastruktur er på

plads, men der er naturligvis et vedvarende behov for at udbygge og vedligeholde. Den samlede

værdi af kloaknettet (genanskaffelsesværdien) anslås til at være ca. 330 mia. kr. I gennemsnit

6.2

By 2030, achieve access to adequate and equitable sanitation

and hygiene for all and end open defecation, paying special

attention to the needs of women and girls and those in

vulnerable situations

6.3

By 2030, improve water quality by reducing pollution,

eliminating dumping and minimizing release of hazardous

chemicals and materials, halving the

proportion of untreated wastewater and substantially

increasing recycling and safe reuse globally

renoverer spildevandselskaberne lidt over 1 % af deres ledningsnet hvert år, og tallet har været

stigende gennem de sidste år. Der skal fortsat være fokus på, at der ikke opstår et efterslæb på

kloakrenovering, som med tiden kan betyde lækager og ledningsbrud. Derfor er det en

fremadrettet udfordring at sikre det nødvendige reinvesteringsniveau i kloaksystemet. Samtidig

skal der fortløbende arbejdes på at sikre mere intelligent styring af vandet – særligt i situationer

med store regnskyl – så uhensigtsmæssige og sundhedsfarlige overløb fra kloakken minimeres.

MFVM – SVANA

EU's vandrammedirektiv fastsætter de overordnede målsætninger, som er god økologisk og

kemisk tilstand i vandløb, søer, hav og grundvand (recipienterne). Direktivet udmøntes i de

nationale danske vandplaner/vandområdeplaner, der fastsætter, hvor der skal ske indsatser for at

forbedre kvaliteten i recipienter. Kommunerne, og i enkelte tilfælde staten, fastsætter de

konkrete indsatser, der skal til, for at opnå målsætningen om god tilstand. Kommunernes indsats

udmøntes bl.a. i handleplaner og spildevandsplaner og i konkrete udledningstilladelser, hvor

kommunen sætter vilkår om maksimal indhold af forurening (næringsstoffer, organisk stof,

miljøfremmede stoffer osv.). En stor del af indsatsen er rettet mod spildevandsselskabernes

udledninger fra renseanlæg og kloaksystemet.

Kommunen planlægger udbygningen af kloaksystemet i spildevandsplaner, hvorefter

spildevandsselskaberne er ansvarlige for etablering og drift af kloaksystemet og renseanlæg.

Omkostningerne til transport og rensning af spildevandet dækkes af brugerne, dvs. i form af

betaling for afledning af spildevand. Dette er reguleret af betalingsloven og vandsektorloven.

Staten overvåger kvaliteten i vandmiljøet, herunder om recipienterne lever op til målsætningen.

Danmark har desuden i mange år gennemført en målrettet indsats for sikker håndtering af

kemikalier og affald, inklusive industrielle kemikalier og pesticider/biocider, samt at tilvejebringe

viden og kemiske stoffer, herunder om deres effekter og udbredelsesveje. Danmark har også

været meget aktiv ift. at påvirke kemikalielovgivningen i EU og i de globale

kemikaliekonventioner og vurderes at ligge i toppen globalt set.

Regulering af kemikalier sker i dag overvejende i EU-regi; information af forbrugere;

interessentinddragelse, herunder kommuner, dialog med erhvervslivet og værktøjer til at støtte

deres overholdelse af lovgivning; kontrol af overholdelse af lovgivning.

Fremadrettet

I Danmark har vi konstant fokus på spildevandsudledninger fra renseanlæg, og mange anlæg

renser bedre end kravene i udledningstilladelserne. Spildevands-renseanlæg er underlagt et

statsligt kontrolprogram. Som på drikkevandsområdet kan der med fordel arbejdes henimod at

introducere kvalitetsledelse og ISO-standarder for renseanlæg og spildevandshåndtering. I

Danmark skal der fremadrettet være stort fokus på energiproducerende spilde- og

vandforsyningsanlæg, der er 100 % selvforsynende med strøm og energi og fokus på vedvarende

energiteknologiske projekter, der kan bidrage til reduktion af CO2 samt recirkulering af

ressourcestrømme, der befinder sig i spildevandet, hvilket også kan gøre prisen på vand billigere

til gavn for forbrugerne. Indsatsen mod miljøfremmede stoffer, herunder mikroplast og

lægemidler, er stigende, og 3. generation rensningsanlæg, som renser bedre og billigere skal

fremmes.

Selvom Danmark ligger i front globalt hvad angår sikker kemikaliehåndtering, kan det ikke

afvises, at der på grund af den globale udvikling i grænseoverskridende forurening kan opstå

udfordringer ift. at opnå en reduktion i udslip til luft, vand og jord. Globalt set stiger forbruget og

produktionen af kemikalier, særligt i ulandene. Kemikalier spreder sig nationalt, regionalt og

globalt, blandt andet gennem miljøet og handel, herunder fødevarer og forbrugerprodukter.

Samtidig er der mange eksisterende kemikalier, hvor der mangler viden om deres effekter, og

nye kemikalier udvikles hele tiden, blandt andet gennem ny teknologi. Generelt vil der løbende

være behov for at tilpasse indsatsen til udviklingen, nationalt såvel som internationalt: Gennem

nye tilgange til optimal implementering af eksisterende regler og standarder, og til udvikling af

nye indsatser, herunder bedre samtænkning af kemikalie- og affaldsområderne. Udfordringerne

er dog langt større for ulandene.

Forbedret vandkvalitet og håndtering af spildevand er en af prioriteterne for det danske

engagement i FN’s miljøprogram, UNEP.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med at prioritere dette område.

MFVM – SVANA

Vandeffektivitet og reduktion af vandtab, har i Danmark gennem mange år været drevet af høje

priser på vand og afledningen af spildevand men også virksomhedernes behov for at optimere

produktionsmulighederne indenfor rammerne af deres miljøtilladelser. Danmark er globalt førende

på vandeffektivitet og udnyttelse af ressourcer i spildevandet og kan således fremvise et

gennemsnitligt vandtab på 8 % - og i bl.a. København er den helt nede på 5 %.

Med henblik på forbedret konkurrenceevne, risikominimering og mulighed for at udvide

produktioner indenfor eksisterende miljøtilladelser er der igangværende partnerskaber om

vandeffektivitet, eksempelvis i fødevarebranchen (DRIP, og Partnerskab om det vandeffektive

Mejeri) og minimering af spild (lækage) i drikkevandsdistributionssystemer. To områder hvor

Danmark allerede i dag er en global show case. De danske forsyninger pålægges strafafgift, hvis

vandtabet er over 10 %. Hertil kommer, at forsyningerne fra 1. januar 2017 bliver underlagt

obligatorisk benchmarking på en række parametre, herunder antal brud i deres

distributionssystemer.

I forhold til genbrug af vand er der i regi af EU's Cirkulære Økonomi pakke og et af initiativerne i

Water Blue Print

en igangværende proces omkring udarbejdelse af fælles guideline for

genanvendelse af vand i EU. Parallelt kører kommissionen en proces, der skal munde ud i forslag

til kvalitetskrav til genanvendelse af vand til specifikke formål ud fra en ”fit-for-purpose”

tankegang. Det tekniske forslag skal danne grundlaget for den videre proces mellem

kommissionen og medlemslande frem imod fælles EU regulering på området (ultimo 2017 –

2018). På nationalt plan er der i 2015 afsluttet et studie omkring genanvendelsen af vand, og det

forventes at der igangsættes arbejde med udarbejdelse af en bekendtgørelse herom.

I EU's Cirkulære Økonomi pakke fokuseres på at bevare og vedligeholde produkters, materialers

og ressourcers værdi i økonomien så lang tid som muligt, samtidigt med at affaldsmængderne

minimeres. I denne sammenhæng er effektiv udnyttelse af ressourcerne i spildevand centralt.

Danmark gjorde en stor indsats for, at der blev formuleret en særskilt paragraf om vand i

kommissionens rådskonklusioner om EU’s handlingsplan om cirkulær økonomi med fokus på

vandeffektivitet, herunder genbrug af vand og udnyttelse af ressourcerne i spildevandet.

Fremadrettet

Danmark har i mange år haft fokus på genanvendelse af vand og minimering af spild (lækage) i

drikkevandsdistributionssystemet og udnyttelse af ressourcerne i spildevand. Dette arbejde

fortsætter med store og positive gevinster. Der kan med fordel arbejdes for at udvide

6.4

By 2030, substantially increase water-use efficiency across

all sectors and

ensure sustainable withdrawals and supply of freshwater to

address water scarcity and substantially reduce the number

of people suffering from water scarcity

genanvendelse af vand til andre formål end drikkevand, f.eks. processpildevand og et øget fokus

på vand i cirkulær økonomi.

Vandeffektivitet og reduktion af vandtab er et af prioritetsområderne for det danske engagement i

FN’s miljøprogram, UNEP.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med at prioritere dette område.

6.5

By 2030, implement integrated water resources management

at all levels, including through transboundary cooperation as

appropriate

MFVM – SVANA

En omfattende samling af EU-lovgivning har til formål at beskytte vandmiljøet, og forvaltning af

de danske vandressourcer reguleres gennem implementering af de centrale EU-direktiver og

national lovgivning, der gensidigt understøtter hinanden.

Vandrammedirektivet udmøntes gennem lov om vandplanlægning og tilknyttede bekendtgørelser,

og som en del af den danske gennemførelse af direktivet udarbejdes statslige vandområdeplaner.

Vandområdeplanerne er samlet en plan for at forbedre det danske vandmiljø. De skal sikre gode

levevilkår for dyr og planter i Danmarks vandløb, søer og kystvande i overensstemmelse med

EU's vandrammedirektiv og forebygge forringelser af tilstanden for vandområderne. Med

vandområdeplaner 2015-21 pålægges myndigheder og borgere bl.a. at reducere udledningen af

næringsstoffer til vandmiljøet, forbedre spildevandsrensning, restaurere søer samt forbedre

fysiske forhold i vandløb for at nå de fastlagte miljømål. Efter afslutningen af næste planperiode i

2027 vil der via gennemførelsen af vandområdeplanerne forventeligt være opnået mindst ”god

tilstand” i alle overfladevandområder (vandløb, søer og kystvande) og alt grundvand i Danmark.

Virkningerne af vandområdeplanerne bidrager også til den danske indsats for at nå de økologiske

mål i henhold til HELCOM Østersøaktionsplanens (Baltic Sea Action Plan 2007) og OPSPARs

strategi for begrænsninger af fosfor og kvælstofbelastning til havområderne.

Som en del af den danske gennemførelse af havstrategidirektivet er der udarbejdet en dansk

havstrategi i 2012, og som opfølgning herpå vil der blive udarbejdet et indsatsprogram, der skal

sikre, at målet om god miljøtilstand i de danske havområder nås. Dette arbejde koordineres bl.a.

i de regionale havkonventioner, OSPAR (Nordøst Atlanten) og HELCOM (Østersøen).

Store dele af den danske natur er afhængig af rent vand, og gennemførslen af habitatdirektivet er

derfor afhængig af udmøntningen af vandrammedirektivet. Sikringen af habitatdirektivets mål om

gunstig bevaringsstatus for en række arter og naturtyper sker gennem lov om miljømål og

sektorlovgivningen.

Endelig medvirker den danske implementering af oversvømmelsesdirektivet til at sikre en

bæredygtig forvaltning af vandressourcerne. Danmark planlægger for

ekstreme oversvømmelser, som kan medføre væsentlige negative følger

for sundhed, miljø, kulturarv eller økonomi.

Fremadrettet

Opfyldelse af målet om god tilstand i alle vandområder kræver en vedholdende indsats og vil

være en konstant udfordring for Danmark pga. vores tætte befolkning og intensive

arealudnyttelse.

Det er en forudsætning for at nå vandrammedirektivets overordnede miljømål senest med

udgangen af tredje planperiode i 2027 som fastsat i direktivet at indsatserne i anden og tredje

generation vandområdeplaner gennemføres.

Med vedtagelse af en fødevare- og landbrugspakke i december 2015, som de kommende år skal

forbedre landbrugets rammevilkår, er det desuden besluttet, at fremtidens miljøregulering af

landbruget skal være målrettet og baseret på en vurdering af det lokale behov for indsats. På den

måde sikres det, at indsatsen gøres dér, hvor der er brug for den. En vellykket implementering af

den målrettede regulering er en forudsætning for at nå de forudsatte resultater

Denmark støtter store regionale og globale programmer indenfor integreret

vandressourceforvaltning, herunder grænseoverskridende vandprogrammer med regionale

sikkerhedsaspekter. Danmark er bl.a. en af de største donorer til Global Water Partnership, som

er et globalt netværk af interessenter på vandområdet. At øge privatsektorens inddragelse i

vandinvesteringer i udviklingslande er en dansk prioritet.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med at støtte vandområdet.

MFVM – SVANA

Vandområdeplanerne har til formål at forbedre og genoprette tilstanden i vandløb, søer,

kystvande og grundvand. Til dette formål fastlægges miljømål, som skal nås inden for den

seksårige planperiode. De fastlagte miljømål skal nås ved gennemførelse af et indsatsprogram,

hvoraf det fremgår, hvilke tiltag der skal foretages i det enkelte vandområde for at forbedre

tilstanden.

Med indsatsprogrammerne pålægges myndigheder og borgere at reducere udledningen af

næringsstoffer til vandmiljøet, forbedre spildevandsrensning, restaurere søer samt forbedre

fysiske forhold i vandløb. Dermed bidrager vandområdeplanerne frem mod udgangen af tredje

planperiode i 2027 til at genoprette de vandrelaterede økosystemer, således at miljøtilstanden og

leveforholdene for bunddyr, fisk og planter forbedres, og biodiversiteten øges.

Indsatsen for at forbedre vandløbskvaliteten vil have positiv betydning i de vandløb i

vandområdedistriktet, hvor der fjernes spærringer, foretages restaureringer, genåbnes

rørlægninger og/eller foretages regulering af spildevandsudledninger. Genskabelse af vådområder

eller lignende vil som udgangspunkt være positivt for arter og naturtyper. Indsatsen i forhold til

at reducere kvælstoftilførslen vil have positiv betydning for de marine områder, som arealer i

oplandet udleder til. Reduktion af næringsstoftilførslen vil skabe grundlag for at forbedre

levesteder i de marine naturtyper og levesteder for fx vandfugle, der er udpegnings-grundlaget

for Natura 2000-områder.

Med vedtagelse af en fødevare- og landbrugspakke, som de kommende år skal forbedre

landbrugets rammevilkår, er det besluttet, at der skal gennemføres en målrettet regulering. Med

den målrettede regulering gennemføres et paradigmeskift i miljøreguleringen af landbruget,

således at indsatsen målrettes og baseres på en vurdering af det lokale behov, samtidig med at

det sikres, at den samlede miljøindsats løftes frem mod udgangen af tredje planperiode i 2027.

Den nye målrettede regulering vil således fortløbende sikre, at der kan ske en genopretning af de

kystnære økosystemer, hvor der vurderes at være et lokalt behov herfor.

Vedr. Kortlægning af grundvandsressourcen, Kommunale indsatsplaner til beskyttelse af

grundvandet, skovrejsning og øvrige indsatser til beskyttelse af grundvandet,

Skovrejsning på landbrugsjord anvendes som en effektiv beskyttelse af grundvandsmagasiner.

6.6

By 2020, protect and restore water-related ecosystems,

including mountains, forests, wetlands, rivers, aquifers and

lakes

I Danmarks nationale skovprogram fra 2002 er målet om skovrejsning: ”Skovarealet skal forøges,

så skovlandskaber dækker 20- 25 procent af Danmarks areal i løbet af en trægeneration (80- 100

år). Skovarealet i Danmark er stigende, og er ifølge den seneste opgørelse ”Skove og plantager

2014” på 620.500 ha, svarende til 14,4 procent af landets areal.

Skovarealet øges bl.a. gennem skovrejsning på private og statslige arealer samt som følge af

naturlig tilgroning. I 2014 blev det samlede skovrejsningsareal i perioden 1990 – 2012 opgjort til

ca. 69.000 ha.

Både den statslige skovrejsning og den private skovrejsning med tilskud har som et væsentligt

kriterie at beskytte grundvandet. Den statslige skovrejsning sker altovervejende bynært og har et

flersidigt formål, men med stor vægt på rekreation og grundvandsbeskyttelse.

Den private skovrejsning med tilskud bliver fremover omlagt således at hovedfokus bliver på

skovrejsning, der kan bidrage til at mindske udledningen af kvælstof, og dermed give en

forbedret sikring af grundvand samt forbedrede forhold i vandmiljøet.

Fremadrettet

Planlægningen for og gennemførelsen af genopretning af de vandrelaterede økosystemer frem

mod 2030 skal ske i et nært samarbejde med alle interessenter. For vandløbene skal den

fornødne genopretning af økosystemerne sikres samtidig med, at en effektiv bortledning af vand

både fra land og byer sikres – ikke mindst i lyset af de øgede klimaudfordringer med kraftigere

nedbør. Samtidig skal det sikres, at kystvandene og grundvandsmagasinerne

beskyttes/genoprettes i balance med de erhvervsmæssige og økonomiske interesser.

Danmark skal desuden ved at gennemføre vandområdeplaner leve op til vandrammedirektivets

overordnede mål, som er, at alt overfladevand og alt grundvand skal have opnået mindst ”god

tilstand”. Denne opgave skal Danmark løse frem mod udgangen af tredje planperiode i 2027, og

løsningen af opgaven kræver ligeledes, at der tilvejebringes løsninger, der både sikrer, at

miljømålene nås, og at dette sker under den fornødne hensyntagen til de erhvervsmæssige og

økonomiske interesser. De virkemidler, der vælges, skal således sikre, at denne balance

opretholdes. Det er fx tilfældet, når der i naturplanperioden 2016-21 er fokus på etablering af

sammenhængende naturarealer blandt andet gennem udtagning af landbrugsjord, og der er

planlagt et større naturgenopretningsprojekt omkring de store nordjyske åer og med fokus på

rigkær og etablering af sammenhængende naturarealer. Store dele af den danske natur er

afhængig af rent vand, og derfor vil indsatser for at efterleve habitatdirektivets krav fx ofte have

en positiv effekt på vandmiljøet.

Den private skovrejsning med tilskud bliver fremover omlagt således at hovedfokus bliver på

skovrejsning, der kan bidrage til at mindske udledningen af kvælstof, og dermed give en

forbedret sikring af grundvand samt forbedrede forhold i vandmiljøet.

MFVM – SVANA

Med handlingsplan Vandvision 2015 følger en målsætning om, at Danmark i 2025 skal være

verdensførende i at levere intelligente, bæredygtige og effektive vandløsninger. Løsningerne skal

øge menneskers adgang til rent vand og sanitet, øge vandforbrugende virksomheders

konkurrenceevne, fremme effektiv brug af vandressourcer i både husholdninger, industri og

landbrug, føre til et renere globalt miljø, sikre befolkningen mod oversvømmelser og stormflod –

og derigennem øge eksporten og skabe væsentlige flere jobs i Danmark.

Fremadrettet

Dansk vandteknologi og løsninger er efterspurgt rundt om i verden, men vandbranchen er først

6.a

By 2030, expand international cooperation and capacity-

building support to developing countries in water- and

sanitation-related activities and programmes, including water

harvesting, desalination, water efficiency, wastewater

treatment, recycling and reuse technologies

for nyligt ved at finde fælles fodslag i en international markedsføring og synliggørelse af danske

løsninger og teknologier, Vandvision 2015. Igennem vandteknologiske udviklingsprojekter,

eksportfremstød, strategiske sektorsamarbejder (myndighedssamarbejde i samarbejde med

vækstrådgivere) og State of Green er Danmark globalt set i fuld gang med at realisere

målsætningerne i Vandvision 2015 om fordobling af eksporten (sammenlignet med 2013) og

4.000 nye private jobs inden 2025. Øgede markedsandele skal ikke mindst ske udenfor EU, men

der er stor konkurrence, og det kræver en stor og fokuseret indsats. Derfor er innovative

løsninger og teknologier båret af forskning samt offentlige og private aktører i stærke

partnerskaber med lokale partnere nødvendige. Ligesom der er behov for at se på en øget

mobilisering af privat finansiering af fremtidige investeringer på det globale vandmarked.

Gennem udviklingssamarbejde arbejder Danmark for at sikre adgang til sikkert drikkevand og

sanitet, herunder vandeffektivitet og genanvendelse af vand. Støtten ydes gennem såvel bilateral

som multilateral bistand. Gennem Danida Business Finance har Danmark siden 1993 finansieret

flere vand- og sanitetsprojekter i udviklingslande.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med at støtte vandområdet.

MFVM – SVANA

I Danmark er der politisk fokus på at støtte og styrke lokalsamfundenes deltagelse i forbedringen

af vand-og sanitetsledelse, og regler om inddragelse af offentligheden er indskrevet i en række

relevante sektorlove.

Eksempelvis inddrages borgere og forsyningsselskaber på spildevandsområdet i at finde

løsninger. Alle kommuner skal med høring af borgerne udarbejde en spildevandsplan, som

beskriver, hvordan spildevand og regnvand håndteres i kommunen. Efterfølgende udarbejdes

spildevandstillæg i alle de anlægsprojekter, der berører borgerne direkte. Samarbejdet skal sikre

de bedste og billigste løsninger, samtidig med at der skabes ejerskab og forståelse for de

løsninger, der bliver valgt.

I relation til drikkevand lancerede den daværende regering i februar 2015 et drikkevandsinitiativ

med ni tiltag, der skal styrke beskyttelsen af grundvandet og sikre, at vi bliver bedre til at

udnytte og genbruge grundvandsressourcen. Naturstyrelsens Rejsehold om Vandforsyning er ét af

de ni initiativer. Naturstyrelsens Rejsehold om Vandforsyning vil i 2015 og 2016 besøge landets

kommuner og drøfte alle de spørgsmål, som trænger sig på i forbindelse med grundvand,

drikkevand, vandforsyning og vandsektor, og herunder relaterede spørgsmål om klimatilpasning.

Rejseholdet deltager også gerne i kommuners ERFAmøder eller temamøder fx sammen med

forsyninger, vandværker, interesseorganisationer m.fl.

Kommuner i Danmark udarbejder vandforsyningsplaner, som fastlægger rammerne for

forsyningen af drikkevand til alle borgere i kommunen. En vandforsyningsplan beskriver

endvidere den politik og de målsætninger, som kommunerne arbejder efter for, at

vandforsyningerne kan udvikle sig i takt med nye udfordringer. Vandforsyningsplanen er således

grundlaget for kommunernes forvaltning og administration, vandforsyningernes egen planlægning

og borgernes mulighed for at få indblik i kommunens vandforsyning. Udarbejdelse af

vandforsyningsplaner bygger på samarbejde, inddragelse og drøftelser med vandråd og almene

vandforsyninger, som bidrager med data, beskrivelser og ønsker til fremtidig forsynings planer og

strategier.

6.b

Support and strengthen the participation of local

communities in improving water and sanitation management

I Danmark arbejder kommuner og forsyninger intenst med udarbejdelse af ind-satsplaner til

beskyttelse af grundvandet. Udarbejdelse af konkrete indsatsplaner foregår i samarbejde og i

dialog med borgere, lodsejere, vandråd, landbrug, vandværker og andre interessenter, der i høj

grad bliver inddraget ved planlægning og gennemførelser af initiativer og med opfordring til at

bidrage i samarbejde for at sikre rent drikkevand.

For at sikre god og sikker drikkevandsforsyning på langt sigt arbejdes der i Danmark med

bæredygtig anvendelse og langsigtet beskyttelse af grundvandet. Desuden sker der løbende

udbygning af kildepladser udenfor byområderne samt en vedvarende indsats, f.eks.

vandeffektivitet og generelt øget bevidsthed blandt borgere og private virksomheder, så

drikkevandet udnyttes optimalt. Vandværker, borgere, virksomheder og øvrige interessenter

spiller som forbrugere en væsentlig rolle i dette arbejde for at opnå afbalanceret

helhedsløsninger.

Også på vandplanområdet sker der både bred høring og inddragelse. I overensstemmelse med

vandrammedirektivet udsendes både arbejdsprogram, oversigt over væsentlige

vandforvaltningsopgaver og planforslag i offentlig høring. Samtidig tages en række initiativer til at

orientere om forslagene ved nedsættelse af interessentfora og orientering på offentlige møder. I

forbindelse med naturplanlægningen gennemføres dialog med såvel nationale som lokale

foreninger og lodsejere, ligesom planforslagene sendes i offentlig høring.

For at fremme interessentinddragelsen i og lokalt medejerskab til vandområdeplanerne yderligere

besluttede regeringen og samtlige partier i Folketinget i 2013, at dele af vandplanlægningen for

planperioden 2015-2021 skulle forberedes under inddragelse af kommunerne og 23 nye lokale

vandråd. Kommunerne udarbejdede således i samarbejde med vandrådene i løbet af 2014 forslag

til et indsatsprogram for fysiske indsatser på vandløbsområdet. De lokale vandråd bestod af

repræsentanter for en bred kreds af interessenter, herunder både grønne interessenter og

landbrugsinteressenter.

Med regeringens fødevare- og landbrugspakke vedtaget i december 2015 er det desuden

besluttet, at kommunerne under inddragelse af lokale vandråd i perioden 2016-2017 skal

foretage en kvalificering af afgrænsningen og udpegningen af vandløb i vandområdeplanerne

2015-21. Desuden er der mulighed for, at de lokale vandråd vil blive inddraget i fastsættelsen af

indsatser i vandområdeplaner 2021-27.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning har herudover besluttet at følge og uddrage erfaringer fra

Interregprojektet WaterCoGovernance i Nordsøregionen. Projektet er delvist finansieret af the

European Regional Development Fund. I Nordsøregionen har man en fælles udfordring i forhold til

at implementere direktiverne på området (vandrammedirektivet, nitratdirektivet, habitatdirektivet

mv.) i praktiske, lokale og integrerede outcomes. Projektet skal vise, at direktiverne kan

implementeres og i højere grad integreres på lokalt niveau, hvis de relevante interessenter

involveres aktivt gennem en bottom up-tilgang i alle dele af implementeringsprocessen. Konkret

arbejder projektets syv partnerorganisationer på tværs af de fem deltagerlande (Nederlandene,

Sverige, Storbritannien, Tyskland og Danmark) med 14 pilotprojekter, der hver især skal bidrage

til at vise, hvordan bottom up-tilgangen kan bidrage med at realisere yderligere sociale,

økonomiske og miljømæssige potentialer i implementeringen af direktiverne.

Fremadrettet

I Danmark findes et velfungerende samarbejdet mellem Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning,

KL, DANVA, FVD,erhvervsorganisationer, grønne interesseorganisationer , lokale vandråd m.fl..

Dette samarbejde er der konstant fokus på med henblik på løbende at opnå gode

samarbejdsresultater.

Frem mod 2030 ønsker interessenterne en endnu højere grad af inddragelse i arbejdet med

vandplanlægningen. Blandt de interesseorganisationer, der har haft repræsentanter i de lokale

vandråd, er der generelt et ønske om, at vandrådene skal deltage bredt og i endnu højere grad i

vandplanlægningen fremover. Det vil sige både i arbejdet med at iværksætte de fastsatte

indsatser i vandområdeplaner 2015-21 samt i arbejdet med at fastsætte nye indsatser i

vandområdeplaner 2021-27. I modsætning til interessenternes generelt brede interesse i, at

vandrådene fremover bør deltage i udmøntningen af alle vandplanindsatser, anbefaler en

evaluering af vandrådsprocessen foretaget for Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning alene, at

vandrådene inddrages i udmøntning af vådområdeindsatserne og til en hvis grad også i

vandløbsindsatserne i vandområdeplaner 2015-21. Rapporten konkluderer endvidere, at

forudsætningerne er til stede for med succes at involvere vandrådene i vandløbsindsatsen for

vandområdeplaner 2021-27 samt i en eventuel yderligere kvælstof- og fosforindsats, hvor

kollektive virkemidler skal anvendes.

Fremme af menneskerettigheder og at skabe rum for, at berørte interessenter har mulighed for at

deltage i relevante politiske processer, der berører dem, er en integreret del af dansk

udviklingssamarbejde.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Goal 7. Ensure access to affordable, reliable, sustainable, and modern energy for all

7.1

By 2030, ensure universal access to affordable, reliable and

modern energy services

EFKM:

Nationalt:

Samtlige danske husstande har adgang til billige, stabile og moderne energiservices.

Internationalt:

Danmark støtter og fremmer adgang til pålidelig, billig og moderne energiforsyning og –services

via direkte, bilaterale samarbejde meden række af de voksende udviklingsøkonomier, samt via

aktiv deltagelse i multilaterale fora og organisationer, særligt i regi af det Internationale Energi

Agentur (IEA), det amerikansk initierede forum for fremme af ren energi, Clean Energy Ministerial

(CEM), og det Internationale Agentur for Vedvarende Energi (IRENA). Den danske tilgang i det

direkte bilaterale energisamarbejde har særligt fokus på ”cost of energy”, så løsninger bliver så

omkostningseffektive som mulige og dermed til at betale.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Danmark støtter delmålet ved at samarbejde med bl.a. UNEP og Verdensbanken under

Sustainable Energy for All (SE4All)-paraplyen. Herudover støttes energi-relaterede projekter i

udviklingslande.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

7.2

By 2030, increase substantially the share of renewable

energy in the global energy mix

MFVM – NAER/SVANA

Der er i de senere år forsket i, hvordan dansk skovbrugs bidrag til bioenergi kan øges på et

bæredygtigt grundlag, bl.a. gennem nye metoder for kulturanlæg ved nyplantning og

genplantning af skov. En af flere lovende metoder er træartsblandinger, hvor der på et og samme

areal satses både på høj produktion af energitræ på kort sigt og på mere langsigtet produktion af

højstammet skov til flere formål. Skovbrugets hugst af energitræ er samtidig øget over de senere

år og det samme er anvendelse af træ til energi fra både indenlandsk produktion og fra import.

Fremadrettet

Der ventes fremadrettet fortsat at være fokus på potentialet for at opretholde eller øge

anvendelsen af bæredygtigt produceret energitræ i Danmark såvel fra indenlandsk som

udenlandsk produktion. Et nyt nationalt skovprogram, som ventes klar i efteråret 2016, vil

udstikke overordnede rammer og sigtelinjer for bæredygtig produktionen af træ i Danmark,

herunder træ til energi.

EFKM

Nationalt:

Andelen af vedvarende energi i det danske energisystem er støt stigende, og vedvarende energi

forventes at dække mere end 40 pct. af det endelige energiforbrug i 2020. Dette svarer til

næsten firedobling i forhold til 2000.

Internationalt:

Danmark rådgiver om og fremmer den danske energimodel i direkte, bilaterale samarbejder med

en række af de voksende udviklingsøkonomier med stærk fokus på danske spidskompetencer og

politikerfaringer vedrørende udbygning af vedvarende energi og integration i energisystemet.

Dette understøttes af prioriterede indsatser, inklusiv lederskab og engagement i VE-fokuserede

arbejdsgrupper, initiativer og tekniske samarbejdsaftaler, i multilaterale fora og organisationer

såsom det Internationale Energi Agentur (IEA), Clean Energy Ministerial (CEM) og det

Internationale Agentur for Vedvarende Energi (IRENA).

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang. Regeringen vil endvidere arbejde for, at Danmark i år

2030 skal have mindst 50 pct. af sit energibehov dækket af vedvarende energi.

Danmark støtter delmålet ved at samarbejde med bl.a. UNEP og Verdensbanken under

Sustainable Energy for All (SE4All)-paraplyen. Herudover støttes energi-relaterede projekter i

udviklingslande. En række projekter, som er finansieret gennem klimapuljen i

udviklingsbudgettet, støtter en øgede andel af bæredygtig energi i den globale energimix.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

7.3

By 2030, double the global rate of improvement in energy

efficiency

EFKM

Nationalt:

Energieffektivitet er en væsentlig del af den danske energipolitik, og der er blevet taget flere

omfattende initiativer på dette område. Den forbedrede energieffektivitet er en af de væsentligste

grunde til, at det danske energiforbrug har holdt sig mere eller mindre stabilt siden 1990, på

trods af at økonomien i samme periode er steget med over 40 pct. Samlet set er den generelle

energiintensitet steget med 35 pct. fra 1990-2014.

Internationalt:

Danmark rådgiver og fremmer den Danske Energimodel i direkte, bilaterale samarbejder med en

række af de voksende udviklingsøkonomier med et særligt fokus på energieffektivitets

forbedringer på tværs af bygningssektoren, industrier og energisektoren. Disse indsatser

understøttes af prioriterede indsatser og deltagelse i EE-fokuserede arbejdsgrupper, initiativer og

tekniske samarbejdsaftaler i multilaterale fora og organisationer, herunder særligt det

Internationale Energi Agentur (IEA) og Clean Energy Ministerial (CEM).

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Danmark støtter delmålet gennem samarbejde under Sustainable Energy for All (SE4All)-

paraplyen, herunder særligt gennem samarbejde med UNEP DTU Partnership og SE4All Energy

Efficiency Hub i FN-byen i København. Derudover støtter Danmark en række projekter, som er

finansieret gennem klimapuljen i udviklingsbudgettet og som støtter en forbedring af

energieffektivitet, bl.a. gennem et forsikringsskema i Mexico.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

EFKM

Internationalt:

Danmark støtter og deltager i en række førende internationale organisationers forskningsarbejde

vedrørende ren energiteknologi:

a) Danmark deltager i en række komitéer og stående arbejdsgrupper under det Internationale

Energi Agentur (IEA) relateret til forskning i ren energi og teknologi – først og fremmest i

Komiteen for Energiforskning og Teknologi (CERT). Danmark deltager i 19 ud af 39 eksisterende

teknologiske samarbejdsprogrammer (TCPs) under IEA, som bl.a. arbejder specifikt med

vindteknologi, energieffektivitet og renere motorbrændstoffer.

b) Danmark samarbejder i EU-regi med andre EU-lande i ERA-NET forsknings-netværket under

Horizon 2020 programmet, samt det strategiske energi- og klimaforskningssamarbejde (SET-

Plan) – både på prioriterede projekter samt i udformningen af det samlede program.

c) Danmark samarbejder med de nordiske lande under det nordiske energiforskningsprogram

(NEF), hvor forskningsprojekter med fællesnordisk fokus finansieres og implementeres, hvoraf

”Nordiske Teknologi Perspektiver” er ét projekt, som årligt giver en status og fremskrivning for

energiteknologier og deres ydeevne i forhold til at fremme et langsigtet energisystem baseret på

vedvarende energi.

d) Under programmet for Energiteknologisk Forskning & Demonstration (EUDP) støttes projekter

til fremme af nye energiteknologier. Udenlandske virksomheder og universiteter kan deltage i

nogle af disse projekter.

e) Under COP21 tilsluttede Danmark sig Mission Innovation initiativet sammen med 20 andre

7.a

By 2030, enhance international cooperation to facilitate

access to clean energy research and technology, including

renewable energy, energy efficiency and advanced and

cleaner fossil-fuel technology, and promote investment in

energy infrastructure and clean energy technology

lande og private investorer. I medfør af initiativet vil de deltagende lande, herunder Danmark,

søge at fordoble forskningsindsatsen i ren energi i 2020.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Den danske støtte til SE4All faciliterer øget internationalt samarbejde, særligt gennem støtten til

UNEP-DTU Partnership og Climate Technology and Centre and Network (CTCN), som har fokus på

teknologitransfer.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Danmark har lanceret den danske klimainvesteringsfond (DCIF) med et mål om at mobilisere

kapital fra den private sektor for klimarelaterede projekter i udviklingslande.

Dansk udviklingssamarbejde fokuserer på at behovet for at adgang til moderne energikilder for

alle, vedvarende energi og energieffektivitet. Adgang til moderne energikilder er en forudsætning

for miljømæssige, økonomiske og sociale forbedringer i udviklingslandene. Øget energieffektivtet

og vedvarende energi er samtidig vigtige for at sikre en fremtidig, global og bæredygtig

energiforsyning.

Danmark yder rentefrie lån til infrastrukturprojekter i udviklingslande gennem Danida Business

Finance.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Goal 8. Promote sustained, inclusive and sustainable economic growth, full and productive employment and decent work for all

8.1

Sustain per capita economic growth in accordance with

national circumstances and, in particular, at least 7 per cent

gross domestic product growth per annum in the least

developed countries

Bæredygtig vækst og privatsektorudvikling er en prioritet i dansk udviklingssamarbejde og

udmøntes bl.a. igennem vækstprogrammer, Danida erhvervsinstrumenterne,

Myndighedssamarbejdet, IFU og multilaterale indsatser.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Se 8.2

Som første skridt har regeringen præsenteret en strategi for

Vækst og udvikling i hele Danmark,

som vil skabe bedre muligheder for udvikling i alle dele af landet. Strategien indeholder mere end

100 initiativer, som vil skabe muligheder for vækst og udvikling i hele landet og bidrage til at

gøre det nemmere at bo og arbejde i alle dele af Danmark.

Det andet skridt er at sikre, at Danmark bliver ved at være et land i vækst. Danmarks erhvervs-

og vækstpolitik skal have øje for de særlige udfordringer, der lige nu retter sig mod den danske

private sektor, samt have øje for mere langsigtede globale trends, såsom nye teknologier,

digitalisering og en ny global økonomi.

Fremadrettet

7.b

By 2030, expand infrastructure and upgrade technology for

supplying modern and sustainable energy services for all in

developing countries, in particular least developed countries,

small island developing States and landlocked developing

countries, in accordance with their respective programmes of

support

8.2

Achieve higher levels of economic productivity through

diversification, technological upgrading and innovation,

including through a focus on high-value added and labour-

intensive sectors

Der vil blive udviklet en lang række initiativer, som skal forbedre vækstpotentialet frem mod

2025.

I forhold til den nye globale økonomi er Danmark i færd med at etablere vækst-teams på de

områder, hvor danske virksomheder er internationalt konkurrencedygtige. Disse vækst-teams er

en slags offentligt-private partnerskaber med virksomheder, forskere, embedsmænd i den

offentlige sektor og andre interessenter, som skal forbedre vilkårene for vækst og

erhvervsudvikling. Erhvervsministeriet er i øjeblikket i gang med at etablere vækst-teams for Life

Science og Det Blå Danmark. Andre vækst-teams skal etablereres i løbet af de næste tre år,

herunder grønne teknologier og energieffektive løsninger.

Danmark har et omfattende program til støtte af iværksætteri, kreativitet og innovation.

Væksthusene tilbyder vejledning til både nyopstartede virksomheder og virksomheder med

ambitioner om vækst, og Vækstfonden tilbyder finansielle løsninger. Endvidere tilbyder

Innovationsfonden løsninger til støtte for innovation.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Danmark støtter erhvervslivets rammebetingelser i udviklingslande gennem en række tiltag,

herunder vækstprogrammer, myndighedssamarbejde og Danida erhvervsinstrumenter.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

MFVM – MST

Danmark er et foregangsland, når det gælder afkobling af økonomisk vækst fra ressourceforbrug

og miljøbelastning. Danmark har i gennem de sidste 25 år afkoblet en række miljøparametre fra

den økonomiske vækst. For luftemissioner er der især for SOx og Nox sket en meget betydelig

afkobling fra BNP og et stort absolut fald i emissioner. Dette er også tilfældet for vandindvinding,

bruttoenergi-forbrug, drivhusgasemissioner og materialeanvendelse (DMC), men med mindre fald

i de absolutte mængder. Dog er det først i kølvandet på den seneste økonomiske krise, at

affaldsproduktionen er blevet afkoblet fra BNP.

Danmark har to gældende nationale strategier, der adresserer ressourceeffektivitet: Danmark

uden affald I (affaldshåndteringsplanen) og Danmark uden affald II (affaldsforebyggelsesplanen)

– se delmål 12.5 for en mere udførlig beskrivelse af disse.

Danmark deltager i forskellige arbejdsgrupper i EU regi vedrørende ressourceeffektivitet.

Ligeledes deltager Danmark i Circular Economy 100 initiativet under Ellen MacArthur Foundation

(Danmark er repræsenteret ved MST og ERST). Danmark deltager i FN’s 10 årige rammeprogram

for bæredygtig forbrug og produktion (10 YFP) og er engageret i 10 YFP programmet om

bæredygtige indkøb (10YFP SPP). Danmark har tidligere deltaget i FN’s internationale

ressourcepanel.

Endelig er Danmark vært for 3GF topmødet, som har til mål at fremme grøn vækst.

Fremadrettet/Udfordringer

Ressourceeffektiviteten er i Danmark forbedret med 22 % i perioden 2000-2014 . Ud fra

foreløbige tal forventes at ressourceeffektivitet i Danmark fortsat at forøges med i

8.3

Promote development-oriented policies that support

productive activities, decent job creation, entrepreneurship,

creativity and innovation, and encourage the formalization

and growth of micro-, small- and medium-sized enterprises,

including through access to financial services

8.4

Improve progressively, through 2030, global resource

efficiency in consumption and production and endeavour to

decouple economic growth from environmental degradation,

in accordance with the 10-Year Framework of Programmes on

Sustainable Consumption and Production, with developed

countries taking the lead

størrelsesordenen 15 % i perioden 2014-2030. Danmark har allerede afkoblet økonomisk vækst

fra miljøpåvirkninger på en række områder herunder energiforbrug, vandforbrug,

materialeforbrug, luftforurening mm., og det forventes at denne afkobling vil fortsætte.

Udfordringen er at Danmark som et velstående land har et stort forbrug af ressourcer per

indbygger og også en stor generering af husholdningsaffald. Det er derfor en udfordring at

mindske ressourceforbrug og affaldsmængden i fremtiden. Endvidere er det en udfordring at

fastholde afkoblingen af affaldsmængder og bruttonationalprodukt i økonomiske opgangstider.

Derfor vil det kræve et fortsat fokus at sikre en fortsat stigende ressourceeffektivitet.

Den danske regering har etableret Global Green Growth Forum (3GF) i 2011. 3GF topmødet

samler stats- og regeringsledere, ministre, erhvervsledere og civilsamfundsledere fra hele verden

mhp. at lancere skalerbare og globale partnerskaber, som kan fremme grøn vækst. En række

ministerier, herunder Udenrigsministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet, Energi-, Forsynings og

Klimaministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Statsministeriet deltager aktivt i 3GF.

Bæredygtigt forbrug og produktion fremmes også gennem bl.a. myndighedssamarbejde.

Fremadrettet

Der arbejdes på en videreudvikling af konceptet for 3GF.

8.5

By 2030, achieve full and productive employment and decent

work for all women and men, including for young people and

persons with disabilities, and equal pay for work of equal

value

Danmark er godt på vej med målet om at opnå fuld beskæftigelse. Beskæftigelsen er relativt høj

og ledigheden lav i forhold til andre lande.

Hovedfokus i den danske aktive arbejdsmarkedspolitik er, at bidrage til et velfungerende og

fleksibelt arbejdsmarked. Den aktive arbejdsmarkedspolitik skal understøtte lediges muligheder

for at finde varig beskæftigelse hurtigst muligt, assistere virksomheder i at finde relevant

arbejdskraft og støtte personer med særlige behov til at bevare tilknytningen til arbejdsmarked.

Dette sker i samarbejde med kommuner og a-kasser.

Kommunerne har hovedansvaret for indsatsen overfor de ledige, i samarbejde med a-kasserne

for de forsikrede lediges vedkommende. Kommunerne har også et væsentligt finansielt incitament

til at sikre beskæftigelse til de ledige.

Ambitionen om et fleksibelt og velfungerende arbejdsmarked understøttes af de reformer der er

lavet på Beskæftigelsesministeriets ressort de senere år.

Målet med Beskæftigelsesreformen fra 2014 var således at sikre de forsikrede ledige varig

beskæftigelse hurtigst muligt. Dette opnås ved en tidlig og individuel indsats, understøttet af

muligheder for et reelt uddannelsesløft til dem, som havde mest behov, en mere

virksomhedsrettet indsats og styrket virksomhedsservice.

De seneste års reformer (Reform af førtidspension- og fleksjob (2012), Kontanthjælpsreform

(2013), Sygedagpengereform (2014) og beskæftigelsesreformen (2014) understøtter ligeledes

alle delmålet og kan fungere som en baseline for den danske indsats.

8.6

By 2020, substantially reduce the proportion of youth not in

employment, education or training

Fremadrettet

Implementeringen af alle reformer monitoreres. På denne måde følges der op på, om

intentionerne og initiativerne i reformerne eksekveres, samt hvorvidt reformerne understøtter

ministeriets ambitioner for arbejdsmarkedet.

Der er stor politisk fokus på at nedbringe ungeledigheden ved hjælp af en tidlig og individuel

indsats, hvilket understøttes af den seneste reform af kontanthjælpssystemet (2013).

Med kontanthjælpsreformen skal alle unge have første samtale i jobcentret senest en uge efter

henvendelsen om hjælp, og indsatsen skal for unge uden en uddannelse igangsættes senest

indenfor 1 måned. Det er et krav, at indsatsen skal tage udgangspunkt i den enkeltes ressourcer

og behov.

EU-beskæftigelsesministrene vedtog i februar 2013 den europæiske ungegaranti. Den europæiske

ungegaranti skal sikre, at unge under 25 år modtager et tilbud af god kvalitet om beskæftigelse,

fortsat uddannelse, en læreplads eller en praktikplads inden for fire måneder efter at være blevet

ledig eller at have forladt en formel uddannelse. Danmark efterlever denne garanti.

Implementeringen af ungegarantien i Danmark foregår i et samarbejde mellem jobcentre,

kommuner, Ungdommens Uddannelsesvejledning, uddannelsesinstitutioner, virksomheder, a-

kasser og arbejdsmarkedets parter mv

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang. Udviklingen monitoreres løbende.

Danmark har en særlig fokus på unge i den nye udviklingspolitiske og humanitære strategi.

Derudover adresserer Danmark mangel på arbejdspladser, også til unge, gennem indsatserne for

bæredygtig vækst og privatsektorudvikling, bl.a. Danida erhvervsinstrumenterne, IFU og

multilaterale indsatser.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Menneskehandel, herunder menneskehandel med henblik på tvangsarbejde, slaveri og

slaverilignende forhold, er kriminaliseret i straffelovens § 262 a. Danmark har endvidere tiltrådt

flere internationale konventioner om bekæmpelse af menneskehandel og tvangsarbejde, herunder

Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel og FN-protokollen om forebyggelse,

bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn, til

supplering af FN’s konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet.

Den samlede danske indsats mod menneskehandel er koordineret i handlingsplanen til

bekæmpelse af menneskehandel, der er forankret under ministeren for ligestilling og beskrevet

under pkt. 5.2.

Indsatsen mod menneskehandel er lokalt forankret i politikredsene, hvor der er udpeget særlige

ressourcepersoner. Ressourcepersonerne deltager en gang årligt i en træningsdag med henblik på

at udveksle viden om nye tendenser og bedste praksis, og som sådan holde den samlede viden

relevant og aktuel. Indsatsen mod menneskehandel indgår som en del af undervisningen af

8.7

Take immediate and effective measures to eradicate forced

labour, end modern slavery and human trafficking and secure

the prohibition and elimination of the worst forms of child

labour, including recruitment and use of child soldiers, and by

2025 end child labour in all its forms

eleverne på Politiskolen med henblik på at sikre, at de opnår det fornødne kendskab til og

forståelse for, hvad menneskehandel er.

