Udenrigsudvalget 2016-17
URU Alm.del
Offentligt
1803976_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2017 - 39345
AFR
14. oktober 2017
URU alm. del
svar på spørgsmål 326 fra Mogens Lykketoft
(S) stillet den 29. september 2017 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren vurdere og kommentere henvendelsen fra ”Biafrans
in
Denmark”, jf. URU alm. del
- bilag 286, dels om den aktuelle situation,
dels om beretningen om, at postyret om de danske muhammedkarikaturer
var anledning til mordet på 1000 kristne biafranere i Nigeria?
Svar
Danmark har et godt og tæt samarbejde med den nigerianske regering
gennem både den danske ambassade og EU-delegationen i Nigeria. Begge
repræsentationer følger den politiske udvikling i landet tæt og er løbende i
dialog med Nigerias regering om udviklingen inden for en bred vifte af
emner, herunder bl.a. den politiske og økonomiske udvikling i landet, den
sikkerhedsmæssige og humanitære situation, menneskerettigheder,
migration og indsatsen mod korruption.
Henvendelsen fra Biafrans in Denmark anfører, at millioner igbo-
biafranere risikerer at blive dræbt og forfulgt, herunder at det nigerianske
militær skulle have iværksat et folkemord på igbo-biafranere i det
sydøstlige Nigeria.
Der er ifølge Udenrigsministeriet oplysninger umiddelbart intet, der
indikerer, at et sådant folkemord skulle finde sted i Nigeria.
Udenrigsministeriet er heller ikke i besiddelse af oplysninger, der
underbygger henvendelsens øvrige påstande om omfattende forfølgelse
og etnisk udrensning af igbo-biafranere.
URU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 326: Spm., om ministeren vil vurdere og kommentere henvendelse fra Biafrans in Denmark, dels om den aktuelle situation, dels om beretningen om, at postyret om de danske muhammedkarikaturer var anledning til mordet på 1000 kristne biafranere i Nigeria, til udenrigsministeren
2
Det fremhæves i henvendelsen, at mere end 1000 kristne nigerianere
mistede livet i det nordlige Nigeria ved uroligheder i forbindelse med de
danske muhammedkarikaturer i 2005.
Det er korrekt, at der i forbindelse med tegningesagen var uroligheder i
primært den nordlige del af Nigeria. Det er ikke muligt at få verificerede
tal på antallet af ofre i forbindelse med disse uroligheder. Ifølge
Udenrigsministeriets umiddelbare oplysninger mistede i omegnen af 50-
100 mennesker
både kristne og muslimer
livet under urolighederne.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen