URU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra det åbne samråd den 1. december 2016 om sanktionspolitikken mod Rusland, til udenrigsministeren

Udenrigsudvalget 2016-17
URU Alm.del
Offentligt

TALEPUNKT: SAMRÅD C

Udenrigsministeriet

Til:

Fra:

Emne:

Udenrigsministeren

EUN

J.nr.:

Dato:

2015 - 45528

29. november 2016

Samråd i Udenrigsudvalget den 24. 11. 2016: ”Vil ministeren redegøre for sanktions-

politikken over for Rusland samt forklare, hvordan ministeren mener, at sanktionspo-

litikken over for Rusland gavner Danmarks interesser? Samrådsspørgsmålet har tidli-

gere været stillet i folketingsåret 20151, jf. URU alm. del – samrådsspørgsmål AÆ.”

Lad mig starte med at sige: dette er min første optræden i Folketinget som

udenrigsminister. Derfor er jeg muligvis endnu ikke helt nede i alle detal-

jerne i samme grad som min forgænger, og det håber jeg, I vil bære over

med. Samtidig er jeg glad for, at netop spørgsmålet om Danmarks interes-

ser og EU’s sanktioner over for Rusland er blevet mit første. Som I ved, er

titlen på regeringsgrundlaget ”et friere, rigere og mere trygt Danmark” –

og selv efter blot få dage som udenrigsminister er det mig tydeligt, at EU’s

sanktionspolitik over for Rusland bidrager til alle tre mål.

Jeg vil gerne først understrege, hvad jeg – i denne sammenhæng – anser

for en interessebaseret udenrigspolitik. EU’s sanktioner er indført på bag-

grund af Ruslands ulovlige annektering af Krim og helt uacceptable desta-

biliserende adfærd i det østlige Ukraine. Det, vi så, var graverende brud på

stort set alle de spilleregler, vi i Vesten har opstillet sammen med Rusland

– herunder helt centrale dokumenter som Helsingfors-erklæringen, Paris-

charteret og Budapest-memorandummet.

URU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra det åbne samråd den 1. december 2016 om sanktionspolitikken mod Rusland, til udenrigsministeren

Danmark er en lille stat med en åben økonomi. Vi er stærkt afhængige af

en regelbunden international verdensorden. Uden fælles regler, som både

store og små lande er underlagt om, risikerer vi, at den stærkes ret kommer

til at råde. Og det vil være katastrofalt for et lille land som Danmark. Der-

for er det af vital dansk interesse, at staters adfærd fortsat søges reguleret

gennem internationale aftaler, normer og institutioner – det gælder ikke

mindst respekten for staters suverænitet og territoriale integritet. Disse fri-

hedsværdier kan ikke gradbøjes. Små landes interesser og deres ret til selv

at vælge egen udviklingsretning og alliancepartnere må ikke tilsidesættes

for større landes magt-ambitioner og forældede forestillinger om interesse-

sfærer.

En dansk udenrigspolitik baseret på nationale interesser er derfor også i

høj grad en udenrigspolitik, der skrider ind over for grov tilsidesættelse af

fundamentale internationale spilleregler. Sådan som vi har set det i Ukrai-

ne. Prisen for at lade Rusland overtræde international ret og orden uden

konsekvenser ville være uoverskuelig høj og ville bidrage til endnu større

spænding og usikkerhed, politisk såvel som økonomisk. Gennem sanktio-

nerne har vi afmålt, målrettet og effektivt besvaret Ruslands militære ag-

gression uden at løsne et skud.

Med dét på plads vil jeg nu kort redegøre for sanktionspolitikken. EU har

indført en række gradvist skærpede sanktionstiltag mod Rusland siden

marts 2014. Der er tre niveauer eller faser, nemlig diplomatiske sanktioner,

sanktioner mod individer og juridiske personer samt økonomiske sanktio-

ner. Tilsvarende sanktioner er i tæt politisk koordination med EU indført af

andre lande, herunder USA, Canada, Australien, Norge og Island.

De diplomatiske sanktioner består bl.a. af EU’s suspension af bilaterale

forhandlinger med Rusland om en visumaftale og en ny partnerskabsaftale,

ligesom der ikke længere afholdes regulære bilaterale topmøder.

Personsanktionerne består af indrejseforbud og indefrysning af indeståen-

der mod individer og juridiske enheder, der underminerer eller truer Ukra-

ines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed. På nuværende

tidspunkt tæller sanktionslisten 152 individer og 37 enheder.

De økonomiske sanktioner er indført i juli 2014 og vedrører fire områder:

1) Dele af den finansielle sektor 2) Våbenembargo 3) Eksportrestriktioner

vedr. ”dual-use”-produkter, altså produkter der både kan bruges militært

og civilt, samt 4) Indskrænkelse af adgang til ”følsomme teknologier”, så-

som olieudvinding på dybt vand og i arktiske egne. Herudover har EU ind-

ført et generelt investeringsforbud mod de annekterede ukrainske områder

Krim og Sevastopol.

Som modreaktion på EU’s økonomiske sanktioner indførte Rusland i au-

gust 2014 et bredt importforbud på landbrugsprodukter, råvarer og fødeva-

rer fra blandt andre EU. Dette importforbud har især ramt den russiske

forbruger, hvis købekraft er blevet kraftigt udhulet af den massive fødeva-

reinflation, der fulgte. Et mindre antal danske fødevareeksportvirksomhe-

der og landmænd, med relativt stor eksponering mod Rusland, er også på-

virket.

Det er dog værd at holde sig for øje, at Rusland allerede i februar 2014 ar-

bitrært indførte en række veterinært begrundede restriktioner på import af

svin og svinekød fra bl.a. Danmark – altså før EU vedtog de første sankti-

oner. Derfor kan faldet i fødevareeksporten ikke overvejende tilskrives

EU’s sanktioner og de russiske modsanktioner, men skal i lige så høj grad

forstås som et resultat af en ny og mere generel protektionistisk handelspo-

litik på russisk side. Et WTO tvistbilæggelsespanel har konkluderet, at re-

striktionerne på svinekødseksporten er WTO-stridige. Vi må derfor ærligt

sige til de berørte danske fødevareproducenter, at en væsentlig andel af

udviklingen skyldes disse WTO-stridige restriktioner og den russiske rege-

rings erklærede importsubstitutionspolitik, som nok ikke går væk, selv

hvis sanktionerne hæves. Det vil nemlig rive tæppet væk under mange rus-

siske landmænd, som nyder godt af, at europæiske konkurrenter bliver

holdt væk fra det russiske marked. Desuden har vi endnu til gode at se

Rusland leve op til WTO-afgørelser, der går dem imod.

Spørgsmålet er så: ”virker sanktionerne?” Det mener jeg, at de gør. Den

erfarne amerikanske diplomat og sanktionskoordinator Dan Fried har opsat

tre betingelser for, at sanktioner kan fungere efter hensigten: 1) de er tro-

værdige, 2) har et konkret defineret formål og 3) en tydelig anvisning for

ophævelse. EU’s sanktioner lever på forbilledlig vis op til alle tre kriterier:

For det første, sanktionerne er troværdige: Vi mener det alvorligt. Mere

end 20 gange har EU’s medlemslande med fuld konsensus taget beslutning

om at introducere, forlænge eller forstærke sanktionerne. Og det skal vi

blive ved med. Vi opnår nemlig først en politisk effekt, når det russiske

lederskab er blevet overbevist om, at sanktionerne ikke går væk af sig selv

– og det gør de ikke.

For det andet, sanktionerne har et konkret formål: nemlig at få Rusland til

at indstille sine aggressioner. Sanktionerne er afmålte, proportionale og

skalerbare. Nye faser blev gradvist indført, efterhånden som Rusland op-

trappede den militære indblanding i Ukraine, og sanktionerne var målrettet

mod de ansvarlige. Det gør således først og fremmest livet vanskeligere for

den gruppe af personer og virksomheder, som bærer et særligt ansvar – el-

ler nyder gavn af – den politik, Rusland fører i Ukraine.

Dermed er det ikke et mål at skade Ruslands overordnede økonomi eller

befolkningens basale levevilkår. Men sanktionerne lægger yderligere pres

på en kriseramt russisk økonomi der er hårdt ramt af faldende oliepriser

samt deres egen protektionistiske handelspolitik og mangel på strukturre-

former.

Endelig har vi anvist en klar vej ud. Ophævelsen af sanktionerne er bundet

til implementeringen af Minsk-fredsaftalen og dens meget specifikke ele-

menter. Dermed er det helt op til den russiske ledelse, hvor længe sanktio-

nerne fortsætter. I lyset af det fortsatte fravær af fremdrift i Minsk-aftalen

er det forventningen, at man i december 2016 vil beslutte at videreføre de

økonomiske sanktioner. Men når Minsk-aftalen er gennemført, står vi også

klar til hurtigt at afskaffe sanktionerne.

Dermed lever EU’s sanktioner lever op til de højeste standarder for den

slags. Sanktionspolitikken gavner afgjort Danmarks interesser ved at for-

svare en regelbunden verdensorden og styrke EU’s instrumentarium til at

påvirke verden i den retning, vi finder rigtig. Så længe vi i EU agerer i fæl-

lesskab, er Rusland ikke en trussel mod Europa eller Danmark.

Hvis vi til gengæld begynder at lempe nu, vil det ikke blot være et problem

for Ukraine eller for en regelbaseret international orden: Det vil også un-

derminere troværdigheden af EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

og dermed få afsmitning på EU’s – og dermed vores - udenrigspolitiske

vægt og indflydelse andre steder på kloden.

Det kan der være politiske kræfter, der ser en interesse i. Det gør jeg ikke.

Som udenrigsminister ser jeg det som min fornemste opgave at værne om

Danmarks handlefrihed og nationernes ret til selvbestemmelse. Hvis vi ik-

ke reagerer, når Rusland krænker disse principper, kan vi ikke forvente, at

Rusland vil respektere dem i fremtiden. Kun ved at stå fast og gennem

fortsat pres på Rusland kan vi vise, at vi faktisk mener det. Det skal selv-

følgelig ledsages af en udstrakt hånd og villighed til dialog med Rusland.

Men den udstrakte hånd har ingen værdi uden den faste hånd og det fort-

satte pres. Derfor støtter regeringen en videreførelse af sanktionerne. Og

jeg opfordrer alle Folketingets partier til at bakke op herom.