Folketingets Udenrigsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
15. august 2017
Besvarelse af spørgsmål 251 alm. del stillet af udvalget den 10. august
2017 efter ønske fra Nikolaj Villumsen (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, hvordan ministeren planlægger at stramme reg-
lerne omkring eksport af dual-use produkter, samt om ministeren i denne
proces vil gennemføre én eller flere af følgende opstramninger til de nu-
værende regler:
- Altid giv afslag hvis der er risiko for menneskerettighedskrænkel-
ser.
- Sikre en klarere definition af, hvad det indebærer, at der er risiko
for intern undertrykkelse.
- Indføre demokrati-kriterier som en del af vurderingerne, sådan
som den svenske regering har lagt op til.
- Sikre at andre hensyn ikke kan trumfe hensynet til menneskeret-
tighederne.
- Sikre at eventuelle bekymringer fra andre lande undersøges grun-
digt som en del af vurderingerne.
- Eksplicit indskrive kriterierne fra Rådets Fælles Holdning
2008/944/FUSP og eventuelle egne opstramninger på disse i
dansk lovgivning.
Svar:
Regelgrundlaget for dual-use
eksportkontrol i Danmark er EU’s dual-use
eksportkontrolforordning. Jeg har derfor fokus på forhandlingerne af
Kommissionens forslag til revision af dual-use forordningen. Her vil jeg
bl.a. arbejde for, at der sker en præcisering og målrettet afgrænsning af
hvilke overvågningsprodukter, der er kritiske i forhold til krænkelser af
menneskerettighederne.
De ovennævnte forslag vil indgå i de videre overvejelser om arbejdet på
nationalt og internationalt niveau.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen