URU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet den 9. december 2016 om den danske internationale kulturindsats, til kulturministeren

Udenrigsudvalget 2016-17
URU Alm.del
Offentligt

FULD TALE

Arrangement:

Åbent eller lukket:

Dato og klokkeslæt:

Sted:

Taletid:

Forv. Antal deltagere:

Evt. andre forhold

ministeren bør være

opmærksom på:

Kontaktperson:

Samråd i Udenrigsudvalget sammen med

udenrigsministeren

Lukket

9. december 2016 kl. 13.00-14.00

Folketinget Vær. 1-133

Ca. 15 min.

Udenrigsudvalget

Ministeren taler først. Herefter taler

udenrigsministeren (talepapir vedlagt).

Karin Marcussen, [email protected], +45 4139 3820

Ane Vibe Jensen, [email protected], +45 4139 3801

29. november 2016

Spørgsmål:

Hvordan ser regeringen på

forslaget om at samle den danske, internationale

kulturindsats i et nyt, samlet kulturinstitut, som

det er foreslået af bl.a. Det Danske

Kulturinstitut?

Svar:

Tak for samrådsspørgsmålet, som jeg vil

besvare med udgangspunkt i de tanker om et

samlet kulturinstitut, som fremgår af Michael

Christiansens og Christian Haves kronik

”Danmark har brug for et kulturinstitut” fra

marts 2016.

Dok. nr. 16/02925-2

URU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet den 9. december 2016 om den danske internationale kulturindsats, til kulturministeren

Side 2

Jeg har overtaget dette samrådsspørgsmål fra

min forgænger, men jeg synes alligevel, at

samrådet i dag er en god anledning til at tale

om, hvad vi kan med den internationale

kulturudveksling, og hvordan indsatsen bedst

organiseres.

Regeringen er enig med Michael Christiansen

og Christian Have – og andre – i, at vi skal

styrke vores globale udsyn, og den

internationale kulturudveksling er et vigtigt led

heri.

Som jeg forstår kronikkens vision for et samlet

kulturinstitut, så tager det primært afsæt i et

kulturdiplomatisk formål om at fremme

kendskabet til Danmark.

Og kulturen kan jo netop agere modpol til den

strategiske udenrigsministerielle tænkning. For

kunsten kan nogle gange noget andet end det, vi

formår diplomatisk.

At gå under radaren; være apolitisk og tale

direkte til lokalbefolkningerne uden om de

formelle strukturer.

Side 3

Vi behøver ikke at fortælle resten af verdenen,

hvem vi er, og hvad vi kan. Vi kan vise, hvem

vi er, gennem kunst og kultur.

Jeg synes, at det er positivt, at Michael

Christiansen og Christian Have har gjort sig

tanker om, hvordan vi kan styrke vores

internationale indsats. De foreslår, at det kan

ske ved at tænke de danske institutter og huse i

udlandet sammen i højere grad end i dag.

Vi har et antal institutter og huse, som er

opstået over årene og med hver deres formål,

berettigelse og historie.

Kulturministeriet støtter Dansk Kulturinstitut

med afdelinger pt i 6 lande, som har til formål

”i vekselvirkning med udlandet at oplyse om

Danmarks kultur, kunst og samfundsliv. At

fremme den mellemfolkelige forståelse samt at

fremme kendskabet til udenlandsk kultur i

Danmark”.

Instituttet har således naturligt et ønske om at

nå ud til et så bredt publikum som muligt.

De danske institutter i Athen, Damaskus og

Rom, under henholdsvis Uddannelses- og

Side 4

Forskningsministeriet og Kulturministeriet, har

primært et fokus på de pågældende landes

videnskab og kultur.

I Grækenland og Syrien med så stærk en

forskningsprofil, at institutterne kan opnå

tilladelse til feltprojekter i de to lande.

Dialoginstituttet i Kairo blev oprettet af

Udenrigsministeriet i 2004 for at fremme

mellemfolkelig dialog, som led i Det Arabiske

Initiativ.

Udenrigsministeriet støtter desuden ”Det

Danske Hus” i Ramallah på Vestbredden, som

er en uafhængig NGO, der arbejder for at

fremme gensidig respekt og forståelse mellem

Danmark, Palæstina og det bredere

Mellemøsten.

Endelig er der ”Danmarkshuset” i Paris, som

siden 1955 har haft som formål at fremme

dansk kultur- og erhvervsliv.

Vi er således allerede repræsenteret i en række

lande, og uanset forskellene i formål og

ministerieophæng, så er der god grund til at

afsøge muligheder for øget samarbejde og nye

Side 5

synergier, hvis det kan bringe Danmark længere

frem på verdenskortet.

Det er i den forbindelse vigtigt at tage højde

for, at institutterne i vidt omfang er afhængige

af bidrag fra private fonde, som gerne skulle

blive ved med at have interesse i at støtte op om

institutterne. Det aspekt skal vi også have øje

for.

Det vigtige for mig er ikke, om resultatet bliver

en sammenlægning eller snarere et styrket,

struktureret samarbejde mellem institutterne.

Det vigtige er, hvordan vi får endnu mere

kultur, udveksling og forskning for pengene.

Og derudover skal vi huske, at institutterne og

husene blot er en lille del den danske

udveksling med omverdenen.

Side 6

Danmarks kulturudveksling omfatter blandt

andet også Statens Kunstfonds legater og

projektstøtte på alle kunstområder.

”Music Export Denmarks” fremme af dansk

musik, ”Det Danske Filminstituts” visninger af

film i udlandet og deltagelse i festivals, danske

serier på udenlandske TV-kanaler og ikke

mindst de danske ambassaders kulturindsats

ude i verden.

Det Internationale Kulturpanel – som er et

forpligtende samarbejdsforum mellem

Kulturministeriet, Udenrigsministeriet og

Erhvervs- og Vækstministeriet, og institutioner

og aktører under ministerierne – koordinerer

mange af de danske indsatser.

Det Internationale Kulturpanel understøtter, at

dansk kunst og kultur udvikles i samspil med

udlandet, og fortællingen om Danmark ude i

verdenen styrkes.

Det gælder fx den store kulturudveksling med

Kina i 2014, den kommende store indsats i

Side 7

Japan i 2017 og ikke mindst de mange mindre

indsatser, som koordineres med f.eks.

erhvervsfremstød eller statsbesøg.

Der er derfor i det faglige miljø også en

erkendelse af, at Danmarks kulturudveksling

tjener flere formål – hvoraf kulturdiplomati

bare er ét. Kulturudveksling handler også om at

berige og bevæge vores egen kunst og kultur

gennem mødet med udenlandsk kunst og kultur,

det handler om at sælge kulturprodukter i

udlandet, og om sikre gensidig forståelse og

kendskab.

[AFSLUTNING]

Som jeg sagde indledningsvist, så mener jeg, at

den internationale kulturudveksling er et vigtigt

led i at styrke vores globale udsyn og

gennemslagskraft.

Min forgænger Bertel Haarder indledte en

dialog med den tidligere udenrigsminister og

uddannelses- og forskningsminister om at se

nærmere på potentialet i at tænke aktiviteter på

tværs af institutterne og husene.

I den dialog blev det også foreslået at indlede

en dialog med institutterne og husene, så de kan

Side 8

komme med forslag til, hvordan vi kan få mere

kultur på programmet derude. Det vil jeg gerne

arbejde videre med sammen med mine

ministerkolleger.

Tak for ordet.