Folketingets Udenrigsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
11. juli 2017
Besvarelse af spørgsmål 227 alm. del stillet af udvalget den 15. juni
2017 efter ønske fra Nikolaj Villumsen (EL).
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, om slutbrugeren af det udstyr til internetovervåg-
ning, som Erhvervsstyrelsen har tilladt eksport af til Saudi-Arabien er at
regne for væbnede styrker, nationale sikkerhedsstyrker eller lignende
enheder i modtagerlandet. Ministeren bedes endvidere redegøre for, om
dette er tilfældet i sagerne om eksport af internetovervågning til Oman,
Qatar og Marokko. Endelig bedes ministeren redegøre for, om de pågæl-
dende sager derved er omfattet af reglerne i Rådets Fælles holdning
2008/944/FUSP.
Svar:
Jeg har indhentet et bidrag fra Erhvervsstyrelsen, da den konkrete sags-
behandling på eksportkontrolområdet hører under styrelsen:
”Styrelsen kan oplyse, at slutbruger i de
pågældende sager om eksport til
Saudi-Arabien, Oman, Qatar og Marokko kan kategoriseres som militære
myndigheder og statslige sikkerhedsenheder, herunder retshåndhævende
myndigheder, ministerier mv.
Erhvervsstyrelsen kan ligeledes oplyse, at de pågældende sager i overens-
stemmelse med dual-use forordningen (forordning nr. 428/2009 med se-
nere ændringer) er vurderet til at være omfattet af reglerne i Rådets Fæl-
les holdning 2008/944/FUSP. På baggrund heraf har Erhvervsstyrelsen
hørt Udenrigsministeriet i de pågældende sager med henblik på at vurdere
ansøgningerne i lyset af kriterierne i Rådets Fælles holdning
2008/944/FUSP.”
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Brian Mikkelsen