Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 225 (Alm. del):
I brev af 27. september 2017 har udvalget efter ønske fra Jakob Sølvhøj
(S) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 225:
”Er det ministerens opfattelse, at elevernes digitale kompetencer svæk-
kes, når eleverne ikke bliver afprøvet i dem ved at bruge internettet til
eksamen og prøver?”
Svar:
Baggrunden for at lukke for den frie adgang til internettet ved prøverne i
de gymnasiale uddannelser er, at prøverne skal fungere som en vurdering
af den enkelte elevs kunnen og faglige niveau. Derfor skal prøverne være
objektive og retfærdige. I eksamensbekendtgørelsen står der, at eksamen
skal ”dokumentere, i hvilken
grad eksaminanden opfylder de mål og
krav, der er fastsat for faget og uddannelsen”.
Jeg mener, at lukningen af den frie adgang til internettet underbygger, at
prøverne er objektive og retfærdige. Hvis eleverne har fri adgang til in-
ternettet, er der risiko for, at prøvebesvarelsen afspejler elevens evner i
informationssøgning og ikke elevens kunnen og faglige niveau.
Samtidig åbner den frie adgang til internettet en vej for, at eleverne sny-
der og fx kommunikerer med andre under prøverne. Dermed er der risi-
ko for, at prøvebesvarelsen ikke er elevens egen besvarelse. Dette kan
medvirke til at underminere prøvesystemet.
Jeg mener ikke, at afskaffelsen af den frie adgang til internettet ved prø-
verne svækker elevernes digitale kompetencer. De fleste prøver vil frem-
over blive afviklet digitalt, men uden den frie adgang til internettet. Sam-
tidig er der som et led i gymnasiereformen sat styrket fokus på elevernes
digitale kompetencer. Eleverne skal opnå et kritisk blik på de digitale
medier, de skal lære at indgå i digitale fællesskaber med fagligt sigte, de
16. oktober 2017
Sags nr.:17/12901