UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 21/2 2017 om pædagoger i folkeskolen bidrager til at styrke elevernes læring og trivsel, til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Samråd i Undervisningsudvalget

Svar på samrådsspørgsmål B-D om pædagoger i

folkeskolen

Undervisningsudvalget

Ca. 5-10 minutter

Tirsdag den 21. februar 2017, kl. 14.00-15.00 i FT

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 21/2 2017 om pædagoger i folkeskolen bidrager til at styrke elevernes læring og trivsel, til undervisningsministeren

Disposition

Indledning

Svar på spørgsmål B

Svar på spørgsmål C

Svar på spørgsmål D

Afslutning

1. Indledning



Tak til udvalget, der efter ønske fra Annette Lind (S) har indkaldt til dette

samråd om pædagogernes rolle i folkeskolen.



De tre samrådsspørgsmål minder jo ganske meget om de spørgsmål, jeg

besvarede i Folketingssalen den 7. december 2016. Her havde Annette Lind (S)

stillet lignende spørgsmål – spørgsmål S 304 og spørgsmål S 323 – men nu

tager vi dem igen her i samrådet. Det er et vigtigt emne, og derfor er det fint, at

vi tager en runde mere, hvor vi kan uddybe debatten.



Jeg besvarer spørgsmålene enkeltvist, hvorefter vi kan tage en samlet debat.



Men først vil jeg sige, at det er ekstremt vigtigt, når vi taler om folkeskolen, at

vi ikke i forligskredsen prøver at nære en fagkonflikt imellem professioner. Det

tror jeg ikke, folkeskolen har godt af. Der er udfordringer derude, der skal

håndteres. Der er potentialer, der kan indløses, men det, der er rigtig vigtigt, er,

at vi som politikere forholder os nøgternt til, hvad der vil være godt for

børnene i forhold til de mål, vi har sat os. Hvordan vil vi indfri dem? Hvordan

skal det tilrettelægges? Og vi skal også kigge på den følgeforskning, som vi

selv har sat i søen, med ærlige og nysgerrige briller. Så altså et blik på børnene

og så tilrettelægge derefter, hvad det er de voksne, de fagprofessionelle, skal

bidrage med i den sammenhæng i stedet for at lægge an til en fagkonflikt.

2. Svar på spørgsmål B

”Ministeren bedes redegøre for, hvordan pædagoger i folkeskolen kan bidrage til at styrke elevernes læring og trivsel?”



Jeg har – som jeg også tidligere har anført – stor respekt for pædagogernes

kompetencer og deres faglighed. Vi har meget dygtige pædagoger i Danmark.

Pædagoger er blandt andet gode til at arbejde med børns alsidige udvikling og

trivsel. Og pædagoger har særlige forudsætninger for at skabe gode og trygge

fællesskaber og lære børn at begå sig i fællesskaber af forskellig karakter.

Derfor spiller de også en særlig vigtig rolle i skolen, især i indskolingen.



Især i forhold til elevernes alsidige udvikling og trivsel har pædagogerne et

særligt fagligt blik for, hvordan alle kan sættes i spil i fællesskabet og se og

understøtte de elever, der skal have en ekstra hånd.



Også i forhold til at sikre inkluderende læringsmiljøer, og at bevægelse bliver

en naturlig del af skoledagen, besidder pædagoger en række afgørende

kompetencer.



Ligesom pædagogerne også besidder centrale kompetencer i forhold til at

skabe et tæt, løbende forældresamarbejde. Og her tænker jeg også, at vi skal se

på mulighederne for at få pædagogerne endnu mere i spil fx i forhold til

samarbejdet med forældre til elever, der har svært ved at følge med. For

resultaterne af følgeforskningen til folkeskolereformen viser faktisk, at der er

hele 37 procent af forældrene, som slet ikke har kontakt med pædagogerne. Og

15 procent oplyser, at de ikke ved, hvilke pædagoger der indgår i barnets

skoledag.

3. Svar på spørgsmål C

”Ministeren bedes redegøre for, om ministeren fortsat mener, der var tale om ”en frygtelig fejltagelse” at tiltænke

pædagogerne en rolle i folkeskolen i forbindelse med folkeskolereformen (”Pædagoger skal ikke stå bag katederet”,

Berlingske den 14. august 2014)?”



Det er ikke nyt, at der er pædagoger i folkeskolen. Pædagogerne har også før

folkeskolereformen varetaget undervisningen i børnehaveklassen og været

tilknyttet skolefritidsordningerne.



Folkeskolereformen ændrer ikke på, at det alene er læreren, der har den

generelle undervisningskompetence i folkeskolen. Og det er med

folkeskolereformen fortsat lærerens opgave at sikre sammenhæng i

undervisningen, og at de faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet.



Følgeforskningen til folkeskolereformen peger på, at det er en udfordring at

skabe tid til fælles forberedelse og sikre et ligeværdigt samarbejde mellem

lærere og pædagoger. Derudover peger følgeforskningen på, at der er nogle

udfordringer i forhold til, at pædagogerne har oplevet, at de nye rammer har

været en udfordring, og at nogle pædagoger oplever, at de ikke er kompetente

til at varetage nogle af deres opgaver.



For at pædagogernes kompetencer anvendes bedst muligt, er der afgørende, at

der lokalt findes gode modeller for, hvordan pædagogernes kompetencer bedst

muligt aktualiseres i samspil med lærernes kompetencer.



Det er den enkelte skoleleder, der inden for lovens rammer har kompetence til

at vurdere, hvem der har kompetencer til hvad i personalegruppen.

4. Svar på spørgsmål D

”Ministeren bedes redegøre for, om ministeren mener, at pædagoger kan bidrage til at styrke kvaliteten i folkeskolen eller

om ministeren fortsat anser brugen af pædagoger for ”en katastrofe for fagligeden” (”Liberal Alliance: Skoleaftale er en

katastrofe”, Metroxpress den 5. november 2013)?”



Som jeg har sagt, så er der noget, pædagogerne er rigtig gode til, og nogle

opgaver, som det er oplagt, at de løfter. Men der er også opgaver, de ikke skal

løse. Det er for eksempel ikke tanken, at pædagogerne skal varetage en primær

undervisningsopgave. Pædagogerne er ikke uddannet til faglig undervisning.



Og pædagogerne skal heller ikke stå alene med ansvaret for hjælp til for

eksempel matematiklektierne for en klasse i udskolingen eller andet, der

kræver tunge undervisningskompetencer.



Det er vigtigt, at man tager udgangspunkt i de fagkompetencer, som

pædagogerne har, og det pædagogerne er rigtig gode til. Mens lærerne har det

primære ansvar for undervisningsopgaven.



Man skal respektere den faglighed, som de forskellige grupper kommer med,

og man skal tage udgangspunkt i undervisningen og børnene, når man

tilrettelægger skoledagen. Og det er skoleledernes ansvar at sikre, at

pædagogerne bruges til det, de er gode til.

5. Afrunding



Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg er optaget af pædagogernes rolle i skolen, og

at de bliver en integreret del af skolen. Det er vigtigt, at de faggrupper, der er i

skolen, kommer til at arbejde godt sammen, og at man bruger de kompetencer

og de kvalifikationer, som de forskellige faggrupper har ude på skolerne.



Jeg vil som minister løbende følge udviklingen i pædagogernes rolle og ikke

mindst arbejdet med at inddrage pædagoger i folkeskolen.



Jeg har talt med BUPL om at samarbejde om at se på pædagogernes rolle i

skolen og lave en form for opsamling og inspiration til, hvordan man bruger

pædagogerne i skolen. Det, tror jeg, at en række grupper vil være glade for.



Jeg er optaget af dagsordenen, og vi har i Kvalitetsforum for Folkeskolen

aftalt, at det er noget, vi vil have på dagsordenen i den kommende tid.



Tak for ordet.