URU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 202: Spm., om ministeren vil oversende sit talepapir fra samråd den 6. juni 2017 om aftale om historisk udredning af Danmarks militære engagement, til udenrigsministeren

Udenrigsudvalget 2016-17
URU Alm.del
Offentligt

DET TALTE ORD GÆLDER

Jeg vil hermed svare samlet på de tre samrådsspørgsmål. Jeg skal dog begynde

med at sige, at jeg nok får svært ved at tilføje meget nyt, som ikke allerede er

sagt i denne sag, vedrørende udpegningen af forskere til den uvildige historiske

udredning.

Både den foregående udenrigsminister og jeg selv har siden oktober sidste år

svaret på en række spørgsmål fra René Gade, bl.a. to gange under spørgetimen i

Folketingssalen. Ligesom de tre spørgsmål i dag handlede også de tidligere

spørgsmål fra René Gade om, hvad det var, der skete i forbindelse med udpeg-

ningen af forskerne, da vejene skiltes i oktober sidste år mellem på den ene side

Alternativet og på den anden side de fire øvrige partier bag den politiske aftale,

nemlig Venstre, Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti.

Jeg deltog ikke selv i hverken forhandlingerne om den politiske aftale eller i

udpegningen af forskerne. Men jeg har fået forelagt sagens omstændigheder, og

dem vil jeg gerne gengive.

Som det har været oplyst i medierne af René Gade selv siden oktober sidste år,

har han kritiseret, at de øvrige aftalepartier dengang besluttede at gå videre med

udpegningen af forskerne til den uvildige historiske udredning, selvom Alterna-

tivet ikke var enigt i denne udpegning. Som det er offentligt kendt, blev der ud-

peget to velrenommerede forskere i stillingerne som henholdsvis forskningsle-

der og politolog: Rasmus Mariager og Anders Wivel fra Københavns Universi-

tet.

URU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 202: Spm., om ministeren vil oversende sit talepapir fra samråd den 6. juni 2017 om aftale om historisk udredning af Danmarks militære engagement, til udenrigsministeren

Det er min forståelse, at Alternativet ved René Gade ikke var enig i denne ud-

pegning. Ikke fordi Alternativet havde noget at indvende over for de to forske-

re, men fordi Alternativet selv foretrak en anden kandidat.

Desværre var det på daværende tidspunkt ikke muligt at opnå enighed i ordfø-

rerkredsen. Alle partier undtagen Alternativet støttede de nævnte to forskere.

Og der var simpelthen ikke flere end tre kandidater fra Rektorkollegiet tilbage.

En af de oprindeligt fire kandidater havde trukket sig pga. nyt job. Forhand-

lingsprocessen havde trukket ud pga. uenigheden.

Til sidst blev konklusionen, at ordførerne på et møde den 27. oktober

–

i fuld

transparens med René Gade, der var til stede på hele mødet

–

måtte konstatere,

at det desværre ikke var muligt at opnå enighed med Alternativet. Da processen

var blokeret, og da der var en stram tidsramme for udredningsarbejdet

–

bare to

år ifølge aftalen

–

var der derfor enighed blandt ordførerne fra de øvrige partier

om at gå videre. Dvs. man fortsatte med samme aftaleindhold som hidtil, des-

værre nu i en aftale uden Alternativet.

Generelt vil jeg gerne bekræfte som svar på

Samrådsspørgsmål Y,

at jeg og

regeringen naturligvis står ved de aftaler, som regeringen er en del af. Jeg me-

ner samtidig, at det er vigtigt, at man går ind i en forhandling med et reelt ønske

om at blive enige, hvilket jo kan betyde, at man nogle gange kan være nødt til at

gå på kompromis med sit udgangspunkt, hvis dette ikke kan opnå tilslutning. I

modsat fald kan den naturlige konsekvens jo være, at parterne i en politisk for-

handling må skilles, og processen fortsætter med dem, der ønsker at deltage.

Konkret vedrørende

Samrådsspørgsmål X

vil jeg gerne understrege, at det er

helt rigtigt, at der i aftalen stod, at udpegningen skulle foretages

–

jeg citerer

–

enighed blandt partierne bag den historiske udredning. Der stod endvidere, at

udpegningen skulle foretages

”af udenrigsministeren”, efter ”indstilling fra

Rektorkollegiet”.

