Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del
Offentligt
TALEPAPIR
DET TALTE ORD GÆLDER
Anledning
Titel
Samråd i Undervisningsudvalget
Svar på samrådsspørgsmål A om klasser med flere end 28
elever
Undervisningsudvalget
Undervisningsudvalget
Ca. 5-10 minutter
Tirsdag den 10. januar 2017, kl. 14.00-15.00, i FT, lokale
1-133.
Målgruppe
Arrangør
Taletid
Tid og sted
1
UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 10/1-2017 om skoleklasser med mere end 28 elever, til undervisningsministeren
1720729_0002.png
Disposition
1. Indledning
2. Svar på spørgsmål A
Samrådsspørgsmål A
”Hvad mener ministeren om, at så mange elever går i skoleklasser med over 28 ele-
ver og hvad vil ministeren gøre for at eleverne i fremtiden kan gå i klasser med færre
elever, jf. artikel bragt i Folkeskolen den 22. november 2016, ”Lovbrud fortsætter:
Over 8000 elever i megaklasser” og BUU alm. del – svar på spm. 62?”
1. Indledning
Tak, og tak til SF, for at indkalde mig til dette samråd om et vigtigt spørgsmål.
Det er et spørgsmål, der er vigtigt for rigtig mange forældre, og derfor er det jo
også naturligt, at det er vigtigt for politikerne at diskutere det. Det politiske
svar på det kan være forskelligt, og er det, vi skal drøfte i dag. Så jeg vil gerne
sige tak for at indkalde på baggrund af de seneste opgørelser af, hvor store
klasserne i folkeskolen ser ud til at være.
Reglerne siger, at elevtallet i grundskolens klasser normalt ikke må overstige
28 ved skoleårets begyndelse, men kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde
tillade et højere elevtal ved skoleåret begyndelse, dog ikke over 30.
Det er godt, at der er denne fleksibilitet indlagt i reglerne. Jeg er tilhænger af,
at skolerne og kommunerne har frihedsgrader under ansvar. Det sikrer, at man
på de enkelte folkeskoler kan tage udgangspunkt i de lokale forhold.
Som jeg har været ude og sige i flere sammenhænge, arbejder jeg som under-
visningsminister for, at folkeskolen i højere grad skal være ”folkets skole”. Det
indebærer, at der skal være en høj grad af frihed til, at lærere, pædagoger og
skoleledere sammen med forældre og elever kan løse de udfordringer, der op-
står på skolerne på den måde, der passer bedst i forhold til de lokale forhold.
Øgede frihedsgrader kræver dog et stort ansvar, og det er vigtigt, at øgede fri-
hedsgrader ikke får kommuner til at give afkald på kvaliteten.
Derfor er det også vigtigt, at kommuner og skoler er deres ansvar for elevernes
faglige udvikling og trivsel bevidst, når de vælger at have mange elever i klas-
serne. Det kræver en stærk faglighed blandt lærerne, anvendelse af holddannel-
se og to-voksenordninger med videre. Og det kræver en tæt involvering af ele-
ver, forældre og skolebestyrelsen at få det til at lykkes.
2
UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 10/1-2017 om skoleklasser med mere end 28 elever, til undervisningsministeren
Kommunerne skal i den sammenhæng også være sig bevidst, at klassestørrelse
er en af de parametre, som forældre vælger skole efter – særligt i forhold til
valget mellem en folkeskole og en fri skole. Og i disse kommunalvalgstider er
det derfor oplagt for kommunerne at have det i baghovedet – og have fokus på,
at folkeskolen er en af kommunernes vigtigste opgaver
2. Svar på spørgsmål A
Folkeskolen.dk har i november 2016 bragt en artikel om, at for mange elever
går i klasser med mere end 28 elever på baggrund af den tidligere under-
visningsministers svar af 21. november 2016 til BUU om antallet af elever i
folkeskolens klasser i skoleåret 2015/16.
Eleverne skal opleve skolen som et rart sted at være og som et sted, hvor de har
mulighed for at udvikle sig fagligt. Og det er helt centralt, at skolen er med til
at skabe rammen om ”det gode børneliv”.
Vi ved, at uro i klassen og forstyrrende adfærd er en barriere for god undervis-
ning – det giver mindre tid til læring og undervisning i de urolige klasser. Og
uro i klassen sætter større krav til lærernes kompetencer i forhold til klassele-
delse. Det er selvfølgelig en større opgave at skabe ro blandt 28-30 end 20 ele-
ver.
