Udenrigsudvalget 2016-17
URU Alm.del
Offentligt
1770235_0001.png
Udenrigsministeriet
Udenrigsudvalget
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2016-44955
MKL
19. juni 2017
URU alm del
svar på spørgsmål 193 fra Holger K Nielsen
(SF) stillet den 24. maj til udviklingsministeren.
Spørgsmål 193
Ministeren henviser i en artikel i Politiken den 17. maj til, at Danmark
lever op til sine forpligtelser vedr. klimafinansiering. Kan ministeren
uddybe og forklare, hvordan Danmark lever op til sine forpligtelser i
forhold til klimafinansiering, og hvordan Danmark afgør om den danske
klimafinansiering udgør en fair andel af den totale klimafinansiering, som
de rige lande har lovet, at de vil levere?
Svar
Danmark og EU står ved de udviklede landes målsætninger hvad angår
klimafinansiering, herunder den kollektive målsætning om at mobilisere
100 mia. USD om året fra forskellige kilder fra 2020 med henblik på at
bistå ulandene i deres reduktions- og tilpasningsindsatser. Målene er ikke
byrdefordelt mellem landene, hvorfor der heller ikke findes definitioner
af, hvad en fair andel for det enkelte land er.
Danmark og EU mobiliserer allerede betydelig klimafinansiering. For
eksempel har EU’s medlemslande sammenlagt
bidraget med næsten 50
procent af den samlede støtte til Den Grønne Klimafond. Fra dansk side
er bevilget 400 mio. DKK i støtte til fonde. Herudover yder Danmark en
stor indsats for at øge den private klimafinansiering med særligt fokus på
bedre rammevilkår for private investeringer. Det er bredt anerkendt at
private investeringer vil spille en central rolle i at nå de udviklede landes
kollektive finansieringsmål om at mobilisere øget klimafinansiering.
Danmark har som et konkret initiativ etableret Klimainvesteringsfonden,
der er etableret som et offentligt privat-samarbejde administreret af
Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU). Fonden har et
URU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om, ministeren kan uddybe og forklare, hvordan Danmark lever op til sine forpligtelser i forhold til klimafinansiering, til ministeren for udviklingssamarbejde
2
kapitalgrundlag på 1,3 mia. kr. (heraf 60 pct. fra institutionelle investorer)
og forventes at skabe investeringer for 8-9 mia. kr. i klimavenlige
projekter. Forud for klimatopmødet i Marrakesh i november 2016
fremlagde de udviklede lande i fællesskab på baggrund af en beslutning
fra klimatopmødet i Paris et såkaldt Road Map for, hvordan man vil
arbejde for at realisere målsætningen om 100 mia. dollars fra 2020.
OECD og tænketanken Climate Policy Initiative udgav i oktober 2015 en
rapport med et skøn over den samlede klimafinansiering mobiliseret af
ilandene til ulandene. Dette skøn er opgjort på baggrund af tal for
offentlig finansiering (bilaterale og multilaterale) og mobiliseret privat
finansiering. Danmark støtter denne tilgang, og arbejder, sammen med
relevante partnere, jf. besvarelsen af spørgsmål 189 med at udarbejde
relevante beregningsmetoder til at skabe overblik over den samlede
klimafinansiering. Rapporten viste, at de udviklede lande på det
tidspunkt havde mobiliseret ca. 62 mia. USD i 2014.
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs