UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 214: Spm. om talepapir fra det lukkede samråd den 26/9-17 om ministerens beslutning om at afskaffe internetadgang til skriftlige eksamener og prøver, til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Lukket samråd om internetadgang ved prøver på de gym-

nasiale uddannelser

Svar på spørgsmål AK og AL

Undervisningsudvalget

8 minutter

Tirsdag den 26. september 2017 kl. 13-14 i Folketinget

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 214: Spm. om talepapir fra det lukkede samråd den 26/9-17 om ministerens beslutning om at afskaffe internetadgang til skriftlige eksamener og prøver, til undervisningsministeren

Disposition

1. Indledning

2. Svar på spørgsmål AK

3. Svar på spørgsmål AL

1. Indledning



Jeg vil besvare spørgsmålene hver for sig, og så kan vi tage en debat efterføl-

gende. Jeg vil lægge ud med spørgsmål AK om elevernes digitale kompeten-

cer.

2. Svar på samrådsspørgsmål AK



Spørgsmålet lyder:

”Hvad er ministerens holdning til, at centrale interessenter

på gymnasieområdet som bl.a. gymnasielærere og forskere er kritiske overfor at

afskaffe internetadgang til skriftlige eksamener og samtidig fremhæver, at det

harmonerer dårligt med kravet om større fokus på elevernes digitale kompeten-

cer i den nye

gymnasiereform, som det fremgår af ”Forsker advarer mod inter-

netforbud ved eksamen”, bragt på b.dk den 6. september 2017 og ”Lærere kriti-

serer forbud mod internet til eksamen”, bragt på gymnasieskolen.dk den 12.

september 2017?”

Snyd i gymnasiet



Jeg vil indlede med at skitsere baggrunden for, at jeg mener, jeg er nødsaget til

at handle.



Der er i dag store udfordringer med snyd ved prøverne på de gymnasiale ud-

dannelser. Jeg vil gå så langt som at sige, at der nogle steder findes en snyde-

kultur.



Udvalget har efter ønske fra Marianne Jelved (RV), Annette Lind (S) og Jacob

Mark (SF) stillet mig spørgsmål AK og AL.



Snyd, som vi ser det i dag i gymnasiet, kan være med til at underminere vores

uddannelses- og prøvesystem og den legitimitet, som der skal være omkring sy-

stemet.



Vi hører gang på gang historier om snyd

–

og også om mere systematisk snyd

med fx firmaer, der mod betaling kan lave eksamensopgaver for eleverne. Og

om elever, der under prøver kommunikerer med andre udenfor eksamenslokalet

ved hjælp af Facebook, mail og sms.



Jeg mener, at vi er nødt til at sende det tydelige signal, at snyd ikke accepteres

og indrette vores eksamener, så der er mindst mulig adgang til snyd.

Afskaffelse af den fri internetadgang som fagligt hjælpemiddel



Når jeg har truffet beslutning om at afskaffe den frie internetadgang som fagligt

hjælpemiddel, handler det derfor om at klart markere, at snyd er uacceptabelt og

samtidig mindske adgangen til snyd.



Vi kan desværre se, at det er alt for fristende at snyde til eksamen, når der er

adgang til internettet. Det er for nemt at hente svar fra andre udenfor eksamens-

lokalet. Fjernelse af internet som fagligt hjælpemiddel skal være med til at

komme snyd til livs.



Men min beslutning handler også om at fastholde den faglige troværdighed i

vores prøver i gymnasiet.



Prøverne har et klart formål: De skal dokumentere, i hvilken grad eksaminan-

den opfylder de mål og krav, der er fastsat for faget og uddannelsen.



Eleverne skal altså vise, hvad de ved og kan til eksamen

–

ikke hvor hurtige de

er til at søge informationer på nettet.

Digitale kompetencer



Afskaffelsen af den frie adgang til internettet som fagligt hjælpemiddel betyder

ikke, at vi skal svække indsatsen for at styrke elevernes digitale kompetencer.



Som et led i gymnasiereformen har vi styrket fokus i de enkelte fag på elever-

nes digitale kompetencer, digitale medier, kildekritik og digitale fælleskaber.

Det er fx sket i fagenes læreplaner.



Det er derfor helt naturligt, at eleverne i den daglige undervisning arbejder med

internettet og lærer kritisk informationssøgning.



Kildekritik og informationssøgning fylder stadig meget i gymnasiet. Og det skal

det også, for internettet er en del af de unges hverdag og senere arbejdsliv

–

selv

om der selvfølgelig er lang tid hertil, når man går i gymnasiet.



Ved prøverne kan eleverne også fremover arbejde med digitale medier og kil-

dekritik gennem film- og lydklip eller andre former for bilag, hvor eleverne skal

sortere i informationen og forholde sig kritisk. Det skal bare foregå uden inter-

nettet som hjælpemiddel.



Det er helt afgørende for mig, at prøven ikke bare bliver en prøve i informati-

onssøgning på internettet, og at prøvebetingelserne ikke frister eleven til at få



Som indskud kan det bemærkes, at internettet

–

da man indførte adgangen til in-

ternet

–

mere havde karakter af opslagsværk, hvor sociale fora og netværk fyl-

der mere i dag.



Det er vigtigt for mig, at vi sikrer, at alle har lige prøvevilkår. Jeg mener, at vi

skylder skolerne og eleverne at sætte faste rammer for, hvad man må til prøven.

Ved at afskaffe den frie internetadgang tager vi et skridt på vejen til at sikre, at

prøven i endnu højere grad end i dag dokumenterer, hvad eleven ved og kan.



Og adgang til videre uddannelse må ikke afhænge af, hvem man kender

–

eller

hvad man kan betale for en opgave

–

men af, hvad man kan.

prøvebesvarelsen udformet på uærlig vis. Ved prøven skal det dokumenteres,

hvad den enkelte ved og kan i det pågældende fag.



I øvrigt svarer de forhold, som jeg nu indfører for danske elever, til forholdene i

lande som Sverige, Holland, Estland, Letland, Litauen og Finland, hvor fri in-

ternetadgang heller ikke er tilladt som fagligt hjælpemiddel.

Hjælpemidler i øvrigt



Jeg vil fremhæve, at eleverne fortsat vil have adgang til godkendte hjælpemid-

ler ved prøverne, herunder digitale ordbøger og e-bøger, og at mange prøver

fortsat vil blive afviklet digitalt i Netprøver.dk.



Jeg ændrer heller ikke på skolernes mulighed for at tilbyde særlige prøvevilkår

til fx ordblinde elever og lignende.



Jeg vil nu svare på spørgsmål AL om indholdet af gymnasieforliget.

3. Svar på samrådsspørgsmål AL



Spørgsmålet lyder:

”Hvordan

forholder ministeren sig til, at spørgsmålet om at

forbyde internetadgang til prøver og eksamener blev drøftet og afvist som en

del af gymnasieforliget, både på et forhandlingsmøde og bagefter i et minister-

svar, som fastslår, at der med digitalisering også forstås digitale prøver og ele-

vernes mulighed for at ”demonstrere en hensigtsmæssig omgang med kilder i

forbindelse med informationssøgning

på nettet”, jf. undervisningsministeriets

interne svar til forligskredsen, dateret den 1. maj 2016?”

Gymnasieforhandlingerne



Spørgsmålet om prøver på de gymnasiale uddannelser blev drøftet under for-

handlingerne til en ny gymnasiereform i foråret 2016. Der indgår på baggrund

af forhandlingsforløbet en række passager om prøverne i den endelige aftale-

tekst.



For det første skal prøverne forenkles og fornys. Gymnasiereformen har med-

ført en række ændringer af det faglige indhold af fagene, og prøverne skal opda-

teres, så der er sammenhæng mellem, hvad eleverne skal kunne, og hvad ele-

verne bliver evalueret på ved prøverne.



For det andet skal de traditionelle skriftlige prøver på papir udfases, og nye di-

gitale skriftlige prøver udvikles. Det indebærer, at der fremover i højere grad fx

benyttes store datasæt.



Spørgsmålet om adgang til internettet fremgår ikke af aftaleteksten. Det blev

drøftet under forhandlingerne, men det er ikke med i den endelige aftale. Den

endelige aftale afspejler et kompromis mellem aftalepartierne, og der er derfor

mange af drøftelserne fra forhandlingerne, der ikke er en del af aftalen.



Spørgsmålet er altså ikke forligsbelagt. Det er mig som undervisningsminister,

der træffer beslutning om reglerne om adgang til internettet på bekendtgørelses-

og vejledningsniveau.

Bilag 151



Under forhandlingerne blev der udsendt over 200 bilag med svar på forskellige

spørgsmål. Spørgsmålene afspejler drøftelserne i forhandlingskredsen.



Mange af de udsendte bilag er uaktuelle, fordi de afspejler et forhandlingsfor-

løb, hvor partierne kom med hver deres ønsker til den endelige aftale.



I spørgsmålet henvises der til bilag 151 fra gymnasieforhandlingerne.



I det udsendte bilag 151 spørges der til regeringens forslag til digitalisering af

prøverne. Formuleringen fra bilaget er ikke med i den endelige aftale. Derfor er

det ikke en del af gymnasieforliget, ligesom flere andre bilag rummer svar fra

den daværende regering, som ikke er blevet en del af den endelige aftale.

Tiltag mod snyd



Jeg vil understrege, at jeg bakker op om aftalen om en gymnasiereform fra juni

2016. Jeg synes faktisk, at vi har lavet en god reform, som skaber gode rammer

for de gymnasiale uddannelser.



I reformen har vi aftalt, at vi skal sætte ind over for snyd i gymnasiet. Luknin-

gen af den frie adgang til internettet som fagligt hjælpemiddel kan ikke stå ale-

ne. Vi skal bekæmpe snyd med flere midler.



Som jeg tidligere har drøftet med gymnasieforligskredsen, har vi taget en række

initiativer til bekæmpelse af snyd med studie- og ordensbekendtgørelsen og ek-



Vi skal også se på, hvad vi kan gøre på længere sigt fx med hensyn til tekniske

løsninger, tilrettelæggelse af eksamenstilsynet, generelle regler og fagspecifikke

ændringer, som skolerne kan bruge til at forhindre snyd.



Jeg er også optaget af, at vi er tydelige om, hvad vi forventer i prøvesituationen.

Eleverne skal vide, hvad de må, og at prøvesituationen er en dokumentation for,

hvad de kan. Jeg vil overveje, om der skal indføres nyt et eksamensreglement,

som tydeliggør reglerne for hjælpemidler ved prøverne.



Eksamen skal afvikles på en måde, som er fair og objektiv. Den skal kunne

vurdere den enkeltes viden og færdigheder i det pågældende fag.

samensbekendtgørelsen. Fx indføres det, at snyd i yderste konsekvens kan med-

føre bortvisning fra uddannelsen.



Jeg vil tage initiativ til at drøfte dette med gymnasieforligskredsen senere på

året.



Tak for ordet.