Undervisningsudvalget
Christiansborg
Afdelingen for Grundskole,
Ungdoms- og
Voksenuddannelser
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Svar på spørgsmål 37 (Alm. del):
I brev af 18. januar 2017 har udvalget efter ønske fra Carolina Magdalena
Maier (ALT) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 37:
”Hvad er de hidtidige erfaringer fra ungdomsuddannelserne med at an-
vende det etiske kodeks mod deling af krænkende materiale?”
Svar:
Arbejdet med udviklingen af ”det etiske kodeks” opstod i forlængelse af
flere sager på ungdomsuddannelser, hvor unge havde fået delt materiale
med krænkende billeder på de sociale medier mod deres vilje. Under-
visningsministeriet nedsatte en arbejdsgruppe med repræsentanter for de
forskellige ungdomsuddannelser og organisationer på området, som på
en række møder i fællesskab deltog i arbejdet med at formulere det etiske
kodeks. Det etiske kodeks blev offentliggjort af daværende minister for
børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby den 25. oktober
2016.
Undervisningsministeriet har viden om, at flere ungdomsuddannelser
siden offentliggørelsen har sat fokus på problematikken om deling af
krænkende materiale på de sociale medier og her har inddraget det etiske
kodeks. I sammenhæng med det etiske kodeks er der flere steder blevet
afholdt fællesoplæg om temaet. Ligesom der på forskellige ungdomsud-
dannelser tydeligt kommunikeres om eksistensen af et etisk kodeks. Det
afhænger af det konkrete behov på den enkelte ungdomsuddannelsesin-
stitution, hvordan og i hvor høj grad de anvender det etiske kodeks. Det
bemærkes, at det etiske kodeks har været offentliggjort i godt tre måne-
der, hvorfor udbredelse og anvendelse af kodekset er en igangværende
proces.
07-02-2017