Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del
Offentligt
1803090_0001.png
Folketingets Undervisningsudvalg
Christiansborg
13. oktober 2017
Svar på Undervisningsudvalgets spørgsmål nr. 205 (Alm. del) af
13. september 2017 stillet efter ønske fra Marianne Jelved (RV),
Annette Lind (S) og Jacob Mark (SF)
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere beregningerne om færre offentlig ansatte i 2025 i
artiklen ”Regeringens planer koster tusindvis af ansatte i velfærdsstaten”, bragt
den 4. september 2017 på ae.dk.
Svar
Med den planlagte basisvækst i ressourcerne til det offentlige forbrug frem mod
2025
–
og regeringens finanslovsforslag for 2018
–
vil det offentlige forbrug realt
stige med 12�½ mia. kr. fra 2017 til 2025 (2018-prisniveau)
1
. Den offentlige sektor
vil derfor få tilført flere ressourcer frem mod 2025, der kan anvendes til løn til
flere ansatte og/eller køb af flere varer og tjenesteydelser fra den private sektor.
Regeringen har ikke fastlagt en fordeling af ressourcerne til det offentlige forbrug
mellem løn og varekøb. Det er i praksis op til de enkelte kommunale, regionale og
statslige institutioner at bestemme anvendelsen af deres budgetter på fx løn til
offentligt ansatte eller køb af varer og tjenesteydelser fra den private sektor. Der-
for kan det ikke på forhånd siges med sikkerhed, hvordan fordelingen af de øgede
ressourcer til offentligt forbrug vil blive fordelt mellem løn til offentlige ansatte og
køb af varer og tjenesteydelser.
I Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger
–
der ligger i grund for Ar-
bejdsbevægelsens Erhvervsråds (AE) artikel
–
anvendes to beregningstekniske
principper, der påvirker udviklingen i den offentlige beskæftigelse.
For det første
er det beregningsteknisk lagt til grund, at lønkvoten i det offentlige
forbrug er konstant i årene frem mod 2025. Det indebærer rent teknisk en lang-
sommere udvikling i den offentlige beskæftigelse end for realvæksten i det offent-
lige forbrug, fordi lønningerne stiger hurtigere end priserne på de varer og tjene-
steydelser, der leveres til den offentlige sektor af private leverandører. Omvendt
Hertil kan kommer ressourcer til et løft af danskernes sikkerhed og tryghed og ressourcer frigjort i forbindelse med
reformer. Begge forhold vil kunne betyde, at ressourcerne til det offentlige forbrug vil kunne stige mere end den planlagte
basisvækst.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 205: Spm. om kommentar til beregningerne om færre offentlig ansatte i 2025 i artiklen Regeringens planer koster tusindvis af ansatte i velfærdsstaten, bragt den 4/9-17 på ae.dk, til finansministeren
1803090_0002.png
Side 2 af 4
betyder princippet også, at det reale køb af varer og tjenester stiger mere end real-
væksten i det offentlige forbrug.
Ved en basisvækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct. årligt sker der
–
givet det
beregningstekniske princip
–
et mindre årligt fald i den offentlige timebeskæftigel-
se, mens det reale offentlige køb af varer og tjenesteydelser stiger mere end real-
væksten i det offentlige forbrug.
AE gør opmærksom på dette forhold, bl.a. skrives på side 3 og 4 i artiklen:
”Det kan umiddelbart virke kontraintuitivt, at en realvækst på lidt mere end 0,3 pct. om
året i
perioden 2018-2025 skulle føre til et faldende antal offentligt ansatte. Når den offentlige be-
skæftigelse alligevel vil falde, skyldes det, at det offentlige forbrug ikke kun består af offentligt
ansatte, men også består af køb af varer og tjenester i den private sektor…
Grunden til at den
offentlige beskæftigelse falder, er at forbruget af varer og tjenester kommer til at vokse væsentligt
mere end hvad den samlede forbrugsramme i øget offentligt forbrug kan dække”.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at det offentliges køb af varer og tjeneste-
ydelser udgør ca. 27 pct. af det samlede offentlige forbrug i 2016. En vurdering af
udviklingen i den offentlige service kan derfor ikke alene basere sig på udviklingen
i den offentlige beskæftigelse.
For det andet
forudsættes i Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger en
mindre stigning i den gennemsnitlige arbejdstid på arbejdsmarkedet frem mod
2025. Det er herunder lagt til grund, at denne stigning gør sig gældende i et lige
stort omfang i den private og offentlige sektor. Det betyder, at et givet antal ar-
bejdstimer i den offentlige sektor kan præsteres med færre ansatte personer.
Finansministeriet har i august foretaget en mellemfristet fremskrivning
Opdateret
2025-forløb,
august 2017. Der er tale om et grundforløb, hvor finanslovsforslaget
for 2018 er indregnet, men ikke regeringens reformudspil.
AE’s artikel var
baseret
på Finansministeriets mellemfristede fremskrivning i
Vækst og velstand 2025
–
målscenariet
–
fra maj 2017, hvor regeringen vækstmålsætning var indregnet.
I
Opdateret 2025-forløb,
august 2017 falder den offentlige beskæftigelse med
ca. 14.000 personer eller ca. 9.000 fuldtidspersoner fra 2017 til 2025,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Udvikling i antal offentligt beskæftigede 2017-2025 i opdateret
2025-forløb,
august 2017
1.000 personer
Personer
Fuldtidspersoner
Niveau
2017
775
675
2018
0
0
2019
-2
-1
2020
-3
-2
2021
-4
-3
2022
-2
-3
2023
-1
-1
2024
-1
-1
2025
-1
-1
Ændring
2017-25
-14
-9
Anm.: Der er taget udgangspunkt i den offentlige beskæftigelse ekskl. personer på orlov. Grundet afrunding kan der
være afvigelser til totalen.
Kilde:
Opdateret 2025-forløb,
august 2017 og egne beregninger.
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 205: Spm. om kommentar til beregningerne om færre offentlig ansatte i 2025 i artiklen Regeringens planer koster tusindvis af ansatte i velfærdsstaten, bragt den 4/9-17 på ae.dk, til finansministeren
1803090_0003.png
Side 3 af 4
I den nye mellemfristede fremskrivning er det lagt til grund, at realvæksten i det
offentlige forbrug er 0,5 pct. i 2018 og 0,3 pct. årligt i årene 2019-2025. Den of-
fentlige beskæftigelse
–
både målt i personer og fuldtidspersoner
–
falder lidt min-
dre end frem mod 2025 end vurderet i maj. Forskellene afspejler foruden et opda-
teret fremskrivningsgrundlag bl.a. en lidt højere vækst i det offentlige forbrug i
2018 og en lidt lavere stigning i den gennemsnitlige arbejdstid på arbejdsmarkedet
frem mod 2025.
Betydningen af det beregningstekniske princip for udviklingen i den offentlige
beskæftigelse kan illustreres ved en anden fordeling af de øgede ressourcer til det
offentlige forbrug mellem lønsum og køb af varer og tjenesteydelser.
En realvækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct. årligt kan eksempelvis ligeledes
give plads til både et løft af det offentlige varekøb og den offentlige beskæftigelse
målt i timer med 0,3 pct. årligt. Ved en sådan fordeling af realvæksten i det offent-
lige forbrug vil den offentlige beskæftigelse stige med ca. 15.000 personer fra 2017
til 2025 svarende til ca. 16.000 fuldtidsbeskæftigede,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Udvikling i den offentlige beskæftigelse 2017-2025 ved ens realvækst i offentlig timebeskæftigelse og
varekøb på 0,3 pct. om året
1.000 personer
Personer
Fuldtidspersoner
Niveau
2017
775
675
2018
2
2
2019
1
2
2020
2
2
2021
1
2
2022
2
2
2023
2
2
2024
2
2
2025
2
2
Ændring
2017-25
15
16
Anm.: Beregningen tager udgangspunkt i den offentlige beskæftigelse ekskl. personer på orlov.
Kilde:
Opdateret 2025-forløb,
august 2017 og egne beregninger.
Denne fordeling af de øgede ressourcer til det offentlige forbrug vil give anledning
til, at den offentlige sektors køb af varer og tjenesteydelser fra den private sektor
udgør en gradvis mindre andel af det offentlige forbrug.
I forhold til AE’s proportionale fordeling af det beregningstekniske beskæftigel-
sesfald frem mod 2025 på serviceområder, herunder uddannelsesområdet,
jf. Un-
dervisningsudvalgets spørgsmål nr. 206 (Alm. del) af 13. september 2017,
skal det bemær-
kes, at regeringen ikke udgiftspolitisk har fastlagt en fordeling af den planlagte
forøgelse af ressourcerne til det offentlige forbrug mellem de enkelte serviceom-
råder frem til 2025. Det vil ske løbende i forbindelse med økonomiaftalerne med
kommuner og regioner samt i finanslovsaftalerne.
Det skal dog i bemærkes, at det ligger til grund for AE’s beregning, at uddannel-
sesområdet
–
på linje med andre serviceområder
–
tilføres yderligere ressourcer
frem mod 2025. Beskæftigelsesfaldet på uddannelsesområdet afspejler derfor ale-
ne AE’s forudsætninger.
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 205: Spm. om kommentar til beregningerne om færre offentlig ansatte i 2025 i artiklen Regeringens planer koster tusindvis af ansatte i velfærdsstaten, bragt den 4/9-17 på ae.dk, til finansministeren
Side 4 af 4
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister