UDENRIGSMINISTERIET
Den 10. november 2016
Spørgsmål fra
Udenrigsudvalget til
udenrigsministeren af 20.
oktober 2016.
Spørgsmål 11 ad URU alm.
del.
Spørgsmål 11
Melchior Wathelet, belgisk professor i Europæisk Lov og Generaladvokat i EU-Domstolen,
skrev i et forslag til en juridisk afgørelse af en tvist om frihandel med varer fra den
marokkanske koloni Vestsahara den 13. september 2016, at Vestsahara ikke er en del af
Marokko, og at varer fra kolonien derfor ikke må indbefattes i handelsaftaler med Marokko
eller sælges som marokkanske. Wathelets juridiske afgørelse er ikke bindende, men EU-
Domstolen følger som oftest sådanne afgørelser. EU-Domstolen forventes endeligt at
komme med en bindende dom senere på året.
Ministeren bedes på denne baggrund redegøre for, om Danmark har indført toldtariffer på
produkter fra det besatte Vestsahara, og hvis ikke dette er tilfældet, bedes ministeren svare
på hvorfor dette endnu ikke er sket? Ministeren bedes endvidere redegøre for
konsekvenserne af ikke at følge en dom fra EU-Domstolen.
Svar:
Der er tale om en vejledende udtalelse fra generaladvokat Wathelet. Regeringen vil afvente den
endelige dom i sagen ved EU-domstolen, før man tager stilling til evt. konsekvenser heraf.
Danmark kan ikke selvstændigt indføre told på indførsel af varer til Danmark, idet området
hører under EU's fælles handelspolitik.