URU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 10/2 2017 om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, til justitsministeren

Udenrigsudvalget 2016-17
URU Alm.del
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. februar 2017

Task force

Maria Aviaja Sander Holm

2016-0035-0392

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål I

fra Folketingets Udenrigsudvalg den 10. februar

2017

Samrådsspørgsmål I:

”Det fremgår af regeringsgrundlaget, at ”Regeringen

ønsker at indgå i et aktivt internationalt samarbejde og

overholde de internationale konventioner, som Dan-

mark har tilsluttet sig”. Det fremgår videre, at der er

”behov for at se kritisk på den måde, som Den Europæ-

iske Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkning

har udvidet rækkevidden af dele af Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention”.

– Vil ministeren redegøre for, om regeringen vil tage

andre initiativer end afholdelse af en ekspertkonference

om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

URU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 10/2 2017 om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, til justitsministeren

forhold til at foretage et kritisk eftersyn af Den Europæ-

iske Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolk-

ningsstil?

– Og har ministeren identificeret udfordringer med an-

dre konventioner, som Danmark har tiltrådt, i forhold

til, at Danmark ikke kan varetage egne interesser

bedst muligt, og at konventionen beskytter de forkerte?

Og såfremt dette er tilfældet, hvilke initiativer agter mi-

nisteren at tage i den anledning?”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup

(S).

[Indledning]

Tak for invitationen til at komme og tale om regerin-

gens planer i forhold til Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonvention.

Det er ingen hemmelighed, at diskussionen om de inter-

nationale konventioner ligger regeringen meget på sin-

de. Derfor er jeg også glad for at få mulighed for at for-

tælle lidt nærmere om regeringens planer om at sætte

reform af EMRK på den internationale dagsorden.

Mit svar i dag vil alene omhandle EMRK.

Det betyder ikke, at vi i Danmark – ind i mellem – ikke

også har udfordringer med andre internationale regel-

sæt. Selvfølgelig har vi det. Det har alle lande jo. Men

problemstillingen i forhold til EMRK er anderledes.

Den er både mere grundlæggende og principiel. Og der-

for er det også denne konvention, som regeringen har

valgt at sætte særlig fokus på.

De reaktioner, der har været på regeringens udmelding

– både fra eksperter og politikere – peger på, at vi har

sat fingeren ned det rigtige sted!

Jeg synes, at det er meget positivt – og gør indtryk – at

så mange eksperter og også flere politiske partier har gi-

vet udtryk for, at de støtter regeringens ønske om at sæt-

te reform af EMRK på dagsordenen.

[Opgør med berøringsangsten]

Hvorfor er regeringens initiativ nødvendigt?

Når regeringen ønsker at sætte fokus på EMRK, handler

det om at gøre op med den berøringsangst, der i mange

år har været i forhold til konventionerne. Særligt i for-

hold til EMRK.

Kritikken af ERMK – og dens stigende indflydelse – er

ikke ny. Den har været der i mange år. Og den er ikke

blevet mindre med tiden. Tværtimod er den taget til i

styrke. Det gælder både i Danmark og i andre lande. Og

blandt eksperter, politikere og helt almindelige menne-

sker.

Det er en kritik, vi er nødt til at tage alvorlig og forhol-

de os til. Vi kan så at sige ikke blive ved med at ”danse

om den varme grød”.

Med Danmarks overtagelse af formandskabet for Euro-

parådet til efteråret får vi en enestående mulighed for at

gøre netop dette. Og den mulighed har regeringen tænkt

sig at bruge.

[Det demokratiske problem]

Hvad handler kritikken af EMRK så om - og hvorfor

er det, at vi nødt til at tage den alvorligt?

Grundlæggende handler det om, at EMRK i stigende

grad udgør en demokratisk udfordring for vores folke-

styre. Det skyldes, at flere og flere samfundsforhold op-

fattes som menneskeretlige spørgsmål, der afgøres af

Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg – og ikke af

de folkevalgte politikere.

Det betyder, at folkestyret mister råderum. For vi er i

stadig stigende grad bundet til at respektere EMRK i

stedet for at træffe frie beslutninger om, hvilken retsstil-

ling vi ønsker.

Det er en problematisk – og potentielt farlig – udvik-

ling.

[Den dynamiske fortolkning]

Baggrunden for denne udvikling er, at Menneskeret-

tighedsdomstolen gennem årerne – ved brug af den så-

kaldte ”dynamiske fortolkning” – har udvidet konven-

tionens indhold og endda udviklet helt nye forpligtelser

og rettigheder.

I nogle tilfælde har det været nødvendigt, fordi sam-

fundsudviklingen har skabt nye situationer og udfor-

dringer, som Menneskerettighedsdomstolen har været

nødt til at forholde sig til. Men på en række områder

kan man med rette rejse spørgsmålet om Menneskeret-

tighedsdomstolen er gået for langt. Og om den reelt har

påtaget sig en politisk rolle.

[Udvisningsområdet – et godt eksempel]

Et godt eksempel for mig er udvisningsområdet, hvor

EMRK i dag har stor betydning for, om vi kan udvise

en kriminel udlænding. Det er på trods af, at der faktisk

intet står i konventionen om udvisning af kriminelle.

Jeg har som justitsminister vanskeligt ved at forklare

almindelige danskere, hvorfor hensynet til en kriminel

udlændings privatliv eller familieliv skal betyde, at vi

ikke kan udvise dybt kriminelle udlændinge fra Dan-

mark. Jeg kan faktisk ikke forklare det for mig selv. Det

strider simpelthen mod min retfærdighedsfølelse.

[En udvikling vi er nødt til at forholde os til]

Så kan man selvfølgeligt sige – som nogen også gør –

at problemet kun handler om relativt få sager, og at det

skal holdes op mod alle de gode ting, som EMRK-sy-

stemet gør for beskyttelsen af menneskerettigheder i

Europa.

Men så glemmer man i mine øjne en meget vigtig poin-

te. Og det er, at hvis menneskerettighederne flytter sig

for langt væk fra helt almindelige menneskers retfær-

dighedsopfattelse, så risikerer de helt at miste deres fol-

kelige opbakning.

Og så står vi altså for alvor med et stort problem.

For menneskerettighederne kan ikke i længden bestå

med et indhold, som ikke nyder generel accept hos et

flertal i befolkningen.

Derfor gør vi også klogt i – som påpeget af menneske-

retsprofessor Jens Elo Rytter for nyligt i Information –

at forholde os til denne udvikling. Og lytte til ”folkets”

stemme, frem for at blot affeje enhver kritik som ren og

skær populisme.

[Behovet for en demokratisk balance]

Når vi ønsker at sætte fokus på EMRK-systemet

handler det derfor ikke om, at regeringen er imod men-

neskerettigheder.

Tværtimod. Det er værdier og rettigheder, som vi byg-

ger vores demokratiske samfund på. Sådan skal det også

gerne være i fremtiden. Både i Danmark og resten af

Europa.

Men det handler om, at vi skal finde den rette ”demo-

kratiske balance”. Mellem beskyttelsen af menneskeret-

tighederne og vores mulighed for som demokratier selv

at bestemme, hvordan vi vil indrette vores samfund.

For kun på den måde kan vi sikre den demokratiske for-

ankring og folkelige opbakning, som i sidste ende er en

nødvendig forudsætning for menneskerettighedernes

overlevelse.

[Hvordan vil regeringen bruge formandskabet?]

Hvordan vil regeringen så bruge det danske formand-

skab til at løfte denne vigtige dagsorden?

Vi vil for det første – som anført i regeringsgrundlaget –

afholde en stor ekspertkonference i Danmark om netop

dette spørgsmål.

Med konferencen håber vi at kunne igangsætte en prin-

cipiel debat på europæisk niveau om, hvad det er for en

rolle EMRK skal spille i fremtiden. Og om hvordan vi

sikrer den nødvendige demokratiske forankring af men-

neskerettighederne.

Med afsæt i denne diskussion vil vi tage en drøftelse

med de andre medlemslande i Europarådet om, hvordan

vi konkret kan løse disse ufordringer.

Hvad eventuelle reformforslag kommer til at gå ud på,

er for tidligt at sige. Vi har ikke lagt os fast på én be-

stemt løsningsmodel, men arbejder med en række

forskellige idéer og muligheder, som vi vil drøfte med

de andre lande.

[Afslutning]

Det bringer mig til min sidste pointe, som er at under-

stege, at det er et ambitiøst og vanskeligt projekt, vi ka-

ster os ud i.

Det siger sig selv, at det ikke bliver en nem sag at få 47

medlemslande til at blive enige.

Men jeg kan forsikre jer om, at der vil blive arbejdet

hårdt for, at der kan opnås reelle og mærkbare resultater

under det danske formandskab.

Og uanset hvad, er det vigtigt, at vi får taget denne dis-

kussion nu. Både i Danmark og i Europa.

Tak for ordet.