Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del
Offentligt
1720379_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Afdelingen for Grundskole,
Ungdoms- og
Voksenuddannelser
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Svar på spørgsmål 27 (Alm. del):
I brev af 11. januar 2017 har udvalget efter ønske fra Jacob Mark (SF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 27:
”Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i
klasserne på op til 30 elever. Hvordan defineres ”særlige tilfælde” i denne
sammenhæng?”
Svar:
Den daværende minister for børn, undervisning og ligestilling har i svar
af 17. november 2015 på BUU spørgsmål 9 samt svar af 7. januar 2016
på BUU spørgsmål 70 redegjort for definitionen af ”særlige tilfælde”, jf.
folkeskolelovens § 17, stk. 1.
Det fremgår af svaret på BUU spørgsmål 9, at elevtallet i grundskolens
klasser, jf. folkeskolelovens § 17, stk. 1, normalt ikke må overstige 28 ved
skoleårets begyndelse. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde
tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30.
Af forarbejderne til folkeskolelovens § 17, stk. 1, fremgår bl.a. følgende
(lovforslag nr. L 111 af 17. november 1988, bemærkningerne til § 1, nr.
2):
”I forslaget til den ny § 15, stk. 1,
(nuværende § 17, stk. 1)
er det fastholdt, at
elevtallet ved skoleårets begyndelse normalt ikke kan overstige 28 elever. Der tænkes
specielt på følgende situationer:
På 1-sporede skoler vil blot 29 elever i en enkelt årgang betyde, at der skal dannes 2
klasser. Konsekvensen af 2 relativt små klasser vil ofte være, at elevtimetallet bliver
forholdsvist lavt.
07-02-2017
UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om kommunalbestyrelsens mulighed for i "særlige tilfælde" at tillade et højere elevtal i klasser på op til 30 elever, til undervisningsministeren
2
Endvidere forekommer det meget uheldigt, at en enkelt eller nogle få tilflyttere til et
skoledistrikt kan betyde, at eksisterende klasser skal deles.
Af hensyn til eleverne anses det for vigtigere, at undervisningstiden kan fastholdes på
et højt niveau, end at der dannes for små klasser med et mindre timetal til følge.
Formålet med den ændrede formulering af § 15, stk. 1, har alene været at tilvejebrin-
ge en vis fleksibilitet, så kommunerne i særlige tilfælde kan danne klasser med lidt
over 28. Der er derfor foreslået et maksimum på 30.”
I forarbejderne nævnes som et eksempel på et særligt tilfælde den situati-
on, at man vil undgå at dele klassen, hvis en tilflyttende elev bliver nr. 29
eller 30 i en klasse.
Forarbejderne angiver ikke udtømmende, hvad betegnelsen ’særlige til-
fælde’ dækker over. Det kan ikke udelukkes, at der kan være andre situa-
tioner, der kan betragtes som særlige tilfælde. Der kan formentlig også
forekomme særlige tilfælde, hvor man ønsker at sammenlægge to relativt
små klasser.
Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at vurdere, hvorvidt der er
tale om særlige tilfælde i den konkrete situation.
Jeg mener ligesom min forgænger ikke, at der er grundlag for at ind-
skrænke den fleksibilitet, som folkeskolelovens § 17, stk. 1, giver kom-
munerne til at vurdere, hvornår der er tale om særlige tilfælde, som kan
begrunde, at en klasse har 29 eller 30 elever.
Med venlig hilsen
Merete Riisager