UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 68: Spm. om, hvilke initiativer regeringen vil iværksætte for at nå målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del
Offentligt

Undervisningsudvalget

Christiansborg

Ministeren

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: 32 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr.: 20453044

Svar på spørgsmål 68 (Alm. del):

I brev af 8. februar 2017 har udvalget efter ønske fra Bruno Jerup (EL)

stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 68:

”Hvilke initiativer har regeringen tænkt sig at iværksætte for at nå mål-

sætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsud-

dannelse? Dette skal ses i lyset af, at der for første gang i 25 år er et fald i

antallet af unge, der tager en ungdomsuddannelse, hvilket fremgår af

”For første gang i 25 år forventes færre unge at få en uddannelse”, ber-

lingske.dk den 7. februar 2017.”

Svar:

Indledningsvist vil jeg kommentere udsagnet om, at det er første gang i

25 år, at der er et fald i antallet af unge, der forventes at tage en ung-

domsuddannelse. Det er ikke korrekt. Der har i de sidste 25 år flere gan-

ge været mindre fald i andelen af unge, der forventes at få (mindst) en

ungdomsuddannelse, jf. tabel 1.

Tabel 1: Andel af en ungdomsårgang, der forventes at opnå mindst

en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år efter 9. klasse, årgang 1990-

2015

9. klasseårgang

Andel med mindst en ung-

domsuddannelse

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

80,8 %

79,9 %

80,9 %

84,4 %

85,2 %

85,6 %

86,3 %

86,9 %

87,0 %

87,1 %

87,5 %

87,3 %

3. marts 2017

Sags nr.:17/01904

UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 68: Spm. om, hvilke initiativer regeringen vil iværksætte for at nå målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, til undervisningsministeren

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Kilde: Undervisningsministeriets databank

86,2 %

86,4 %

87,2 %

86,7 %

85,9 %

85,6 %

85,7 %

88,0 %

91,2 %

92,8 %

93,2 %

93,1 %

93,0 %

92,2 %

Faldet i forventningen til de elever, der afsluttede 9. klasse i 2015, var

forventet som følge af, at erhvervsuddannelsesreformen omfattede en

forventning om, at tilgangen til erhvervsuddannelser ville falde i 2015 på

grund af adgangskrav.

Målsætningen om, at 95 pct. skal gennemføre en ungdomsuddannelse

var formuleret, således at den skulle indfries i 2015. Tallet for 2015 er

netop blevet offentliggjort, og det viser, at 92 pct. af en ungdomsårgang

forventes at opnå en ungdomsuddannelse, som det fremgår af tabellen

ovenfor.

Ekspertudvalget om bedre veje til en ungdomsuddannelse har fået til

opgave at komme med forslag til, om 95 pct. målsætningen skal fortsætte

eller afløses af andre uddannelsespolitiske målsætninger. Ekspertudvalget

har den 28. februar 2017 overgivet sine anbefalinger til regeringen, der på

den baggrund vil forberede et politisk udspil, der i foråret 2017 kan for-

handles med Folketingets partier. Regeringsudspillet forventes at inde-

holde initiativer, som har til formål at få flere unge til at gennemføre en

ungdomsuddannelse samt overvejelser om eventuel justering af de ud-

dannelsespolitiske målsætninger, herunder 95 pct. målsætningen.

Regeringen har stort fokus på at sikre, at flest mulige unge tager en ung-

domsuddannelse, og at de vælger den rette uddannelse første gang. Med

erhvervsuddannelsesreformen er der igangsat en række tiltag, der skal

bidrage til et generelt kvalitetsløft på landets erhvervsuddannelser. Med

reformen er der ligeledes opstillet mål om, at langt flere skal søge en er-

hvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Målet er på 25 procent i

2020 og 30 procent i 2025. Vi skal have vendt udviklingen, så langt flere

søger erhvervsuddannelserne fremfor pr. automatik de gymnasiale ud-

dannelser.

Trepartsaftalen fra august 2016 skal ligeledes understøtte, at flere unge

vælger en erhvervsuddannelse, og at de kan gennemføre deres uddannel-

se i en virksomhedspraktik. Der er fastsat en målsætning om, at arbejds-

giverne forpligter sig til at oprette 8.000-10.000 ekstra praktikpladser

årligt samtidig med, at der bl.a. er oprettet fordelsuddannelser.

Jeg har stort fokus på udskolingen i grundskolen, som er helt central i

forhold til, at flere skal tage en ungdomsuddannelse og vælge den rette

uddannelse første gang. I trepartsaftalen er der ligeledes en række initiati-

ver, der har til formål at styrke det erhvervsrettede i udskolingen, så flere

udfordres i deres uddannelsesvalg i forhold til også at vælge en erhvervs-

uddannelse.

Med gymnasiereformen er der ligeledes fokus på vigtigheden af, at de

unge vælger den uddannelse, der passer bedst til dem og deres faglige

forudsætninger. I dag er der et stigende antal unge, der starter på en

gymnasial uddannelse, selvom de har svage faglige forudsætninger for at

gennemføre. Det skal være tydeligt for de unge, hvad de enkelte ung-

domsuddannelser rummer af muligheder, og hvilke krav, der stilles til

dem, så de får valgt den rette ungdomsuddannelse første gang.

Reformerne er endnu ikke fuldt implementeret, men jeg er sikker på, at

de tilsammen vil få indvirkning på, at flest mulige unge får den rette ung-

domsuddannelse.

Med venlig hilsen

Merete Riisager