Folketingets Undervisningsudvalget
Bjarne Laustsen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
30. oktober 2017
Undervisningsudvalget har i brev af 29. september 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 228 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem af
Undervisningsudvalget Bjarne Laustsen (S).
Spørgsmål nr. 228:
J.nr. 2017 - 6843
”Mener
beskæftigelsesministeren, at der kan være en sammenhæng mellem, at
mange brancher mangler kvalificeret arbejdskraft og det faldende antal AMU-
kursister.”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet sådan, at der spørges til, om det faldende antal AMU-
kursister har medvirket til, at mange brancher mangler kvalificeret arbejdskraft.
Jeg mener ikke, at der kan påvises en én-til-én sammenhæng mellem det faldende
antal AMU-kursister og branchers mangel på kvalificeret arbejdskraft.
Tværtimod tyder den historiske udvikling på, at aktiviteten på AMU i høj grad føl-
ger konjunkturerne. Vi befinder os i en opsvingsperiode i dansk økonomi. Det ska-
ber et større pres på produktionen i virksomhederne, hvilket resulterer i en øget ef-
terspørgsel på kvalificeret arbejdskraft. Samtidig betyder det, at der ikke i samme
grad som tidligere efterspørges efteruddannelse, hvilket fører til et fald i AMU-
aktiviteten.
Det danske voksen-, efter- og videreuddannelsessystem, herunder AMU, spiller en
vigtig rolle i forhold til at sikre, at offentlige og private virksomheder har adgang
til kvalificeret arbejdskraft i takt med, at arbejdsmarkedet forandrer sig.
Det er derfor vigtigt, at vi sikrer os et stærkt voksen-, efter- og videreuddannelses-
system, der kan imødekomme de udfordringer, som kan opstå på arbejdsmarkedet.
Netop dette er genstandsfeltet for trepartsforhandlingerne mellem regeringen og
arbejdsmarkedets parter om voksen- og efteruddannelse.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen