Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del
Offentligt
1737292_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 79 (Alm. del)
I brev af 1. marts 2017 har udvalget efter ønske fra Henrik Dam Kristen-
sen (S) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 79:
”Ministeren bedes redegøre for, om grønlændere har mulighed for at
afholde niende klasses erhvervspraktik i Danmark på lige fod med dan-
ske niende klasser, og om der ydes kompensation/tilskud eller lignende
til f.eks. transport og/eller ophold for grønlandske unge, der ønsker at
afholde erhvervspraktik i Danmark?”
Svar:
Da folkeskolen i Grønland hører under Grønlands Selvstyre, er det de
grønlandske regler, der afgør, i hvilket omfang elever i den grønlandske
folkeskole kan tilbydes udsendelse i praktik til danske virksomheder og
institutioner, samt hvorvidt der skal ydes kompensation/tilskud til trans-
port og/eller ophold for de unge, der ønsker at afholde deres erhvervs-
praktik i Danmark. Dette skyldes, at den danske folkeskolelov kun om-
fatter børn, der bor her i landet eller skal opholde sig i landet i mindst
seks måneder.
Det er altså op til den grønlandske folkeskole at tilbyde udsendelse i
praktik til virksomheder og institutioner i Danmark.
Undervisningsministeriet har ikke kendskab til, i hvilket omfang den
grønlandske folkeskole i givet fald kan tilbyde deres elever, at de i kortere
perioder kan udsendes i praktik til virksomheder eller institutioner i
Danmark.
28. marts 2017
Sags nr.:17/02961
Med venlig hilsen
Merete Riisager