Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del
Offentligt
1710079_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Økonomi- og
Koncernafdelingen
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5567
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Svar på spørgsmål 6 (Alm. del):
I brev af 21. december 2016 har udvalget efter ønske fra Annette Lind
(S) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 6:
”I forlængelse af svar på BUU, alm. del. spm. 71 bedes ministeren forkla-
re, hvorfor 16 % af midlerne til efteruddannelse og kompetenceudvikling
i forbindelse med folkeskolereformen ikke blev forbrugt i 2014-2015? I
forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, hvad der efterfølgende
er sket med de ikke-forbrugte midler samt hvordan ministeren vil sikre,
at de afsatte midler bliver fuldt udnyttet fremover?”
Svar:
Retningslinjerne for anvendelsen af de midler, der i forbindelse med fol-
keskolereformen blev afsat i perioden 2014 til 2020 til efteruddannelse af
lærere og pædagoger i folkeskolen, er indeholdt i Aftale om kommuner-
nes økonomi for 2014. Heraf fremgår bl.a. følgende:
”Kommunerne gives mulighed for at opspare midler til fx senere store
efteruddannelsessatsninger. Beløbet efterreguleres i 2021 i forhold til,
hvor stor en del af midlerne, der samlet set vurderes at være anvendt til
formålet.”
Kommunerne kan således videreføre ikke-forbrugte midler fra 2014 og
2015 til anvendelse i perioden 2016-2020. Når regnskabsåret 2020 er af-
sluttet, afregnes med de enkelte kommuner, således at tilskud, der set
over hele perioden ikke er blevet anvendt eller ikke anvendt i overens-
stemmelse med de aftalte forudsætninger, vil skulle tilbageføres til staten.
Udviklingen i anvendelse af tilskudsmidlerne, herunder i linjefagsdæk-
ningen, følges løbende.
11-01-2017
UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om de ubrugte midler fra året 2014-2015 til efteruddannelse og kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereformen, til undervisningsministeren
2
Der er blandt andet etableret et partnerskab om kompetenceløft af lærere
og pædagoger i folkeskolen bestående af Uddannelsesministeriet, Under-
visningsministeriet, KL, Danske Professionshøjskoler og Skolelederfor-
eningen. Partnerskabet har blandt andet fokus på realiseringen af målsæt-
ningen om fuld kompetencedækning og følger løbende udviklingen i an-
vendelsen af de afsatte midler. De nyeste tal for kommunernes anvendel-
se af midlerne samt kompetencedækningsgraden offentliggøres hvert år i
den årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling.
Som led i den kommende aftale om kommunernes økonomi for 2018
skal der ske en drøftelse af status for målsætningen om fuld kompeten-
cedækning. I den forbindelse vil der i henhold til det tidligere aftalte være
mulighed for at ændre udmøntningsmodellen, hvis kommunerne ikke
anvender midlerne som aftalt, eller hvis kompetenceniveauet ikke løben-
de forbedres i tilstrækkeligt omfang.
Det er på baggrund af de aftalte retningslinjer i Aftale om kommunernes
økonomi for 2014, at Undervisningsministeriet årligt indhenter oplysnin-
ger om kommunernes forbrug af de overførte tilskud fordelt på de aftal-
te indsatsområder, jf. besvarelsen af BUU alm. del. spm. 71.
Med venlig hilsen
Merete Riisager