Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del
Offentligt
1733793_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 75 (Alm. del):
I brev af 21. februar 2017 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 75:
”Har ministeren planer om at ændre loven om hhv. lærernes og pædago-
gernes rolle i folkeskolen?”
Svar:
Pædagoger var også før folkeskolereformen en del af skolen, og det skal
de blive ved med. Det vil jeg ikke lave om på. Men det er vigtigt, at de
fagprofessionelle i skolen bruges til det, de er uddannet og bedst til.
Det fremgår af folkeskolelovens § 29 a, at personale med lærer- eller
pædagoguddannelse kan varetage undervisning i børnehaveklassen og på
1.-3. klassetrin. Det er en betingelse, at pædagogen på 1.-3. klassetrin
varetager afgrænsede undervisningsopgaver inden for sine kompetencer
og kvalifikationer i øvrigt. Det fremgår endvidere af folkeskolelovens §
30, at personale med pædagoguddannelse og andet personale med rele-
vante kvalifikationer kan varetage understøttende undervisningsopgaver.
Det er en lokal opgave for skoleledelsen at foretage en vurdering af,
hvilke kompetencer den enkelte medarbejder har, og hvilke opgaver de
skal løse, ligesom det er skoleledelsens opgave at finde gode modeller
for, hvordan pædagogernes kompetencer bedst muligt aktualiseres i sam-
spil med lærernes kompetencer.
Flere steder opleves lokalt udfordringer i samarbejdet mellem pædagoger
og lærere. Jeg vil derfor i samarbejde med folkeskoleforligskredsen og
relevante parter ser på, om der er noget, vi kan understøtte mere inden
for de lovgivningsmæssige rammer.
16. marts 2017
Sags nr.:17/02537
UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om ministeren har planer om at ændre loven om hhv. lærernes og pædagogernes rolle i folkeskolen, til undervisningsministeren
Jeg henviser i øvrigt til mit svar på spørgsmål 74.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
2