Derudover tilbyder Rigspolitiet uddannelse på ad hoc-basis til andre myndigheder såsom SKAT,

Arbejdstilsynet og Udlændingestyrelsen. Uddannelsen tilbydes f.eks, når der ses nye tendenser og

er behov for en fælles indsats inden for menneskehandelsområdet.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Den danske arbejdsmiljølovgivning dækker alle former for arbejde og alle arbejdstagere.

Et flertal blandt de politiske partier i Folketinget har indgået en aftale om strategien på

arbejdsmiljøområdet. Målet med den danske strategi er at sikre sunde og sikre arbejdspladser for

alle har ret til et godt arbejdsmiljø. Strategien bygger på en omfattende dokumentation og

overvågning af arbejdsmiljøforholdene I Danmark fra 2005-2011. I strategien sættes ambitiøse

reduktionsmål for tre prioriterede arbejdsmiljøproblemer frem til 2020: alvorlige arbejdsulykker

skal reduceres med 25 %, psykisk overbelastning skal reduceres med 20 % og muskelskelet

overbelastninger skal reduceres med 20 %.

Målene i strategien vil søges opnået ved initiativer både fra arbejdsmarkedets parter og ved en

række initiativer fra Arbejdstilsynet for eksempel ved flere risikobaserede tilsyn, målrettede

vejledninger, ved at styrke samarbejdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere på

arbejdspladserne, indføre differentierede straffe og højere bøder for alvorlige overtrædelser.

Alle initiativer bliver systematisk evaluerede og midtvejsevalueringen i 2015 viste et fald I

antallet af alvorlige ulykker og muskelskelet overbelastninger og et mindre fald i psykiske

overbelastninger

Det igangværende arbejde med strategien sker i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter I

Arbejdsmiljørådet.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte og udvikle arbejdet med arbejdsmiljøstrategien, og vil i forbindelse med

samarbejdet om arbejdsmiljø såvel i det nordiske regi som i EU, på baggrund af de danske

erfaringer, fortsat tage aktiv del i arbejdet med at opnå det bedst mulige arbejdsmiljøniveau også

i Norden og i EU.

Danmark (samt andre nordiske lande) er ikke medlem af FN’s turistorganisation UNWTO.

Organisering af dansk turisme er fastlagt ved Lov om dansk turisme. Den offentlige

turismefremmeindsats koordineres af Det Nationale Turismeforum. I september 2016

offentliggjorde en nationalt strategi for dansk turisme, der er baseret på arbejdet i Det Nationale

Turismeforum.

Bæredygtighedshensyn varetages derudover generelt i den almindelige lovgivning herunder i

forhold til miljø- og naturhensyn samt arbejdstagerrettigheder mv.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

8.8

Protect labour rights and promote safe and secure working

environments for all workers, including migrant workers, in

particular women migrants, and those in precarious

employment

8.9

By 2030, devise and implement policies to promote

sustainable tourism that creates jobs and promotes local

culture and products

8.10

Strengthen the capacity of domestic financial institutions to

encourage and expand access to banking, insurance and

financial services for all

Danmark har overordnet set et velfungerende finansielt system, der giver adgang til finansiering

for virksomheder og husholdninger. Siden finanskrisen i 2008 er der gennemført en lang række

reformer med henblik på at sikre et stabilt og effektivt finansielt system, der skal danne grundlag

for stabil langsigtet økonomisk vækst. Disse initiativer udgør for langt hovedparten

implementering af EU-regulering, herunder kapitalkravsregler (CRDIV/CRR) og afviklingsreglerne

(BRRD). Arbejdet med risikoreduktion i den finansielle sektor forventes at fortsætte de

kommende år, bl.a. med en revision af kapitalkravsreglerne. Danmark støtter dette arbejdet i det

omfang, at der er et klart rationale for og merværdi i yderligere tiltag, samt at der tages højde for

velfungerende nationale modeller, herunder danske realkredit. Endvidere forventes arbejdet med

etableringen af en europæisk kapitalmarkedsunion (CMU), der skal sikre bedre

finansieringsmuligheder særligt for SMV’er, at fortsætte i de kommende år. Regeringen støtter

dette arbejde og vil løbende tage stilling til de konkrete forslag fra EU-Kommissionen.

Mere konkret har Danmark netop implementeret PAD-direktivet (payment account directive) der

sikrer, at alle har adgang til en bankkonto med en række funktioner til en rimelig pris.

På forsikringsområdet er der meget fokus på at undgå eksklusion af kunder, således at det sikres,

at alle har adgang til en forsikring.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Danmark støtter gennem en række tiltag finansiel inklusion og styrkelse af nationale finansielle

institutioners kapacitet i udviklingslande, herunder vækstprogrammer, IFU, African Guarantee

Fund, multilaterale indsatser mv.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Aid for Trade

støtter udviklingslande i at udnytte handelsmuligheder og markedsadgang for at

opnå bedre integration i den globale økonomi. I samarbejde med partnere, støtter Danmark

Aid

for Trade-aktiviteter

gennem bilaterale og multilaterale kanaler, som fokuserer på bl.a. rådgivning

og kapacitetsopbygning, med omkring 160 mio. euro (seneste tilsagn i 2013).

Derudover har Danmark støttet

Enhanced Integrated Framework

med 4 million euro.

Der er i Danmark allerede implementeret strategier og lovgivning for at understøtte beskæftigelse

blandt unge.

Der er stor politisk fokus på at nedbringe ungeledigheden ved hjælp af en tidlig og individuel

indsats, hvilket understøttes af den seneste reform af kontanthjælpssystemet (2013).

Med kontanthjælpsreformen skal alle unge have første samtale i jobcentret senest en uge efter

henvendelsen om hjælp, og indsatsen skal for unge uden en uddannelse igangsættes senest

indenfor 1 måned. Det er et krav, at indsatsen skal tage udgangspunkt i den enkeltes ressourcer

og behov.

EU-beskæftigelsesministrene vedtog i februar 2013 den europæiske ungegaranti. Den europæiske

ungegaranti skal sikre, at unge under 25 år modtager et tilbud af god kvalitet om beskæftigelse,

fortsat uddannelse, en læreplads eller en praktikplads inden for fire måneder efter at være blevet

8.a

Increase Aid for Trade support for developing countries, in

particular least developed countries, including through the

Enhanced Integrated Framework for Trade-related Technical

Assistance to Least Developed Countries

By 2020, develop and operationalize a global strategy for

youth employment and implement the Global Jobs Pact of the

International Labour Organization

8.b

ledig eller at have forladt en formel uddannelse.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Goal 9. Build resilient infrastructure, promote inclusive and sustainable industrialization and foster innovation

9.1

Develop quality, reliable, sustainable and resilient

infrastructure, including regional and transborder

infrastructure, to support economic development and human

well-being, with a focus on affordable and equitable access

for all

TRM

Svar eftersendes.

Danmark støtter opbygning af udviklingsrelevant og bæredygtig infrastruktur i udviklingslande

gennem en række tiltag herunder Danida erhvervsinstrumenter (Danida Business Finance), IFU

administrerede investeringsfonde og multilaterale indsatser (Den Asiatiske Infrastruktur

Investeringsbank m.fl.)

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Danmarks erhvervs- og vækstpolitik skal fokusere både på de specifikke udfordringer, som dansk

erhvervsliv står over for lige nu, men også på mere langsigtede globale trends, såsom nye

teknologier, digitalisering og en ny global økonomi.

Fremadrettet

Der vil blive udviklet en lang række initiativer, som skal forbedre vækstpotentialet frem mod

2025.

Der vil også blive etableret vækst-teams, i første omgang inden for områderne Det blå Danmark

og Life Science.

I maj 2014 lancerede regeringen en strategi, som skal styrke vilkårene for produktion i Danmark.

Strategien peger, blandt andre emner, på ressourceeffektivitet som et middel til at styrke

konkurrencen for virksomhederne.

I 2016 har regeringen haft særligt fokus på digitalisering og automatisering (Industrialisering 4.0)

som middel til at styrke produktivitet og konkurrenceevne hos virksomhederne og har etableret et

digitalt vækst-panel. Digitalisering og automatisering kan bidrage til en mere ressourceeffektiv

produktion.

Det er ikke et mål i den danske strategi at øge beskæftigelsen i industrien eller BNP særligt i

fremstillingsindustrien, fordi produktion også fører til beskæftigelse inden for andre sektorer af

økonomien.

Gennem vækstprogrammer, IFU og DANIDA erhvervsinstrumenter bidrager Danmark til at mikro,

små og mellemstore virksomheder i udviklingslande får bedre adgang til finansiel service og

relevante markeder.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

MFVM – MST

Regeringens initiativ ”Partnering with Denmark” kan være en ramme for at øge

9.2

Promote inclusive and sustainable industrialization and, by

2030, significantly raise industry’s share of employment and

gross domestic product, in line with national circumstances,

and double its share in least developed countries

9.3

Increase the access of small-scale industrial and other

enterprises, in particular in developing countries, to financial

services, including affordable credit, and their integration into

value chains and markets

9.4

By 2030, upgrade infrastructure and retrofit industries to

make them sustainable, with increased resource-use

efficiency and greater adoption of clean and environmentally

sound technologies and industrial processes, with all

countries taking action in accordance with their respective

capabilities

ressourceeffektivitet og indføre renere teknologi i partnerlandene. Her indgår en række

sektorministerier i et myndighedssamarbejde med et partnerland og særligt Miljø- og

Fødevareministeriet har mange samarbejdslande med formålet at fremme en grøn udvikling, og

herunder grøn produktion, med vækst og velfærd.

MUDP programmet, der er forankret i Miljøstyrelsen og Styrelsen for vand og naturforvaltning

under Miljø- og Fødevareministeriet giver også tilskud til projekter i udlandet med formålet at

udvikle, teste og demonstrere ny miljøteknologi, herunder grøn produktion, der netop skal være

med til at nå miljøpolitiske mål mere effektivt og skabe vækst. Programmet blev etableret i 2007

og har siden da støttet godt 400 udviklings- og demonstrations-projekter inden for områderne

vand og klimatilpasning, luft og støj, affald og cirkulær økonomi samt kemikalier. Programmet er

gennemført i tæt samspil med miljøpolitikken f.eks. IMO’s miljøregulering af skibsfartens

luftforurening og udledning af ballastvand, omstillingen af affaldssektoren til øget genanvendelse,

energi- og ressourceeffektivisering af spildevandsrensningen, reduktion af vandspild og udfasning

af problematiske kemikalier. Foruden bedre løsninger til miljø-indsatsen er formålet med

indsatsen at skabe vækst og beskæftigelse inden for den grønne sektor, primært ved at styrke

danske virksomheders konkurrenceevne. Danske virksomheders eksport af grønne varer og

tjenester udgør i dag me-lem 8 og 11 % af den samlede danske eksport – alt efter hvordan man

opgør eksporten.

EU mål er spredt under en række i EU's 2020 strategi om innovation og renere produktion, fra

Ecoinnovation Action Plan til Ressource efficiency roadmap og til IE direktivets krav. Herved

opnås, at miljøbeskyttelsen hviler både på hvad naturen kan tåle, som udtrykt i Habitatdirektivet

og i de Nationale emissionslofter (NEC) og på hvilken miljøbeskyttelse, man kan opnå ved at

bruge bedste tilgængelige teknikker (BAT), som det beskrives i BAT-Referencedokumenterne

(BREF) under Industrielle emissioner direktivet (IED). Danmark har styrket sin BREF-indsats og

deltager aktivt i det tekniske arbejde. Danske virksomheder ser fordele i, at EU's miljøkrav til

industrien bliver mere ensartede, så muligheden for at miljøhensyn kan blive en positiv

konkurrenceparameter øges.

Fremadrettet

Danmark er allerede godt på vej og har en af de mest udviklede miljøteknologis-sektorer i

verden. DK (både myndigheder og virksomheder) bidrager aktivt og målrettet i EU’s arbejde med

ressourceeffektive og miljøvenlige teknologistandarder (BREF) og med indarbejdelsen af dem i de

nationale regler.

En udfordring for virksomheder, der konkurrerer på verdensmarkedet udenfor EU, kan være

skævhed i forhold til de miljøkrav, der gælder udenfor EU. Myndigheder udenfor EU viser dog

interesse for EU's BREF-dokumenter, og flere lande oversætter dem også til egne sprog. EU bør

om muligt støtte miljøindsatsen også udenfor EU.

Endelig støtter Danmark op om liberalisering af handel med grønne varer - Environmental Goods

Agreement (EGA) i regi af WTO. Danmark er lille marked og danske virksomheders mulighed for

at finansiere udvikling af nye miljøteknologier afhænger af i høj grad af at løsningerne også kan

eksporteres.

Danmark har etableret en taskforce for ressourceeffektivitet, som skal arbejde med

lovgivningsmæssige reformer for at fremme ressourceeffektiviteten i erhvervslivet. Taskforcen

foretager analyser af eksisterende lovgivningsmæssige barrierer på alle niveauer sammen med de

ansvarlige myndigheder og udvikler forslag til forbedret regulering. Desuden har Danmark en

række finansieringsordninger for både forskning i og optag af bæredygtige teknologier, herunder

f.eks. Danmarks Grønne Investeringsfond.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang. Den Grønne Investeringsfond vil fortsætte med at

eksistere.

Danmark bidrager til at udvikle bæredygtig infrastruktur og industrier i udviklingslande gennem

vækstprogrammer, Danida erhvervsinstrumenter, IFU og multilaterale indsatser.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

UFM

Danmark har et mål om at investere mindst 1 pct. af BNP i offentlig finansieret forskning, hvilket

blev opfyldt i 2015.

Danmark har bilaterale forskningssamarbejder med en række udviklingslande. Innovationsfonden

varetager den konkrete udmøntning af bilateralt forskningssamarbejde.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Danmark støtter indsatser der styrker forskningskapaciteten i udviklingslande gennem

programmet for udviklingsforskning samt under forskellige bilaterale (Climate Innovation Centres

mv) og multilaterale indsatser.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Se under pkt. 9.1

9.5

Enhance scientific research, upgrade the technological

capabilities of industrial sectors in all countries, in particular

developing countries, including, by 2030, encouraging

innovation and substantially increasing the number of

research and development workers per 1 million people and

public and private research and development spending

9.a

9.b

9.c

Facilitate sustainable and resilient infrastructure development

in developing countries through enhanced financial,

technological and technical support to African countries, least

developed countries, landlocked developing countries and

small island developing States

Support domestic technology development, research and

innovation in developing countries, including by ensuring a

conducive policy environment for, inter alia, industrial

diversification and value addition to commodities

Significantly increase access to information and

communications technology and strive to provide universal

and affordable access to the Internet in least developed

countries by 2020

Se under pkt. 9.5

Se under pkt. 9.

Goal 10. Reduce inequality within and among countries

10.1

By 2030, progressively achieve and sustain income growth of

the bottom 40 per cent of the population at a rate higher

than the national average

SKM/BSM

Det progressive skattesystem, systemet med overførselsindkomster og de universelle offentlige

services, herunder fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, medfører, at der sker en

betydelig omfordeling af de økonomiske ressourcer i Danmark, hvilket igen har ført til stor lighed.

I en international sammenligning er Danmark et land med små indkomstforskelle og har samtidig

en stærk social sammenhængskraft. Fokus er rettet mod at sikre lige muligheder for alle med

den prioritet, at de økonomiske incitamenter er rettet mod at være i job eller uddannelse fremfor

at modtage overførselsindkomster.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte denne tilgang.

BSM

Der henvises til teksten vedr. delmål 1.2.

10.2

By 2030, empower and promote the social, economic and

political inclusion of all, irrespective of age, sex, disability,

race, ethnicity, origin, religion or economic or other status

SKM

Der henvises til teksten vedr. delmål 10.1.

10.3

Ensure equal opportunity and reduce inequalities of outcome,

including by eliminating discriminatory laws, policies and

practices and promoting appropriate legislation, policies and

action in this regard

BSM

I Danmark måles oplevet diskrimination hvert andet år. Første måling var i 2013, og seneste

måling blev foretaget i 2015. Ved begge målinger er et repræsentativt udsnit af befolkningen i

alderen 16-64 år blevet spurgt indtil om de føler, at de bliver forskelsbehandlet på baggrund af

forskellige diskriminationsgrunde (alder, køn, etnicitet, funktionsnedsættelse, handicap eller

sygdom, religion seksuelle orientering udseende, din højde eller din vægt,

samlevers/børns/forældres handicap eller sygdom). I 2015 blev respondenterne også spurgt, om

de inden for det seneste år havde oplevet, at de pga. deres handicap eller helbred er blevet

nægtet adgang til steder, har fået afslag på en ansøgning om job, praktik eller læreplads, og/eller

oplevet at få dårlig service eller betjening.

Fremadrettet

Der vil også fremover løbende blive foretaget målinger af oplevet diskrimination. Næste måling

ventes iværksat inden udgangen af 2016.

SKM

Der henvises til teksten vedr. delmål 10.1.

Kontanthjælpssystemet udgør det underste økonomiske sikkerhedsnet i Danmark.

Kontanthjælpen har til formål at sikre et midlertidigt forsørgelsesgrundlag til personer, der ikke

kan forsørge sig selv eller af sin ægtefælle. Kontanthjælpsmodtagere skal have afklaret deres

arbejdsevne med henblik på - via en aktiv og beskæftigelsesrettet hjælp og indsats - at komme

tilbage på arbejdsmarkedet hurtigst muligt. For personer, som ud fra en konkret og individuel

vurdering, ikke anses for at kunne komme i beskæftigelse på grund af fx varig nedsat

arbejdsevne, skal kommunen tage stilling til, om borgeren eksempelvis skal tilbydes et

ressourceforløb.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte denne tilgang.

Regeringen fører en sund og ansvarlig økonomisk politik, der understøtter vækst og velstand.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte denne tilgang.

10.4

Adopt policies, especially fiscal, wage and social protection

policies, and progressively achieve greater equality

10.5

Improve the regulation and monitoring of global financial

markets and

institutions and strengthen the implementation of such

regulations

Siden finanskrisen i 2008 er der gennemført en lang række reformer med henblik på at sikre et

stabilt og effektivt finansielt system, der skal danne grundlag for stabil langsigtet økonomisk

vækst. Disse initiativer udgør for langt hovedparten implementering af EU-regulering, herunder

kapitalkravsregler (CRDIV/CRR) og afviklingsreglerne (BRRD). Arbejdet med risikoreduktion i den

finansielle sektor forventes at fortsætte de kommende år, herunder med en revision af

kapitalkravsreglerne, der bl.a. skal implementere de globale Basel-standarder i EU. Danmark

støtter dette arbejdet i det omfang, der er et klart rationale for og merværdi i yderligere tiltag,

samt at der tages højde for velfungerende nationale modeller, herunder danske realkredit.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Danmark arbejder, jf. den udviklingspolitiske og humanitære strategi fra 2017, for at sikre

indflydelse og ansvarliggørelse ved, at udviklingslandene i højere grad bliver repræsenteret i

internationale organisationer.

Danmark arbejder for beskyttelse af de fattigste og de mindste lande i de internationale

finansieringsinstitutioner/multilaterale udviklingsbanker, bl.a. i forbindelse med reform af

stemmevægte (”voice reform”) i Verdensbanken.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Danmark støtter, at vækstøkonomier og udviklingslandes stemme og repræsentation i Den

Internationale Valutafond (IMF) løbende tilpasses, så den afspejler landenes position i

verdensøkonomien.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

UIM

Danmark støtter EU’s migrationsdagsorden, herunder særligt fremme af ”well-managed”

migration, effektive tilbagesendelser, styrkelse af kontrol med de ydre grænser og bekæmpelse af

ulovlig indvandring.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Danmarks varetager sin handelspolitik gennem EU. EU giver særlig god markedsadgang til de

mindst udviklede lande (LDC’er). LDC’er har told- og kvotafri adgang til EU’s markeder for alle

varer med undtagelse af våben (EBA). Mellemindkomstlande i den nedre del af kategorien har

adgang gennem det graduerede system, GSP, som giver mere eller mindre markedsadgang

afhængig af et lands udviklingsmæssige status. GSP-systemet giver denne gruppe ganske

betydelige reduktioner i tolden fsva. mindst 66 procent af de samlede toldlinjer. Dertil kommer

EU’s økonomiske partnerskabsaftaler med AVS-landene – EPA’erne. Danmark arbejder for

udviklingsvenlige og WTO-kompatible EPA’er samt for, at EU fortsat søger at fremme princippet

special and differential treatment

med fokus på, at princippet skal komme LDC’erne til gode.

Fremadrettet

10.6

Ensure enhanced representation and voice for developing

countries in decision-making in global international economic

and financial institutions in order to deliver more effective,

credible, accountable and legitimate institutions

10.7

Facilitate orderly, safe, regular and responsible migration and

mobility of people, including through the implementation of

planned and well-managed migration policies

10.a

Implement the principle of special and differential treatment

for developing countries, in particular least developed

countries, in accordance with World Trade Organization

agreements

10.b

Encourage official development assistance and financial

flows, including foreign direct investment, to States where

the need is greatest, in particular least developed countries,

African countries, small island developing States and

landlocked developing countries, in accordance with their

national plans and programmes

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Danmark lever op til FN’s målsætning om at give mindst 0,20 procent af BNP i udviklingsbistand

til de mindst udviklede lande (LDCs). Danmark opfordrer andre lande til også at leve op til denne

målsætning.

På internationalt niveau yder Danmark et stærkt bidrag til fattigdomsbekæmpelse ved, som et af

de få lande, at leve op til FN’s målsætning om at yde 0,7 procent af BNP i udviklingsbistand

(siden 1978).

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Danmark har overordnet set et velfungerende betalingssystem, der giver adgang til at

gennemføre betalinger og pengeoverførsler både i Danmark og internationalt. Der er i løbet af de

sidste 10 år gennemført en række initiativer, som sigter på at øge konkurrence og styrke

forbrugerbeskyttelsen på betalingstjenesteområdet, herunder muligheden for at foretage

pengeoverførsler. Disse initiativer udgør for langt hovedparten implementering af EU-regulering,

særligt betalingstjenestedirektivet (PSD). Med implementeringen af betalingstjenestedirektivet er

forbrugerbeskyttelsen og konkurrencen på markedet for pengeoverførsler blevet styrket

væsentligt, hvilket forventes at have medført lavere priser på pengeoverførsler. Med det

reviderede betalingstjenestedirektiv (PSD2) forventes konkurrencen og innovationen yderligere

styrket i de kommende år.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte en tilgang, der søger at sænke priserne gennem øget konkurrence på

betalingsmarkedet.

10.c

By 2030, reduce to less than 3 per cent the transaction costs

of migrant remittances and eliminate remittance corridors

with costs higher than 5 per cent

Goal 11. Make cities and human settlements inclusive, safe, resilient and sustainable

11.1

By 2030, ensure access for all to adequate, safe and

affordable housing and basic services and upgrade slums

TRM

Almene boliger skaber gode, sunde boligforhold til en rimelig husleje for personer, som har

vanskeligt ved at skaffe sig en bolig på boligmarkedet. Adgangen til ledige boliger sker via et

ventelistesystem, så alle har lige adgang til boligerne. Dog har kommunen mulighed for at anvise

op til hver fjerde ledige bolig til personer med påtrængende boligbehov. Det er

kommunalbestyrelserne, som vurderer behovet for almene boliger i kommunen. Staten yder

finansiel støtte til etablering af almene boliger og nedbringelse af huslejen. Almene boliger udgør

over 20 pct. af boligmarkedet i Danmark, hvilket giver alle en god adgang til en bolig.

Fremadrettet

Almene boliger vil fortsat udgøre en hjørnesten i sikringen af adgangen til gode, sunde

boligforhold til en rimelig husleje for alle.

TRM

Svar eftersendes.

