Udenrigsudvalget 2016-17
URU Alm.del
Offentligt
1787149_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Enhed
Dato
1
ALO
7. september 2017
URU alm. del
endeligt svar på spørgsmål 278 fra MF, Peter
Skaarup (DF) stillet den 18. august 2017 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere henvendelse af 2. august 2017 fra Benny Brix
om appel om at redde fængslede Falun Gong-udøvere fra døden, jf. URU
alm. del - bilag 242?
Svar
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 356 fra Folketingets
Udenrigsudvalg af d. 16. september 2016 følger Danmark
menneskerettighedssituationen i Kina tæt. Dette sker i direkte drøftelser
med relevante kinesiske samtalepartnere, herunder også i forbindelse med
både statsministerens og udenrigsministerens besøg i Kina i foråret 2017.
Dertil kommer en række konkrete menneskerettighedsindsatser i Kina,
som skal bidrage til at styrke borgerlige og sociale rettigheder i Kina.
Endelig drøftes menneskerettighedssituationen gennem EU's
menneskerettigheds- og politiske dialog med Kina.
I forlængelse af sidstnævnte kan det bekræftes, at EU i forbindelse med
den seneste menneskerettighedsdialog med Kina, der fandt sted d. 22.-23.
juni 2017 i Bruxelles, igen har rejst spørgsmålet om Falun Gong udøveres
vanskelige forhold i Kina. Drøftelsen heraf er bl.a. foranlediget af
Danmark, og vi deltog på ny som observatør i dialogen dette år. Vi vil
fortsat deltage i de fremtidige dialoger.
Som det også fremgår af besvarelsen af spørgsmål 356 fra Folketingets
Udenrigsudvalg af d. 16. september 2016, er EU fortsat opmærksom på
sagerne vedrørende Zaihui Wei og Zaixiu Wei.
URU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 278: Spm. om kommentar til henvendelse af 2. august 2017 fra Benny Brix om appel om at redde fængslede Falun Gong-udøvere fra døden, til udenrigsministeren
2
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen