Udenrigsudvalget 2016-17
URU Alm.del
Offentligt
1724024_0001.png
NOTITS
Udenrigsministeriet
Til:
Fra:
Emne:
Udenrigsministeren
Folkeret og Menneskeret (JTFM)
Sag:
Dato:
2017 - 5877
07-02-2017
Samråd i Udenrigsudvalget den 10. februar 2017 om regeringsgrundlagets afsnit om
internationalt samarbejde og formandskabet for Europarådets Ministerkomité fra
november 2017 til maj 2018.
Jeg vil redegøre for regeringens generelle syn på vores internationale
forpligtelser, og derefter vil jeg give ordet videre til justitsministeren, som vil
gå i dybden med blandt andet Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Som I måske har hørt, har jeg udnævnt dette halvår til ”globaliseringens
halvår”, hvor jeg bl.a. vil sætte særligt fokus på globaliseringen og dens
gevinster. En af de gevinster er en stærk international retsorden.
I Danmark har skiftende regeringer uanset politisk kulør i årtier kæmpet for at
etablere en stærk international retsorden, blandt andet ved skabe fælles
internationale spilleregler i en række forskellige konventioner og ved at bygge
stadigt mere robuste internationale organisationer.
Side
1
af
5
URU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 10/2 2017 om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, til udenrigsministeren
1724024_0002.png
Fordi både et lille land med en åben økonomi som Danmark og den øvrige
verden vinder på, at der er fælles spilleregler. Uanset om vi taler
menneskerettigheder, forsvar, handel, økonomi, konfliktløsning eller
flygtninge.
Som Taksøe-rapporten slog fast, er netop international retsorden, fred og
stabilitet forudsætninger, hvis vi ønsker at forhindre flygtningestrømme, at sikre
dansk vækst og beskæftigelse gennem adgang til åbne og korruptionsfri
eksportmarkeder, at bekæmpe international terrorisme, og at sikre en
bæredygtig udvikling i verden.
Både sikkerhedspolitisk og økonomisk var det eksempelvis vigtigt for Vesten at
fremme demokratisering og retsstatsprincipper i det østlige Europa efter murens
fald. Det skabte nye handelspartnere, og det har været med til at udvide antallet
af partnere i NATO. Det var vigtigt dengang, og det er ikke mindre vigtigt i
dag.
Som mangeårig liberal forkæmper er det svært ikke at glædes ved blandt andet
Taksøe-rapportens konklusioner. Danmark vinder, når individer globalt er frie
URU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 10/2 2017 om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, til udenrigsministeren
til at træffe deres egne valg og leve deres eget liv i sikkerhed uden frygt for
overgreb fra statslige myndigheder.
Det er en dagsorden, der ligger mig stærkt på sinde som udenrigsminister. Og
det er en dagsorden, som regeringen støtter helhjertet op omkring. I
regeringsgrundlaget slår vi udtrykkeligt fast: ”Danmark har en klar interesse i
en stærk international retsorden, herunder respekt for menneskerettigheder.
Regeringen ønsker at indgå i et aktivt internationalt samarbejde og overholde de
internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig.”
Men det er dog samtidig vigtigt at understrege, at man aldrig skal vige tilbage
fra at diskutere de fælles spilleregler – folkeretten eller konventionerne, om
man vil.
Og i den forbindelse har analyse, dansk interessevaretagelse og dialog altid
været nøgleord for skiftende danske regeringer. Både når regeringer i tæt dialog
med Folketingets partier nøje overvejer en konvention og dens betydning, inden
Danmark eventuelt tiltræder den. Og hvis vi efter tiltræden på et senere
URU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 10/2 2017 om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, til udenrigsministeren
tidspunkt måtte have indvendinger mod konventionens anvendelse eller
fortolkning.
Påvirkning gennem dialog er i sådanne tilfælde afgørende.
Alle større konventioner er forankret i internationale organisationer. Her er der
typisk monitoreringsorganer, statspartssamlinger eller andre gode rum til
dialog.
Her kan alle statsparter bringe deres synspunkter til bordet. I formaliserede og
seriøse rammer, hvor man kan lytte til og udfordre hinandens synspunkter.
Det er denne regerings opfattelse, at vi bør anerkende de fastlagte rammer for at
drøfte og finde fælles løsninger på vores udfordringer. Af hensyn til de borgere
i Danmark, som konventionerne beskytter; af hensyn til de øvrige parter til
konventionen; og af hensyn til egne, danske interesser, fordi vi til enhver tid vil
foretrække, at de øvrige statsparter gør det samme.
URU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 10/2 2017 om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, til udenrigsministeren
Den danske regering vil løbende afveje og varetage danske interesse i forhold
til konkrete internationale konventioner. Det kan efter omstændighederne ske
enten ved ikke at tiltræde disse eller ved at arbejde inden for de specifikke
rammer opstillet af konventionen. Men der skal ikke være tvivl om, at selve
eksistensen af en struktur af stærke internationale spilleregler i sig selv er af
afgørende dansk interesse.
Og så er vi tilbage ved vores regeringsgrundlag. I denne regering har vi sat Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention på dagsordenen i forbindelse med
vores kommende formandskab for Europarådets Ministerkomité.
Et modigt og ambitiøst projekt.
Og med de ord vil jeg give ordet til justitsministeren.
Tak.