11.2

11.3

By 2030, provide access to safe, affordable, accessible and

sustainable transport systems for all, improving road safety,

notably by expanding public transport, with special attention

to the needs of those in vulnerable situations, women,

children, persons with disabilities and older persons

By 2030, enhance inclusive and sustainable urbanization and

capacity for participatory, integrated and sustainable human

settlement planning and management in all countries

TRM

Boligafdelingen har ikke indsatser vedr. urbanisering og byudvikling.

Integrationsafdelingen – Kontoret for Byfornyelse: formålet med lov om byfornyelse og udvikling

af byer (byfornyelsesloven) er at give kommunerne mulighed for at sikre gode boligsociale forhold

i byerne og på landet. Dette redskab kan medvirke til at igangsætte udvikling og omdannelse af

problemramte byer og byområder, der gør dem attraktive for bosætning og privat investering,

ligesom det kan styrke grundlaget for private investeringer gennem en koordineret og integreret

indsats, som skal rette sig mod hele området gennem boligsociale og områdemæssige indsatser

samt via istandsættelse af boliger og bygninger. Borger- og aktørinvolvering er et centralt

element i byfornyelsens områdefornyelse, der skal sikre forankring og medansvar - også efter

indsatsens afslutning.

Den danske planlov, som regulerer den overordnede fysiske planlægning i Danmark samt den

såkaldte Fingerplan, som angiver en ramme for fysisk planlægning i hovedstadsområdet i og

omkring hovedstaden København, er begge under revision. Den reviderede udgave forventes at

træde i kraft i 2017.

Fremadrettet

En række interessenter, herunder især kommunerne, som i vidt omfang har selvstyre samt

ansvar vedrørende byudvikling, fysisk planlægning osv., vil bidrage til at nå dette mål.

KUM

Danmark bidrager væsentligt til det skitserede undermål gennem to love:

1. Museumsloven. Loven rummer regler om beskyttelse af fortidsminder; de vigtigste er

automatisk fredede (gravhøje, voldsteder, jættestuer, ruiner, rune- og bautasten etc.),

mens andre kun er fredede, hvis Slots- og Kulturstyrelsen officielt meddeler deres

fredning til ejeren (det gælder f.eks. mølleanlæg, helligkilder, agerspor, sten- og jorddiger

etc.). Loven rummer også regler om, hvorledes arkæologiske spor i jorden skal sikres og

dokumenteres i forbindelse med anlægsarbejder. Endelig rummer loven regler om,

hvordan ansvaret for indsamling af kulturarv (og naturarv) fordeles mellem de

statsstøttede museer, og regler, der sikrer, at museerne ikke udskiller vigtig kulturarv af

deres samlinger.

2. Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Loven fastlægger

reglerne for fredning af bygninger, og for kommunernes arbejde med bevaring af

bygninger og bymiljøer, der ikke er fredede, men alligevel er bevaringsværdige.

I forhold til begge love er det Slots- og Kulturstyrelsen, der administrerer og fører tilsyn.

Fsva. konventioner har Danmark bl.a. ratificeret UNIDROIT-konventionen om tilbagelevering af

stjålne eller ulovligt eksporterede kulturgenstande. Konventionen skal forhindre handel med

sådanne genstande, og dermed undgå den ødelæggelse af såvel genstande som fortidsminder og

arkæologiske lokaliteter, der følger med denne handel.

Fremadrettet

Generelt er det vurderingen, at dansk lovgivning og tilsyn på området er velfungerende, og sikrer

en god og hensigtsmæssig beskyttelse af kulturarven. Der vurderes ikke at være væsentlige

problemer med at opfylde målene på kulturarvsområdet.

MFVM – NST

Både nye og eksisterende skove kan indrettes, så de bidrager til klimatilpasning ved at

11.4

Strengthen efforts to protect and safeguard the world’s

cultural and natural heritage

11.5

By 2030, significantly reduce the number of deaths and the

number of people affected and substantially decrease the

direct economic losses relative to global gross domestic

product caused by disasters, including water-related

disasters, with a focus on protecting the poor and people in

vulnerable situations

tilbageholde og forsinke regnvand ved skybrud. Særligt i kuperet terræn er der mulighed for at

opsamle regnvand i afgrænsede områder i skoven, og derved bidrage til at hindre

oversvømmelser af byer. Områderne kan være nye søer, sumpskove eller andre vådområder i

skovene. I Hareskoven vil et anlæg af små dæmninger og brug af såkaldte ”munke” vil fremover

forsinke regnvandet i skoven, så der bliver mindre risiko for, at massive skybrud oversvømmer

den nærliggende Hareskovby. Det samlede reservoir kan tilbageholde op til 24.000 m3 vand,

svarende til et stort regnvandsbassin, men er væsentlig billigere.

Danmark har implementeret EU’s oversvømmelsesdirektiv, der har fokus på at fastlægge en

ramme for vurdering og styring af oversvømmelsesrisici med henblik på at reducere negative

følger for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomisk aktivitet. Direktivet blev til på

baggrund af de voldsomme oversvømmelseshændelser, som Europa har oplevet de seneste

årtier. Som følge af direktivet er der samlet udpeget 10 områder, der er i særlig risiko for

oversvømmelse, og disse områder omfatter 22 kommuner.

Endvidere har alle danske kommuner udarbejdet klimatilpasningsplaner, som viser, hvilke

områder der er i risiko for oversvømmelse. I klimatilpasningsplanerne indgår

oversvømmelsesrisikokort, der er udarbejdet på grundlag af dels kort for oversvømmelser, dels

værdier.

Fremadrettet

I fremtiden forventes hyppigere og kraftigere skybrud, der vil medføre oversvømmelser.

Endvidere forventes der flere og mere voldsomme oversvømmelser fra hav, i takt med den

vandstandsstigning som følger af de globale temperaturstigninger. Grundet Danmarks lange

kystlinje er oversvømmelser fra kyst en særlig udfordring. Samtidig kan der iagttages stigende

grundvandsspejl, som på udsatte områder forårsager decideret forsumpning på værdifuld

landbrugsjord og forårsager oversvømmelser og skader på materielle værdier i byerne.

Kommunernes indsats har primært været fokuseret på oversvømmelser i byerne, men den

fremadrettede indsats skal i højere grad også håndtere vandet på landet.

Kommunerne er aktuelt ikke forpligtet til at revidere og opdatere klimatilpasningsplanerne.

Risikostyringsplanerne skal revideres hvert 6. år. Risikostyringsplanerne skal implementeres ved,

at der etableres løsninger, så risikoområder bliver sikret mod oversvømmelser.

MFVM – MST

Ift. luftkvalitet: Tilsvarende som under delmål 3.9 sker der en løbende reduktion af

helbredsomkostningerne som følge af luftforurening og dermed også per capita konsekvenserne

af luftforurening. Enkelte, men langt fra alle, byer har formuleret egne strategier for bedre

luftkvalitet.

Fremadrettet

Det reviderede NEC direktiv og en fremtidig revision af luftkvalitetsdirektivet forventes at bidrage

til fortsatte reduktioner af helbredsomkostningerne. Der er ad-hoc baserede drøftelser mellem

MST og enkelte kommuner omkring håndtering af konkrete eller strukturelle

forureningsproblemer i byområder. En central udfordring er balancen imellem et kommunalt

ønske om hjemmel til at lægge restriktioner på biltrafikken og brændefyring, som kan konflikte

med bredere samfundsmæssige hensyn.

MFVM – MST

Ift. Affald: EU har en overordnet regulering af affaldsområdet i affaldsdirektivet og en mere

konkret regulering i en række direktiver og forordninger om specifikke typer af affald, f.eks. for

elektronisk affald, emballager og batterier. I medfør af affaldsdirektivet er Danmark forpligtet til

11.6

By 2030, reduce the adverse per capita environmental

impact of cities, including by paying special attention to air

quality and municipal and other waste management

at lave en plan for affaldshåndtering og affaldsforebyggelse.

I Danmark reguleres affaldsområdet primært i miljøbeskyttelsesloven og affalds-bekendtgørelsen.

Der tages udgangspunkt i EU-reguleringen på de relevante områder, f.eks. princippet om

forureneren betaler.

EU’s eksisterende affaldsdirektiv indeholder et mål om 50 % genanvendelse af som minimum

papir-, metal-, plast- og glasaffald fra husholdninger eller tilsvarende affald fra andre kilder

(kommunalt indsamlet affald). Danmark arbejder for at nå dette mål i Ressourcestrategien,

Danmark uden Affald, der har en målsætning om at nå 50 % genanvendelse af

husholdningsaffaldet i 2022. Målsætningen indeholder blandt andet de nævnte fraktioner i EU's

affaldsdirektiv. Affaldshåndteringen er forankret i kommunerne.

EU Kommissionen har i december 2015 lanceret en Cirkulær Økonomi-pakke, som indeholder en

revision af affaldsdirektiverne, herunder forslag om nye mål for genanvendelsen af affald fra

husholdninger (eller tilsvarende affald fra andre kilder) samt for genanvendelsen af

emballageaffald. Der pågår pt forhandlinger herom.

Fremadrettet

Den nationale affaldshåndteringsplan, Danmark uden Affald 1, sætter de nationale mål, som

kommunerne skal arbejde for at indfri. Specielt er der fokus på den nationale målsætning om 50

% genanvendelse af husholdningsaffaldet. Det forvenres, at målet kan nås med eksisterende

tiltag.

Regeringen har nedsat et advisory board for Cirkulær Økonomi, der sammen med de færdige

forhandlinger af affaldsdirektiverne, vil sætte rammerne for den fremadrettede indsats på

affaldsområdet, herunder grundlaget for en ny national affaldsplan.

11.7

By 2030, provide universal access to safe, inclusive and

accessible, green and public spaces, in particular for women

and children, older persons and persons with disabilities

MFVM – NST

Naturbeskyttelsesloven sikrer, at offentligheden har ret til at færdes og opholde sig på strande og

klitter, udyrkede arealer, skove og ad veje og stier i det åbne land. Retten gælder både på

offentlige og private arealer og gælder alle, herunder kvinder og børn, ældre personer og

personer med handicap. Der er regler, der præciserer denne adgang, som er videre på offentlige

arealer end på private arealer. For eksempel må offentligheden færdes overalt i offentlige skove,

mens adgangen, med mindre ejere har bestemt andet, er begrænset til veje og stier i private

skove.

Arealer, der er fredet efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6, dvs. afgørelser om fredning af

konkret geografisk afgrænsede arealer, indeholder i reglen bestemmelser om offentlighedens

adgang for eksempel om anlæg af nyt vandrestier.

I Danmark lægges der vægt på, at friluftsliv er for alle. På statens arealer etableres mange

handicapfaciliteter, I alle vandretursfoldere, der er udgivet siden 2000, har Naturstyrelsen

vurderet og beskrevet handicapvenlig-heden.

Aftaleparterne bag naturpakken fra maj 2016 har ambition om, at flere danskere skal have

mulighed for at benytte sig af naturens tilbud bl.a. tæt på byerne. Der afsættes i naturpakken

nationale midler til, at kommuner, stat og lodsejere kan etablere friluftsfaciliteter i forbindelse

med de mange nye naturprojekter under Landdistriktsprogrammet.

Lovgivningen sikrer allerede i dag, at der er offentlig adgang til naturen både på private og

offentlige arealer. Både staten og kommunerne arbejder løbende med at etablere veje og stier til

naturarealer samt opholds-arealer.

Naturstyrelsen etablerer løbende opholds- og primitive overnatningspladser i skove og på statens

arealer. Handicapvenlighed indtænkes i vidt omfang.

Med en ny politisk aftale er der vedtaget en naturpakke, der skal medføre mere natur og mere

friluftsliv for danskerne. Der er afsat midler til etablering af naturområder og til etablering af

friluftsfaciliteter, f.eks. til vandrestier, fugletårne, shelters, badebroer eller cykelruter.

Fremadrettet

Det fremgår af den politiske aftale om en naturpakke, at Miljø- og Fødevareministeriet forvalter

mere end 200.000 ha offentlige skov- og naturarealer med det væsentligste formål at tilgodese

biodiversitet, naturbeskyttelse og friluftsliv.

Et væsentligt formål er at øge såvel samfundsnytten som legitimiteten overfor borgerne ved

forvaltningen af de statslige arealer samt sikre, at der sker en transparent formidling af

aktiviteter og resultater i forbindelse med forvaltningen af de statslige arealer.

Det fremgår af de aftalte initiativer i den politiske aftale om en naturpakke, at der arbejdes for

bedre tilgængelighed til naturen med flere stier, fugle-tårne mv. i naturskønne områder.

Nordic Built Cities er et fyrtårnsprojekt i det nordiske samarbejdsprogram for innovation og

erhvervspolitik 2014-2017. Desuden spiller bymæssige udfordringer en central rolle i

samarbejdsprogrammet om regionalpolitik 2014-2017.

De tre hovedpunkter i Nordic Built Cities programmet er at:



Opfordre til en fælles nordisk dialog vedrørende vigtige bymæssige udfordringer relateret

til det fysiske byrum.



Stimulere udviklingen af innovative løsninger, som adresserer disse udfordringer, samt

bane vej for beboelige, smarte og bæredygtige byrum i Norden.



Markedsføre disse løsninger i, og særligt uden for, Norden.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

I efteråret 2015 lancerede regeringen en omfattende strategi, som sigter mod at støtte yderligere

økonomisk vækst og udvikling i alle dele af landet samt styrke forbindelserne mellem forskellige

dele af landet. Strategien dækker fem områder, hvor der er udfordringer, og omfatter mere end

120 ambitiøse initiativer.

Fremadrettet

[Ej vurdering at der er udfordringer ift. at opnå mål og delmål.]

En række interessenter, herunder især kommunerne, som i vidt omfang har selvstyre samt

ansvar vedrørende byudvikling, fysisk planlægning osv., vil bidrage til at nå dette mål.

TRM

Boligafdelingen har ikke indsatser vedr. urbanisering og byudvikling.

MFVM – SVANA & MST

Ift. Ressourceeffektivitet:

EU’s eksisterende affaldsdirektiv indeholder et mål om 50 % genanvendelse af som minimum

papir-, metal-, plast- og glasaffald fra husholdninger eller tilsvarende affald fra andre kilder

(kommunalt indsamlet affald). Danmark arbejder for at nå dette mål i Ressourcestrategien,

Danmark uden Affald, der har en målsætning om at nå 50 % genanvendelse af

husholdningsaffaldet i 2022. Målsætningen indeholder blandt andet de nævnte fraktioner i EU's

11.a

Support positive economic, social and environmental links

between urban, peri-urban and rural areas by strengthening

national and regional development planning

11.b

By 2020, substantially increase the number of cities and

human settlements adopting and implementing integrated

policies and plans towards inclusion, resource efficiency,

mitigation and adaptation to climate change, resilience to

disasters, and develop and implement, in line with the Sendai

Framework for Disaster Risk Reduction 2015–2030, holistic

disaster risk management at all levels

affaldsdirektiv, ikke servicesektoren, som EU-målsætningerne til dels omfatter.

Affaldshåndteringen er forankret i kommunerne. Danmark arbejder ligeledes for at øge

ressourceeffektiviteten blandt virksomhederne ved at søge at lempe nogle af de barrierer,

erhvervet møder i deres arbejde med mere effektiv brug af ressourcer.

Endvidere har Danmark implementeret EU’s oversvømmelsesdirektiv, der har fokus på at

fastlægge en ramme for vurdering og styring af oversvømmelsesrisici med henblik på at reducere

negative følger for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomisk aktivitet. Direktivet blev

til på baggrund af de voldsomme oversvømmelseshændelser, som Europa har oplevet de seneste

årtier. Der er udpeget 10 områder i Danmark, der er i særlig risiko for oversvømmelse, og disse

områder omfatter 22 kommuner.

Endvidere har alle danske kommuner udarbejdet klimatilpasningsplaner, som viser, hvilke

områder der er i risiko for oversvømmelse. I klimatilpasningsplanerne indgår

oversvømmelsesrisikokort, der er udarbejdet på grundlag af dels kort for oversvømmelser, dels

værdier.

Fremadrettet

I fremtiden forventes hyppigere og kraftigere skybrud, der vil medføre oversvømmelser.

Endvidere forventes der flere og mere voldsomme oversvømmelser fra hav, i takt med den

vandstandsstigning som følger af de globale temperaturstigninger. Grundet Danmarks lange

kystlinie er oversvømmelser fra kyst en særlig udfordring. Samtidig kan der iagttages stigende

grundvandsspejl, som på udsatte områder forårsager decideret forsumpning på værdifuld

landbrugsjord og forårsager oversvømmelser og skader på materielle værdier i byerne.

Kommunernes indsats har primært været fokuseret på oversvømmelser i byerne, men den

fremadrettede indsats skal i højere grad også håndtere vandet på landet blandt andet

oversvømmelser og stigende grundvand samt oversvømmelser fra havet.

Kommunerne er aktuelt ikke forpligtet til at revidere og opdatere klimatilpasningsplanerne.

Risikostyringsplanerne skal revideres hvert 6. år. Risikostyringsplanerne skal implementeres ved,

at der etableres løsninger, så risikoområder bliver sikret mod oversvømmelser.

EFKM

Danmark fremmer ambitiøse bygningsstandarder i forhold til effektiv energiudnyttelse og lav-

emission i direkte bilaterale samarbejder med en række af de voksende udviklingsøkonomier.

Danmark støtter Copenhagen Centre on Energy Efficiency (C2E2), der udgør

energieffektiviseringsbenet af initiativet til fremme af Bæredygtig Energi til Alle (SE4All),

hvorunder der er lanceret et acceleratorinitiativ til fremme af bæredygtige og energieffektive

bygninger i udviklingslande med deltagelse af den private sektor.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

TRM

Boligafdelingen har ikke indsatser vedr. udviklingslande.

Goal 12. Ensure sustainable consumption and production patterns

11.c

Support least developed countries, including through financial

and technical assistance, in building sustainable and resilient

buildings utilizing local materials

12.1

Implement the 10-Year Framework of Programmes on

Sustainable Consumption and Production Patterns, all

countries taking action, with developed countries taking the

lead, taking into account the development and capabilities of

developing countries.

MFVM – MST

Danmark deltager i 10YFP-programmet. Kernen i programmet udgøres af specifikke

temaprogrammer. Indtil videre er der lanceret seks forskellige programmer: 1)

Forbrugerinformation 2) Bæredygtig livsstil og uddannelse 3) Offentlige grønne indkøb 4)

Bæredygtigt byggeri, 5) Bæredygtig turisme 6) Bæredygtige fødevare-systemer. Programmerne

har typisk deltagelse af 40-80 partnere fra regeringer, NGO’er og forskning. Programmerne udgør

paraplyen for samarbejde og kompetenceopbygning i 10 YFP programmet.

Det nationale focal-point afholder informationsmøder og sender nyheder om 10YFP programmet

og underprogrammer til relevante interessenter. Via et fælles nordisk projekt udarbejdes

relevante danske casestudier som publiceres til inspiration for andre i 10YFP programmet.

Danmark har også aktivt bidraget med finansiering til trustfonden og deltager i programmet om

Bæredygtige indkøb (10YFP SPP). I Danmark er arbejdet med bæredygtig produktion og

forbrugsmønstre bl.a. integreret i strategierne Danmark uden Affald I og II (se i øvrigt delmål

12.5). I sidstnævnte strategi er målsætningen for bæredygtig produktion, at danske

virksomheder skal være bedre til at producere mere med mindre med henblik på at bidrage til en

øget ressourceeffektivitet. For bæredygtigt forbrug er målsætningen at det skal være nemmere

for forbrugerren at købe produkter og tjenesteydelser, som har mindre ressourcetræk, har færre

problematiske stoffer og genererer mindre affald. Begge målsætninger er underbygget af en lang

række initiativer som er under implementering.

Fremadrettet

Danmark bidrager til implementering af 10 YFP programmet og det vurderes at målopfyldelse ikke

vil blive et problem for Danmark.

MFVM – MST

Den danske skovlov har bl.a. til formål at bevare og værne landets skove og at fremme

bæredygtig drift af landets skove. En række konkrete bestemmelser i skovloven, der gælder

landets fredsskovspligtige skovarealer, bidrager hertil. De fredsskovspligtige arealer dækker ca.

72 % af landets skovareal. Hovedmålsætningen for Danmarks nationale skovprogram fra 2002 er

udviklingen af skovbruget ”i en retning af bæredygtig skovdrift, der varetager tre typer hensyn:

de økonomiske, de økologiske og de sociale, og der er heri udstukket en række delmål, sigtelinjer

og handlinger, der tjener til indfrielse heraf. Danmark har tillige i en række internationale

resolutioner mv. tilsluttet sig principper, mål og visioner for fremme af bæredygtig skovdrift, dels

globalt i FN’s skovforum, regionalt i Forest Europe og via tilslutning til EU’s skovstrategi fra 2013.

Strategien hovedmål er at sikre og påvise, at alle skove i EU forvaltes efter principperne for

bæredygtig

Skovforvaltning, og der udstikkes her otte overordnede strategiske retningslinjer og en række

konkrete handlinger til fremme heraf.

For de danske fiskebestande foregår forvaltningen primært inden for rammerne af EU´s fælles

fiskeripolitik. Den fælles fiskeripolitik skal sikre, at fiske- og skaldyrsbestande forvaltes

bæredygtigt i 2015, hvor dette er muligt og senest i 2020. Forvaltningen sker både gennem

fastsættelse af kvoter for de forskellige fiskebestande baseret på videnskabelig rådgivning, og

gennem forvaltningsplaner og tekniske regler.

Den foregående regering lancerede i marts 2013 en ”vækstplan for vand, bio og miljøløsninger”,

der bl.a. indeholdt en strategisk ramme for bioøkonomi-indsatsen. Her blev det pointeret, at

”Globalt set betyder stigende fødevareknaphed, som følge af stigende befolkningstilvækst og pres

12.2

By 2030, achieve the sustainable management and efficient

use of natural resources

på dyrkbar jord, at vi må udnytte vores biologiske ressourcer langt mere effektivt. Derfor er de

biobaserede løsninger – eller bioøkonomien – en helt afgørende del af den grønne omstilling, der

er behov for i Danmark og i resten af verden.” Vækstplanen indeholdt syv konkrete initiativer til

at fremme biobaserede løsninger.

Som led i vækstplanen er der nedsat et nationalt bioøkonomipanel, bestående af bl.a. forskere,

brancheorganisationer, virksomheder, regioner og NGOer, der rådgiver regeringen omkring

udviklingen af en bæredygtig bioøkonomi. Panelet har bl.a. udtalt sig om, hvorledes man kan

forbedre miljøforholdene ved at omlægge arealer fra kornproduktion til grønne biomasser med

henblik på bioraffinering af græs. Der afventes pt. offentliggørelse af panelets seneste

anbefalinger omkring værdikæder baseret på blå biomasse, hvor panelet har haft særlig fokus på

muslinger og tang.

Vand er en vital naturressource for mennesker og miljø og en forudsætning for væksten i vores

samfund på tværs af sektorer, f.eks. landbrug, energi og produktion. Overordnet sikres

vandressourcens kvalitet og kvantitet af vandrammedirektivet og dens bæredygtige udnyttelse til

drikkevand og andre formål af den danske lovgivning på vandområdet. Endelig er der et stort

fokus på effektiv og smart udnyttelse af vandressourcen.

Vandeffektivitet har i Danmark gennem mange år været drevet af krav til udledning og høje

priser på vand og ikke mindst afledningen af spildevand. Danmark er globalt førende på

vandeffektivitet og udnyttelse af ressourcer i spildevandet.

I EU's Cirkulære Økonomi pakke fokuseres på at bevare og vedligeholde produkters, materialers

og ressourcers værdi i økonomien så lang tid som muligt, samtidigt med at affaldsmængderne

minimeres. I denne sammenhæng er genbrug af vand og effektiv udnyttelse af ressourcerne i

spildevand centralt.

