Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del
Offentligt
1807535_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 223 (Alm. del):
I brev af 27. september 2017 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 223:
”Vil ministeren oplyse,
hvorfor lande som fx Sverige, Finland og Hol-
land har valgt at afskaffe internetadgang til eksamener og prøver og sam-
tidig redegøre for, hvad effekten af afskaffelsen har været? Er der oplys-
ninger om udbredelsen af snyd blandt elever før og efter afskaffelsen
internetadgang til eksamener og prøver?”
Svar:
Ifølge Undervisningsministeriets oplysninger har de nævnte lande ikke
haft prøver med fri adgang til internettet. Erfaringer herfra kan derfor
ikke belyse effekten af lukningen af den frie adgang til internettet som
fagligt hjælpemiddel.
Undervisningsministeriet har ikke oplysninger om omfanget af snyd i de
nævnte lande.
Jeg kan tilføje, at Undervisningsministeriet har fået oplyst, at Finland er i
gang med at indføre digital eksamensafvikling på gymnasialt niveau. Den
digitale eksamensafvikling forventes fuldt indfaset i 2019. De finske ele-
ver, der skal til prøve, medbringer deres egen computer, som ved hjælp
af en teknisk løsning (USB-boot) kan anvendes som et lukket system,
hvor adgangen til internettet og egen computer kan kontrolleres og/eller
afskærmes. Det lukkede system indeholder fagligt specifikke digitale
hjælpemidler.
25. oktober 2017
Sags nr.:17/12886
Med venlig hilsen
Merete Riisager