UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om at kommentere kronikken Vi fik desværre ret: KLM-sag viser reformens skyggesider, Kristelig Dagblad den 9. januar 2017, til undervisningsministeren og uddannelses- og forskningsministeren

Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af 12. januar 2017 har udvalget efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl

(DF) stillet undervisningsministeren og mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål nr. 30 (Alm. del)

Ministeren bedes kommentere kronikken ”Vi fik desværre ret: KLM-sag viser

reformens skyggesider”, Kristelig Dagblad den 9. januar 2017.

Svar

Det er aftalt med undervisningsministeren, at jeg svarer på vegne af os begge.

Jeg kan oplyse, at fællesfaget almen dannelse/KLM ikke er ECTS-fastsat i aftalen

om reform af læreruddannelsen af 1. juni 2012. Som konsekvens heraf er det heller

ikke ECTS-fastsat i læreruddannelsesbekendtgørelsen.

Forligskredsen bag reformen af læreruddannelsen besluttede ikke at ECTS-

fastsætte almen dannelse/KLM – i overensstemmelse med hensigten om et ændret

styringskoncept for uddannelsen baseret på målstyring og decentralisering til for-

skel fra den tidligere, centralt fastsatte detailregulering. På denne måde blev lærer-

uddannelsen omfattet af samme styringsprincipper som andre videregående ud-

dannelser.

Som led i aftalen fik almen dannelse/KLM sit eget kompetencemål med separat

kompetencemålseksamen med ekstern censur.

Det er afgørende for mig, at læreruddannelsen og alle andre videregående uddan-

nelser baserer sig på et solidt grundlag af dannelse. Derfor gør den kritik, der rejses

i kronikken, indtryk på mig.

7. februar 2017

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

Ref.-nr.

1680 5408

17/003016-02

Jeg vil nu overveje, hvilke muligheder der er for at styrke området inden for ram-

merne af den politiske aftale. Jeg vil også drøfte spørgsmålet med de politiske par-

tier, herunder i forbindelse med evalueringen af læreruddannelsen senere på året.

For god ordens skyld skal jeg oplyse, at der har været uklarhed om oplysningerne

om professionshøjskolernes minimumskrav til ECTS-point for aflæggelse af kom-

petencemålseksamen i almen dannelse/KLM, som de er fremgået af Teknologisk

Instituts rapport.

Side

1/2

UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om at kommentere kronikken Vi fik desværre ret: KLM-sag viser reformens skyggesider, Kristelig Dagblad den 9. januar 2017, til undervisningsministeren og uddannelses- og forskningsministeren

Teknologisk Institut har fremsendt et rettelsesblad til rapporten ”Kompetence-

målsstyring af læreruddannelsen”, hvor det fremgår, at:



på 6 uddannelsessteder er minimumskravet 10 ECTS-point



på 2 uddannelsessteder er minimumskravet 12 ECTS-point



på 3 uddannelsessteder er minimumskravet 15 ECTS-point



på 5 uddannelsessteder er minimumskravet 20 ECTS-point.

Rettelsesbladet er lagt på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.

Kronikken rejser også en række spørgsmål vedrørende folkeskolen. I den sammen-

hæng har undervisningsministeren bedt mig om at fremhæve følgende:

Folkeskoleloven indeholder ikke regler om, hvordan man på den enkelte skole skal

organisere og tilrettelægge undervisningen, jf. undervisningsministerens svar af 16.

januar 2017 på UNU spørgsmål 4 (alm. del). Loven stiller ikke et specifikt krav om

såkaldt læringsmålstyret undervisning. Det er dog en central del af folkeskolere-

formens intention, at skolerne i højere grad arbejder med udgangspunkt i faglige

mål, som sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum.

At undervise med udgangspunkt i mål for elevernes faglige udvikling udelukker

ikke, at man også kan arbejde med elevernes dannelse. En dannelse, som bygger på

indsigt og kundskaber og ikke på mekanisk målopfyldelse. Det er op til den enkelte

lærer inden for de rammer, som kommunen og skolelederen udstikker, at vælge,

hvordan han eller hun vil tilrettelægge undervisningen med henblik på, at den en-

kelte elev når de Fælles Mål i de enkelte fag.

Den seneste statusredegørelse for folkeskolens udvikling og resultater fra følge-

forskningsprogrammet for folkeskolereformen viser overordnet en stabil udvikling

i elevernes faglige niveau. Samtidig viser resultaterne, at eleverne i folkeskolen

generelt trives, selv om flere elever synes, at skoledagen er for lang. Derudover

mener et stigende antal forældre, at der er forstyrrende støj i timerne. Regeringen

har fokus på at sikre en fortsat god udvikling i folkeskolen, herunder at både elever,

lærere og forældre ser sig selv som vigtige elementer i skolens udvikling.

Det er vigtigt, at både elever, forældre, lærere, skoleledelse og politikere kan følge

med i, hvordan kvaliteten i folkeskolen udvikler sig, og at der anvendes gode meto-

der til arbejdet med kvalitetsudvikling. Vi skal sikre, at alle elever får et godt fagligt

afsæt for at komme videre. Det arbejde kræver blandt andet, at vi har fagligt dygti-

ge lærere og ledere på skolerne, dygtige embedsmænd i ministerier og forvaltnin-

ger, og at der også fortsat kan indhentes ekspertbistand udefra. Det kræver ligele-

des, at der fortsat er stærke professions- og vidensmiljøer på professionshøjskoler-

ne og universiteterne, og at der lokalt på skolerne via fx de pædagogiske lærings-

centre er fokus på faglig udvikling.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Med venlig hilsen

Søren Pind

Side

2/2