René Gade citerer i spørgsmålet den tidligere justitsminister

for at have lovet ham, at der skulle være enighed

”blandt

dem, som er med, her-

under dig”.

Denne formulering adskiller sig heller ikke fra formuleringen i den

politiske aftale.

Der er ikke nogen, der har betvivlet, at der stod i aftalen, at der skulle være

enighed om udpegningen. Men realiteten var, at det desværre ikke viste sig mu-

ligt at finde enighed. Derfor kunne aftalen ikke gennemføres. Eller med andre

ord: Aftalen i den daværende aftalekreds faldt på, at der desværre ikke kunne

opnås enighed vedr. udpegningen.

De andre partier gik derfor videre i en aftale, med samme aftaleindhold som før,

og hvor det eneste, der havde ændret sig, var, at Alternativet ikke længere var

en del af den. Det blev også kommunikeret udadtil og efterfølgende noteret ved

aftaleteksten på Justitsministeriets hjemmeside

–

på helt neutral og faktuel vis.

Jeg vil også gerne svare direkte på

Samrådsspørgsmål Z:

Der var ikke tale om,

at de fire aftalepartier

”underkendte”

Alternativets

”ret

til enighed”. At Alterna-

tivet ikke ønskede at deltage i den endelige beslutning om sammensætningen af

forskerteamet, først ved at afvise ét forslag, og derefter nogle uger senere ved at

afvise det næste forslag, var et aktivt valg, som Alternativet selv traf, fordi man

ikke kunne fravige sit eget ønske og stod hårdt på sin foretrukne kandidat

–

trods den enighed, der var opnået blandt de andre partier.

Omvendt skulle Alternativet selvfølgelig heller ikke have ret til at blokere eller

(med spørgerens ord) at ”underkende” de andre partiers ”ret til enighed” med

hinanden og deres ret til at gå videre i den proces, som Alternativet først ønske-

de at deltage i, og derefter beklageligvis koblede sig af.

René Gade beskylder min forgænger og mig og resten af partierne bag udred-

ningen for at overtræde en aftale og at løbe fra, at der skulle være enighed. Vi

mener omvendt, at der ikke længere er nogen aftale med Alternativet, og at det

var Alternativet, der ikke ønskede enighed ved at afvise at deltage i en fuld-

stændigt sagligt begrundet udpegning. Vi var ikke enige, og vores veje skiltes.

Det er et grundvilkår i politik. Det er der intet usædvanligt i. Årsagerne til

uenighed er klarlagt, og så rejser spørgsmålet sig, om vi ikke i al fordragelighed

skulle bevæge os videre.

De øvrige partier bag den oprindelige aftale er i hvert fald enige om at gå videre

med den vigtige og forhåbentlige lærerige opgave at få belyst baggrunden for

de politiske beslutninger om dansk militær deltagelse i Kosovo, Irak og Afgha-

nistan og sikre en retvisende beskrivelse for eftertiden.

Jeg håber, at René Gade vil være enig i, at der er brugt nok tid på at diskutere

dette udpegningsspørgsmål. Jeg vil håbe, at vi i stedet kan give forskerne ar-

bejdsro og se frem mod at modtage deres udredning.

Det er to særdeles kompetente forskere, der er blevet udpeget. De var begge

uafhængigt indstillet af Rektorkollegiet, og de fire partiers ordførere var over-

beviste om, at de opfyldte kravene til faglighed, saglighed og evne til at samar-

bejde om at lave en uvildig, upolitisk udredning. Skal vi så ikke se at komme

videre og lade forskerne få lov at arbejde, uden at vi igen og igen skal diskutere,

at og hvorfor Alternativet ikke længere deltager i aftalen?

Udredningen skal være færdig inden to år, og den forventes offentliggjort i

sommeren 2018. De to forskere og deres team, som de selv har udpeget

–

dvs. i

alt syv uafhængige personer i alt

–

arbejder på livet løs. I mine øjne vil det nu

være resultatet af dette arbejde, som bør få vores primære opmærksomhed.

Tak.