Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2017-37620
MENA
2. oktober 2017
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 302 fra Udenrigsudvalget
stillet den 8. september 2017 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Turkmensk Kultur Center
af 14.august 2017, jf. URU alm. del
–
bilag 264, og herunder redegøre for,
hvad Danmark og det internationale samfund kan gøre for at beskytte det
turkmenske mindretal?
Svar
Danmark søger på linje med EU og øvrige partnere at fremme en politisk
dialog mellem Iraks forskellige befolkningsgrupper med sigte på at finde
fælles løsninger på de udfordringer, der har ført til de aktuelle konflikter i
Irak. Det er afgørende for fremtidig fred og stabilitet, at alle etniske og
sekteriske grupper inddrages i en sådan bred national dialog. Det gælder
også forholdet mellem Det kurdiske Selvstyre og det øvrige Irak. De
såkaldte omstridte områder
–
herunder Kirkuk - er naturligvis en særlig
udfordring. Men også her må løsningen findes gennem dialog og med
afsæt i den irakiske forfatning.
Beskyttelse af etniske og religiøse mindretal, herunder det turkmenske
mindretal, er helt central. Fra dansk side har vi allerede bidraget til en
række indsatser, der fremmer beskyttelsen af etniske og religiøse
minoriteter i Irak. Som led i Freds-og Stabiliseringsprogrammet har
Danmark ydet støtte til at kapacitetsopbygge medier og
civilsamfundsorganisationer, der giver etniske og religiøse minoriteter en
stemme og arbejder for beskyttelsen af minoritetsrettigheder.
Udenrigsministeriet sonderer i øjeblikket muligheder for dansk støtte til
UNDP’s
forsoningsindsatser i Irak.