Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.stukuvm.dk
CVR nr.: 29634750
Svar på spørgsmål 78 (Alm. del):
I brev af 28. februar 2017 har udvalget efter ønske fra Mattias Tesfaye
(S) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 78:
”Ministeren bedes undersøge omfanget (antallet og andelen) af samar-
bejdsaftaler indgået mellem erhvervsskoler og VUC som opfølgning på
UNU alm. del – svar på spm. 47.”
Svar:
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har været i dialog med Danske
Erhvervsskoler og Gymnasier (DEG) og VUC lederforeningen med
henblik på at besvare spørgsmålet.
DEG har oplyst, at foreningen ikke har kendskab til samarbejdsaftaler
mellem erhvervsskoler og VUC, der indebærer, at elever, der er indskre-
vet på en erhvervsuddannelse, kan følge VUC-fag sideløbende i er-
hvervsskolens lokaler med henblik på, at eleverne kan blive i stand til at
opfylde overgangskravene til hovedforløbet. DEG har oplyst, at de bl.a.
baserer svaret på en rundspørge blandt 11 erhvervsskoler og 15 SOSU
skoler, og det er deres vurdering, at det giver et retvisende billede af
praksis. Flere af de deltagende skoler tilkendegiver, at eleverne eksem-
pelvis går på forberedende forløb, hvor de tager de nødvendige VUC-
fag, før de starter på grundforløbet, eller tager grundforløbets anden del
to gange. DEG har i den forbindelse oplyst, at det er deres vurdering, at
de samarbejdsaftaler, der er indgået mellem erhvervsskoler og VUC,
først og fremmest har fokus på de eud-forberedende forløb, og det vil
være meget få eller ingen, der har indgået samarbejdsaftaler vedrørende
den undervisning, der beskrives i spørgsmålet.
VUC-lederforeningen har gennemført flere undersøgelser vedr. eud-
forberedende forløb, men har ikke kendskab til praksis for samarbejdsaf-
taler, der vedrører den undervisning, der omtales i spørgsmålet.
21. marts 2017
Sags nr.:17/02996