Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del
Offentligt
1757109_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Orientering om evaluering af forsøg med brug af ordforslagspro-
grammer ved folkeskolens prøve i dansk retskrivning
Som opfølgning på svar af 12. december 2016 på BUU spørgsmål 80 kan
jeg til jeres orientering oplyse, at evalueringen af forsøget med brug af
ordforslagsprogrammer i forbindelse med folkeskolens prøve i dansk
retskrivning er færdig.
Siden 2014 har elever med specifikke stavevanskeligheder som forsøg
haft mulighed for at anvende ordforslagsprogrammer i forbindelse med
prøven i dansk retskrivning. Det har imidlertid været uvist, om ord-
forslagsprogrammerne kompenserer for elevernes funktionsnedsættelse,
eller om de overkompenserer, så eleverne får en uretmæssig fordel.
DAMVAD Analytics har på vegne af Styrelsen for Undervisning og Kva-
litet gennemført en evaluering af forsøget med ordforslagsprogrammer.
Evalueringen viser, at ordforslagsprogrammer har en positiv effekt for
elever med specifikke stavevanskeligheder, men det er svært at konklude-
re på den konkrete størrelse af effekten. Sammenligner man med elever
uden specifikke stavevanskeligheder, når elever med specifikke stavevan-
skeligheder dog ikke op på niveau, når de anvender ordforslagspro-
grammer.
Jeg kan til jeres orientering oplyse, at jeg på den baggrund vil permanent-
gøre tilbuddet om brug af ordforslagsprogrammer for ordblinde elever
ved folkeskolens retskrivningsprøve i dansk, således at eleverne kompen-
seres for deres funktionsnedsættelse og så vidt muligt ligestilles med de-
res klassekammerater. Jeg vil samtidig indskrænke målgruppen for bru-
gen af ordforslagsprogrammer ved retskrivningsprøven til alene at være
ordblinde elever og ikke elever med specifikke stavevanskeligheder. Det
vil jeg gøre for at sikre, at der ikke gives uhensigtsmæssig kompensation
til elever med et fagligt svagt standpunkt i retskrivning, uden egentlig
funktionsnedsættelse.
16. maj 2017
Sags nr.:17/06122
UNU, Alm.del - 2016-17 - Supplerende svar på spørgsmål 80: Spm. om antallet af grønlandske niendeklasseelever der benytter sig af muligheden for erhvervspraktik i Danmark, til undervisningsministeren
Tilbuddet skal ske på grundlag af skolelederens afgørelse om prøve på
særlige vilkår på baggrund af en ordblindetest.
Jeg vedlægger til jeres orientering evalueringen fra DAMVAD Analytics.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2