UDENRIGSMINISTERIET
Den 27. februar 2017.
Spørgsmål fra Udenrigsudval-
get til Udenrigsministeren af 8.
februar 2017.
URU alm. del – spørgsmål 107
stillet efter ønske fra Nikolaj
Villumsen (EL).
URU alm. del spørgsmål 107
Hvad vil ministeren gøre for at presse på for åbenhed om begivenhederne i forbindelse med
nedkæmpelsen af de Tamilske Tigre på Sri Lanka, jf. artikel på www.nytimes.com
(https://www.nytimes.com/2017/01/26/world/asia/sri-lanka-hunger-strike-
missing.html?_r=1)?
Svar:
Danmark følger menneskerettighedssituationen i Sri Lanka og tager løbende spørgsmålet om
retsopgøret efter den 26 år lange borgerkrig op over for den srilankanske regering, såvel bilate-
ralt som igennem EU og FN. Danmark bidrager aktivt til udformningen af EU’s indlæg ved
Menneskerettighedsrådets samlinger i Genève. Situationen i Sri Lanka forventes således rejst i
EU-indlæg ved Menneskerettighedsrådets 34. samling d. 27. februar til 24. marts 2017, ligesom
Danmark vil rejse situationen i et nationalt indlæg under samlingen.