Fremadrettet

Danmarks nationale skovprogram fra 2002 er under revision.

muligheder og udfordringer på områder som klima, energi og

opfølgning på aftalen om Naturpakken og tilpasninger til EU’s

(forslag herom er pt. under udarbejdelse i Kommissionen) og

bæredygtig produktion og forbrug.

Det vil bl.a. tage højde for nye

biodiversitet. Det gælder bl.a.

klima og energi-ramme for 2030

bidrag til målopfyldelse for

Danmark har et kvalitativt mål for ressourceproduktivitet i virksomheder i strategien Danmark

uden Affald II (se i øvrigt delmål 12.5). Målsætningen er, at danske virksomheder skal være

bedre til at producere mere med mindre med henblik på at bidrage til en øget

ressourceeffektivitet. Der er knyttet en række initiativer til denne målsætning, som er under

implementering.

Målet er bredt formuleret og kan tolkes i mange forskellige retninger, fx i forhold til

skovforvaltning, arealanvendelse, fiskeri eller råstofforvaltning. Der kan være stærkt

divergerende holdninger til hvorvidt Danmark kan efterleve dette mål. Derudover er der ikke

nogen definition på hvad bæredygtig forvaltning af ressourcer indebærer. Danmark har som et

velstående land et stort forbrug af ressourcer og stor generering af affald. Derfor vil det kræve et

fortsat fokus på opnå et bæredygtigt ressourceforbrug.

Opnåelse af målsætningerne om god tilstand i alle vandområder kræver en vedholdende indsats

og vil være en konstant udfordring for Danmark pga. vores tætte befolkning og intensive

arealudnyttelse. Desuden kræver indsatsen omkring beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af

vores grundvandsressourcer til drikke-vandformål en fortsat fokuseret indsats af stats, kommune

og øvrige interessenter.

Danmark har i mange år haft fokus på genanvendelse af vand og udnyttelse af ressourcerne i

spildevand. Danmark er med helt i front med spildevandsanlæg, der renser effektivt – og i visse

tilfælde oven i købet producerer energi og ressourcer. Danmark har en styrkeposition inden for

vandteknologi. Danske løsninger til effektiv vandforsyning og spildevandsrensning er blandt de

bedste i verden. Det sikrer en omkostningseffektiv drikkevands- og spildevandsforsyning. Miljø-

og Fødevareministeriet arbejder for, at vand- og spildevandsforsyningerne fortsat kan optimeres

for at få billigere vand til forbrugerne og mere miljø for pengene. Dette arbejde fortsætter med

store og positive gevinster. Der kan med fordel arbejdes for at udvide genanvendelse af vand til

andre formål end drikkevand og for initiativer indenfor vand i cirkulær økonomi.

MFVM – MST

Ved ”food waste” forstås som udgangspunkt madaffald inklusiv madspild, dvs. både spiselige og

ikke-spiselige dele af fødevarer, der er blevet til affald. EU-kommissionen har foreslået et

revideret affaldsdirekt, hvilket bl.a. medfører at der skal udvikles en fælleseuropæisk metode til

måling af madaffald i hele værdikæden.

Regeringens Strategi for affaldsforebyggelse, ”Danmark uden affald” II fra april 2015, omhandler

den nuværende indsats for at forebygge madspild i Danmark. Strategi for affaldsforebyggelse

beskriver en lang række indsatser i både Miljø- og Fødevareministeriet og i andre ministerier.

Målsætningen er, at madspild reduceres i alle led i fødevarekæden.

Miljø- og Fødevareministeriets indsatser fremmer og understøtter forskning i omfang, årsager,

incitamenter og virkemidler i kampen mod madspild, samt omfatter bl.a.en lang række initiativer,

der har som sigte at udbrede viden, muligheder og implementering af holdbare løsninger,

herunder bl.a. Partnerskab om Mindre Madspild med aktører fra hele fødevarernes værdikæde,

Dialogmøder med erhverv og NGO med identificering af barrierer og mulige løsninger, vejledning

af erhverv, NGO og forbrugere om reduktion af madspild uden at gå på kompromis med

fødevaresikkerheden, en landsdækkende tjek-datoen oplysningskampagne målrettet forbrugerne,

”Madspildsjægerne”, målrettede informationsindsatser bl.a. til skoler, en årlig konference, en

pulje med tilskudsmidler til private projekter og et årligt internationalt topmøde.

Ifølge Miljøstyrelsens undersøgelser af madspild/madaffald fra 2014 udgør madspild i

husholdningerne 260.000 tons om året, svarende til 56 % af madaffaldet. I servicesektoren (dvs.

detailhandel og storkøkkener mv.) udgør madspildet 227.000 tons om året.

Der findes ikke tilsvarende kortlægninger af hverken madaffald og madspild i fødevaresektoren

og primærproduktionen.

I forhold til husholdningerne samarbejder ministeriet bl.a. med erhvervet, skoler og

madprofessionelle på at øge vidensniveauet hos forbrugerne om fødevarernes holdbarhed, gode

indkøbsvaner og brug afaf madrester. Der gennemføres en kortlægning af dagrenovationen, inkl.

madspild, Deti 2017. Først herefter vil det være muligt at vurdere, om der er sket en reduktion i

omfanget af madspild i husholdningerne.

I EU-regi arbejder Danmark på at ændre regler i fødevarelovgivningen, der udgør en barriere for

12.3

By 2030, halve per capita global food waste at the retail and

consumer levels and reduce food losses along production and

supply chains, including post-harvest losses

reduktion af madspild under forudsætningen af, at ændringerne ikke udgør en fare for

fødevaresikkerheden. Det er f.eks. et målrettet arbejde i regi af EU-Kommissionen for at skabe

fokus på EU-lovgivning, der hindrer eller besværliggør en kommerciel udnyttelse af restprodukter

og redistribution, herunder donation.

Fremadrettet

Målet i Strategi for affaldsforebyggelse er at reducere madspild i alle led af

værdikædenværdikæden for fødevarer. Indikatoren er udviklingen i mængden af madspild i

husholdningerne, der kortlægges hvert 6. år. Der arbejdes i forbindelse med EU's Cirkulær

økonomi-pakke på at fastlægge en målemetode for madaffald. DK har kun gennemført 1 måling

af madaffald i husholdninger og servicesektoren (i 2011-13), hvorfor vi ikke ved om mængden

stiger eller falder på baggrund af den nuværende indsats. SDG-mål 12.3 er meget ambitiøst, og

der skal derfor følges op på den eksisterende forebyggelsesstrategi med flere initiativer.

12.4

By 2020, achieve the environmentally sound management of

chemicals and all wastes throughout their life cycle, in

accordance with agreed international frameworks, and

significantly reduce their release to air, water and soil in

order to minimize their adverse impacts on human health

and the environment

MFVM – MST

Danmark har i mange år gennemført en målrettet indsats for sikker håndtering af kemikalier og

affald, inklusive industrielle kemikalier og pesticider/biocider, samt at tilvejebringe viden og

kemiske stoffer, herunder om deres effekter og udbredelsesveje. Danmark har også været meget

aktiv i forhold til at påvirke kemikalie-lovgivningen i EU og i de globale kemikaliekonventioner og

–fora, ofte i samarbejde med andre nordiske lande. Danmark vurderes at ligge i toppen globalt

set, og der er derfor ikke det samme potentiale for national forbedring som i mange andre lande.

Indsatsen er i stigen grad blevet international, med indsatser særligt i EU, men også i nordisk,

arktisk og globalt regi.

Ift. affald. Udviklingen i Danmark har løbende bevæget sig henimod bedre indsamling og

udnyttelse af affald, herunder til energiproduktion, og destruktion eller anden sikker håndtering af

affald bestående af, eller indeholdende, skadelige stoffer. Ressourcestrategierne fra 2013 og

2015, ”Danmark uden affald I og II” fokuserer på at fremme et kredsløb, hvor materialerne

bruges igen og igen og ressourcerne i affaldet udnyttes bedst muligt. Indsatsen er blandt andet

sket gennem flerårige handlingsplaner og indsatser vedtaget af et bredt flertal i Folketinget.

Danmark benytter sig generelt af: Lovgivning, herunder national, men for kemikalier sker

regulering i dag overvejende i EU-regi; information af forbrugere; interessentinddragelse,

herunder kommuner, dialog med erhvervslivet og værktøjer til at støtte til deres overholdelse af

lovgivning; kontrol af overholdelse af lovgivning.

Udover at fortsætte og styrke den hidtidige nationale tilgang vil regeringen de kommende år

styrke indsatsen også i forhold til international indflydelse, sammen med EU og de nordiske lande,

med mere fokus på beskyttelse af forbrugerne og cirkulær økonomi, samt mere ensartede regler

og forhold for virksomheder globalt. I EU vil regeringen på kemikalieområdet fortsætte sin indsats

gennem styrkelse af EU-lovgivningen REACH (REACH-up initiativet); Produktrelaterede

reguleringer:: EU-Kommissionens udspil om cirkulær økonomi ; diverse særreguleringer; i

forhold til målsætningerne i det 7. Miljøhandlingsprogram lm et giftfrit miljø og overfor udvalgte

problematiske stoffer. På affaldsområdet vil regeringen på EU-plan bidrage til implementeringen

af EU’s ”pakke” for cirkulær økonomi. På globalt plan vil regeringen fortsat arbejde for at styrke

kemikalie- og affaldskonventionerne og for at sikre et bedre og mere sammenhængende regime

for sikker kemikalie- og affaldshåndtering på langt sigt, også gennem FN’s miljøprogram UNEP og

den globale kemikaliestrategi SAICM og et eventuelt nyt regime for sikker håndtering af

kemikalier of affald efter 2020.

Desuden forventes den danske bistandsindsats og eksportfremme også at omfatte kemikalie- og

affaldsområdet, hvilket yderligere vil bidrage til at opfylde målet på globalt plan. Særligt

affaldsområdet indeholder også muligheder, både i forhold til bedre national ressourceudnyttelse

og i forhold til eksport af affaldsbehandlingsteknologi og – systemer, hvor Danmark har en

styrkeposition.

Ift.

luft:

Tilsvarende som under 3.9, sker der en løbende reduktion af helbredsomkostningerne

som følge af luftforurening.

Fremadrettet

Selvom Danmark ligger i front globalt hvad angår sikker kemikalie- og affalds-håndtering, kan det

ikke afvises, at der på grund af den globale udvikling i grænseoverskridende forurening og

international handel kan opstå udfordringer i forhold til at opnå en reduktion i udslip til luft vand

og jord. Globalt set stiger forbruget og produktionen af kemikalier samt af produkter

indeholdende kemikalier, samt mængden af affald med kemikalieindhold, særligt i u-landene.

Nogle lemikalier spreder sig over grænser blandt andet gennem miljøet via luft og vand og

handel, herunder med fødevarer og forbrugerprodukter. Samtidig mangler der viden om mange

eksisterende kemikalier og nye kemikalier udvikles hele tiden, blandt andet gennem ny teknologi.

På affaldsområdet er der udfordringer i forhold til affald indeholdende problamtiske kemikalierog

særlige affaldsfraktioner såsom elektronikaffald ogplastikaffald,,, Samtidig er der i stigende grad

fokus på ressourcer og knapheden på dem, og behovet for en cirkulær, der

udnytterudnytterudnytter ressourcerne optimalt. Der er mange ressourcer i affald, men

udnyttelsen af dem hæmmes, når der er farlige eller problematisproblematisproblematiske

kemikalier i affaldet, og det vil kræve en indsats at undgå. Generelt vil der løbende være behov

for at tilpasse indsatsen til udviklingen, nationalt såvel som internationalt: Gennem nye tilgange

til optimal implementering af eksisterende regler og standarder, og til udvikling af nye relaterede

indsatser, herunder bedre samtænkning af kemikalie- og affaldsområderne. Udfordringerne er

dog langt større for u-landene.

Der henvises også til baseline for delmål 3.9.

12.5

By 2030, substantially reduce waste generation through

prevention, reduction, recycling and reuse

MFVM – MST

EU har en overordnet regulering af affaldsområdet i affaldsdirektivet og en mere konkret

regulering i en række direktiver og forordninger om specifikke typer af affald, f.eks. for

elektronisk affald, emballager og batterier. I medfør af affaldsdirektivet er Danmark forpligtet til

at lave en plan for affaldshåndtering og affaldsforebyggelse.

I Danmark reguleres affaldsområdet primært i miljøbeskyttelsesloven og affalds-bekendtgørelsen.

Der tages udgangspunkt i EU-reguleringen på de relevante områder, f.eks. princippet om

forureneren betaler.

EUs eksisterende affaldsdirektiv indeholder et mål om 50 % genanvendelse af som minimum

papir-, metal-, plast- og glasaffald fra husholdninger eller tilsvarende affald fra andre kilder

(kommunalt indsamlet affald). EU Kommissionen har i december 2015 lanceret en Cirkulær

Økonomi-pakke, som indeholder en revision af affaldsdirektiverne, herunder forslag om nye,

forhøjede mål for genanvendelsen af affald fra husholdninger (eller tilsvarende affald fra andre

kilder) samt for genanvendelsen af emballageaffald. Der pågår pt forhandlinger herom.

DK har to gældende nationale strategier: Danmark uden affald I (affaldshåndteringsplanen) og

Danmark uden affald II (affaldsforebyggelsesplanen).

Ressourcestrategien Danmark uden AffalAffalAffal, der dækker over initiativer for årene 2013-18,

sigter mod at øge genanvendelsen af affald. Der er udpeget følgende centrale initiativer: 1) Mere

genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor, 2) Mere genanvendelse af

materialer fra elektronikaffald og shredderaffald, 3) Fra affaldsforbrænding til bioforgasning og

genanvendelse, 4) Bedre udnyttelse af vigtige næringsstoffer som fosfor, 5) Øget kvalitet i

genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald samt 6) Grøn omstilling – nye erhvervsmæssige

muligheder. Planen indeholder i alt 74 initiativer, hvoraf de fleste er igangsat eller afsluttet.

Miljøstyrelsen er ansvarlig for hovedparten af initiativerne.

Planen indeholder et mål om, at vi i 2022 skal genanvende 50 % af husholdningsaffaldet. Seneste

opgørelse for 2014 viser, at vi genanvender 31 % af hus-holdningsaffaldet. Der er igangsat en

evaluering af planen, der skal afdække udviklingen i genanvendelsen i kommunerne. På baggrund

af evalueringen kan det overvejes, om der skal iværksættes yderligere initiativer.

Danmark uden affald II, der gælder 2015-27 og skal revideres mindst hvert 6. år, handler om,

hvordan vi kan forebygge at affald opstår – hvordan vi kan producere og forbruge med færre

ressourcer. Planen indeholder to tværgående temaer: Omstilling i danske virksomheder og Grønt

forbrug – og fem indsatsområder: Mindre madspild, Bygge og anlæg, Tøj og tekstiler, Elektronik

og Emballage. Planen indeholder 72 initiativer, som er forankret i forskellige ministerier.

Hovedparten af initiativerne er igangsat eller afsluttet.

Fremadrettet/Udfordringer/Muligheder:

CØ-pakken fra EU Kommissionen indeholder forslag om en ændring af affaldsdirektivet, som

forhøjer målet for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af husholdningsaffald

og lignende affald fra andre kilder (kommunalt affald) til mindst 60 % i 2025 og mindst 65 % i

2030. Endvidere er der forslag om i emballagedirektivet at forhøje de eksisterende mål for al

emballage og forskellige emballagematerialer for 2025 og 2030.

Erhvervsministeriet/Erhvervsstyrelsen har gennem mange år arbejdet for strategisk at

understøtte virksomheders samfundsansvar.

Siden 2009 har de 1100 største virksomheder i Danmark med baggrund i danske regler i

Årsregnskabsloven været forpligtet til at redegøre for deres arbejde med samfundsansvar. I 2015

vedtog Folketinget en ændring af reglerne på baggrund af vedtagelse af EU-regler om ikke-

finansiel rapportering.

Udfordringer/Muligheder:

Det er frivilligt for danske virksomheder, om de ønsker at arbejde med samfundsansvar.

Lovkravene i årsregnskabsloven betyder imidlertid, at de største danske virksomheder har pligt til

at afgive en redegørelse for samfundsansvar. Alle CSR-rapporteringspligtige virksomheder er

blevet omfattet af nye lovkrav i 2016, men på forskellige måder.

Over tid er kravene blevet mere specifikke, og udviklingen har bevæget sig fra rapportering om

menneskerettigheder og klima i 2011 til også at omfatte miljø i 2015, og fremover til også at

omfatte også medarbejderforhold og korruption.

12.6

Encourage companies, especially large and transnational

companies, to adopt sustainable practices and to integrate

sustainability information into their reporting cycle

Fremadrettet:

De nye rapporteringskrav giver bedre og styrkede muligheder for at følge virksomhedernes

arbejde med bæredygtighed og samfundsansvar. Erhvervsministeriet/Erhvervsstyrelsen følger

udviklingen i virksomhedernes CSR-rapportering.

MFVM – MST

Miljøstyrelsen arbejder gennem en række aktiviteter på at gøre det nemmere for danske

virksomheder at arbejde med miljø og bæredygtighed.

De to dominerende miljøledelsessystemer, EMAS (Eco-Management and Audit Scheme) og ISO

14001 er begge udbredte i Danmark, Systemerne tilskynder virksomheder til at få overblik over

og styr på deres miljøindsats. EMAS er EU Kommissionens miljøledelsessystem og bliver i

Danmark administreret af Miljø-styrelsen. ISO 14001 er en international standard, der drives og

udvikles af den internatiointernatiointernationale standardiseringsorganisation (ISO). Derudover

findes en række andre miljø-ledelsesstandarder, der ligeledes er udbredte i Danmark. Det drejer

sig fx om standarder udviklet af grønne virksomhedsnetværk og brancheorganisationer.

Miljøstyrelen arbejder for at øge fokus på miljøledelse blandt særligt små- og mellemstore

virksomheder, bl.a. via projektet Styr på Miljøet (http://mst.dk/virksomhed-myndighed/groen-

strategi/miljoeledelse/styr-paa-miljoeet-mere-miljoeledelse-i-smver/). Disse projekter afsluttes

for nærværende.

For de store industrivirksomheder kommer der efterhånden krav om miljøledelse. Det sker i

forbindelse med IE direktivets konklusioner om bedste tilgængelige teknikker (BAT) og BAT-

referencedokumenterne (BREF). Miljøstyrelsen har ud-arbejdet vejledning i hvordan BAT-

konklusion om miljøledelse kan indarbejdes i de store industrivirksomheders miljøgodkendelser

og hvordan der kan føres tilsyn med det.

Miljøstyrelsen er ansvarlig for driften af de to officielle miljømærker i Danmark, det nordisk

Svanemærke og EU miljømærket Blomsten. Danske virksomheder bruger mærkerne til at

markedsføre sig overfor forbrugerne ift. deres miljøindsats. Miljømærkede produkter opfylder

miljøkriterier i hele produktkæden.

Miljøstyrelsen har desuden støttet udviklingen af avancerede økonomiske miljø-regnskaber hos

flere store virksomheder (Arla Foods, Mærsk Drilling og Novo-zymes) og har derudover støttet

udvikling af et økonomisk miljøregnskab for den danske tekstilindustri

(http://mst.dk/virksomhed-myndighed/groen-strategi/groennere-virksomhed/natural-capital-

accounting/).I regi Global Green Growth Forum (3GF), der blev lanceret af Danmark i 2011, har

der været aktiviteter omkring Natural Capital Accounting (NCA), bl.a. i form af afholdelse af

workshops om NCA i forsyningskæder (http://3gf.dk/en).

Danmark var en af initiativtagerne til etableringen af Group of Friends of Para-graph 47 (GoF47),

der henviser til paragraf 47 fra Rio+20 topmødet. Denne pa-ragraf omhandler virksomheders

rapportering af bæredygtighed. Gruppen blev etableret i 2012 af Brasilien, Frankrig, Sydafrika og

Danmark som i dag har fået følgeskab af Østrig, Chile, Colombia, Norge og Schweiz

(http://www.unep.org/resourceefficiency/Business/SustainableandResponsibleBusi-

ness/CorporateSustainabilityReporting/GroupofFriendsofParagraph47/tabid/105011/Default.aspx).

Fremadrettet/Udfordringer/Muligheder:

12.7

Promote public procurement practices that are sustainable, in

accordance with national policies and priorities

I Danmark er de største virksomheder ved lov underlagt at oplyse om deres tiltag på

samfundsansvar (Årsregnskabsloven, para 99a), og de store industrier under IED vil skulle

indføre det, efterhånden som EU offentliggør BAT-konklusioner for de enkelte sektorer. Optaget af

miljøledelse blandt virksomheder i Danmark har været stabilt de sidste 5-10 år. Der vurderes ikke

at Danmark vil udfordringer med målopfyldelsen på dette mål. En fortsat indsats for at udbrede

principperne om samfundsansvar og miljø til virksomhederne i Danmark, bør ske i tæt

samarbejde med industriens interesseorganisationer, brancheorganisationer mv.

MFVM – MST

EU har sat et vejledende mål om 50 % grønne indkøb i medlemslandene. Målet blev i første

omgang formuleret som en del af EU's handlingsplan for bæredygtigt forbrug og produktion fra

2008 og fremlagt i Kommissionens meddelelse om offentlige grønne indkøb. Senere er

målsætningen blevet genbekræftet i forbindelse med EU's 7. Miljøhandlingsprogram, og senest

med EU’s cirkulær økonomi-pakke fra 2015 er der sat fokus på grønne indkøb som et effektivt

virkemiddel til at fremme cirkulær økonomi.

I EU's handlingsplan om cirkulær økonomi fastsætter Kommissionen, at den vil ”gøre en indsats

inden for grønne offentlige indkøb ved at fremhæve aspekter ved cirkulær økonomi i nye eller

reviderede kriterier, støtte en større udbredelse af grønne offentlige indkøb og gå foran med et

godt eksempel i sine egne indkøb og i forbindelse med EU-finansiering.”

I tillæg til de frivillige grønne indkøbskriterier, som Kommissionen løbende udvikler og reviderer,

arbejdes der på udvikling af værktøjer til beregning af livscyklus-omkostninger i forbindelse med

indkøb. Generelt er der tale om et frivilligt virkemiddel med fokus på at bruge de offentlige indkøb

strategisk til at fremme en grøn omstilling af markedet. Indenfor indkøb af køretøjer er der sat

mere specifikke krav om at tage miljøhensyn ved indkøb af køretøjer. Det sker i direktiv om

fremme af renere køretøjer via offentlige indkøb.

a) Strategien for intelligent offentligt indkøb (2013) retter sig mod offentlige indkøb i stat,

kommuner og regioner. Strategien opstiller tre overordnede målsætninger for det offentlige

indkøb: Effektivitet bl.a. med fokus på lave totalomkostninger; Innovation og kvalitetsudvikling;

Bæredygtighed; gennem miljø- og energikrav og udvikling af grønne løsninger, samt ved at tage

samfundsansvar (CSR) og sociale hensyn, herunder i form af sociale klausuler og

arbejdsklausuler. Derudover opstiller strategien syv principper for intelligent indkøb, hvor særligt

tre af principperne understøtter målet om at fremme bæredygtige indkøb: Totalomkostninger

(TCO); Miljøkrav og grøn omstilling; Implementering og opfølgning. Hvert princip følges op af

konkrete initiativer til at understøtte den ønskede udvikling.

b) Miljøstyrelsens indsats på området er samlet omkring tre større initiativer:

Partnerskab for offentlige grønne indkøb er et samarbejde mellem offentlige organisationer, der

ønsker at gøre en indsats for miljøet gennem indkøb. Medlemmerne forpligter sig til at følge

fælles grønne indkøbskriterier for elleve produktgrupper. På nuværende tidspunkt består

Partnerskabet af tolvtolv kommuner, to regioner, et vandcenter og Miljø- og Fødevareministeriet.

