UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/2-2017 om pulje for elevløft på folkeskoler, til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del
Offentligt

Sags nr.: 17/01866

TALEPAPIR

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Samråd i Undervisningsudvalget

Besvarelse af samrådsspørgsmål H, I og J om puljen til

løft af de fagligt svageste elever

Undervisningsudvalget

Ca. 10 min

Tirsdag den 7. februar 2017, kl. 15.16, i FT, vær. 2-080

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/2-2017 om pulje for elevløft på folkeskoler, til undervisningsministeren

Sags nr.: 17/01866

Disposition

Indledning

Om elevernes faglige niveau (tal og statistik)

Svar på spørgsmål H og J

Svar på spørgsmål I

1. Indledning



Tak for at indbyde mig til samråd om det her vigtige emne. De 500 mio.

kr. er en pulje, som er indgået af denne regering, men som er blevet op-

fundet af den tidligere Venstre-regering. Og det er en pulje, som er afsat

på den måde, som ordføreren lige kort skitserede, men som der endnu ik-

ke ligger nogen konkret model for. Og det vanskeliggør jo selvfølgelig det

her samråd en smule, men lad os dykke ned i det.



Udvalget har efter ønske fra Annette Lind (S) og på baggrund af en artikel

på Altinget.dk den 2. december 2016 om regeringens plan om en pulje for

elevløft bedt mig om at besvare tre spørgsmål – spørgsmål H, I og J.



Spørgsmål H drejer sig om den konkrete udmøntning af puljen på 500

mio. kr., som fremgår af regeringsgrundlaget.



Spørgsmål I går på de reaktioner fra bl.a. Skolelederforeningen, der kom i

kølvandet på regeringsgrundlagets offentliggørelse, i forhold til regerin-

gens intention om igangsættelse af skolepuljen.



Spørgsmål J handler om målretning af puljemidlerne mod skoler med de

største udfordringer i forhold til elevernes faglige niveau.



Jeg vil indledningsvis kort redegøre for de udfordringer, vi lige nu står

overfor med hensyn til elevers faglige niveau i folkeskolen. Dernæst vil

jeg tillade mig at besvare spørgsmål H og J samlet, hvorefter jeg vil be-

svare spørgsmål I. Som spørgeren er gjort bekendt med, så vil jeg desvær-

re ikke kunne sige så meget konkret om udmøntningen af puljen, da rege-

ringen på nuværende tidspunkt endnu ikke har lagt sig fast på en model.

2. Om elevernes faglige niveau (tal og statistik)



Formålet med folkeskolen er, at eleverne lærer noget, at de får kundska-

ber, at de bliver dygtige, at de bliver demokratiske borgere og kan udfor-

dre magten. Mange elever klarer sig rigtig fint, men det er langt fra alle.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/2-2017 om pulje for elevløft på folkeskoler, til undervisningsministeren

Sags nr.: 17/01866



Jeg vil gerne sætte lidt tal på for at skitsere udfordringernes omfang.



I 2016 var der knap 50.000 elever i 9. klasse i de kommunale skoletyper.

Ud af dem opnåede cirka 7.000 elever ikke mindst 2 både i dansk og ma-

tematik ved 9.-klasseprøverne. Det svarer til cirka 15 procent.



Det er især drengene, der ikke opnåede mindst 2 i dansk og matematik. 13

procent af drengene opnåede ikke mindst 2 i dansk og matematik i 2016,

mens 10 procent af pigerne ikke opnåede mindst 2 i dansk og matematik i

2016.



Nogle skoler har større udfordringer end andre. Det gælder både inden for

og mellem skoletyper.



Fra de nationale test ved vi, at 9-10 procent af eleverne opnår "ikke til-

strækkelige" eller "mangelfulde" resultater i dansk, læsning i 8. klasse.



Fra PISA ved vi, at 15 procent af de 15-årige er dårlige læsere, og det er

ikke lykkedes os at reducere andelen siden 2009. Og det er især drengene,

der er svage læsere.



De dårlige resultater slår også igennem i de unges videre forløb i uddan-

nelsessystemet.



I dag er hver tiende elev fra de kommunale skoletyper endnu ikke i gang

med en ungdomsuddannelse eller 10. klasse, når der er gået 15 måneder

efter afslutning af 9. klasse.



Samtidig ved vi, at hele 20 procent forventes at stå uden mindst en ung-

domsuddannelse 7 år efter afslutning af 9. klasse.



Med folkeskolereformen blev der blandt andet fastsat et mål om, at ande-

len af elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og mate-

matik skal reduceres år for år. Det er blandt andet det, denne ekstra pulje

penge skal være med til at sikre. Men det er vigtigt for mig at sige, at den

ikke gør det alene. Vi kan se fra mange års erfaringer, at penge ikke gør

det alene. Det kræver en særlig indsats og et ledelsesmæssigt fokus at

skabe dette løft. Og det kræver opbakning og ejerskab fra både kommu-

ner, skoleledere, lærere, forældre og eleverne selv.



