URU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 178: Spm., om ministeren vil oversende sit talepapir fra samråd den 10. maj 2017 om de udviklingspolitiske dagsordenspunkter på rådsmødet den 19. maj 2017, til ministeren for udviklingsbistand

Udenrigsudvalget 2016-17
URU Alm.del
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa og Nordamerika

Den 8. maj 2017

EKN, sagsnr. 2017

–

Talepunkt til brug for udviklingsministerens møde i

Folketingets Udenrigsudvalg onsdag den 10. maj 2017 og

Folketingets Europaudvalg torsdag den 11. maj 2017

Dagsordenspunkt: Rådsmøde (udenrigsanliggender

–

udvikling) den 19. maj 2017

Jeg vil forelægge rådsmødet vedrører udenrigsanliggender om udvikling

den 19. maj 2017. Jeg vil fokusere på tre punkter: 1) Humanitære kriser, 2)

det fremtidige samarbejde med AVS-landene og 3) den nye Europæiske

Konsensus om Udvikling. Foruden disse punkter ventes der vedtaget et

antal rådskonklusioner.

[Dagsordenspunkt 1: Humanitære kriser]

Det første punkt jeg vil forelægge vedrører de humanitære kriser. Jeg er

meget tilfreds med, at humanitære kriser for første gang er sat på

dagsorden for rådsmødet for udvikling. Centralt vil være en drøftelse af

den kritiske fødevaresituation i det nordøstlige Nigeria, på Afrikas Horn

–

i landene Etiopien, Somalia og Sydsudan

–

og i Yemen. Derudover kan

drøftelsen også berøre den fortsat meget alvorlige humanitære krise i og

omkring Syrien.

Fra dansk side har vi allerede afsat samlet 570 millioner kroner og dermed

en stor del af de humanitære midler for 2017 til at kunne hjælpe i disse

kriser. Det er mange penge, og det kan vi være stolte af. Men det er også

nødvendigt for at undgå en humanitær katastrofe. Behovene er desværre

URU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 178: Spm., om ministeren vil oversende sit talepapir fra samråd den 10. maj 2017 om de udviklingspolitiske dagsordenspunkter på rådsmødet den 19. maj 2017, til ministeren for udviklingsbistand

enorme med op mod 20 millioner mennesker i risiko for hungersnød inden

for det næste halve år, og i Sydsudan er der allerede erklæret hungersnød.

Det er der ikke endnu i de andre lande og det kan vi måske forebygge ved

at skride tidligt til handling.

Selvom konflikt er et gennemgående træk i disse kriser, så handler det

også om blandt andet dårlig regeringsførelse, fattigdom, underudvikling og

klimaforandringer. De bagvedliggende årsager må også adresseres, og

modstandskraften i de berørte befolkninger må styrkes. Det kan kun ske

ved at koble den akutte humanitære hjælp med den langsigtede

udviklingsindsats, hvilket er omdrejningspunktet i regeringens nye

udviklingspolitiske og humanitære strategi som blev bredt støttet i

Folketinget.

Drøftelsen flugter derfor meget fint med at fremme danske prioriteter om

bedre sammenhæng mellem humanitær hjælp og langsigtet

udviklingssamarbejde samt en mere effektiv indsats fra det internationale

samfunds side. Derfor er jeg også meget glad for, at rådsmødet vil vedtage

rådskonklusioner om operationalisering af sammenhængen mellem

humanitære og udviklingsindsatser.

[Dagsordenspunkt 2: Et fornyet partnerskab med landene i Afrika,

Vestindien og Stillehavet ( Post-Cotonou)]

Det næste punkt jeg vil forelægge vedrører et fornyet partnerskab med

landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet. Sagen har været forelagt flere

gange og senest forud for rådsmødet i november 2016. Siden har der været

drøftelser i arbejdsgrupperegi af forskellige aspekter af det fremtidige

samarbejde efter 2020, uden der dog er draget egentlige konklusioner i

forhold til det fremtidige format for samarbejdet.

Der tegner sig blandt medlemslandene et billede af to modsatrettede

positioner. Dem der i lighed med Danmark ønsker at benytte anledningen

til at undersøge mulighederne for omfattende forandringer og dem, der

stort set ønsker at opretholde status quo. Uenigheden drejer sig især om 1)

strukturen for et fremtidigt samarbejde, 2) juridisk eller ikke-juridisk

bindende aftale, og 3) geografisk anvendelsesområde.

Fokus på det kommende rådsmøde forventes at være en drøftelse af de

nævnte uenigheder. Ifølge det oplyste, vil Kommissionen bruge drøftelsen

som input til at formulere et første udkast til forhandlingsmandat.

Regeringen vil arbejde for, at det klart signaleres, at EU fortsat ønsker at

være engageret i et tæt samarbejde med ikke alene AVS-landene men med

alle partnerlande. Regeringen vil endvidere arbejde for, at forhandlingerne

bliver udnyttet til at finde de bedste måder at samarbejde på om vigtige

udfordringer som migration, menneskerettigheder, demokrati og god

regeringsførelse.

Det indebærer også en sondering af, om samarbejdet i stedet for en juridisk

bindende aftale mere givtigt vil kunne videreføres som regionale og

bilaterale partnerskaber inden for rammerne af den nuværende EU-traktat,

som det er tilfældet med landene udenfor AVS-kredsen.

Det er derudover vigtigt, at det fremtidige samarbejde forankres i et bredt

partnerskab med alle interesserede lande om gennemførelsen af den nye

konsensus, den globale strategi og 2030-dagsordenen. Dette skal ske i et

partnerskab, der matcher de enkelte landes udviklingsniveau og afspejler

de interesser, partnerlandene og EU har til fælles.

Regeringen vil i samarbejde med især de ligesindede lande bestræbe sig

på, at disse ideer og holdninger afspejles i EU’s endelige

forhandlingsmandat, der forventes præsenteret senere på året.

Dagsordenspunkt 3:Revision af Den Europæisk Konsensus om

Udvikling

Det tredje punkt jeg vil forelægge vedrører revisionen af Den Europæiske

Konsensus om Udvikling. Denne sag har også været forelagt flere gange

og senest forud for rådsmødet i november 2016. Siden har der været

intensive forhandlinger om EU’s nye udviklingspolitiske konsensus i

Rådsregi samt med Europa-Parlamentet og Kommissionen. På rådsmødet

ventes ministrene at godkende teksten i form af en fælles erklæring

mellem Europa-Parlamentet, Rådet, medlemsstaterne og Kommissionen,

der efterfølgende vil blive underskrevet og lanceret under de Europæiske

Udviklingsdage i starten af juni i år.

Den Europæiske Konsensus om Udvikling svarer til EU’s

udviklingspolitiske strategi. Hovedformålet med at revidere den nu er at

integrere verdensmålene og 2030-dagsordenen i det europæiske

udviklingssamarbejde. Det har samtidig været en prioritet at sikre en tæt

kobling til EU’s Globale Strategi for på den måde at understrege, at

udvikling er en del af den bredere udenrigspolitik. Herudover har

politikkohærens for udvikling og målsætningerne om effektivitet en

fremtrædende plads i den nye konsensus.

Regeringen er tilfreds med resultatet af forhandlingerne, der bærer præg af

klare danske fingeraftryk. Det gælder især ligestilling og kvinder og pigers

rettigheder, inklusiv seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Det er

som bekendt et område med delte holdninger også i EU. Det har derfor

været en dansk topprioritet, at EU som minimum fastholder

ambitionsniveauet. Det er indfriet i teksten.

Det er ligeledes positivt, at EU og medlemslandene vil styrke arbejdet med

at involvere unge i udviklingssamarbejdet, herunder gennem konkrete

indsatser for at fremme unges økonomiske og demokratiske muligheder.

Som allerede nævnt har regeringen desuden arbejdet for, at EU styrker den

operative kobling mellem humanitære indsatser og langsigtede

udviklingsaktiviteter som en nødvendig del af svaret på langvarige kriser.

Jeg vil også fremhæve migration og udvikling, hvor EU og

medlemslandene er enige om at styrke tiltag for at imødegå de

grundlæggende årsager samt fremme bedre håndtering af migration

sammen med partnerlande. Regeringen har lagt vægt på en noget-for-noget

tilgang i forhold til samarbejdet om irregulær migration, herunder

tilbagetagelse. Det er positivt, at EU’s nye udviklingspolitiske strategi i

lighed med konklusionerne fra Det Europæiske Råd slår fast, at alle

relevante instrumenter og politikker skal anvendes som løftestang,

herunder udvikling og handel.

Regeringen er endvidere tilfreds med, at EU og medlemslandene med den

nye strategi slår fast, at tyngden af EU’s finansielle bistand skal gå til de

fattigste, skrøbelige og konfliktramte lande og situationer, især i Afrika.

Regeringen har arbejdet for et klart signal om, at EU og medlemslandene

står ved de fælles forpligtelser om at levere 0,7 procent af BNI i

udviklingsbistand inden 2030 og heraf 0,15-0,20 til de mindst udviklede

lande. Det er positivt, at tallene for 2016 viser, at det overordnet set går i

den rigtige retning

–

selvom der ikke er sket fremskridt i forhold til de

mindst udviklede lande. Regeringen vil fortsat i både EU, FN og andre

fora arbejde for, at andre velstående lande ligesom Danmark lever op til

FN’s

målsætning.

Til sidst vil jeg kort nævne, at der i forbindelse med rådsmødet også vil

være en frokost med FN-vicegeneralsekretær Amina Mohammed om

opfølgning på verdensmålene og FN’s bidrag til dette. Der vil herudover

være en fælles middagsdrøftelse med ministre fra Rådet for Retlige og

Indre Anliggender, hvor EU's håndtering af migrationsdagsordenen skal

drøftes.

EKN/UPF, den 8. maj 2017