Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2017-27345
SSP
12. juli 2017
URU alm. del
–
endeligt svar på spørgsmål 225 fra Nikolaj
Villumsen stillet den 15. juni 2017 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, om Udenrigsministeriet foretog en vurdering af
risikoen for menneskeretskrænkelser og/eller intern undertrykkelse i
sagerne om tilladelse til eksport af internetovervågningsudstyr (kategori
5a001.j) til Saudi-Arabien, Oman, Qatar, Algeriet og Marokko. Ministeren
bedes desuden redegøre for, hvilke konkrete oplysninger der i så fald lå til
grund for disse vurderinger. Endvidere bedes ministeren for hver af
sagerne redegøre for, om det var Udenrigsministeriets vurdering, at der
forelå nogen form for risiko for, at udstyret kunne bidrage til intern
undertrykkelse eller andre krænkelser af menneskerettighederne og i så
fald, om der efter ministeriets opfattelse var tale om en 'klar risiko'.
Svar
I forbindelse med behandlingen af ansøgninger om eksport af produkter
med dobbelt anvendelse, herunder produkter i kategorien 5A001.J, bliver
Udenrigsministeriet inddraget efter behov af Erhvervsstyrelsen, som er
den eksportlicensgivende myndighed i Danmark. Udenrigsministeriets
vurderinger baseres bl.a. på Rådets Fælles Holdning 2008/944/FUSP og i
forbindelse hermed inddrages bl.a. fagligt kendskab til forholdene i
slutbrugerlandet gennem danske repræsentationer, information fra
internationale samarbejdspartnere og videndeling i EU samt drøftelser
med eksportører og Erhvervsstyrelsen. I overensstemmelse med Rådets
Fælles Holdning 2008/944/FUSP udtaler Udenrigsministeriet sig som
udgangspunkt imod eksport, såfremt der vurderes at foreligge en klar
risiko for at et givent produkt kan bidrage til intern repression eller
alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret. Andre hensyn kan
ligeledes ligge til grund for Udenrigsministeriets udtalelser imod eksport.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen