UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om de syv tiltag, som foreslås i kronikken "Vi fik desværre ret: KLM-sagen viser skolereformens skyggeside", Kristeligt Dagblad den 9/1-2017, til uddannelses- og forskningsministeren

Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af 18. januar 2017 har udvalget efter ønske fra Carolina Magdalene Maier

(ALT) stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål nr. 36 (alm. del)

Hvordan forholder ministeren sig til hvert af de syv tiltag, som foreslås i kronikken

"Vi fik desværre ret: KLM-sagen viser skolereformens skyggeside", Kristeligt Dag-

blad den 9. januar 2017, og vil ministeren lade sig inspirere til at iværksætte nogle

af dem?

Svar

Kronikkens tiltag 1: ”Drop de uendelige kontroller (Pisa, nationale tests, akkredi-

tering, EVA, ”kvalitetssikring”, etcetera). Virkelig. Bare drop dem. Her er uendelig

mange mandetimer at hente.”

Svar:

Vi har som samfund et ansvar for at sikre, at vi giver alle børn og unge en god

start på livet ved at give dem en god skolegang, hvor de bliver fagligt dygtige, trives

og udvikler sig personligt og socialt. Det er centralt, at både elever, forældre, lære-

re, skoleledelse og politikere kan følge med i, hvordan de enkelte elever udvikler sig

fagligt, og hvordan folkeskolen udvikler sig. Det er både fagligt relevant og politisk

legitimt at understøtte, at der anvendes metoder til arbejdet med kvalitetsudvik-

ling. Vi skal derfor anvende resultater fra både Pisa og andre undersøgelser.

Kronikkens tiltag 2: ”Drop alle konsulentfirmaer. Virkelig. Bare drop dem. Her er

uendelige mange honorarer at hente.”

Svar:

Undersøgelser kan i udgangspunktet godt være med til at udvikle kvaliteten i

folkeskolen. Det bidrager til udviklingen, at der kan indhentes specialistviden og

faglige kompetencer udefra til særlige opgaver. Det er selvfølgelig vigtigt, at de en-

kelte uddannelsesinstitutioner løbende vurderer, hvor det er mest hensigtsmæssigt

at anvende ekstern bistand, og hvor det giver bedst mening selv at opbygge specia-

listviden. Det har jeg tillid til sker.

Kronikkens tiltag 3: ”Indfør eksamen med høje krav – det er ægte kvalitetssik-

ring.”

Svar:

Målet med reformen af læreruddannelsen var at løfte barren og styrke faglig-

heden. Det fremgår af aftalen om reformen, at de nye kompetencemål skal udfor-

9. februar 2017

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

Ref.-nr.

1680 5408

17/004499-02

Side

1/3

UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om de syv tiltag, som foreslås i kronikken "Vi fik desværre ret: KLM-sagen viser skolereformens skyggeside", Kristeligt Dagblad den 9/1-2017, til uddannelses- og forskningsministeren

mes, så de afspejler højere krav til, hvad de studerende skal kunne – først og frem-

mest i dybden (beherskelsesniveau), men også i bredden (vidensområder). De stu-

derende skal måles i forhold til disse krav ved de afsluttende kompetencemålsprø-

ver i fagene. Læreruddannelsen skal evalueres efter uddannelsens første gennem-

løb i 2017.

Kronikkens tiltag 4: ”Genindfør Centrale Kundskabs- og Færdighedsmål – og mål

dem på eksamen. Metodefrihed og høje slutkrav har indbygget ejerskab, professi-

onalisme og dermed innovation.”

Svar:

Læreruddannelsens kompetencemål omfatter en række videns- og færdig-

hedsmål, som til sammen stiller krav til, hvad den lærerstuderende skal kunne for

at opnå undervisningskompetence i et fag i folkeskolen. Kompetencemålene ud-

trykker forventninger til, at de studerende ikke kun tilegner sig en bestemt faglig

viden, men at de tilegner sig den på en måde, så de kan bringe den i anvendelse i

praksis.

Jeg mener umiddelbart ikke, at det giver mening at gå tilbage til tidligere tiders

detailstyring af læreruddannelsens indhold. Men jeg vil afvente den kommende

evaluering, før jeg tager stilling til eventuelle ændringer. I forhold til betragtnin-

gerne om metodefrihed og høje slutkrav kan jeg kun være enig.

Kronikkens tiltag 5: Genindfør fagdidaktisk forskning i alle fag på DPU. Fag

handler om noget, - de er ikke blot tilfældige data til læringsoptimering.”

Svar:

Forskning er et vigtigt grundlag for folkeskolen og den gode undervisning.

Det gælder ikke mindst den fagdidaktiske forskning. Det tidligere Forum for Koor-

dination af Uddannelsesforskning har da også - på baggrund af en kortlægning af

dansk uddannelsesforskning - anbefalet en styrkelse af blandt andet fagdidaktisk

forskning i folkeskolens undervisningsfag. For mig er det væsentlige ikke forsk-

ningsmiljøernes placering, men at miljøerne har en tilstrækkelig forskningshøjde

og kvalitet. Der skal i videst muligt omfang ske en koordination og arbejdsdeling af

forskningsaktiviteterne med fokus på videnudveksling og videnspredning, herun-

der til læreruddannelsen.

Kronikkens tiltag 6: ”Én fagdidaktisk professor pr. fag ville styrke fagdidaktik-

ken, som politikerne ønsker. Fagmiljøer skaber innovation. Det er også billigere.”

Svar:

Ved oprettelse af professorater må der lægges vægt på, at der er tilstrækkeligt

med kritisk masse og fagligt miljø til, at det videnskabelige personale kan udøve

deres forskning. Jeg har tillid til, at de enkelte institutioner har den faglige indsigt

til at kunne foretage en sådan vurdering.

Kronikkens tiltag 7: ”Beslut politisk, at 60 procent af alle ansatte i centraladmini-

strationen har faglig baggrund i deres område. Det bremser dyre meningsløse

tiltag i alle sektorer.”

Svar:

Det er vigtigt med dygtige medarbejdere i centraladministrationen som på

enhver anden arbejdsplads. Der er brug for medarbejdere med forskellige kompe-

tencer – jurister, økonomer og medarbejdere med rette fagfaglighed. Jeg kan oply-

se, at Undervisningsministeriet som led i folkeskolereformen har oprettet et korps

Side

2/3

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

af 80 læringskonsulenter på folkeskoleområdet, som består af erfarne lærere, pæ-

dagoger, skoleledere og forvaltningskonsulenter. Størstedelen af konsulenterne er

ansat på deltid i ministeriet, idet de også arbejder som lærere, pædagoger og ledere

på skoler eller som medarbejdere i forskellige kommuner over hele landet. På Ud-

dannelses- og Forskningsministeriets område er der en tradition for fagligt selvsty-

re og en tæt dialog med sektoren.

Med venlig hilsen

Søren Pind

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

3/3