Puljen skal være det ekstra rygstød fra statens side til at skabe et ledel-

sesmæssigt fokus på at få alle med.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/2-2017 om pulje for elevløft på folkeskoler, til undervisningsministeren

Sags nr.: 17/01866



Skolelederne og lærerne er meget vigtige faktorer i forhold til elevernes

faglige niveau, så vi skal have fokus på, at den gode undervisning har så

gode rammer som muligt.



Det ændrer ikke ved, at det er en kommunal opgave at sørge for, at alle

elever i folkeskolen kommer godt i vej. Det er det nu, og det vil det også

være efter, at puljen er brugt. Derfor er det også helt afgørende, at kom-

munerne støtter op om indsatsen på de mest udsatte skoler.

3. Svar på spørgsmål H og J

Spørgsmål H: ”Ministeren bedes redegøre for, hvordan man vil udmønte den i regerings-

grundlaget omtalte pulje på 500 mio. kr. over tre år målrettet 100 udvalget skoler?”

Spørgsmål I: ”Hvordan forholder ministeren sig til den bekymring, der bl.a. rejses af Skole-

lederforeningen, i forhold til den model regeringen påtænker at tildele pengene på baggrund

af (”Regeringens plan om belønning til skoler møder skepsis”, Altinget.dk den 2. december

2016?)”



Puljen for elevløft på 500 mio. kr. over tre år skal tilskynde skoler til en

bedre indsats over for de fagligt svageste elever, der har behov for at blive

bedre til for eksempel dansk og matematik.



Skolepuljen er tænkt som en ny form for satsning på de skoler, hvor man-

ge elever skal hjælpes tidligere og bedre. Puljen kan derfor også udmøntes

på en anden måde, end vi plejer – nemlig på baggrund af resultater.



Og jeg vil gerne understrege, at jeg har fuld tillid til, at der allerede i dag

arbejdes målrettet på at løfte fagligt svage elever på de enkelte skoler.

Men puljen kan være med til at give skolerne en ekstra tilskyndelse til at

få endnu flere elever med rent fagligt.



Som nævnt i regeringsgrundlaget skal puljen målrettes omkring 100 sko-

ler med mange elever med lavt fagligt niveau med en geografisk spred-

ning.



Det er skoler, som af den ene eller den anden grund har behov for en eks-

tra håndsrækning til at løse denne opgave eksempelvis på grund af de

rammevilkår, de har.



Ministeriet vil have kontakt med de skoler, som kommer i målgruppen, så

vi kan sikre os, at skolerne har det bedst mulige afsæt for en særlig ind-

sats.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/2-2017 om pulje for elevløft på folkeskoler, til undervisningsministeren

Sags nr.: 17/01866



Ministeriet er lige nu ved at se på, hvordan en konkret model for puljen

kan se ud, og derfor vil jeg ikke på nuværende tidspunkt gå mere i detal-

jer.



Jeg vil dog bemærke, at det er vigtigt, at midlerne uddeles ud fra en sim-

pel og let gennemskuelig metode, så den enkelte skole kan se, om skolen

lykkes, og så den enkelte skole kan se, hvad de vil få ud af at engagere sig

i indsatsen.



Det overordnede hensyn med udmøntningsmodellen er at understøtte, at

alle involverede aktører har en klar tilskyndelse til at bidrage til et fagligt

løft af de elever, der ellers kan ende på kanten af samfundet.

4. Svar på spørgsmål I

Spørgsmål I: ”Hvordan vil ministeren sikre sig, at pengene rent faktisk går til de skoler med

det største behov og de største udfordringer i forhold til at løfte eleverne fagligt”?



I den omtalte artikel på Altinget.dk den 2. december 2016 luftede Skole-

lederforeningen og Danmarks Lærerforening en bekymring for betingel-

sen i regeringsgrundlaget om dokumenteret løft af fagligt svage elever.



Bekymringen er først og fremmest, at puljemidlerne ifølge foreningen ik-

ke vil gå til de mest udsatte børn på de mest udsatte skoler, da disse ofte

ligger i kommuner, der ikke har råd til at investere i – og efterfølgende

dokumentere – et fagligt løft af eleverne.



I forhold til denne bekymring vil jeg gerne slå fast, at udmøntningsmodel-

len for puljen selvfølgelig skal sikre skolerne de bedste forudsætninger for

at igangsætte en indsats for løft af fagligt svage elever.



Det betyder også, at der er behov for ledelsesfokus. Og der er behov for,

at der lokalt er et ansvar, ejerskab og vilje til at forandre. Det er ikke en

statslig opgave, men vi kan være med til at give en ekstra motivation i

form af belønning og ekstra support i form af viden og rådgivning.



Skolepuljen er udtryk for en helt særlig satsning fra regeringens side i for-

hold til de skoler, hvor mange elever har lave faglige resultater og derfor

har dårlige forudsætninger for at komme videre.



Tak.