Partnerskabets medlemmer repræsenterer omkring 17 % alle offentlige indkøb, så der er en

betydelig volumen bag partnerskabets indsats og dermed også et klart aftryk på markedet.

Forum for bæredygtige indkøb er åbent for alle med interesse for bæredygtige indkøb. Forummet

danner ramme for vidensdeling blandt både offentlige og private indkøbere, hvor interesserede

kan få mere viden om metoder og værktøjer bl.a. via nyhedsbreve, hjemmesiden og ved

forskellige arrangementer.

Den Ansvarlige indkøber er en webportal, der opstiller anbefalede grønne ind-købskriterier, der er

relevante at stille i konkrete udbud. Kriterierne på hjemmesiden er opdateret i forhold til EU’s

grønne indkøbskriterier samt nationale vejledninger.

c) I relation hertil har Miljø- og Fødevareministeriet fra starten af 2016 etableret et Rejsehold for

Grønne indkøb, der arbejderarbejderarbejder målrettet med at sikre, at den offentlige

efterspørgsel efter grønne løsninger bliver styrket gennem konkrete rådgivning- og

kompetenceopbygningsforløb. Rejseholdet har særligt fokus på konkret implementering hos

kommuner, regioner og andre offentlige institutioner af de mange værktøjer og metoder, der bl.a.

er blevet udviklet i regi af ovenfornævnte initiativer.

Yderligere har Miljøstyrelsen sat fokus på brug af totalomkostninger i offentlige indkøb, så tilbud

ikke kun vurderes på baggrund af indkøbspris men også medtager driftsomkostninger som fx

energi og vandforbrug i den samlede evaluering. Styrelsen har udviklet

totalomkostningsværktøjer (TCO-værktøjer) indenfor tretten produktområder, der er tilgængelige

via Den Ansvarlige Indkøber.

Fremadrettet

At opnå bæredygtighedsmålet om offentlige indkøb udgør ikke en udfordring for Danmark. Vi er

langt, når det kommer til grønne indkøb, og har mange initiativer i gang. Formålet med de

nationale initiativer på området er, at gøre det så let som muligt at købe bæredygtigt ind i det

offentlige. Det gør vi bl.a. ved at facilitere vidensdeling, ved at gøre det muligt at gå foran og

forpligte sig til at købe grønt, ved at anbefale grønne indkøbskriterier og stille værktøjer og

træning til rådighed for offentlige indkøbere.

En EU opgørelse over andelen af grønne offentlige indkøb (2009) placerer Danmark på en 7.

plads blandt de lande i EU, der er længst fremme med grønne offentlige indkøb. En tilsvarende

national rapport om monitorering (2013) af de danske offentlige indkøb konkluderede, at der var

stillet grønne krav i 71 % af de monitorerede udbud. 24 % af de monitorerede udbud stillede alle

relevante grønne krav.

Den største usikkerhed ligger i udviklingen af monitoreringsmetoder. EU står foran en større

opgave med at digitalisere EU-udbud, hvilket vil betyde nye muligheder for monitorering af det

offentlige indkøb i fremtiden. Kommissionen arbejder desuden på at udvikle et fælles

metodegrundlag og har i april 2016 fremsendt udkast til anbefalet monitoreringsmetode til EU

medlemslande. Danmark afventer de endelige anbefalinger samt digitaliseringsarbejdet, og

igangsætter af samme årsag ikke initiativer på dette område i nær fremtid.

I regi af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 gennemføres desuden en analyse

med henblik på at afdække mulighederne for en mere effektiv, digital udbuds- og indkøbsproces.

MFVM – MST

Det forventes at Miljøstyrelsen i første halvdel af 2017 lancerer ny borgerrettet portal med

information omkring miljø i hverdagen. Portalen vil være en one-stop-shop og vil angive gode råd

og oplysninger i et let forståeligt sprog, så borgerne vil have lettere ved at træffe grønne valg.

Udfordringer/Muligheder:

Miljøstyrelsen har i december 2013 afgivet sin 4. rapport om implementering af

Århuskonventionen (konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i

beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsafgørelser på miljøområdet). Rapporten

12.8

By 2030, ensure that people everywhere have the relevant

information and awareness for sustainable development and

lifestyles in harmony with nature

gør rede for, hvordan Århuskonventionen er udmøntet i Danmark, og angiver ny information som

f.eks. ændringer i regelgrundlaget der er sket i perioden 2010 – 2013. Næste rapport udkommer i

2017. Rapporterne kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside.

(http://mst.dk/borger/miljoerettigheder/miljoerettigheder-i-

danmark/implementeringsrapporter/).

Fremadrettet

Det vurderes, at Danmark kan leve op til målet i 2030.

MFVM – MST

Danmark bidrager til bæredygtigt forbrug og produktion bl.a. gennem myndighedssamarbejde og

3GF.

Som opfølgning på Strategi om eksportfremme og økonomisk diplomati fra maj 2014 er det

besluttet at gennemføre strategiske sektorsamarbejdsprojekter, SSC projekter, i udvalgte lande.

Indsatsen er samlet i Regeringens initiativ ”Partnering with Denmark”, som kan være en ramme

for at øge ressourceeffektivitet og indføre renere teknologi i partnerlandene. Her indgår en række

sektorministerier i et myndighedssamarbejde med et partnerland og særligt Miljø- og

Fødevareministeriet har mange samarbejdslande med formålet at fremme en grøn udvikling, og

herunder grøn produktion, med vækst og velfærd. På miljøområdet gennemføres projekter i

Tyrkiet, Vietnam, Kenya, Kina og Sydafrika. I projekterne arbejder styrelserne direkte med

myndighederne i partnerlande med at styrke rammerne indenfor blandt andet forbedret affald og

ressourcehåndtering, ren luft, styrket håndtering af industriens miljøudfordringer, cirkulær

økonomi og vandforsyning og spildevand.

MUDP programmet, der er forankret i Miljøstyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet giver

også tilskud til projekter i udlandet med formålet at udvikle, teste og demonstrere ny

miljøteknologi, herunder grøn produktion, der skal være med til at nå miljøpolitiske mål mere

effektivt og skabe vækst. For nuværende er der blandt andet projekter om at reducere den

globale kviksølvsforurening, samt et projekt om et forenklet bæredygtigt byggeri med lokale

ressourcer til genopbygning af boligmassen i Nepal efter jordskælvet i 2014. Udover direkte at

støtte demonstrationsprojekter er programmet ramme for partnerskaber, der skal fremme

videns- og teknologiudveksling og -udvikling mellem Danmark og partnerlandet. [SVANA har her

særligt arbejdet på vandområdet]

Fremadrettet

[Det er særligt UM der har indsatsen i udviklingslande fra forskning til twinning, SSC,

investeringer og eksport, MUDP er en ret lille indsats og har ikke deciderede mål internationalt for

at støtte udviklingslande. Afhængig af hvordan MFVMs eksportstrategi udvikles, kan der skrives

mål ind i denne, men som jeg ser det sidder UM lige nu for bordenden af indsatsen]

Danmark er langt fremme i forhold at yde bistand til andre. [Vi kunne sætte SSC projekter og

partnerskaber under MUDP på, den første er dog som udgangspunkt finansieret af UM, den anden

er afhængig af hvad MUDP bestyrelsen vil]

Danmark (samt andre nordiske lande) er ikke medlem af FN’s turistorganisation UNWTO.

Udviklingen i dansk turisme føres årligt i Statusanalyse af turismens udvikling og

konkurrenceevne. Det vurderes løbende, hvilke elementer der skal følges i udviklingen af dansk

turisme.

12.a

Support developing countries to strengthen their scientific

and technological capacity to move towards more sustainable

patterns of consumption and production

12.b

Develop and implement tools to monitor sustainable

development impacts for sustainable tourism that creates

jobs and promotes local culture and products

12.c

Rationalize inefficient fossil-fuel subsidies that encourage

wasteful consumption by removing market distortions, in

accordance with national circumstances, including by

restructuring taxation and phasing out those harmful

subsidies, where they exist, to reflect their environmental

impacts, taking fully into account the specific needs and

conditions of developing countries and minimizing the

possible adverse impacts on their development in a manner

that protects the poor and the affected communities

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

EFKM

Danmark er med i den uformelle vennegruppe af lande til fremme af reformer af subsidier til

fossile brændsler (Friends of Fossil Fuel Subsidy Reform). Danmark støtter vennegruppens

arbejde, særligt vedrørende fremme af dagsordenen i regi af G20. Danmark bakker op om det

kommuniké om udfasning af subsidier til fossile brændsler (FFSR Communiqué), som lanceredes

af vennegruppen under COP21, og som har opbakning fra over 40 lande og en række private

virksomheder.

Danmark har gennem de seneste år været førende i støtte til teknisk assistance til

udviklingslande, som ønsker rådgivning og analyser om udfasning af forbrugssubsidier til fossile

brændsler. Støtten er gået til det International Energi Agentur (IEA), Verdensbankens

energisektorprogram (ESMAP) og til Global Subsidy Initiative (GSI). Den danske støtte har bl.a.

bevirket, at over 25 udviklingslande er i gang med at adressere subsidier til fossile brændsler.

Støtteindsatserne følger principperne om at tage højde for udviklingslandenes særlige behov,

forudsætninger og udviklingsønsker, herunder at tage særligt hensyn til de mest udsatte

befolkningsgrupper.

Fremadrettet

Danmark ønsker i en fortsættelse af indsatsen at fremme udfasning af subsidier til fordel for

fremme af energieffektivitet eller vedvarende energi. Denne indsats vil også tage hensyn til de

berørte og mest udsatte befolkningsgrupper.

Få lande har indtil videre gennemført evalueringer af deres subsidier til fossile brændsler med

henblik på at fastlægge, hvorvidt de er uhensigtsmæssige eller skadelige, herunder Danmark.

Danmark formodes dog ikke at have særligt uhensigtsmæssige eller skadelige subsidier til fossile

brændsler. Relativt få lande har fortsat ikke fokus på, at reformering af subsidier til fossile

brændsler kan bidrage til finansiering af bæredygtige energiløsninger.

Goal 13. Take urgent action to combat climate change and its impacts *

*Acknowledging that the UNFCCC is the primary international, intergovernmental forum for negotiating the global response to climate change

13.1

Strengthen resilience and adaptive capacity to climate-

related hazards and natural disasters in all countries

Siden 2008 har Danmark arbejdet for at integrere klima i udviklingssamarbejder. Tidligere

gennem “Climate change and green growth screening note” og senest gennem analysekataloget i

retningslinjer for programmer og projekter vurderes som udgangspunkt altid risici og udfordringer

i relation til klima og miljø. Yderligere er det centrale redskab Green Growth Guidance noten, der

bl.a. vurderer muligheder og risici i forhold til modstandskraft og tilpasning til klimaforandringer.

Klimafinansieringen spores ved hjælp af Rio-markørerne. Når projekter/programmer godkendes,

registreres markeringen i databasen. I praksis kan integration af klima og modstandskraft være

en udfordring.

Dannmarks klimarelaterede bistand indrapporteres årligt til OECD/DAC og stammer både fra

”Klimapuljen” og fra andet udviklingssamarbejde, der integrerer klima. Anvendelsen og

rapporteringen af Rio-markørerne er dog en udfordring, og der arbejdes forsat i DAC på at styrke

markørerne og deres anvendelse.

I begyndelsen af 2016 offentliggjordes et nyt sæt af vejledende principper for Klimapuljen. Ifølge

de nye retningslinjerne er øget modstandskraft mod klimaforandringer en af to overordnede

målsætninger for Klimapuljen (den anden er reducerede udledninger). 2016 bliver basisåret for

en kerneindikator vedrørende klima-modstandskraft: Antal personer i alt, som drager fordel af

Klimapuljens aktiviteter vedrørende øget modstandskraft overfor klimaforandringer.

Eksempler på målrettet finansiering til tilpasning og øger modstandskraft overfor

klimaforandringer inkluderer:

- Støtte til Least Developed Countries Fund (under GEF’en), som er rettet mod udviklingslande

med midler til nationale tilpasningshandlingsprogrammer (NAPA’er) og specifikke projekter med

henblik på at forbedre modstandskraften mod klimaforandringer

- Regional støtte til IUCN’s projekt, Mangroves for the Future (MFF), som er målrettet

etableringen af et modstandsdygtigt kystzone-system i det sydlige og sydøstlige Asien

- Bilateral støtte til Kenya, Mozambique, Bangladesh og andre lande med et mål om at forbedre

modstandskraft mod klimaforandringer på nationalt og lokalt niveau samt i specifikke sektorer

som fx infrastruktur og veje

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

MFVM – NST

Der er udpeget områder, der er særligt udsatte for oversvømmelser i forbindelse med EU’s

oversvømmelsesdirektiv. Oversvømmelsesdirektivet udspringer af de voldsomme

oversvømmelseshændelser, som Europa har oplevet de seneste årtier. Oversvømmelsesdirektivet

har til hensigt at fastlægge en ramme for vurdering og styring af oversvømmelsesrisici med

henblik på at reducere negative følger for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomisk

aktivitet. Som følge af direktivet er der udpeget 10 områder i Danmark, som er i særlig risiko for

oversvømmelse. Dette omfatter arealer i 22 kommuner.

Derudover har kommunerne udarbejdet kommunale klimatilpasningsplaner, der indeholder

kortlægning af områder, der er i risiko for oversvømmelser. Med afsæt i de kommunale

klimatilpasningsplaner har kommunerne identificeret og prioriteret i hvilke områder, der skal

udføres oversvømmelsessikring.

Fremadrettet

I fremtiden forventes hyppigere og kraftigere skybrud, der vil medføre oversvømmelser.

13.2

Integrate climate change measures into national policies,

strategies and planning

Endvidere forventes der flere og mere voldsomme oversvømmelser fra hav, i takt med den

vandstandsstigning som følger af de globale temperaturstigninger. Grundet Danmarks lange

kystlinie er oversvømmelser fra kyst en særlig udfordring. Samtidig kan der iagttages stigende

grundvandsspejl, som på udsatte områder forårsager decideret forsumpning på værdifuld

landbrugsjord og forårsager oversvømmelser og skader på materielle værdier i byerne.

Kommunernes indsats har primært været fokuseret på oversvømmelser i byerne, men den

fremadrettede indsats skal i højere grad også håndtere vandet på landet. Kommunerne er aktuelt

er forpligtet til at revidere og opdatere klimatilpasningsplanerne. Risikostyrings-planerne skal

revideres hvert 6. år.

MFVM – NST

Der blev i 2012 udarbejdet en national handleplan for klimasikring af Danmark, ”Sådan håndterer

vi skybrud og regnvand – Handlingsplan for klimasikring af Danmark”. Handlingsplanen

indeholder 5 indsatsområder, der omfatter sikring af bedre rammer for klimatilpasning, herunder

ændring og modernisering af relevant lovgivning. Der er også fokus på sikring af

vidensgrundlaget og vidensdeling samt samarbejde og koordination blandt de centrale aktører.

Derudover er der opmærksomhed på vækstpotentialet i den grønne omstilling. Naturstyrelsen har

det overordnede ansvar for at koordinere klimatilpasningsindsatsen i Danmark.

Fremadrettet

Initiativerne følges af SVANA, men der er ikke taget stilling til en eventuel version 2.0.

EFKM:

Nationalt:

Som del af Danmarks energi- og klimapolitik har Danmark et langsigtet mål om at blive

uafhængig af fossile brændsler i 2050. Danmark bakker op om EU’s reduktionsmålsætning på 40

pct. i 2030, som indmeldt i EU’s klimaplan (INDC) forud for Parisaftalens indgåelse på COP21.

Danmark forventer at overopfylde Danmarks 20 pct. reduktionsmål udenfor EU-kvoteomfattede

sektorer for perioden 2013- 2020. Som et skridt på vejen mod 2050 vil regeringen endvidere

arbejde for, at Danmark i år 2030 skal have mindst 50 pct. af sit energibehov dækket af

vedvarende energi.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Internationalt:

Danmark har underskrevet Parisaftalen og anser UNFCCC-processen, som det primære

internationale forum for forhandling af et globalt modsvar til klimaforandringer. Danmark deltager

aktivt i de fortløbende forhandlinger og ekspertmøder under UNFCCC, herunder som en del af EU.

Blandt Danmarks prioriteter i en balanceret implementering af Parisaftalen er en vedvarende

forøgelse af ambitionsniveauet over tid, herunder et særligt fokus på de konkrete og

omkostningseffektive løsninger, både før og efter 2020. Endvidere vægtes støtte til

udviklingslandenes transformation til lavemissionsudvikling og mobilisering af den private sektors

klimainvesteringer, samt støtte til udviklingslandene tilpasning til og modstandsdygtighed overfor

klimaforandringer, specielt til de fattigste og mest sårbare lande.

Fremadrettet

Det vil være udfordrende at sikre, at klimaplaner og øvrige strategier og mål for bæredygtig

udvikling i udviklingslandene er tilstrækkelig koordinerede og forankrede på nationalt niveau, og

at det samlede ambitionsniveau af de nationale klimaplaner (NDCs) øges for at imødekomme

målsætningerne i Parisaftalen.

Danmark rådgiver om og fremmer i direkte, bilaterale samarbejder med en række af de voksende

udviklingsøkonomier deres omstilling til lavemission udvikling baseret på fire årtiers danske

erfaringer med politiktiltag til udbredelse af vedvarende energi og energieffektivitet. Samarbejdet

indebærer en holistisk tilgang og analyse af energisystemet og energiforbrug med henblik på at

tilvejebringe et omkostningseffektivt beslutningsgrundlag for samarbejdslande til at fremme af

energieffektivitet og udbygge vedvarende energi inden for bygninger, industri og energisektoren.

I medfør af Parisaftalen vil samarbejdet tage afsæt i udvikling og implementering af

udviklingslandenes klimaplaner (NDCs), dækkende både planlægning, politikudvikling og

regulering samt engagement og mobilisering af den private sektor. En væsentlig forudsætning at

nå nationale og globale klimamål er etablering af gode og gunstige rammebetingelser samt

tilstedeværelse af store investeringsmodne klimaprojekter med passende risiko-profiler, som kan

engagere den private sektor.

Danmark tager aktiv del i mange internationale fora, hvor dansk deltagelse indebærer prioritering

af integration af klimahensyn i nationale politikker, strategier og planlægning, inklusiv via støtte

til udviklingslande. Blandt de internationale energiorganisationer er det International Energi

Agentur (IEA), det Internationale Agentur for Vedvarende Energi (IRENA), Clean Energy

Ministerial (CEM) og Sustainable Energy for All (SE4All) initiativet.

Som bidragsyder til en række klimafonde og finansieringsinitiativer, inklusiv den Grønne

Klimafond (GCF), benytter Danmark sin tilstedeværelse til at advokere for støtte til

udviklingslandes transformative initiativer, som fremmer inklusion af klimahensyn i politikker og

planlægning, og samtidig søger at mobilisere investeringer fra den private sektor. Tilsvarende

hensyn fremmes af Danmark i de multilaterale udviklingsbanker og udviklingsorganisationers

klimapolitikker.

Danmark har gennem de seneste 10 år støttet oplysningsarbejde og kapacitetsopbygning

vedrørende klimatilpasning og reduktion af udledninger. Dette er gjort gennem bilateral og

multilateral støtte samt gennem støtte til civilsamfundet. Danske erfaringer, eksempler og

kompetencer på området – som er baseret på fire årtiers grøn omstilling (både specifikke

teknologier på energi- og vandområdet, juridiske instrumenter og regulering samt forsknings- og

vidensopbygning og civilsamfundsinvolvering) – er anvendelige for andre og bredt efterspurgt.

Eksempler inkluderer myndighedssamarbejde med vækstøkonomier såsom Kina, Sydafrika,

Mexico og Vietnam, bilateral kapacitetsopbygning med klimamyndigheder i de mindst udviklede

lande fx i Mozambique, støtte til civilsamfundsnetværk og fortalervirksomhed i udviklingslande

gennem en finansieringsfacilitet for nord-syd partnerskaber i CISU (Civilsamfund i Udvikling) samt

støtte til CIF, GEF, GCF og andre multilaterale mekanismer, som bidrager til udviklingen af

rammevilkår for klimaaktiviteter.

Særlig støtte går til forbedring af informationssystemer, der muliggør prognoser og planlægning i

forbindelse med klimaforandringerne. Et eksempel er i Kenya, hvor støtten går til forbedret

klimadata f.eks. i økonomisk planlægning og katastrofeforebyggelse. Dette indebærer generering

og lagring af klimadata, som brugerne kan anvende til en række forskellige funktioner. En

platform til databehandling, søgning og langtidsarkivering vil være kilde til håndhævelse (af

luftkvalitetsstandarder), klimamodellering og klimaprognoser til brug for beslutninger vedrørende

13.3

Improve education, awareness-raising and human and

institutional capacity on climate change mitigation,

adaptation, impact reduction and early warning

policy-making og som baggrund for klimasikring af nationale budgetter. Platformen vil også

indeholde aktuel vejrinformation, som leveres til bønder og andre brugere gennem radio og

internet (RANET) stationer.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med at støtte kapacitetsopbygning på klimaområdet.

UM/EFKM

1) Danmark har underskrevet og ratificeret Paris-aftalen og anser UNFCCC-processen som

værende det primære internationale forum for forhandlinger om globale løsninger på

klimaforandringerne. Som del af EU deltager Danmark aktivt i forhandlinger og ekspertmøder

inden for UNFCCC.

De danske prioriteter inkluderer en balanceret implementering af Paris-aftalen og et fortsat øget

ambitionsniveau. Lav-emissionsudvikling i udviklingslandene er en særligt vigtig prioritet.

Danmark indrapporterer årligt sin klimarelaterede bistand til OECD/DAC. Størstedelen af denne

støtte bidrager til at bekæmpe klimaforandringer i form af en reduktion af CO2-udledninger og

opbygning af øget modstandskraft. I regi af Klimapuljen bliver 2016 basisåret for en

kerneindikator vedrørende begrænsning af udledninger: Tons kuldioxidækvivalenter reduceret

som resultat af Klimapuljens aktiviteter.

2) Det danske bidrag til Den Grønne Klimafond (GCF) beløber sig indtil videre til 400 million kr.

Danmark deler en plads i bestyrelsen med Nederlandene og Luxembourg. Hovedprioriteterne for

den danske/nederlandske/luxembourgske bestyrelsesplads omfatter bl.a. et fokus på at sikre sig

maksimal effekt i form af reduktioner og tilpasning, at fremme rammebetingelser for

klimaaktiviteter i landene, at mobilisere privat klimafinansiering gennem en effektiv

privatsektorfacilitet, at fremme integration af ligestillingsspørgsmålet samt en gennemsigtig og

effektiv administration.

3) Danmark støtter gennem Klimapuljen en række af bilaterale og multilaterale aktiviteter, som

er rettet mod at reducere CO2-emissioner i vækstøkonomierne (se også 13.3). Støtten og

samarbejdet tager udgangspunkt i landenes ambitioner, planer og programmer såsom NDC’erne.

Samarbejdet er baseret på en holistisk tilgang til energisektoren og sigter mod fremme af

omkostningseffektiv energieffektivitet og anvendelse af vedvarende energi inden for industri,

anlægsarbejde og energiforsyning. En af to overordnede målsætninger for Klimapuljen er øget

modstandskraft mod klimaforandringer (den anden er reducerede udledninger).

4) Danmark har særligt fokus på at øge private investeringer i klimaprojekter. Danmark har

lanceret en Klimainvesteringsfond, der har til formål at mobilisere privatsektorkapital til

klimarelaterede projekter i udviklingslande. Klimainvesteringsfonden har et samlet

kapitalgrundlag på 200 mio. dollars etableret gennem offentlig-private aftaler med danske

institutionelle investorer, som administreres af Investeringsfonden for udviklingslande (IFU). Over

tid forventes fonden at mobilisere i alt ca. 1,3 mia. dollars til klimainvesteringer i udviklingslande.

Nogle af de primære forudsætninger for privatsektorengagement er, at der er befordrende

rammebetingelser på landeniveau og at projekterne er kommercielt bæredygtige. Fra 2016 er der

etableret en projektudviklingsfacilitet, hos IFU som skal sørge for at udvikle en porteføljef af

kommercielt bæredygtige projekter. Erfaringerne fra den danske Klimainvesteringsfond

promoveres i relevante internationale fora vedrørende klimafinansiering såsom EU Blending, GCF,

13.a

Implement the commitment undertaken by developed-

country parties to the United Nations Framework Convention

on Climate Change to a goal of mobilizing jointly $100 billion

annually by 2020 from all sources to address the needs of

developing countries in the context of meaningful mitigation

actions and transparency on implementation and fully

operationalize the Green Climate Fund through its

capitalization as soon as possible

Climate Finance Ministerial og Global Innovation Lab for Climate Finance.

5) Danmark deltager i Global Innovation Lab for Climate Finance for at identificere og fremme nye

skalérbare klimafinansieringsinstrumenter og -initiativer rettet mod mobilisering af privat

klimafinansiering. I den sammenhæng støtter Danmark et Energy Savings Insurance-instrument,

som i øjeblikket bliver anvendt i Sydamerika i samarbejde med Inter-American Development

Bank, nationale udviklingsbanker og private SMV’er i regionen. Med udgangspunkt i den danske

støtte til ESI har GCF godkendt et lån på 130 mio. dollars til ESI i El Salvador.

6) Derudover er der Global Green Growth Forum (3GF), som er et dansk initiativ fra 2011 med

henblik på at skabe globale og lokale alliancer for grøn vækst og omstilling. Det er en

netværksbaseret tilgang til offentlig-private partnerskaber, som har succes med at samle politiske

ledere og erhvervsledere.

7) Ved aktiv deltagelse i internationale fora søger Danmark at fremme klimaaktiviteter. Nogle af

disse fora er International Energy Agency (IEA), International Agency for Renewable Energy

(IRENA), Clean Energy Ministerial (CEM) og Sustainable Energy for All (SE4All).

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Lignende svar under 13.1 og 13.3.

Danmark har generelt i sit bilaterale og regionale samarbejde og i særdeleshed i sin støtte til

civilsamfundsorganisationer et stort fokus på de mindst udviklede lande. Danmark fastholder et

fokus på fattigdomsbekæmpelse ved at involvere samfundsgrupper i både udarbejdelse og

implementering samtidig med at fokusere på mobilisering af fattige og marginaliserede grupper.

Eksempler på dette inkluderer:

- Det regionale IUCN-program, MFF, som anvender en menneskerettighedsbaseret tilgang

- I Kenya ydes der støtte til kvægavlere i halvtørre og tørre områder for at øge modstandskraften

mod klimaforandringer i forbindelse med kvægdrift.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med at støtte kapacitetsopbygning af fattige grupper.

Goal 14. Conserve and sustainably use the oceans, seas and marine resources for sustainable development

14.1

By 2025, prevent and significantly reduce marine pollution of

all kinds, in particular from land-based activities, including

marine debris and nutrient pollution

MFVM – SVANA

Udfordringen med plast er en grænseoverskridende udfordring, som kræver en fælles indsats.

Der arbejdes allerede med problemstillingen i mange sammenhænge.

I Danmarks Havstrategi fra 2012 er der opstillet miljømål der tilsammen skal sikre, at der opnås

god miljøtilstand i 2020. Af Danmarks Havstrategi fremgår det desuden, at Danmark senest i

2020 vil etablere referenceniveauer og konkrete indsatser til reduktion af marint affald med det

formål at opnå væsentlige reduktioner i 2025, sammenlignet med 2015. Med havstrategiens

indsatsprogram, som blev sendt i høring i december 2016, forventes bl.a. igangsat en

informationsindsats vedr. marint affald til 3 mio. kr.

Forurening af havet med næringsstoffer fra landbaserede kilder reguleres gen-nem den

eksisterende miljølovgivning, som i vidt omfang indeholder grundlæggende foranstaltninger, der

har til formål at beskytte og forbedre miljøtilstanden i vandmiljøet. Det gælder fx lovgivning og

13.b

Promote mechanisms for raising capacity for effective climate

change-related planning and management in least developed

countries and small island developing States, including

focusing on women, youth and local and marginalized

communities

bekendtgørelser, der gennemfører nitratdirektivet, badevandsdirektivet, drikkevandsdirektivet og

byspildevandsdirektivet.

Vandrammedirektivet, som i Danmark er udmøntet gennem lov om vandplanlægning og de

tilknyttede bekendtgørelser, fastlægger bindende rammer for vand-planlægningen i EU’s

medlemslande, og direktivets overordnede mål er, at alt vand, overfladevand og grundvand skal

opnå mindst ”god økologisk tilstand” eller ”godt økologisk potentiale”. Til dette formål udarbejdes

statslige vandområdeplaner, der bl.a. indeholder oplysninger om påvirkningerne af

vandområderne, beskrivelse af overvågningen af vandområderne, vurderinger af tilstanden i

vandområderne, de miljømål, der gælder for det enkelte område, samt beskrivelse af de

indsatser, der gennemføres med henblik på at opfylde de fastlagte mål. Endvidere vil Danmark

sikre at udledningen af næringsstoffer til de åbne farvande lever op til EU's havstrategidirektiv.

Fremadrettet

Da marint affald i de danske havområder og på danske strande også stammer fra international

skibsfart og fiskeri samt andre lande, er det afgørende med en global indsats for at nå målet.

Danmark har forpligtet sig til at nå målet om at reducere mængderne af marint affald inden 2025,

og der er desuden en politisk målsætning om at nå en signifikant reduktion allerede i 2020 jvnf.

rådskonklusionerne om cirkulær økonomi fra juni 2016. Der er pt. mangel på viden om kilder og

effekter af marint affald, men der pågår arbejde om at kortlægge og fastsætte referenceniveauer

som forventes færdig i 2020. Der gøres også regionalt en indsats mod marint affald gennem

OSPAR og HELCOMs regionale handlingsplaner for marint affald, som Danmark deltager i.

EU-kommissionens foreslåede cirkulære økonomipakke har også plast som en særskilt prioritet og

foreslår udarbejdelse af en europæisk plaststrategi i 2017, som opfølgning for den europæiske

grønbog for plast fra 2013. Formålet er at sikre, at potentialet for både miljø- og

samfundsøkonomi indhentes. Ministeren har sammen med sine nordiske kollegaer i december

2016 skrevet et

fælles nordisk ministerbrev til Kommissionen, som byder en ambitiøs europæisk

plaststrategi velkommen.

En væsentlig årsag til, at der endnu ikke er god økologisk tilstand i

danske kyst-vande og i visse havområder, er for stor tilførsel af kvælstof og /eller fosfor fra både

danske og udenlandske kilder, og der er således samlet set behov for yderligere reduktion af

udledningerne af disse næringsstoffer, såfremt direktivmålene skal opnås. I Danmark vurderes

ind-satsbehovet løbende i forbindelse med vandplanlægningen og arbejdet med hav-

strategidirektivet. Pga langsom udskiftning af vandmasserne i Østersøen vil opnåelse af god

miljøtilstand blive forsinket, selvom udledningerne reduceres i det fornødne omfang. På denne

baggrund er der fx i vandområderplanerne for 2015 - 2021 stillet krav om reduktion af

kvælstofudledningen.Desuden indgår udledningerne for fosfor i vurderingen af ansøgninger om

nye aktiviteter, der øger udledningen.

Det forventes, at Danmark har nået miljømålene for kystvandene i 20272027 i regi af

vandrammedirektivet, som resultat af indsatserne i tredje vandplanperiode 2021-2027, og at

niveauet for den kvælstoftilførsel, der skaber grundlag for en god økologisk tilstand i

kystvandene, er nået

MFVM – SVANA

De danske havområder beskyttes gennem en lang række indsatser.Det Det sker bl.a. gennem

den mangeårige, generelle indsats for at forbedre vandmiljøet, der nu foregår indenfor rammerne

af EU’s Vandrammedirektiv, som fastlægger rammerne for beskyttelsen af vandløb og søer,

overgangsvande, kystvande og grundvand i alle EU-lande. Direktivet fastsætter en række

miljømål og opstiller overordnede rammer for den administrative struktur for planlægning og

gennemførelse af tiltag og for overvågning af vandmiljøet. Vandrammedirektivet har bl.a. til

formål at forebygge yderligere forringelse og beskytte og forbedre vandøkosystemernes tilstand

14.2

By 2020, sustainably manage and protect marine and coastal

ecosystems to avoid significant adverse impacts, including by

strengthening their resilience, and take action for their

restoration in order to achieve healthy and productive oceans

og sigter mod forøget beskyttelse og forbedring af vandmiljøet.

EU’s vandrammedirektiv er udmøntet i den danske lovgivning i lov om vandplan-lægning, som

indeholder overordnede bestemmelser om vanddistrikter, myndigheders ansvar, miljømål,

indsatsprogram, planlægning, proces og inddragelse af offentligheden og overvågning mv.

Ydermere vedtog Danmark havstrategiloven i 2010 og i forlængelse heraf kom Danmarks

havstrategi i 2012. Begge har til formål at sikre et godt havmiljø inden 2020, som udstukket i

EU’s havstrategidirektiv fra 2008. Danmarks havstrategi indeholder en tilstandsvurdering af de

danske havområder (basisanalyse) og med udgangspunkt heri er der opstillet mål for

miljøtilstanden i de danske havområder. Målene skal sikre, at Danmark opnår den rette balance

mellem menneskets brug af havet, samtidig med at vi sikrer et sundt hav. Målene handler både

om havets økosystem og de menneskelige aktiviteter, der påvirker det. Samlet set skal målene

sikre god miljøtilstand i de danske havområder senest i 2020.

Desuden findes der en beskyttelse gennem habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne, hvor der

både beskyttes arter og habitater iet netværk af beskyttede områder, de såkaldte Natura 2000-

områder, der dækker ca. 18 % af det danske havareal. Dels gennem beskyttelsen af såkaldte

bilag IV arter, hvoraf der i Danmark findes marsvin, som udover i de udpegede Natura 2000-

områder skal beskyttes i hele sit udbredelsesområde. I Danmark er der udarbejdet Natura 2000-

planer som er forvaltningsplaner for alle de marine Natura 2000-områder. Der skal om

nødvendigt iværksættes en aktiv indsats for at undgå forringelser og for understøtte målet om

gunstig bevaringsstatus. Desuden må der ikke gives tilladelser til aktiviteter, der kan skade

områderne.

Det første EU-støttede naturgenopretningsprojekt på havet fandt sted i Kattegat, hvor et ca. 7 ha

stort huledannende stenrev blev genoprettet og et yderligere ca. 6 ha eksisterende rev blev

stabiliseret. ’Blue Reef’ projektet kostede 4.8 mio. Euro og blev færdigt i 2013. SVANA planlægger

pt. genopretning af et stenrev ved Gilleleje Flak.

Danmark har iværksat et arbejde med målrettet at bes

kytte rev og boblerev i Natura 2000-områder mod fiskeri, der potentielt kan ødelægge revene,

især trawlfiskeri. Udover at et generelt forbud mod trawlfiskeri i de kystnære områder beskytter

rev i 28 Natura 2000-områder, er der indført forbud mod at fiske på og i en bufferzone omkring

revene i yderligere 14 områder i de indre danske farvande. Derudover er 4 områder langt i

processen med tilsvarende forbud og arbejdet med forslag for de resterende områder med

kortlagte rev er igangsat.

Danmark kan med fordel tænke implementeringen af dette delmål sammen med

implementeringen af EU-direktivet om maritim fysisk planlægning (Erhvervs-og

vækstministeriet), samt med implementeringen af delmål 14.5, som handler om etableringen af

miljøbeskyttede området i havet.

Fremadrettet/Udfordringer/Muligheder:

I forhold til det overordnede mål 14.2, som er beskrevet i relativt generelle vendinger er det den

umiddelbare vurdering, at Danmark gør en aktiv indsats for at ”manage and protect” havmiljøet.

Der er visse områder, som fx marint affald og undervandsstøj, hvor der er behov for mere viden

til at kunne vurdere, om god miljøtilstand vil blive nået i 2020, men det vurderes, at Danmark

stadig gør en aktiv indsats.

MFVM – NST

14.3

Minimize and address the impacts of ocean acidification,

including through enhanced scientific cooperation at all levels

Forsuring af havet sker udelukkende grundet den stigende CO2-koncentration i atmosfæren. Man

kan primært implementere dette delmål ved at reducere udledninger af CO2 til atmosfæren (SDG

13).

SVANA har pt. ingen konkrete indsatser vedr. håndtering af konsekvenserne af forsuring af havet.

Der foregår forskning om forsuring af havet bl.a. på Københavns Universitet, og SVANA har bl.a.

støttet forskningsprojekter om forsuring i relation af Nordisk Ministerråd. Endvidere er der

forskning inden for den kystnære vegetations optagelse af CO2, som kan bidrage til

klimaindsatsen.

Fremadrettet/Udfordringer/Muligheder:

Forsuring er en afledt effekt af klimaændringer, hvorfor indsatsen ligger hos Energi-, Forsynings –

og Klimaministeriet. Det er uvist, om målet om at minimere konsekvenserne af forsuring kan nås

i 2020.

MFVM – NAER

I december 2013 blev den nye fælles EU fiskeripolitik vedtaget, hvilket skabte et stærkere

fundament for et mere bæredygtigt fiskeri og bedre ressourceudnyttelse i fremtiden. Stadig flere

bestande udnyttes inden for de niveauer, der giver maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY), og

denne udvikling er en klar målsætning for den fælles fiskeripolitik.

Fremadrettet/Udfordringer/Muligheder:

I de kommende år fortsættes udrulningen af den nye fælles fiskeripolitik. Discardforbudet (forbud

mod udsmid af fangst), en økosystembaseret fiskeriforvaltning og øget regionalt samarbejde er

en del af den reformerede fælles fiskeripolitik. Det forventes, at den fælles fiskeripolitik

indebærer, at de kommercielt udnyttede arter vil blive forvaltet efter MSY-principper senest i

2020. Der kan dog være enkelte bestande, hvor særlige forhold indebærer, at det vil tage

bestanden længere tid at nå op på MSY-niveau. Dette kan være kollapsede bestande eller

bestande med langsomt reproducerende arter.

MFVM – SVANA

Danmark lever op til målet. Udpegningen af Natura 2000-områder udgør 1717ca. 18 % af

havområderne. Dertil kommer de 6 nye beskyttede områder i Kattegat under

Havstrategidirektivet, som udgør 4 % af Kattegat.

Fremadrettet

Målet er nået. Der er en proces i gang for at vurdere, om Danmark er forpligtet til at beskytte

flere havområder i Nordsøen og Østersøen i henhold til Havstrategidirektivet, foruden de

udpegede områder i Kattegat.

MFVM – NAER

Støtte til den danske fiskerisektor sker inden for rammerne af EU’s fælles fiskeri-politik gennem

medfinansiering fra Den Europæiske Hav- og fiskerifond. Projekter der øger fartøjers

fiskerikapacitet eller udstyr der øger et fartøjs evne til at finde fisk, eller bidrager til IUU er ikke

støtteberettiget.

Der ydes ikke den nævnte støtte til den danske fiskerisektor.

Fremadrettet

Målet er opfyldt.

14.4

By 2020, effectively regulate harvesting and end overfishing,

illegal, unreported and unregulated fishing and destructive

fishing practices and implement science-based management

plans, in order to restore fish stocks in the shortest time

feasible, at least to levels that can produce maximum

sustainable yield as determined by their biological

characteristics

14.5

By 2020, conserve at least 10 per cent of coastal and marine

areas, consistent with national and international law and

based on the best available scientific information

14.6

By 2020, prohibit certain forms of fisheries subsidies which

contribute to overcapacity and overfishing, eliminate

subsidies that contribute to illegal, unreported and

unregulated fishing and refrain from introducing new such

subsidies, recognizing that appropriate and effective special

and differential treatment for developing and least developed

countries should be an integral part of the World Trade

Organization fisheries subsidies negotiation

* [* taking into

account ongoing World Trade Organization negotiations, the

Doha Development Agenda and the Hong Kong Ministerial

Mandate]

14.7

By 2030, increase the economic benefits to small island

developing States and least developed countries from the

sustainable use of marine resources, including through

sustainable management of fisheries, aquaculture and

tourism

MFVM – NAER

Ikke relevant - der foreligger ikke og er der ikke planlagt politikker og programmer på MFVM’s

område, der sigter på SIDS/de omtalte kategorier af lande.

Danmark støtter en række multilaterale organisationer, som arbejder for fremme af bæredygtig

brug af marine ressourcer, bl.a. UNEP, GEF, IUCN og IIED. Der ydes ikke bistand til enkelte SIDS

specifikt rettet mod udnyttelse af marine ressourcer.

MFVM-NAER

Miljø- og Fødevareministeriet bidrager til forøgning af videnskabelig viden og udvikling af

forskningskapaciteten på det marine område gennem ministeriets aftale med Danmarks Tekniske

Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening på fiskeriområdet, der i 2016 beløber sig

til 59,6 mio. kr. samt projektbaseret støtte gennem Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram

og EHFF programmet. Herudover indgår Danmark i det internationale samarbejde på om-rådet

bl.a. gennem deltagelsen i International Council for the Exploration of the Sea (ICES) samt EU-

landenes transnationale programmeringsinitiativ for marin forskning og udvikling i JPI- Oceans.

Danmark støtter en række multilaterale organisationer, som arbejder for fremme af bæredygtig

brug af marine ressourcer, bl.a. UNEP, GEF, IUCN og IIED.

14.a

Increase scientific knowledge, develop research capacity and

transfer marine

technology, taking into account the

Intergovernmental Oceanographic Commission Criteria and

Guidelines on the Transfer of Marine Technology, in order to

improve ocean health and to enhance the contribution of

marine biodiversity to the development of developing

countries, in particular small island developing States and

least developed countries

14.b

Provide access of small-scale artisanal fishers to marine

resources and markets

MFVM – NAER

For at fremme det mindre fiskeri har der gennem en årrække været en særlig frivillig ordning for

kystfiskere, hvor de gratis får ekstra årsmængder bl.a. torsk, tunge og rødspætte til fartøjer

under 17 meter. Det overordnede formål for kystfiskerordningen er at fremme kystfiskeriet ved at

sikre øget miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed i fiskeriet, blandt andet ved at gøre

skånsomt kystfiskeri mere attraktivt. Man fremmer således det naturskånsomme fiskeri ved at

tildele fartøjer, der fisker med skånsomme redskaber, 50 procent flere fisk end de fartøjer, der

f.eks. fisker med trawl. Et af de specifikke mål med Den Europæiske Hav- og fiskerifond (EHFF) er

at fremme fiskerivirksomheders konkurrenceevne og levedygtighed, herunder for mindre

kystfartøjer. Som en del af det danske Hav- og Fiskeriudviklingsprogram 2014-2020, der

medfinansieres af Den Europæiske Hav- og fiskerifond, støttes aktiviteter, der skal fremme

kystfiskeres afsætningsmuligheder. NaturErhvervstyrelsen har således bl.a. ansat en facilitator,

der blandt andet hjælper kystfiskere i forhold til udvikling af afsætningsmuligheder for den

fangede fisk.

Fremadrettet/Udfordringer:

Rammerne for en ny kystfiskerordning, der er gældende i 2017 til og med 2019 er vedtaget.

Dette betyder bl.a. at ordningen tilføres yderligere mængder af fisk svarende til en værdi på ca.

59 mio. kr. ligesom der indføres en lukket ordning, hvor de tilmeldte fartøjers kvoter låses fast i

ordningen, for at sikre at kvoter og fartøjer forbliver i det kystnære fiskeri.

MFVM – SVANA

Det vurderes, at Danmark lever op til forpligtelserne under UNCLOS bl.a. igennem

implementering i lov om beskyttelse af havmiljøet (havmiljøloven). SVANA indgår desuden aktivt i

forhandlingerne om en ny resolution under UNCLOS om beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af

biodiversitet udenfor national jurisdiktion (BBNJ). Det skal understreges, at arbejdet med

UNCLOS ligger under Udenrigsministeriets ressort.

Fremadrettet

Bemærk, et lovforslag om beskyttelse af havmiljøet ved Grønland er på lovprogrammet

14.c

Enhance the conservation and sustainable use of oceans and

their resources by implementing international law as

reflected in the United Nations Convention on the Law of the

Sea, which provides the legal framework for the conservation

and sustainable use of oceans and their resources, as

recalled in paragraph 158 of “The future we want”

2017/2018 og forventes behandlet i det grønlandske landsting i foråret 2017 og herefter i

Folketinget. Lovforslaget opdaterer de eksisterende regler om f.eks. indgreb overfor skibe på

baggrund af UNCLOS for Grønland.

Målet vurderes at kunne nås.

Goal 15. Protect, restore and promote sustainable use of terrestrial ecosystems, sustainably manage forests, combat desertification, and halt and

reverse land degradation and halt biodiversity loss

15.1

By 2020, ensure the conservation, restoration and

sustainable use of terrestrial and inland freshwater

ecosystems and their services, in particular forests, wetlands,

mountains and drylands, in line with obligations under

international agreements

MFVM – SVANA

En væsentlig ramme for dansk naturpolitiker EU’s naturdirektiver, Habitatdirektivet fra 1992

(Rådets direktiv 92/43/EØF) har til formål at fremme biodiversiteten i medlemsstaterne ved at

definere en fælles ramme for beskyttelsen af arter og naturtyper, der er af betydning for EU.

Dette sker hovedsagligt gennem udpegning af særlige bevaringsområder, habitatområderne. I

habitatområderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de arter eller

naturtyper som området er udpeget for. Regeringen har netop offentliggjort 252 Natura 2000

planer, som vil sikre bevarelse hhv. genoprettelse af natur på 8 % af det samlede areal på land

og 18% af de indre danske farvande. På land udgør Natura 2000 områderne i alt 360.000 ha. En

del af dette areal er sammenfaldende med områder beskyttet af Naturbeskyttelseslovens §3,

beskytter søer, moser, enge, strandenge, heder, overdrev og vandløb, som samlet set dækker

10% af Danmarks areal.

Det andet direktiv er fuglebeskyttelsedirektivet fra 1979, som har til formål at beskytte og

forbedre vilkårene for de vilde fuglearter i EU. Dette sker bl.a. ved at medlemslandene forpligter

sig til at udpege fuglebeskyttelsesområder.

Udover Natura-2000 planlægningen er der indgået aftale mellem Venstre, Dansk Folkeparti,

Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti om en naturpakke, som består af en række

initiativer på naturområdet, der skal styrke biodiversiteten. Naturpakken indeholder bl.a. en

indsats for udlæg af 13.300 ha. Ny biodiversitets-skov på statslige arealer og op til 3.300 ha. Ny

biodiversitetsskov på private arealer. Indsatsen indføres gradvist over de næste 50 år. Der

afsættes endvidere midler til indsatser der skal skabe mere sammenhæng i naturen og bedre

vilkår for dyr og planter i det åbne land, og der er indsatser der skal motivere flere landmænd til

at pleje naturen. Endelig er der afsat flere midler til en styrket indsats for reduktion af

kvælstofudvaskningen til miljøet fra landbruget. Aftaleparterne har samtidig besluttet, at

Naturpakkens indsatser skal indgå i en samlet afrapportering af Danmarks internationale

forpligtelser til at udarbejde en biodiversitetsstrategi sammen med eksisterende indsatser på

naturområdet, herunder Natura 2000-planlægningen.

EU Vandrammedirektivet, og dansk implementering heraf giver retning og sætter

ambitionsniveauet for indsats omkring beskyttelse af ferskvandssystemet. Dansk lovgivning

omkring rensning af by spildevand og regulering af emissioner fra industri og landbrug er med til

at sikre og oprethold et godt ferskvandsmiljø.

