Udenrigsudvalget 2016-17
URU Alm.del
Offentligt
1710582_0001.png
Styrings- og Ressourceafdelingen
Folketinget
Udenrigsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
12. januar 2017
Kontor:
Økonomikontoret
Sagsbeh: Andreas Højmark Ander-
sen
Sagsnr.: 2016-0032/21-0009
Dok.:
2144635
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 17 (Alm. del), som Folketin-
gets Udenrigsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. november
2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget
(MFU) Rasmus Nordqvist (ALT).
Søren Pape Poulsen
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
URU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 17: MFU spm. om, hvordan det vurderes at være i overensstemmelse med OECD DAC-reglerne at benytte udviklingsbistanden til at dække politiets udgifter til behandlinger af asylansøgere, som det fremgår af Finanslovsaftalen for 2017, til justisministeren
Spørgsmål nr. 17 (Alm. del) fra Folketingets Udenrigsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan det vurderes at være i
overensstemmelse med OECD DAC-reglerne at benytte udvik-
lingsbistanden til at dække politiets udgifter til behandlinger af
asylansøgere, som det fremgår af Finanslovsaftalen for 2017?”
Svar:
Udgifter til modtagelse af asylansøgere og flygtninge kan i overensstem-
melse med OECD’s regler og hidtidig praksis opgøres som udviklingsbi-
stand (såkaldt DAC-rapportering). Det fremgår af regeringsgrundlaget
”For et friere, rigere og mere trygt Danmark”, at regeringen fuldt ud vil
udnytte mulighederne for at finansiere udgifter til modtagelse af asylansø-
gere via udviklingsbistanden i overensstemmelse med hidtidig praksis.
Dette fremgår ligeledes af Aftale om finansloven for 2017.
Aftaleparterne bag finansloven for 2017 er ligeledes enige om at udvide
DAC-rapporteringen til også at omfatte bl.a. politiets udgifter til asylregi-
strering. DAC-rapporteringen af politiets asylregistrering vurderes at være
i overensstemmelse med de gældende retningslinjer, da administrationsud-
gifter til asylsagsbehandling gennem en årrække har indgået i Danmarks
DAC-rapportering.
2