Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2017-31153
MENA
18. august 2017
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 247 fra Christian Juhl (EL)
stillet den 3. august 2017 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
I en mail til Afrika Kontakt den 22. maj 2017 skriver CEO for Ultrabulk,
Per Lange, at "Jeg kan bekræfte at M/V Ultra Innovation har været
tilbageholdt i Panama på foranledning af Polisario. Vi har tidligere fået
klare juridiske udtalelser fra flere sider, men vi har benyttet denne lejlighed
til igen at konferere med vores juridiske rådgivere, som har bekræftet
overfor os, at hjemmelsgrundlaget for udvinding af naturressourcer fra
Vestsahara herunder transport af dette er uændret. Dermed er lasten, som
tidligere tilsvarende laster, lovligt afskibet i overensstemmelse med de
regler af forpligtigelser, som Ultrabulk er underlagt. Vi afventer fortsat
Udenrigsministeriets redegørelse for dommen og de eventuelle
implikationer, det må have for danske virksomheder. Foreligger der
dernæst en ny situation, så forholder vi os selvfølgelig til det. Der
foreligger ikke nogen handelsembargo eller sanktioner, og det er derfor
ikke noget ulovligt i denne forretning. Vi arbejder ydermere ud fra de
anbefalinger som FN og de danske myndigheder udsteder, inklusive
Folketingets opfordring til at udvise særlig agtpågivenhed."
I forlængelse af mailen ønskes følgende oplyst:
A): Kan ministeren fremsende udvalget den redegørelse, som Danmarks
Rederiforening og Ultrabulks CEO henviser til?
B): Hvad mener regeringen, at rederier som Ultrabulk bør gøre i sådanne
sager?
C): Vil ministeriet, eller har ministeriet allerede været behjælpelig i
forbindelse med tilbageholdelsen af Ultrabulks skib i Panama?
D): Og hvis ja hvorledes har denne hjælp været?