Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del
Offentligt
1720124_0001.png
Undervisningsudvalget
Christianborg
Afdelingen for Grundskole,
Ungdoms- og
Voksenuddannelser
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Svar på spørgsmål 18 (Alm. del):
I brev af 11. januar 2017 har udvalget efter ønske fra Annette Lind (S)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 18:
”Ministeren bedes oplyse, hvor mange procent af de danske folkeskoler
der har implementeret førstehjælp i undervisningen, som det fremgår af
BEK nr. 663, bilag 20 om færdselslære.”
Svar:
Færdselslære indgår som et obligatorisk emne i folkeskolernes undervis-
ning, jf. folkeskolelovens § 7, stk. 1. Alle folkeskoler har således pligt til
at undervise i færdselslære, og undervisning i førstehjælp har været en del
af dette siden 2005. Bekendtgørelse nr. 663 af 18. maj 2015 om formål,
kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og
emner (Fælles Mål) indeholder bindende mål for elevernes læring inden
for førstehjælp.
Af kompetencemålene for færdselslære fremgår det, at eleven efter 3.
klasse kan hjælpe i forbindelse med tilskadekomst på skolens område, at
eleven efter 6. klasse kan give førstehjælp ved tilskadekomst i trafikken,
og at eleven efter 9. klasse kan give livreddende førstehjælp ved tilskade-
komst i trafikken.
Driften af folkeskolen er en kommunal opgave. Det er derfor kommu-
nalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for, at skolerne i
kommunen giver undervisning i overensstemmelse med folkeskoleloven.
Jeg har en klar forventning om, at alle folkeskoler giver undervisning i
førstehjælp i overensstemmelse med Fælles Mål. Undervisningsministeri-
et kontrollerer ikke, hvordan skolerne anvender Fælles Mål som led i
undervisningen.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
07-02-2017