Fremadrettet/Udfordringer/Muligheder:

Aftalen om Naturpakken skal gradvist implementeres-. Visse elementer implementeres på kort

sigt, mens udlægning af skov til biodiversitet skal ske indenfor en 50-årig tidshorisont. Samtidigt

har Danmark ligesom en række andre lande konkrete udfordringer med at opfylde internationale

mål i FN og i EU om at standse tilbagegangen i biodiversitet. Naturpakken er et af midlerne til at

imødekomme disse udfordringer.

Der skal løbende sikres opfyldelse af EU’s naturdirektiver bl.a. ved at opnå og fastholde gunstig

bevaringsstatus for dyr og naturtyper indenfor habitatdirektivet og at sikre tilnærmelse til gunstig

bevaringsstatus for de arter og naturtyper som i dag er truede. Dette sikres gennem løbende

håndhævelse af lovgivningen herunder naturbeskyttelsesloven, skovloven, jagt- og

vildtforvaltningsloven og artsfredningsbekendtgørelsen. Der vil også være en betydelig udfordring

knyttet til implementering af EU’s forordning om invasive arter. Danmark vil som andre lande

være forpligtet til aktivt at bekæmpe arter, som optages på EU’s liste over arter, som kan være

problematiske. Regeringen udarbejder en national plan for bekæmpelse af invasive arter.

Udover de opgaver der knytter sig til fastlagt lovgivning og mål, forventes klima-forandringerne

at udgøre en betydelig udfordring for dyr og planter ikke mindst i de kystnære områder, som

påvirkes af vandstandsstigninger. I den forbindelse forventes det også, at der vil optræde flere

invasive arter.

Generelt er Danmark et lille land med tæt befolkning og intensiv arealudnyttelse og har til

stadighed behov for at optimere udnyttelsen af ressourcer og arealer, på en måde så det

understøtter vækst, udvikling og rekreative værdier, i balance med miljøet.

Igennem støtte til globale organisationer som IUCN, WRI og FN organisationer, støtter Danmark

kampen mod ørkenspredning og landdegradering, som undergraver økosystemernes

produktivitetskapacitet.

MFVM – SVANA

Skovloven har som formål at bevare og værne landets skove og hertil forøge skovarealet. Loven

har også til formål at fremme bæredygtig drift af landets skove. Dette understøttes bl.a. ved

bestemmelser om hvordan fredskovspligtige arealer anvendes, regler om beskyttelse af

naturtyper og levesteder i skoven, samt en række tilskud til private skovejere, dels tilskud til

skovrejsning dels tilskud der understøtter og fremmer skovenes biodiversitet. Staten har indført

bindende regler for anvendelse af dokumenteret bæredygtigt produceret træ i statslige aftaler om

vareindkøb, byggeri og serviceaftaler og gennemfører en indsats for at udbrede kendskabet til

cirkulæret og den tilhørende vejledning i hele den offentlige sektor. Energibranchen har indgået

en rammeaftale om sikring af bæredygtigt træ til energi. Skov-programmet fra 2002 videreførte

et mål for skovrejsning fra 1989, således at skovlandskaber skal dække 20-25 % af Danmarks

areal i løbet af en trægeneration (80-100 år). Der er i perioden 1990 – 2012 rejst ca. 69.000 ha

ny skov i Danmark svarende til godt 3000 ha årligt. Midler afsat til tilskud til privat skovrejsning

på ca. 1000 ha årligt i perioden 2017 – 2020 bidrager til at sikre en videreførelse af indsatsen.

Desuden rummer skovprogrammet mål for at sikre og fremme biodiversiteten i skov, således at

10 % af det samlede skovareal har inden 2040 har biodiversitet som det primære driftsformål. I

aftaleAftalen om Naturpakken (2016) indgår udlæg af eksisterende statslige og private skove, så

der samlet opnås ha.mindst 25.000 ha urørt skov og anden biodiversitetsskov på statslige og

private arealer. Formålet er blandt andet at skabe bedre vilkår for truede dyre- og

plantearter.fremme forholdene for en række truede arter..

Fremadrettet/Udfordringer/Muligheder:

Tilstanden i Danmarks skove overvåges løbende, og den viser fortsat positiv stigning i skovarealet

og tillige i de stående vedmasser, som vurderes at være i fin tråd med SDG-undermålet.

Indsatsen skal samlet set holdes op imod den afskovning, der aht. fremme af natur- og

landskabsværdier i et vist omfang sker i bl.a. statsskovene. Nye voksende markeder for

15.2

By 2020, promote the implementation of sustainable

management of all types of forests, halt deforestation,

restore degraded forests and substantially increase

afforestation and reforestation globally

15.3

By 2030, combat desertification, restore degraded land and

soil, including land affected by desertification, drought and

floods, and strive to achieve a land degradation-neutral world

energitræ vil potentielt kunne påvirke udviklingen i Danmarks skovresurser, hvilket gør det

aktuelt fortsat at følge udviklingen nøje. Naturpakken og det kommende nationale skovprogram

vil udstikke de overordnede politiske pejlemærker for indsatsen.

MFVM – SVANA

ikke relevant i DK

Danmark er medlem af ” United Nations Convention to Combat Desertification” (UNCCD).

Danmark støtter fx et program for retablering af skove og landskaber i Indonesien.

MFVM – SVANA

ikke relevant i DK

Danmark støtter “Access and Benefit Sharing”-programmet under Nagoya Protokollen.

MFVM – SVANA

Danmark har taget en række initiativer til beskyttelse af habitater, dels gennem Natura 2000

planerne og i den forbindelse udlægning af 104 reservater, der har til formål at beskytte sårbare

arter mod forstyrrelser. Herudover har Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti indgået aftale om Naturpakken, der bidrager til at styrke biodiversiteten.

Der gøres fremadrettet en særligt indsats for udlægning af skov til biodiversitetsformål, der

forventes at være et væsentligt bidrag til biodiversiteten, idet skovene huser flest truede arter.

Indsatser for arter, herunder truede og beskyttede arter, konfliktskabende arter og invasive arter,

sker både med udgangspunkt i EU’s naturdirektiver, andre internationale aftaler, national

lovgivning eller efter politisk beslutning om særlig prioritering. Naturstyrelsen har udarbejdet en

række statslige artsforvaltningsplaner, som løbende revideres. Planerne samler den biologiske

viden om arterne, beskriver hvordan arterne kan forvaltes og eventuelt reguleres samt relevante

støtteordninger. Der er fx lavet forvaltningsplaner for hare, agerhøne, odder, ulv, bæver, skarv,

laks, snæbel, hedepletvinge og gul stenbræk.

Udover EU’s naturdirektiver er Danmark forpligtet af EU’s biodiversitetsstrategi fra 2011, som

indeholder seks hovedmål, og som implementerer den globale strategiske plan fra FN’s

biodiversitetskonvention i EU. De seks mål er: 1) fuld gennemførelse af EU’s naturdirektiver

2)bibeholde og reetablere terrestriske økosystemer og økosystemtjenester, 3) forøge jordbrugets

og skovbrugets bidrag til bevarelse og forøgelse af biodiversiteten, 4) sikre en bæredygtig

udnyttelse af fiskeressourcer, 5) bekæmpe invasive arter og 6) medvirke til at forhindre tab af

biodiversitet på globalt plan. EU-Kommissionen offentliggjorde i oktober 2015 en

midtvejsevaluering af strategien, der løber frem til 2020, som viser at kun med hensyn til mål 5

er der reelle fremskridt i EU’s opfyldelse af målene.

Fremadrettet

Danmark skal i de kommende år arbejde målrettet på at indfri de internationale forpligtelser,

først og fremmest forpligtelserne indenfor EU’s naturdirektiver, samt vandrammedirektivet,

havstrategidirektivet for så vidt angår naturtyper og forordningen om invasive arter. Disse vil

yderligere bidrage til at beskytte naturlige hjemmehørende arter.

Den løbende implementering af naturpakken vil være en betydelig opgave, som forventes både

15.4

By 2030, ensure the conservation of mountain ecosystems,

including their biodiversity, in order to enhance their capacity

to provide benefits that are essential for sustainable

development

15.5

Take urgent and significant action to reduce the degradation

of natural habitats, halt the loss of biodiversity and, by 2020,

protect and prevent the extinction of threatened species

15.6

Promote fair and equitable sharing of the benefits arising

from the utilization of genetic resources and promote

appropriate access to such resources, as internationally

agreed

på kort sigt og på længere sigt at bidrage til beskyttelse af arter – ikke mindst de truede arter,

som ikke mindst findes i skovområderne.

MFVM – SVANA

Danmark har ratificeret og implementeret Nagoya-protokollen og har endvidere etableret kontakt

med danske virksomheder som arbejder med konkrete aftaler om adgang til genetiske ressourcer

og udbyttedeling.

EU har vedtaget forordning om overholdelelsesforanstaltninger fra Nagoya protokollen om adgang

til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen

af disse ressourcer og Danmark har vedtaget lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske

resurser. Nagoya-protokollen udbygger nogle af Biodiversitetskonventionens regler, som slår fast,

at staterne har den suveræne ret til deres genetiske ressourcer, og at adgangen for brugere fra et

land til genetiske ressourcer i et andet land er betinget af: forudgående informeret samtykke fra

leverandørlandet, og af privatretlige aftaler om deling af udbyttet, som indgås direkte mellem de

udenlandske agenter og de, som ejer og udleverer materialet i leverandørlandet.

Protokollen indeholder både krav til leverandørlande om klarhed og forudsigelighed i deres

lovgivning, om adgangen til de genetiske ressourcer og til brugerlande om at medvirke til, at

leverandørlandenes lovgivning om adgang og udbyttedeling bliver overholdt. Den indeholder også

regler om håndteringen af oprindelige folks traditionelle viden, der knytter sig til de genetiske

ressourcer. Også her kræves der forudgående tilladelse til at bruge denne viden ved udnyttelsen

af den genetiske ressource.

Viden om et lands regler hentes i det såkaldte ”clearinghouse”, hvortil medlemsstaterne leverer

information om nationale regler og udnyttelse af disse og om de udbytteaftaler, der indgås på

tværs af landene. Clearinghouse skal gøre disse informationer tilgængelige for andre

medlemsstater. Alle EU lande skal føre tilsyn med brugerne af genetiske ressourcer for at

kontrollere at brugerne overholder reglen om at udvise rettidig omhu når der sker udnyttelse af

genetiske ressourcer eller traditionel viden i tilknytning til anvendelsen samt sikre at de nationale

ABS regler overholdes.

Fremadrettet/Udfordringer/Muligheder:

Danmark fortsætter implementeringen af EU forordningen herunder involvering og kontrol af

brugere. Danmark har de sidste 5 år bidraget til implementeringen af Nagoya-protokollen i Afrika

via det såkaldte ABS Capacity Development Initiative (ABS Initiativet). Danmark har støttet

gennem Udenrigsministeriet ABS Initiativet med 25 mio. kr Danmark har i den forbindelse været

vært for 4 internationale ABS business dialogmøder og i forlængelse her af har

Udenrigsministeriet bevilliget støtte til at Dansk Industri kan undersøge videns- og

markedsudviklingsmuligheder i det sydlige Afrika i 2016.

MFVM – SVANA

Danmark er ikke i særlig grad mål for krybskytteri eller ulovlig handel med udryddelsestruede

vilde dyr og planter og produkter fra dem. I EU er der dog et marked for disse ulovlige produkter

og planter og dyr og da der er åbne grænser i EU skal indsatsen derfor ske på EU niveau.

Handel med truede dyr og planter er adresseret i en international konvention (CI-TES –

Convention on International Trade in Endangered Species). Formålet med CITES er at beskytte

udryddelsestruede vilde dyr og planter ved at kontrollere den internationale handel med disse

arter. Målet er, at kun bæredygtig handel tillades, - dvs. at bevaringsstatus eller

udbredelsesområde for den pågældende art ikke forringes. CITES er i EU gennemført ved en

række forordninger. Som medlem af EU implementerer Danmark denne lovgivning og har også

siden 1977 været part til CITES. Danmark deltager aktivt i EU’s løbende arbejde med

implementeringen af CITES og arbejder løbende på at sikre effektiv administration og

15.7

Take urgent action to end poaching and trafficking of

protected species of flora and fauna and address both

demand and supply of illegal wildlife products

håndhævelse af CITES-konventionens bestemmelser. Ud over forordningerne har Kommissionen

udarbejdet en handlingsplan der målrettet adresserer bekæmpelse af ulovlig handel med

produkter fra vilde dyr og planter. Medlemsstaterne gennemfører handlingsplanen ved en

rådskonklusion.

Danmark er ikke aktivt involveret i bekæmpelse af krybskytteri. Den danske indsats består i at

efterleve EU lovgivningen og handlingsplanen.

I Danmark kontrolleres handel og import af truede vilde dyr og planter i samarbejde mellem

Naturstyrelsen og SKAT. Ved overtrædelser samarbejder Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

med politiet.

Fremadrettet

Danmark opfylder gennem implementeringen af rådskonklusionerne sine forpligtelser i forhold til

dette mål.

MFVM – SVANA

Danmark er omfattet af EU’s forordning om invasive arter, og Danmark forbereder initiativer der

skal sikre, at Danmark effektivt bekæmper de invasive arter, der er på EU-listen over arter af

fællesskabsbetydning. Danmark bekæmper p.t. herudover selv en række invasive arter, herunder

mårhund og bjørneklo.

Fremadrettet/Udfordringer/Muligheder:

Indsatsen mod invasive arter kan potentielt udfordres af økonomiske begrænsninger, da

bekæmpelse af arter, der er meget udbredt eller evt. arter, der lever i vandmiljøet kan være

meget omkostningsfyldt.

MFVM – SVANA

Hensyn til miljø og Biodiversitet varetages på tværs af politikområder, bl.a. i kraft af reglerne om

konsekvensvurdering for miljøet af større anlæg (VVM-reglerne). Herudover er der naturlig

koordinering mellem landbrugs-og fiskeripolitikken og miljø- og naturhensyn.

Danmark er i gang med et flerårigt projekt, der skal bidrage til ny viden om kortlægning af

økosystemtjenester og de værdier, økosystemtjenesterne genererer (MAES). Det vil på baggrund

af projektet blive vurderet, om og i hvilken udstrækning kortlægning og værdisætning af

økosystemtjenester kan anvendes som arbejdsmetode på andre felter.

15.a

Mobilize and significantly increase financial resources from all

sources to conserve and sustainably use biodiversity and

ecosystems

MFVM – SVANA

På Biodiversitetskonventionens 12. partsmøde blev der vedtaget et globalt mål for mobilisering af

ressourcer til udviklingslandenes arbejde med beskyttelse af biodiversitet. Målet er, at overførslen

af midler fra de udviklede lande til udviklingslande skulle fordobles i 2015 (i forhold til et basis

niveau beregnet som gennemsnittet af den globale overførsel fra 2006-2010) og fastholdes på

dette niveau frem til 2020. Det blev også besluttet, at alle lande nationalt skal mobilisere

ressourcer og at parterne skal udarbejde nationale ressourcemobiliseringsstrategier.

Fremadrettet/Udfordringer/Muligheder:

For så vidt angår mobilisering af private midler vurderes der at være et potentiale, men det

kræver en betydelig kommunikationsindsats og prioritering at udnytte dette mulige potentiale.

Danmark støtter multilaterale organisationer, som arbejder for fremme bæredygtigt skovbrug,

bl.a. UNEP, GEF, Verdensbanken, IUCN og IIED. Støtten indeholder programmer som UNREDD,

den såkaldte ”Forest Carbon Partnership Facility”.

15.8

By 2020, introduce measures to prevent the introduction and

significantly reduce the impact of invasive alien species on

land and water ecosystems and control or eradicate the

priority species

15.9

By 2020, integrate ecosystem and biodiversity values into

national and local planning, development processes, poverty

reduction strategies and accounts

15.b

Mobilize significant resources from all sources and at all

levels to finance sustainable forest management and provide

adequate incentives to developing countries to advance such

management, including for conservation and reforestation

15.c

Enhance global support for efforts to combat poaching and

trafficking of protected species, including by increasing the

capacity of local communities to pursue sustainable livelihood

opportunities

Danmark støtter FN’s Miljøprogram (UNEP), som bekæmper ulovligt krybskytteri og ulovlig handel

af beskyttede arter.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Goal 16. Promote peaceful and inclusive societies for sustainable development, provide access to justice for all and build effective, accountable and

inclusive institutions at all levels

16.1

significantly reduce all forms of violence and related death

rates everywhere

Vold og drab er kriminaliseret i straffelovens kapitel 25 om forbrydelser mod liv og legeme.

Politiet undersøger sådanne tilfælde efter modtagelse af en anmeldelse eller af egen drift, når der

er rimelig mistanke om, at en lovovertrædelse er begået.

Rigspolitiet vil fortsætte de uddannelsesmæssige tiltag i forhold til politiets anvendelse af

evidensbaserede risikovurderingsredskaber. Det vil forbedre politiets muligheder for på et tidligt

tidspunkt at kunne vurdere trusselsniveauet for ofre for personfarlig kriminalitet samt behovet for

iværksættelse af nødvendige hjælpeforanstaltninger til en udsat person.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Danmark fokuserer, jf. udviklingspolitisk og humanitær strategi fra 2017, på forebyggelse af

konflikter og stabilisering i og omkring skrøbelige lande og situationer samt i krise- og

usikkerhedsbuen rundt om Europa. Danmark bidrager til at bekæmpe overgreb på børn, unge

piger og kvinder og arbejder målrettet på, at indsatser i konflikter og humanitære situationer

tager højde for piger og kvinders særlige sårbarhed. Danmark bidrager til at bekæmpe vold,

herunder seksuel vold, mod kvinder og piger i konflikt og fremme deres deltagelse i

konfliktløsning, fredsopbygning og genopbygning af samfund i tråd med FN’s

Sikkerhedsrådsresolution 1325 om Kvinder, Fred og Sikkerhed.

Danmark indtænker ligeledes håndtering af voldelig ekstremisme og radikalisering i vores

udviklings- og sikkerhedsrelaterede engagementer.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Se besvarelsen af punkt 8.7 og 16.1.

Danmark arbejder endvidere for så vidt muligt at skåne børn, der har været udsat for bl.a.

seksuel udnyttelse, under både politiets efterforskning og eventuel senere retsforfølgning af

gerningsmanden. I den forbindelse er adgangen til videoafhøring af børn udvidet, så flere børn

skånes fra at afgive forklaring i retten. Endvidere koordineres den samlede indsat mod børn i

sådanne sager i de regionale børnehuse, som beskrevet af Børne- og Socialministeriet.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

BSM

16.2

end abuse, exploitation, trafficking and all forms of violence

and torture against children

Med satspuljen for 2013 blev der afsat 268 mio. kr. over 4 år til Overgrebspakken, som skal

beskytte børn og unge mod overgreb.

Som led i udmøntningen af overgrebspakken åbnede i 2013 et børnehus i alle 5 regioner. Der er

tale om børnevenligt indrettede huse med specialiseret fagpersonale, hvor børn og unge, som har

været udsat for overgreb, eller hvor der er mistanke om overgreb, kan blive udredt af både

kommunen, politi og sundhedsvæsnet. Børnehusene bidrager bl.a. med særlig ekspertise til den

børnefaglige undersøgelse i overgrebssagerne og kan give akut krisestøtte til barnet og barnets

familie efter behov.

Børnehusene skal løbende registrere oplysninger om de børn og unge, der gennemgår forløb hos

dem, og indberette disse oplysninger til Socialstyrelsen med henblik på statistisk brug. Det drejer

sig om oplysninger om barnets eller den unges køn, hvor sagen er startet, type eller karakter af

overgreb, den formodede krænkers relation til barnet eller den unge og indsatsen i børnehuset.

Red Barnet står for en kampagne henvendt til børn om deres rettigheder ift. overgreb, bl.a. i form

af undervisningsmateriale til folkeskolen.

Fremadrettet

Der er afsat varige midler til den fortsatte drift af børnehusene samt indsamling af data med

henblik på at følge og videreudvikle området og understøtte kommunerne.

Danmark har et velfungerende retssystem med fokus på de involverede parters retssikkerhed.

Tiltalte i straffesager har bl.a. ret til en forsvarer, ligesom forurettede i visse sager har ret til en

bistandsadvokat. Se også besvarelsen af punkt 16.6.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Danmark er en markant global forsvarer for menneskerettigheder, demokrati og

ligestilling. Vi fremmer disse værdier i en lang række sammenhænge lige fra vores

kontakt med private virksomheder til en aktiv deltagelse i FN-forhandlinger herom.

Menneskerettigheder, demokrati, god regeringsførelse, retsstatsprincipper og ligestilling er et

selvstændigt prioriteret område i det danske udviklingssamarbejde.

Danmark støtter demokratiers rettighed til at være demokratier, herunder som ligeværdige

partnere i multilaterale organisationer – et vigtigt initiativ er Naboskabsprogrammet, der er

fokuseret på de skrøbelige demokratier i Ukraine og Georgien.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Dansk politi følger en række kriminalitetsområder tæt, herunder den organiserede kriminalitet,

der bl.a. omfatter rocker- og bandekriminalitet, og hvor kriminalitetsbekæmpelsen bl.a. sker

gennem finansiel efterforskning.

Politiet oprettede i 2007 en specielenhed, Sporingsgruppen, under SØIK. Gruppens primære

opgave er at finde udbytte fra kriminalitet. Sporingsgruppens arbejdsområde er ikke indskrænket

til sager om økonomisk kriminalitet, og gruppen er ofte involveret i sager om eksempelvis

narkokriminalitet.

16.3

Promote the rule of law at the national and international

levels and ensure equal access to justice for all

16.4

By 2030, significantly reduce illicit financial and arms flows,

strengthen the recovery and return of stolen assets and

combat all forms of organized crime

Danmark deltager endvidere i arbejdsgruppen European Firearms Experts(EFE), hvor der bl.a.

fastlægges en handlingsplan for en koordineret politiindsats i europæisk regi vedr. skydevåben.

Rigspolitiet deltager endvidere i Focalpoint Firearms i regi af Europol og Empact Firearms, der

bl.a. består i håndteringen af en efterretningsdatabase, hvor alle oplysninger om illegale våben

opdateres. Nationalt Efterforskningscenter (NEC) har desuden i samarbejde med de nationale

politimyndigheder i FYROM Makedonien etableret the South European Firearms Expert Group

(SEEFEG) i 2014 for at styrke koordineringen og samarbejdet med alle lande på Balkan i

indsatsen mod (illegal) handel med våben rettet mod Europa.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Korruption og bestikkelse, herunder både at give og modtage bestikkelse, er kriminaliseret i

dansk lovgivning.

Danmark deltager aktivt i bekæmpelsen af korruption internationalt. Danmark har i den

forbindelse tiltrådt bl.a. FN's konvention mod korruption, Europarådets Strafferetskonvention om

korruption og OECD-konventionen om bekæmpelse af bestikkelse af udenlandske tjenestemænd i

forbindelse med internationale forretningstransaktioner.

Fremadrettet

Danmark vil fortsætte med denne tilgang.

Nultolerance overfor korruption er et afgørende element i Danmarks udviklingssamarbejde og en

integreret del af den danske udviklingspolitik.

Fremadrettet

Danmark vil fortsat fremme den internationale antikorruptionsindsats.

Forvaltningsloven og offentlighedsloven giver privatpersoner og medier mulighed for at søge

aktindsigt i dokumenter i den offentlige forvaltning.

Endvidere viser undersøgelsen ”Tryghed og holdning til politi og retssystem – Danmark i forhold

til andre europæiske lande” fra Justitsministeriets Forskningskontor fra januar 2016, at

danskernes tillid til domstolene og politi er høj.