Sekretariatet for Danmarks Formandskab for Europarådet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
30. august 2017
Folketingets Udenrigsudvalg har den 15. august 2017, efter ønske fra Nikolaj
Villumsen (EL), stillet udenrigsministeren følgende spørgsmål, nr. 263, som jeg hermed
sender mit bidrag til.
Spørgsmål:
Vil regeringen bruge det danske formandskab for Europarådet til at arbejde
for at sikre, at medlemslandene efterlever Europarådets retningslinjer for beskyttelse
af nationale mindretal, herunder romaer?
Bidrag:
Konventionen om beskyttelse af nationale mindretal trådte i kraft for Danmark den 1.
februar 1998. Formålet med denne er at sikre nationale mindretals rettigheder og
bekæmpe diskrimination, fremme lighed og bevare og udvikle de nationale mindretals
kultur og identitet.
I Danmark anerkendes det tyske mindretal i Sønderjylland som et nationalt mindretal.
Andre grupper, herunder romaer, er derimod ikke anerkendt som nationalt mindretal i
Danmark. Danmark afgav i forbindelse med ratificeringen af Europarådets
rammekonvention en erklæring om at beskytte nationale mindretal, hvilket således
ikke gælder for romaer.
Danmark afgiver periodevist rapporter til Europarådet om Danmarks gennemførelse af
rammekonventionen. Danmark forsøger i videst mulig udstrækning at leve op til vores
forpligtelser, herunder at regeringen og Folketinget har et tæt og konstruktivt
samarbejde med det tyske mindretal.
Mette Bock
Dok. nr. 17/02691-3