Udenrigsudvalget 2016-17
URU Alm.del
Offentligt
1808444_0001.png
Folketingets Udenrigsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
26. oktober 2017
Besvarelse af spørgsmål 327 alm. del stillet af udvalget den 29. sep-
tember 2017 efter ønske fra Nikolaj Villumsen (EL).
Spørgsmål:
Vil ministeren give en status på ministerens arbejde med at stramme reg-
lerne for eksport af dual-use produkter
både nationalt og internationalt,
jf. blandt andet ministerens svar på URU alm. del
spørgsmål 251?
Svar:
Som jeg tidligere har oplyst i min besvarelse på URU alm. del
spørgs-
mål 251 og på samrådet den 16. august 2017, jf. samrådsspørgsmål AO af
15. juni 2017, arbejder regeringen for at sikre, at eksport af dual-
produkter, herunder cyberovervågningsteknologi, ikke misbruges til at
krænke menneskerettigheder.
Konkret har Erhvervsstyrelsen, der er kompetent myndighed for dual-use
eksportkontrol, netop strammet op på kravene i den såkaldte slutbruger-
erklæring, der skal indsendes sammen med eksportørens ansøgning. Den
nuværende erklæring
der er baseret på en EU best-practice skabelon
tager ikke højde for menneskerettighedsaspekter. Med Erhvervsstyrelsens
nye slutbrugererklæring skal slutbrugere, der kan henregnes til militæret,
interne sikkerhedsstyrker, håndhævelsesmyndigheder mv. fremover skri-
ve under på, at det konkrete dual-use produkt ikke vil blive misbrugt til
overtrædelser af menneskerettigheder.
Endvidere er Erhvervsstyrelsen i færd med at undersøge, hvordan ansøg-
ningsprocedurerne kan skærpes, således at virksomhedernes ledelse i hø-
jere grad inddrages. De indledende undersøgelser forventes snarest afslut-
tet. Formålet er at skærpe ledelsens fokus på de konkrete ansøgninger om
eksport af cyberovervågningsteknologi.
For så vidt angår regeringens prioriteter i forbindelse med forhandlinger-
ne af Kommissionens forslag til revision af
EU’s
dual-use forordning kan
jeg henvise til min besvarelse af URU alm. del
spørgsmål 251. Det be-
mærkes, at forslaget fortsat er under forhandling i hhv. Europa-
Parlamentet og i Rådet.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen