UDENRIGSMINISTERIET
Dato: 28. oktober 2016
Spørgsmål fra Udenrigsud-
valget til udenrigsministe-
ren af 6. oktober 2016, stil-
let af Jeppe Jakobsen (DF)
URU alm. del - Spørgsmål 4:
Set i lyset af at regeringen lægger op til at veteranpolitikken kun skal gælde for
veteraner udsendt af forsvarsministeriet, agter ministeren da at oprette en sær-
skilt veteranpolitik for de veteraner som har været udsendt af udenrigsministeri-
et?
Svar:
Forsvarsministeriets veteranpolitik har siden 2010 omfattet personer ansat af
Forsvarsministeriet. Udenrigsministeriet har valgt ikke at lade de personer, man
ansætter med henblik på udsendelse, være omfattet heraf. Baggrunden herfor er
bl.a., at personer udsendt til løsning af civile opgaver i langt overvejende grad er
udsendt under vilkår og til opgaver, som afviger væsentligt i forhold de opgaver,
der løses af Forsvarsministeriets personel. Det kan oplyses, at Udenrigsministe-
riet årligt udsender ca. 550 personer til forskellige civile indsatser, hvoraf en stor
del er udenlandske statsborgere. Heri indgår ikke de udsendelser, der løbende
sker af Udenrigsministeriets faste ansatte til danske diplomatiske repræsentatio-
ner.
Visse dele af veteranpolitikken, som for eksempel flagdagen, udstrækkes dog
også til grupper af Udenrigsministeriets udsendte, ligesom Udenrigsministeriets
udsendelsesvilkår giver mulighed for nødvendig lægelig og psykologisk bistand
efter afsluttet udsendelse. Jeg finder på den baggrund ikke anledning til at ændre
på den nuværende praksis eller iværksætte udviklingen af en særskilt veteranpoli-
tik i forhold til personer udsendt af Udenrigsministeriet.