Kommunerne har ansvar for at skabe et miljø, hvor eleverne trives og har mu-
lighed for at udvikle sig fagligt. Ro i klassen er et vigtigt element i den forbin-
delse. Jeg har derfor også en klar forventning om, at kommunerne sikrer, at
reglerne om maksimal klassestørrelse overholdes. Herunder at det kun er i sær-
lige tilfælde, at kommunalbestyrelserne tillader klasser med 29 eller 30 elever.
Opdeling af en klasse på grund af en enkelt tilflytter-elev vil ikke nødvendigvis
være det pædagogisk set mest hensigtsmæssige, selv om det ellers vil betyde,
at der bliver 29 i stedet for 28 elever i en klasse. Men det er klart, at den enkel-
te kommune og skole har en skærpet forpligtelse til at sikre gode rammer om
undervisningen, når det af demografiske, økonomiske eller andre årsager be-
sluttes at have klassestørrelser på 28-30 elever.
Det er Undervisningsministeriets vurdering, at data for 2015/16 vedrørende
overskridelse af reglerne om maksimal klassestørrelse er præget af stor usik-
kerhed. Det fremgår også klart af svaret på det BUU spørgsmål 62, som er ud-
gangspunkt for dagens samråd.
Denne vurdering er blandt andet baseret på erfaringerne fra den udredning om
klassestørrelser, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet afsluttede i 2016.
3
UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 10/1-2017 om skoleklasser med mere end 28 elever, til undervisningsministeren
Udredningen viste blandt andet, at nogle skoler af forskellige årsager registre-
rer elever på årgangshold i stedet for de faktiske klasser.
Denne praksis kan have administrative fordele for skolerne, men bevirker i
nogle tilfælde også, at data viser elevtallet for hele årgange, som derfor er på
langt mere end klasseloftet på 30 elever.
Vi har på baggrund af udredningen god grund til at tro, at antallet af elever, der
går i klasser med mere end 30 elever, er væsentligt mindre end det, som Dan-
marks Statistiks data vedrørende skoleåret 2015/2016 viser.
På baggrund af udredningen er der i ministeriet fokus på at styrke kvaliteten af
data om klassestørrelser, herunder validering forud for evt. offentliggørelse, så
de bliver mere retvisende.
Derfor er der blandt andet taget skridt til at forbedre kvalitetssikringen i for-
bindelse med den dataindsamling, som foretages af Danmarks Statistik.
Styrelsen for It og Læring har i forbindelse med indhentningen af data i efter-
året 2016 samarbejdet med KL og Danmarks Statistik om at oplyse kommuner
og skoler om de gældende regler på området og vigtigheden af korrekt registre-
ring.
Validering af de indberettede data er endnu ikke afsluttet, men det er forvent-
ningen, at de tal, der er indsamlet i september 2016 angående skoleåret
2016/2017, bliver mere valide og retvisende end de tidligere opgørelser. Disse
opgørelser forventes offentliggjort medio 2017.
Undervisningsministeriet følger udviklingen tæt. Vi vil løbende vurdere, om
der fremadrettet er behov for at gennemføre tilsyn med kommunernes overhol-
delse af reglerne om maksimal klassestørrelse.
Når de validerede data om klassestørrelser for indeværende skoleår (skoleåret
2016/17) foreligger, vil ministeriet se nærmere på tallene og fremsende en op-
gørelse til udvalget.
Hvis det viser sig, at der er mistanke om overtrædelse af reglerne om maksimal
klassestørrelse, vil de berørte kommuner blive kontaktet med henblik på under-
søgelse af, om tallene er retvisende, og om klasseloftet har været overholdt ved
skoleårets begyndelse.
Hvis elevtallet viser sig at have været højere end 30 ved skoleårets begyndelse,
og kommunen derfor handler i strid med reglerne om maksimal klassestørrelse,
vil styrelsen vejlede om og indskærpe reglerne. Og derudover kan styrelsen i
sidste ende underrette Statsforvaltningen (som er det kommunale tilsyn) om
4
UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 10/1-2017 om skoleklasser med mere end 28 elever, til undervisningsministeren
konstaterede overtrædelser af reglerne. Statsforvaltningen har de sanktionsmu-
ligheder over for kommunerne, der følger af den kommunale styrelseslov.
5