Udenrigsudvalget 2016-17
URU Alm.del
Offentligt
1788141_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2017-34209
SSP
9. september 2017
URU alm. del
endeligt svar på spørgsmål 271 fra Nikolaj
Villumsen stillet den 17. august 2017 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren uddybe sin besvarelse af URU alm. del - spørgsmål 254
fsva. ændring af tilgangen til eksportkontrolsager fra 2014, herunder
besvare følgende: - Hvorfor ændrede man tilgangen? - Hvilke konkrete
ændringer blev gennemført som følge af 2014-ændringen? - Hvornår
blev det besluttet at ændre tilgangen, og hvem traf beslutningen? - Blev
Folketinget orienteret om ændringen?
Svar
Udenrigsministeriets revidering af retningslinjer for eksportkontrol i
foråret 2014 bestod i en nuancering af Udenrigsministeriets tilgang til
eksportkontrolsager i Mellemøsten og Nordafrika i overensstemmelse
med Rådets Fælles Holdning 2008/944/FUSP.
Som det fremgår af besvarelsen af URU alm. del spørgsmål 254 skete
revideringen bl.a. ud fra en konstatering af, at Danmark lå blandt de mest
restriktive lande i EU, hvormed dansk erhvervsliv blev stillet markant
dårligere end sammenlignelige lande. Efter revideringen fører Danmark
fortsat en meget restriktiv politik på dual-use eksportkontrolområdet, og
er blandt de lande, der giver flest afslag.
Forud for ændringen fokuserede Udenrigsministeriets vurderinger mere
generelt på situationen i regionen uden nødvendigvis at skelne til
produktets karakter, de konkrete forhold i landet, produktets konkrete
anvendelse eller til slutbrugerforhold i øvrigt.
URU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 271: Spm., om ministeren vil uddybe sin besvarelse af URU alm. del - spørgsmål 254 fsva. ændring af tilgangen til eksportkontrolsager fra 2014, til udenrigsministeren
2
Revideringen af retningslinjerne bestod i, at der blev udarbejdet flere
vejledende landeanalyser, der løbende opdateres i lyset af den politiske
udvikling i de respektive lande samt, at hver enkelt sag vurderes
selvstændigt ud fra de nævnte parametre for at understøtte en mere
nuanceret vurderingspraksis i overensstemmelse med Rådets Fælles
Holdning 2008/944/FUSP.
Der henvises i øvrigt til svaret på URU alm. del spørgsmål 274.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen