UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 93: Spm. om, hvor mange timer om ugen en 1. klasse, en 5.klasse og en 9. klasse gik i skole i henholdsvis 1955, 1965, 1975, 1985, 1995, 2005 og 2015, til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del
Offentligt

Undervisningsudvalget

Christiansborg

Ministeren

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: 32 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr.: 20453044

Svar på spørgsmål 93 (Alm. del):

I brev af 20. marts 2017 har udvalget efter ønske fra Marianne Jelved

(RV) stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 93:

”Ministeren

bedes oplyse, hvor mange timer om ugen en 1. klasse, en 5.

klasse og en 9. klasse gik i skole i henholdsvis 1955, 1965, 1975, 1985,

1995, 2005 og 2015? Det ønskes oplyst både efter den vejledende time-

plan og efter minimumstimeplanen, således at det er sammenligneligt

med timetallet efter skolereformen.”

Svar:

Undervisningsministeriet er ikke i besiddelse af præcis de opgørelser, der

anmodes om. Det ville kræve en større gennemgang af historiske regler

at udarbejde det, og sammenligninger på tværs af tid er særligt vanskelige

på grund af de mange ændringer af folkeskolelovgivningen.

Ministeriet har dog kendskab til et kapitel med bilag af Signe Holm-

Larsen i årbogen ”Uddannelseshistorie 2014” fra Selskabet for Skole-

Uddannelseshistorie, der gennemgår udviklingen i timetal fra 1960 til

2014 med udgangspunkt i vejledende timetal:



http://uddannelseshistorie.dk/images/pdfer/2014-signe-holm-

larsen.pdf



http://uddannelseshistorie.dk/images/pdfer/timetalsanalyse1960-

2014.pdf

Ud fra kapitlet og dets metodik er nedenfor i tabel 1 opstillet en oversigt

over ugentlige klokketimer.

12. april 2017

Sags nr.:17/03998

UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 93: Spm. om, hvor mange timer om ugen en 1. klasse, en 5.klasse og en 9. klasse gik i skole i henholdsvis 1955, 1965, 1975, 1985, 1995, 2005 og 2015, til undervisningsministeren

Tabel 1:

Ugentlige klokketimer i skolen på udvalgte klassetrin i udvalgte

år (opgjort som summen af vejledende timetal i de enkelte fag eksklusiv

pauser)

1960 1970 1975 1993 2003 2010 2014* 2014**

1. klasse

15,0 15,0 13,5 15,0 16,5 17,3

18,8

30,0

5. klasse

25,0 23,3 19,5 20,3 20,1 20,8

23,3

33,0

9. klasse

28,3 25,0 22,5 22,5 22,5 23,3

23,3

35,0

***

* Der er i denne kolonne kun medregnet timetalskrav til de enkelte fag i fagrækken,

som samtidig udgør det samlede minimumstimetal for undervisningen i fagene.

** Med folkeskolereformen er der som noget nyt fastsat et samlet minimumstimetal

for skoledagens længde, som indeholder undervisning i fagene, understøttende undervis-

ning og pauser. I denne kolonne er udgangspunktet minimumstimetallet, jf. folkesko-

lelovens § 14 b, dvs. inklusiv pauser og understøttende undervisning. Tabellen afspej-

ler ikke, at timer til lektiehjælp var frivilligt i perioden indtil folketingsvalget i 2015.

I forbindelse med fastlæggelse af timetallet ved folkeskolereformen, som trådte i kraft i

2014, blev beregningsteknisk forudsat en pausenorm på 10 minutter per 45 minut-

ters undervisning. Med den forudsætning vil en 30 timers uge i sidste kolonne svare til

ca. 5 �½ times pauser og 24 �½ times undervisning.

*** I årene 1960-70 er anvendt 2. realklasse.

Det skal understreges, at sammenligninger over tid er vanskelige på

grund af ændringer i folkeskolelovgivningen. Til grund for tallene lægger

en række forudsætninger og metodiske valg, og der er derudover en ræk-

ke væsentlige ændringer i rammerne, som skal tages med i betragtning.

Jeg vil fremhæve følgende og henviser i øvrigt til ovennævnte bog.

Gennem årene har timetalsstyringen fungeret med forskellige instrumen-

ter som fx normaltimeplaner, mere eller mindre forpligtende minimums-

timetal, maksimumstimetal og vejledende timetal. Signe Holm-Larsen har

anvendt normaltimeplaner og vejledende timetal til den historiske sam-

menligning, hvilket også afspejles i ovenstående tabel. For 2014 er sam-

menligningen med tidligere år særlig vanskelig, da understøttende under-

visning og pauser er medtaget i lovens krav til det årlige timetal. Derfor

er der i tabel 1 både opgivet tal for hhv. minimumstimetallet for under-

visningen i fagene (næstsidste kolonne) og det samlede minimumstime-

tal, når der også medtages understøttende undervisning og pauser (sidste

kolonne).

Som det fremgår af noterne til tabel 1 er det særligt vanskeligt at sam-

menligne situationen før og efter seneste folkeskolereformen, hvorfor

der er indsat to kolonner for 2014, som ikke direkte kan sammenlignes

med tallene for de tidligere år.

I 1970 blev skoleugen forkortet fra 6 til 5 dage. Samme år blev skoleårets

længde fastlagt til ca. 200 skoledage fordelt på 40 uger, hvilket først bort-

faldt i 2003, hvor reguleringen af timetallet ændredes til at gælde det årli-

ge frem for det ugentlige timetal. Siden har der ikke været krav om et

specifikt antal uger i skoleåret, men der i er tallene i tabel 1 fra 2003 og

frem taget udgangspunkt i et typisk skoleår på 40 uger. I 1972 blev un-

dervisningspligten udvidet fra syv til ni år.

Det skal endelig understreges, at det vejledende timetal ikke er lig med

det faktisk gennemførte timetal på skolerne. Frem til folkeskolereformen,

hvor der blev indført et samlet minimumstimetal for undervisningen i

fagene svarende til summen af vejledende timetal i de enkelte fag, var der

en betydelig variation i det faktiske gennemførte timetal i de enkelte fag

mellem skoler og kommuner.

Med venlig hilsen

Merete Riisager