Udenrigsudvalget 2016-17
URU Alm.del
Offentligt
1788143_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2017-34209
SSP
9. september 2017
URU alm. del
endeligt svar på spørgsmål 277 fra Christian
Juhl stillet den 18. august 2017 til udenrigsministeren og
erhvervsministeren.
Spørgsmål
Regimerne i golfstaterne Saudi-Arabien, Oman, Qatar og De Forenede
Arabiske Emirater har købt dansk masseovervågningsteknologi. Ifølge
dokumenter fra Erhvervsstyrelsen skal teknologien bruges til ”national
sikkerhed og efterforskning af alvorlige forbrydelser”.
Men de danske
myndigheder har også godkendt salg af systemet til kongedømmet
Marokko og Algeriet. Det kan Information og BBC afsløre på baggrund
af aktindsigter fra Erhvervsstyrelsen, jf. f.eks. denne artikel fra
Information - https://www.information.dk/indland/2017/06/danmark-
gav-regimerne-algeriet-marokko-lov-koebe-overvaagningsteknologi.
A) Mener ministrene, at det er ok at eksportere udstyret til Marokko?
B) Kan ministrene garantere, at udstyret ikke bruges i Vestsahara?
C) Hvis udstyret bruges i Vestsahara, er der så ikke en betydelig risiko
for, at det vil være i strid med folketingsvedtagelsen om Vestsahara fra
maj sidste år (V 79, 2015-16).
Svar
Der foretages en konkret vurdering af alle eksportanmodninger. I
overensstemmelse med EU’s dual-use
forordning vurderes hver enkelt
sag bl.a. ift. kriterierne i Rådets Fælles Holdning 2008/944/FUSP.
Det er vigtigt at understrege, at eksport af våben eller dual-use produkter
i sagens natur altid vil være behæftet med risici, hvorfor
URU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 277: Spm. om eksport af overvågningsudstyr til Marokko og Algeriet, til erhvervsministeren og udenrigsministeren
2
Udenrigsministeriet ikke kan udstede en garanti for, at udstyr ikke vil
kunne blive misbrugt.
Som nævnt ovenfor vurderes hver sag bl.a. på baggrund af Rådets Fælles
Holdning 2008/944/FUSP. Her tages der højde for hensyn til
menneskerettighederne, den internationale humanitære folkeret samt den
interne situation i medlemslandet.
Regeringens linje i henhold til V 79 i forhold til kommercielle aktiviteter i
Vestsahara er
”at opfordre danske virksomheder til at udvise særlig
agtpågivenhed ved engagement i områder med uafklaret suverænitet som
Vestsahara, og sikre at deres kommercielle aktiviteter ikke skader
lokalbefolkningen.”
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen