URU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra det åbne samråd den 22. november 2016 om produktionsmetoder i tredjelande, til erhvervs- og vækstministeren

Udenrigsudvalget 2016-17
URU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[Kun det talte ord gælder]

22. november 2016

Talepapir – URU alm. del – samrådsspørgsmål AÅ, vedr.

hvordan ministrene vil sikre, at danske virksomheder

sørger for, at deres produktion uden for Danmark også

foregår under ordentlige forhold, stillet den 21. september

2016 efter ønske fra Christian Juhl (EL).

[Det er aftalt med UM, at begge ministre kort indleder med at

sige tak for invitationen til at komme i udvalget.]



Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

[Herefter besvarer erhvervs- og vækstministeren de to første

dele

udenrigsministeren

den

tredje

del

samrådsspørgsmålet.]

[Indledning]



Jeg svarer på de to første dele af samrådsspørgsmålet,

som drejer sig om danske virksomheders og det

offentliges

mulighed

for

sikre

ordentlige

arbejdsforhold ved produktion uden for Danmark.

Udenrigsministeren svarer på den tredje del, som

handler om rettighedsbaseret bistand i Mellemamerika.



Vi har jo ved en tidligere lejlighed drøftet

ansvarlig

leverandørstyring

her i udvalget. Min holdning til

URU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra det åbne samråd den 22. november 2016 om produktionsmetoder i tredjelande, til erhvervs- og vækstministeren

2/13

spørgsmålet har ikke ændret sig siden sidst, så derfor

kommer jeg også til at gentage en række pointer fra

vores tidligere drøftelse.



Jeg mener helt grundlæggende, at det er bedst at

motivere virksomhederne ad frivillighedens vej frem for

at fremtvinge en bestemt adfærd gennem lovgivning.



Og jeg synes, at udviklingen på området, siden vi

mødtes sidst, giver god grund til at tro på, at det er en

vej, der virker.



Der ér nemlig sket noget siden Danwatch offentliggjorde

sin første rapport om forholdene på kaffeplantager i

Brasilien.



Blandt andet er der i regi af Dansk Initiativ for Etisk

Handel (DIEH) blevet arbejdet på at organisere de

involverede

aktører

såsom

kaffeproducenter,

detailvirksomheder

mærkningsordninger

løsningsorienteret dialog.



Desuden er det blevet offentliggjort, at Københavns

Kommune og Odense Kommune er nye medlemmer af

initiativet. For mig understreger det, at frivillighedens

vej er den rigtige.

Ad. Spørgsmål AÅ

3/13

Hvordan vil ministrene sikre, at danske virksomheder sørger

for, at deres produktion uden for Danmark foregår under

ordentlige forhold?



Først til spørgsmålet om, hvordan det sikres at danske

virksomheder med produktion i udlandet sørger for at

der produceres under ordentlige forhold.



Virksomhederne kan motiveres til at tage ansvar for

deres

samfundsmæssige

påvirkning,

eksempelvis

igennem

arbejdsforholdene

produktionen,

enten

lovgivning eller ad frivillighedens vej.



Som sagt mener jeg, at det er bedst at motivere

virksomhederne ad frivillighedens vej, og det er mit

klare indtryk, at langt de fleste virksomheder er

motiveret af og ønsker, at deres produkter produceres

under ordentlige forhold.



Men virksomhederne har naturligvis brug for de rigtige

rammer og de rigtige værktøjer til at tage ansvar for

deres samfundsmæssige påvirkning.



Rammerne sikrer vi gennem gode internationale

retningslinjer for virksomhedernes samfundsansvar, og

Danmark har i mange år arbejdet for at fremme disse

retningslinjer i OECD, FN og EU.



FN’s

retningslinjer

opfordrer

blandt

andet

virksomhederne til at udvise due diligence -

nødvendig

4/13

omhu

- i forbindelse med deres forretning, for at undgå

at de direkte eller indirekte medvirker til overtrædelser

af menneskerettighederne.



OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder

anbefaler konkret virksomhederne at deltage i initiativer,

der samler mange interessenter, og i den sociale dialog

imellem arbejdsmarkedets parter.



Retningslinjerne

vigtige

pejlemærker

for

virksomheder, der gerne vil tage ansvar.



Dernæst skal virksomhederne selvfølgelig have de rette

værktøjer til at kunne arbejde effektivt med disse

retningslinjer og dermed minimere deres negative

påvirkninger.



De rette værktøjer vil også synliggøre indsatsen over for

kunder og slutbrugere, så indsatsen bliver belønnet ude i

markedet.



Som jeg også nævnte på sidste samråd om samme emne,

har vi i Danmark allerede mange CSR værktøjer og -

fora, der understøtter dette formål.

[Eksisterende CSR værktøjer og fora]



Danmark har eksempelvis oprettet et såkaldt nationalt

kontaktpunkt i Erhvervsstyrelsen, der har til opgave at

5/13

informere om retningslinjerne og behandle eventuelle

klager om mulige overtrædelser.



Kontaktpunktet

kaldes

”Mæglings-

Klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd”

– i

daglig tale MKI. Oprettelsen af kontaktpunktet følger af,

at Danmark har tilsluttet sig OECD’s retningslinjer.



I situationer hvor virksomheder ikke lever op til

OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder,

kan man derfor indklage virksomheden for MKI. Det

gælder i øvrigt også offentlige institutioner, som kan

indklages på lige fod med virksomhederne.



Udover klagesagsbehandling, er det MKI’s opgave at

udbrede kendskabet til retningslinjerne fra OECD og

kommunikere, hvad virksomheders ansvar indebærer.

Derfor afholder institutionen bl.a. kurser i due diligence

inden

for

bygge-

anlægssektoren

tekstilsektoren.



Jeg vil også nævne CSR Kompasset, som er et gratis

online-værktøj

Vækstministeriet,

lanceret

Dansk

Industri

Erhvervs-

Nordisk

Ministerråd i 2005 og opdateret i 2013.

6/13



Værktøjet kan hjælpe virksomheder med at udvise

nødvendig

omhu

arbejdet

med

ansvarlig

leverandørstyring.



Værktøjet

tager

højde

for

blandt

for

andet

FN’s

Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv

OECD’s

Retningslinjer

Multinationale

Virksomheder.



Virksomhederne kan dog ikke altid løse komplekse

problematikker om leverandørkæder på egen hånd.

Derfor kan det være nyttigt at samarbejde med aktører

med samme interesser.



Her kan jeg pege på Dansk Initiativ for Etisk Handel

som et eksempel på et tværsektorielt samarbejde, hvor

virksomheder kan finde vejledning i blandt andet

leverandørkædespørgsmål.



Igennem

samarbejde

mellem

virksomheder,

fagbevægelsen, erhvervsorganisationer og offentlige

instanser har Dansk Initiativ for Etisk Handel til formål

fremme

international

handel,

der

respekterer

menneske- og arbejdstagerrettigheder og bidrage til en

bæredygtig udvikling i udviklingslandene.



Det er gennem samarbejdet i DIEH, at de konkrete

rundbordssamtaler

produktionsforholdene

7/13

kaffeindustrien, som jeg nævnte tidligere, er blevet til

virkelighed.



Og lad mig i den sammenhæng nævne, at det offentlige

jo faktisk har bidraget til, at der er blevet sat fokus på

denne sag gennem støtte til Fonden Danwatch, der har

lavet

rapporterne

arbejdsforholdene

på

kaffeplantager i Brasilien og Guatemala. Det er altså

endnu et eksempel på, at staten bidrager til at motivere

virksomhederne til at tage samfundsansvar.



Jeg minder her om, at jeg som opfølgning på det forrige

samråd oversendte et notat om statens økonomiske

bidrag til Danwatch og MKI.



Af notatet fremgår det, at Fonden Danwatch siden 2009

samlet set har modtaget ca. 14 mio. kr. fra det offentlige,

herunder midler til at fokusere på værdikæder i

fødevaresektoren frem mod 2018.



Vi gør altså allerede meget for, at virksomhederne

motiveres og har de rette værktøjer og fora til deres

rådighed i forhold til deres arbejde for at sikre, at deres

produktion i udlandet foregår under ordentlige forhold.

Ad. Spørgsmål AÅ

Hvordan vil ministrene sikre, at offentlige danske indkøb sker

under optimal hensyntagen til arbejdernes løn- og

8/13

arbejdsforhold i produktionslandet (jf. Danwatchs seneste

rapport om kaffeproduktionen i Guatemala)?



Nu til spørgsmålet om offentlige danske indkøb.



Det offentlige køber varer og tjenesteydelser for ca. 300

mia. kr. om året.



Når det offentlige er så stor en indkøber, er det klart, at

det offentlige også har et stort ansvar.



Det primære ansvar er selvsagt, at vi får så meget for

pengene som muligt. Det er mit klare indtryk, at de

offentlige myndigheder tager det ansvar alvorligt.



Jeg anerkender samtidig, at det offentliges ansvar også

omfatter inddragelse af sociale hensyn, herunder f.eks.

arbejdsretlige hensyn.



Men jeg vil også understrege, at det ikke er nogen nem

opgave at sikre sig, hvordan løn- og arbejdsforholdene

er i hele leverandørkæden.



Heldigvis er der hjælp at hente for offentlige indkøbere.



Udbudsloven, der trådte i kraft ved årsskiftet, stiller

visse krav, som myndighederne

skal

overholde i deres

indkøb.

9/13



Udbudsloven

indeholder

også

mulighed

for,

myndighederne

kan

vælge at tage yderligere sociale

hensyn i deres indkøb.



Desuden findes der både værktøjer og initiativer, som

kan hjælpe indkøbere i offentlige myndigheder til at tage

sociale hensyn, når de køber ind.



Lad os starte med de krav og muligheder, der er

reguleret i udbudsloven. Dernæst vil jeg nævne nogle af

de værktøjer, som myndighederne kan bruge.

[Ordregivers krav og muligheder i udbudsloven]



Udbudslovens krav til offentlige ordregivere skal

generelt sikre, at der foretages et effektivt indkøb. Men

disse krav bidrager også til, at der varetages andre

hensyn.



Udbudsloven indeholder f.eks. et krav, der

forpligter

ordregivere til at udelukke virksomheder, der er dømt

for børnearbejde eller menneskehandel.



Loven

indeholder

derudover

muligheder

for,

ordregivere kan udelukke virksomheder, der ikke

overholder

krav

inden

for

miljø-,

social-

eller

arbejdsmarkedslovgivning.

10/13



Endelig indeholder udbudsloven

muligheder

for, at

ordregivere i deres udbudsmateriale kan stille krav til

tilbudsgivernes produktionsmetoder.



For en ordregiver, der gerne vil sikre sig, at

kaffebønnerne er dyrket i overensstemmelse med

hensyntagen

til

arbejds-

lønforholdene

for

kaffebønderne, vil der fx kunne stilles krav om, at

tilbudsgivers leverandører skal dyrke og producere deres

bønner

overensstemmelse

med

fairtrade-

principperne eller principper, der sidestilles hermed.

[Værktøjer til ordregiverne]



På værktøjssiden er der først og fremmest

Den

Ansvarlige Indkøber,

som er et online værktøj udviklet i

samarbejde mellem Erhvervsstyrelsen, KL, Regionerne,

Statens

Indkøb,

SKI,

Miljøstyrelsen

Beskæftigelsesministeriet.



Værktøjet tilbyder offentlige udbydere og private

leverandører

vejledning

udbud

offentlige

serviceopgaver. Værktøjet indeholder også retningslinjer

for, hvordan der kan stilles miljø- og energikriterier,

etiske krav, sociale klausuler og arbejdsklausuler i

offentlige udbud.



Der er for nylig sat gang i en opdatering af

Den

Ansvarlige Indkøber,

blandt andet på baggrund af den

nye udbudslov.

11/13



I regi af Miljøministeriet findes der desuden to relevante

initiativer, nemlig

Partnerskab for Offentlige Grønne

Indkøb

Forum for Bæredygtige Indkøb.



Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb

er et

partnerskab for offentlige institutioner, der ønsker at

gøre en ekstra indsats for miljøet ved hjælp af indkøb.



Forum for Bæredygtige Indkøb

arbejder for at fremme

miljøbevidste og ansvarlige indkøb af varer og

tjenesteydelser hos professionelle indkøbere – både i

offentlige og private virksomheder.



Jeg er desuden opmærksom på, at det offentliges

mulighed og ansvar for at bruge sin købekraft på at

fremme forskellige sociale hensyn er noget, som optager

rigtig mange, og som der ofte stilles spørgsmål til.



Derfor har jeg netop bedt Erhvervsstyrelsen om at se på

muligheden for at lave et samlet overblik over krav og

muligheder i forbindelse med offentlige indkøb og

samfundsansvar.

[Afrunding: Rammerne er til stede for at de involverede

aktører kan klare det selv]



Som I kan høre, så har vi allerede i dag en række krav,

værktøjer og ikke mindst fora, der understøtter danske

virksomheder og offentlige indkøbere i deres arbejde

12/13

med leverandørkædeansvar i forhold til de internationale

principper.



Jeg mener ikke, at mere lovgivning er vejen frem, men

derimod, at det er bedst at motivere virksomheder og

offentlige indkøbere ad frivillighedens vej.



Tillad mig her afslutningsvist at vende tilbage til

eksemplet fra Dansk Initiativ for Etisk Handel.



Efter Danwatch offentliggjorde sin første rapport om

forholdene på kaffeplantager i Brasilien, har der som

nævnt pågået et arbejde i Dansk Initiativ for Etisk

Handel med at organisere de involverede aktører såsom

kaffeproducenter,

detailvirksomheder

mærkningsordninger i en løsningsorienteret dialog.



Jeg har noteret mig, at DIEH d. 9. juni 2016 samlede en

række nøgleinteressenter til rundbordssamtale om

produktionsforholdene

kaffeindustrien,

som

udmundede i udgivelsen af en række konkrete forslag til

forbedringer.



Det illustrerer, at den frivillige vej ser ud til at virke.



En af anbefalingerne fra initiativets arbejde var desuden,

at man fra politisk side fremmer samarbejde, dialog og

partnerskaber på tværs af sektorer. Det mener jeg, at jeg

har forklaret i dag, hvordan vi i høj grad allerede gør.

13/13



Her

vil

jeg

også

nævne,

Dialogforum

for

Samfundsansvar og Vækst, som regeringen har nedsat,

netop er en platform for tværgående samarbejde, hvor

der kan sættes politisk fokus på særligt væsentlige

temaer inden for virksomheders samfundsansvar. Jeg

synes derfor, det er værd at bemærke, at Dialogforum

prioriterer

arbejdet

med

samfundsansvar

leverandørkæderne højt.



Det er således min opfattelse, at de nødvendige rammer

er til stede for, at de involverede aktører på

kaffemarkedet kan tage sig af problemstillingen.



Tak for ordet.



Jeg vil nu give ordet videre til udenrigsministeren,

som vil besvare den tredje og sidste del af

samrådsspørgsmålet.