Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del
Offentligt
1801215_0001.png
Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 210 (Alm. del):
I brev af 19. september har udvalget efter ønske fra Jacob Mark (SF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 210:
Hvad mener ministeren om, at nogle forsørgere er nødt til at stoppe i
skolepraktik, fordi de ikke kan klare sig økonomisk og forsørge deres
børn for den lave skolepraktikydelse på ca. 7.310 kr.?
Svar:
Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål 209, hvori fremgår, at for-
sørgere i skolepraktik kan opnå ret til tilskud efter børnetilskudsloven,
herunder børnetilskud for uddannelsessøgende eller supplerende børne-
tilskud i visse praktik- og skoleperioder.
Langt de fleste elever gennemfører deres erhvervsuddannelse med prak-
tik i en virksomhed. Skolepraktikken udgør et vigtigt supplement med
det formål at fremme, at elever kan forblive uddannelsesaktive, selv om
de ikke får en praktikplads med det samme, eller hvis de uforskyldt mi-
ster deres praktikplads. Det er ikke hensigten, at elever skal gennemføre
hele deres uddannelse i skolepraktik. Siden 2012 har kun 2-3 pct. af ele-
verne gennemført hele deres uddannelse i skolepraktik, og den gennem-
snitlige længde af ophold i skolepraktik er faldet fra 8,7 måneder i 2012
til 7,5 måneder i 2015.
Trepartsaftalen fra 2016 forpligter arbejdsgiverne til at oprette mindst
8.000-10.000 ekstra praktikpladser årligt, som blandt andet skal være med
til at sikre, at flere kommer i praktik i en virksomhed i stedet for at gen-
nemføre deres uddannelse i skolepraktik. Når eleverne er i praktik i en
virksomhed, modtager de løn efter de gældende overenskomster.
Med venlig hilsen
10. oktober 2017
Sags nr.:17/12366
Merete Riisager