Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2017 - 37056
AFR
28. september 2017
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 303 stillet den 8. september
2017 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Kulmiye Forening og
Dansom Aid af 30. august 2017 og materialet fra deres foretræde for
Udenrigsudvalget den 6. september 2017, jf. URU alm. del
–
bilag 265?
Svar
Sammenlignet med det øvrige Somalia har Somaliland over en årrække
haft en mere stabil udvikling og blandt andet udviklet statsinstitutioner og
en demokratiform, der inkorporerer elementer af den traditionelle
somaliske klanstruktur. Danmark har som mangeårig og tæt
udviklingspartner for Somaliland støttet den udvikling, og Danmark er et
af de eneste lande, der har fysisk tilstedeværelse i Somaliland igennem
Danidas programkontor i Hargeisa. Danmark har også været med til at
etablere Somaliland Development Fund (SDF); en udviklingsfond, hvor
donorerne i samarbejde med den somalilandske regering identificerer og
gennemfører udviklingsprojekter. SDF vurderes at være ét af de mest
effektive udviklingsredskaber i Somaliland, og under det nuværende
landeprogram for Somalia bidrager Danmark med 90 mio. DKK til
fonden.
Desværre er den demokratiske udvikling i Somaliland de seneste år gået i
stå og er præget af politisk og udviklingsmæssigt dødvande. Både
parlaments- og præsidentvalg er gentagne gange blevet udskudt, og
parlamentsmedlemmerne sidder nu på 12 år uden valg. Derudover er
menneskerettighedssituationen i stigende grad bekymrende: I 2015
afskaffede Somaliland sit de facto moratorium på dødsstraf, og samtidig